Jyllands Posten >> Anmeldelse af avisen og kontaktoplysninger mm.

Item: Jyllands Posten
Rating: 4.2
Author: Lånekassen

Når der bliver sagt Jyllands Posten, er der ingen, der er i tvivl om, hvad det er, at der er tale om. Alle er nemlig udmærket klar over, at der er tale om den landskendte avis.

Jyllands Posten er en af de tre største morgenaviser i dagens Danmark, de to andre er aviserne Berlingske og Politiken. Jyllands Posten går også under forkortelsen JP, og de har hovedkontor i Viby ved Aarhus. Dog har de også en redaktion siddende i København. Eftersom de har placering i både Jylland og Sjælland, er avisen landsdækkende og når ud til jyder såvel som sjællændere.

JP er en af de aviser, som der er flest i Danmark, der holder, både når det kommer til den fysiske og digitale avis. De har et oplag på cirka 90.000, alt imens de har omkring de 271.000 læsere. JP er hermed en avis, der når ud til mange danskere på daglig basis.

Besøg Jyllands Posten her

Grundlæggelsen og historie

JP har mange år i bagagen, eftersom det blev stiftet tilbage i 1871 i Aarhus. Avisen har hermed eksisteret i mere end 145 år. Ifølge dem selv er baggrunden for stiftelsen, at seks unge mænd var utilfredse med den øvrige journalistik, der eksisterede på daværende tidspunkt. Som modsvar på de eksisterende aviser skabte disse mænd det, vi i dag kender som Jyllands Posten. Den vision, som de havde tilbage ved avisens opstart, er i dag uændret. JP ønsker stadig at levere kvalitetsjournalistik og en velskrevet avis på daglig basis, så læserne altid er opdateret og velinformerede.

I starten fyldte JP ikke mere end fire sider, men allerede i slutningen af 1800-tallet ændredes formatet fra de fire daglige sider, og da året bliver 1907, skifter formatet endnu engang og bliver til det, vi kender i dag. JP var en af de aviser, der allerede tidligt begyndte at skifte fra de gotiske bogstaver til de latinske. JP gjorde derfor sit bedste for at følge med tiden. I bladets tidligste dage var JP en støtte til det politiske Højre, som senere kom under navnet Konservative Folkeparti. Dengang angreb de også storkapitalisterne i avisen og brød sig ikke om københavneri og lignende. I første verdenskrig var JP ikke populær blandt tyskerne, og grundet deres kritiske holdning hertil blev avisen forbudt at udgive i landet.

Efter 1918 vælger JP at bygge et nyt bladhus og en ny trykpresse. I samme omgang vælger de at etablere sig i København i samarbejde med den populære britiske avis The Times og dermed brede avisen ud i landet.

I 1931 bliver JP købt af et aktieselskab, hvor halvdelen ejes af den nye chefredaktør H. Hansen. Han sørgede for at modernisere Jyllands Posten og tilføjede flerspaltede overskrifter på forsiden, som tidligere kun havde været brugt til ledende artikler og annoncer. Det var dog ikke det eneste punkt, hvorpå JP blev opgraderet. Kronikken skrevet af folk uden for avisens redaktion blev en fast del af avisens indhold. Særligt præsten Kaj Munk blev et kendt ansigt i denne del af avisen. På dette tidspunkt fik JP desuden sit udenrigsstof fra de engelske aviser The Times og Daily Telegraph – hvem de havde et forholdsvis godt forhold til – samt Ritzaus Bureau.

Fra 1938 gik JP fra at støtte Konservative Folkeparti og blev i stedet betegnet som uafhængig borgerlig.

Under Danmarks besættelse bliver JP, ligesom alle de andre danske aviser på daværende tidspunkt, underlagt censur. De blev derfor tvunget til udelukkende at udgive materiale, der blev godkendt af tyskerne. På trods af denne tvang og stor kontrol af avisen var der stadig et overtal af modstandsfolk. Avisen blev derfor flere gange brugte til ærinder, som hos tyskerne ikke var velanset. I slutningen af anden verdenskrig fordobler JP næsten deres læsere, og ved krigens ophør, kunne avisen betegnes som en af de store landsdelsaviser.

Fremgangen i oplaget bliver dog ved med at stige efter krigens afslutning. Grunden til dette var blandt andet, at JP fra 1954 var den første avis i Danmark, der indeholdt farvebilleder. Desuden gjorde den nye Goss-rotationspresse det muligt at trykke bedre og flottere aviser. I løbet af 1959 fokuserer JP også mere og mere på underholdning. Der trykkes blandt andet en daglig TV-anmeldelse, og der dukker tegneserier op samt små anekdoter. Avisen bliver hermed meget mere end udelukkende oplysende og opdaterede nyheder.

Inden at chefredaktøren Gunnar Henriksen vælger at gå på pension, er JP’s oplag blevet øget, der er kommet et nyt bladhus til, og JP er blevet gjort selvejet. I denne periode af JP’s historie er der derfor sket mange store ændringer, der har haft stor betydning for avisen og dens fremtid. JP bliver selvejet på sin hundrede års fødselsdag, hvilket vil sige i 1971. Måden, hvorpå JP er selvejet, er ved at være fondsejet. Fondsstyrelsen er bestående af ti medlemmer, der tilsammen skulle sikre, at avisen blev udgivet som et liberalt dagblad, der skulle være uafhængige af private, erhvervsmæssige, organisationsmæssige og partipolitiske interesser.

Henriksen er dog ikke den eneste, der ender med at skabe betydningsfulde forandringer for avisen. I 1964 bliver Laust Jensen journalistisk chefredaktør, og kommer op med en lang række forbedrende tiltag til avisen. Disse kan du læse om her.

JP er i stærk fremgang, og allerede i 1964 bliver deres nye bladhus i Viby bygget – hvor det også stadig ligger i dag. Ikke mindre end ni år senere bliver bladhuset udvidet yderligere.

I firserne viser Jyllands Posten særlig fremgang på deres udenrigsindhold, da deres antal af udenrigskorrespondenter vokser markant. Helt konkret var der tale om over tyve personer, som var placeret over næsten hele verden. Denne fremgang på dette område, gør JP til den internationale avis i Danmark. Også på det internationale marked er JP en stor spiller, som hver morgen har flere aviscitater med i diverse radioudsendelser.

I løbet af 1990’erne ønskede JP at foretage videre ekspansion. Det sker blandt andet under Jørgen Ejbøl, som er den ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på bladet fra 1993. Hans ønske lød nemlig på at gøre Jyllands Posten til landets største og dagsordensættende dagblad, og hertil havde han skabt en omfattende handlingsplan, som netop skulle lede avisen mod dette mål. Blandt andet mente Ejbøl, at JP skulle løsrive sig så meget som muligt fra det Berlingske Hus, da de i højere og højere grad var begyndt at interessere sig for flere af de jyske aviser.

Den første gang, Jyllands Posten modtager titlen som Danmarks største avis, er i 1995. På samme år begynder de, som den første danske avis at udgive nyheder på internettet. Allerede i 1996 bliver den nye online avis et sted, hvor der bliver bragt et større udvalg af de væsentligste nyheder, som også er blevet trykt i dagens avis. Efter godt to år, det vil sige i sidste halvdel af 1998, bliver den redaktion, der tager sig af avisens online indhold uafhængig af den fundamentale papiravis og udgiver i stedet nyheder døgnet rundt på internettet – på dette tidspunkt var disse nyheder stadig gratis.

Tillæg er også en af de ting, der står på programmet i løbet af halvfemserne. Blandet andet bliver der udgivet et torsdagstillæg, der hedder Digital, som er målrettet den læser, der interesserer sig for IT’ens verden. Dette sker i 1996. I løbet af samme år kommer JP Hovedstaden også på hylderne. I starten var dette et tillæg, der udelukkende blev udgivet én enkelt dag om ugen, men allerede i 1997 bliver navnet ændret til JP København og begynder at blive udgivet syv gange om ugen i stedet for én dag. Denne udvidelse af JP er igen med til at understøtte den forholdsvis nyfundne titel som Danmarks største avis. Forinden disse to tillæg kom JP også med et lokaltillæg, der først lød under navnet JP Østjylland, men grundet den store succes senere blev til JP Århus.

I årsskiftet mellem 2002 og 2003 indgår JP i en fusion, hvilket du kan læse mere om i det følgende afsnit.

JP/Politikens Hus

JP hører under det hus, der hedder JP/Politikens Hus, som både udgiver JP, Politiken og Ekstra Bladet, hvilket i øvrigt er landets tre førende dagblade. Huset er placeret på Sjælland i det centrale København, hvor det har dannet rammer for den fusion imellem Politiken og JP, der forekom den 1. januar tilbage i 2003. I dag er dette hus en af de førende medievirksomheder i Danmark inden for både trykte, digitale og mobile udgivelser.

Hovedformålet med den fusion, der skete tilbage i 2003, var at skabe et professionelt og aktuelt rum til formidling af nyheder, debat og underholdning. Tanken bag fusionen var at opnå en stærk position på det danske mediemarked.

I de senere år har huset lagt særlig vægt på og investering i udvikling og udbygning af det digitale og hermed også mobile område. På grund af dette store fokus og investering ses det nu, at de tre dagblades aktiviteter har en førende position på både tryk, digitalt og på mobilen. Foruden at lægge et større fokus på det mobile satser de også på en bedre positionering på web-tv-området i fremtiden.

For at kunne opleve succes og fremgang som samlet mediehus, er det essentielt, at alle tre dagblade søger for at bevare deres fulde redaktionelle uafhængighed og særpræg.

Foruden at levere nyheder, debat og underholdning, udviser JP/Politikens Hus også et stort samfundsengagement. JP driver i Aarhus og København mediarier, hvor skoleelever kan prøv kræfter med de dilemmaer og udfordringer, som er en del af journalistens og den frie presses dagligdag. I samarbejde med Gyldendal har Politiken udgivet en række undervisningsaviser, der blandt andet omhandler temaer som kristendommen, terror og kulturarv. Ikke mindst har Ekstra Bladet udviklet et koncept til skoleelever i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet, der hedder særavis og ’Redaktionen’, som tillader eleverne at producere deres egne aviser. Når avisen er færdigproduceret, trykker Ekstra Bladet 500 eksemplarer. Siden starten af disse koncepter i 2007 er der blevet trykt mere end 200.000 aviser fra Ekstra Bladets side. Selve mediehuset støtter en lang række kulturelle og sportslige begivenheder og arrangementer. Det gælder blandt andet Marathon i København mv.

Bag ethvert mediehus er der er en ledelse, og bag JP/Politikens Hus står Stig Kirk Ørskov som administrerende direktør. Koncerndirektøren er Dorthe Bjerregaard-Knudsen og koncernøkonomidirektøren er Henrik Schjerbeck. Bestyrelsesformanden i selskabet er Lars Munch. Lige såvel, som der skal være en ledelse, skal der også være ansatte, og JP/Politikens Hus beskæftiger cirka 2.150 ansatte.

Ledelsen

Jyllands Postens øverste ledelse er på nuværende tidspunkt bestående af seks personer. På chefredaktørposten sidder Jacob Nybroe som ansvarshavende og Steen Rosenbak. Esben Kolind Laustrup sidder som bladdirektør, imens at bladledelsen består af markedsdirektøren Martin Sander, erhvervsdirektøren Rasmus Blegvad og økonomichefen Kim Øvlisen.

Ledelsen har selvfølgelig ændre sig siden avisens etablering. I avisens begyndelse, 1895-1927, sad Søren Wittrup Nielsen på posten som chefredaktør. Fra 1931-1956 var H. Hansen chefredaktør, og han var som tidligere nævnt en af dem, der var med til at modernisere JP. Fra 1960-1971 sad Gunnar Henriksen som chefredaktør, og han var den næste i rækken til at ændre avisen markant. Denne gang i form af en omlægning af bladet. I 1972 overtog Ole Bernt Henriksen posten for en kort periode på to år. Han stoppede hermed i 1974. Et par år senere i 1976 overtog Laust Jensen, og her sad han indtil 1984. For kun ét enkelt år i 1992 var Jørgen Schleimann chefredaktør, og allerede i 1993 blev han erstattet af Jørgen Ejbøl, som ikke stoppede før ti år efter i 2003. Fra 2003-2008 overtager Carsten Justesen, og de efterfølgende otte år, 2008-2016, er Jørn Mikkelsen chefredaktøren. Det er herefter, at den nuværende chefredaktør Jacob Nybroe tager over, og han sidder som nævnt på posten endnu sammen med Steen Rosenbak.

Jyllands Posten er fondsejet, hvilket med andre ord vil sige, at de er selvejet – Jyllands Posten er ejet af Jyllands Posten. Ejerforholdet lyder således, at JP/Politikens Hus A/S er halvtreds procent ejet af Jyllands-Posten Holding A/S og halvtreds procent ejet af A/S Politiken Holding.

Vision og mission

Jyllands Posten har kort sagt både en stærk vision og mission. Deres vision lyder på at skulle skabe mere viden og fremskridt gennem det frie ord. Sammen med dette lyder deres mission på, at de som uafhængigt, liberalt mediehus skal formidle alle ytringer og holdninger, der udfordrer og styrker læsernes viden. Disse to til sammen er med til at understrege deres slogan, der hedder ”Hvis du vil vide mere”. Jyllands Posten lægger et stort fokus på formidling af viden, og at læseren skal have adgang til samme.

For at opfylde deres vision og mission har de tre løfter, som de giver til læseren og samfundet. Det første siger, at de vil gøre deres læsere klogere. De ønsker at give deres læsere en mulighed for let at blive klogere på omverden gennem en skarp, inspirerende og uafhængig journalistik. Deres andet løfte går på, at de ønsker at styrke demokratiet. Dette er et løfte til samfundet og betyder, at de vil bidrage til fri debat, oplysning, åbenhed og ikke mindst kontrol med magthaverne. Deres tredje og sidste løfte går ud på, at de vil opfinde fremtidens journalistik. Dette vil de blandt andet gøre ved at udvikle formidling på alle de platforme, hvor det kunne være relevant at bringe indhold.

Bag enhver avis vil der være en række værdier, og her er JP ingen undtagelse. Deres værdier går ud på, at de er afhængige, hvilket vil sige, at de ikke følger en forudsat dagsorden og på samme måde er uafhængige af økonomiske og politiske interesser. En anden af deres værdier er, at de vil udfordre, og det gælder på alle områder, uanset om det er læserens verdensbillede, sport, det politiske billede, magten eller noget helt femte. De ønsker desuden at være objektive. Det vil sige, at de ser sig fri fra at opdrage og i stedet at oplyse. De skelner stærkt mellem det, som de kalder news og views. Desuden siger de, at deres skribenter ikke fremsætter sine holdninger i avisen, foruden den leder og de debattører, der deltager i den offentlige samfundsdebat. Deres værdier lyder også på, at de er saglige og hermed kun leverer indhold, der er ordentligt dokumenteret, som modsvar til det, de mener, er overfladisk journalistik i det danske mediebillede. Samtidig er de reflekterende og skriver til tænkende mennesker, hvortil de leverer journalistik af høj kvalitet og har et højt vidensniveau. En anden af deres værdier er, at de er styret af væsentlighed, og de behandler derfor alle type emner, hvis de findes relevante.

De lægger ydermere fokus på den dybdegående og undersøgende journalistisk og lader den sætte dagsorden. Som en avis bør være det, kalder de også sig selv for fair med høje etiske standarder, hvor de lever op til en række grundpiller, som du kan læse mere om her. Som omnibus tilbyder de et samlet vindue ud til verden med viden og overblik over de begivenheder, der har størst betydning for tiden. De kalder sig selv for historiefortællere, fordi de hele tiden ønsker og forsøger at forbedre deres formidling, både når det kommer til ord, grafik, billeder og meget mere. Kreativitet er også et af de overordnede ord hos Jyllands Posten. De vil nemlig gøre deres bedste for at fornøje og overraske deres læsere så meget som muligt igennem layout såvel som formidling.

Nyheder er særligt et hovedfokus hos JP, og de ønsker at skabe så stærke nyheder, at de citeres andre steder. Dog er de klar over, at der skal mere til for at tiltrække læsere og for at kunne tage penge for deres journalistisk end blot gode og stærke nyheder. Derfor varetager de også en lang række andre emneområder. JP er reelt set Danmarks eneste landsdækkende avis, hvilket vil sige, at de dækker hele landet. De har særligt let ved at se ud over hovedstadens grænser, eftersom de historisk blev grundlagt og vækstede i Aarhus og stadig er beliggende selvsamme sted dagen i dag. Udover at dække hele Danmark dækker de også hele verden, så deres læsere let kan blive klogere på den verden, der eksisterer uden for Danmark.

Hos Jyllands Posten ønsker de at sætte deres læsere og brugere i centrum. De ved, at disse er grunden til, at avisen overlever, og det er derfor, at de hver dag leverer den høje kvalitet, når det kommer til journalistik. En anden måde, hvorpå de sætter deres læsere og brugere i centrum, er ved at stå i tæt dialog med samme og følge deres interesser. Det er på denne måde, at de sørger for at kunne levere interessant indhold for deres læsere og brugere. De gør mest muligt for at engagere deres brugere, og såvel som de leverer alment indhold, leverer de også indhold, der har værdi for deres læsere og brugere på et mere personligt plan. Den sidste af deres værdier lyder på, at de er multimediale, hvilket betyder, at de ønsker at imødekomme deres læsere og brugere på de platforme, som disse benytter. Flere og flere benytter deres mobiler og internettet, og derfor lægger JP et stort fokus på digitaliseringen af deres avis og udbud.

Politisk fokus

Jyllands Posten er fri og uafhængig af alle økonomiske og politiske interesser. Avisen er ikke tilknyttet noget politisk parti. Alligevel betegnes JP som den mest højreorienterede morgenavis, og i med deres egne ord, kalder de også sig selv for en liberal avis med liberale rødder og liberal ånd.

Da Jyllands Posten blev etableret, blev den oprettet som en borgerlig avis, der stod stærkt imod det politiske Venstre og mod det såkaldte københavneri. Allerede ved etableringen erklærede JP en lav tilknytning til et politisk parti, men de lagde ikke skjul på, at de havde nogle stærke holdninger – ikke mindst på det politiske område.

I dag går Jyllands Posten meget ind for den frie debat, og de spiller da også en særlig rolle som motor for den offentlige debat i samfundet. Dette afspejler sig også tydeligt i deres prioriteter af indhold, da de dyrker debathistorier på alle områder.

Deres liberale holdning kommer særligt til udtryk på den lederplads, der er i avisen. Udover på denne plads er den politiske holdning ikke noget, der skinner synderligt igennem i journalistikken. Den øvrige journalistik får nemlig lov til at leve sit eget frie og uafhængige liv. For debatsiderne betyder den liberale ånd, at disse er kendetegnet ved pluralisme. Det vil sige, at der bliver bragt debatter og synspunkter fra alle kanter, også selvom de står imod de ord, der bliver skrevet i lederen.

Jyllands Posten gør derfor sit for at hylde den frie debat og lade den skinne igennem i deres daglige udgivelser, på hjemmesiden og på alle de relevante platforme.

Målgruppe

Jyllands Posten har en bred målgruppe. Det er en af de aviser, hvor fordelingen mellem kvinder og mænd er nogenlunde ligelig. Dog er der en lille overvægt at mænd, men dette er noget, som JP ønsker at komme til livs. De ønsker en avis, der er for alle, som ønsker at tilegne sig viden om deres omverden, uanset hvilket køn de er. Deres læsere ligger særligt i den målgruppe, der hedder 50-64-årige, men avisen bliver også læst af store dele af den del af befolkningen, der både er ældre og yngre. Lidt over halvdelen af deres læsere er betegnet som arbejdere, og det er derfor tydeligt at se, at avisen egner sig til store dele af befolkningen uden undtagelser.

Abonnement

JP er en betalingsavis. Det betyder, at du skal betale en månedlig pris for et abonnement hos Jyllands Posten, så du kan se deres journalistiske indhold. Avisen tilbyder flere forskellige muligheder, når det kommer til abonnementer, og det er forskelligt, hvad du skal betale, alt efter om du er privat, erhverv eller ung, og hvilke behov du har for at modtage dine nyheder.

Til privat er der tre forskellige muligheder. Det dyreste abonnement er det, der hedder JP Komplet. Dette abonnement sørger for, at du modtager den fysiske avis dagligt. Samtidig får du fri adgang til e-avisen og Jyllands-posten.dk. En sidste fordel med dette abonnement er særlige tilbud på Mit.JP.

Det andet abonnement, du kan tilegne dig, er JP Komplet. Igen er der ubegrænset tilgængelighed til både e-avis og hjemmesiden samt en række særlige tilbud på Mit.JP. Forskellen heri er, at du kun vil få den fysiske avis leveret i weekenden. Det vil sige fredag, lørdag og søndag inklusive helligdagene.

Det tredje og billigste abonnement, der tilbydes til private, er JP E-avis. Som navnet på abonnementet kunne antyde, vil du ikke modtage nogen fysisk avis, men du vil til gengæld have fri adgang til e-avisen, hjemmesidens indhold og de særlige tilbud på Mit.JP.

Hvis du er erhverv, har du fire forskellige muligheder for et abonnement. Det billigste abonnement hedder Finans, og det giver ubegrænset adgang til Finans.dk, uanset hvilken platform du benytter.

Det andet abonnement hedder JP E-avis Pro inkl. Finans. I dette abonnement får du ubegrænset adgang til Finans.dk, JP’s e-avis hele ugen og hjemmesiden Jyllands-posten.dk. Derudover får du ubegrænset adgang til virksomhedsdata og særlige tilbud på Mit.JP.

Det tredje abonnement til erhverv hedder JP Komplet Pro Hverdage, og her vil du modtage den fysiske avis mandag til fredag. Ved siden af har du adgang til e-avisen hele ugen, ubegrænset adgang til Jyllands-posten.dk og virksomhedsdata samt særlige tilbud på Mit.JP.

Det fjerde og sidste abonnement er JP Komplet Pro, og dette er også det dyreste. Med dette abonnement får du leveret den fysiske avis alle ugen dage. E-avisen er tilgængelig hele ugen, og så får du selvfølgelig ubegrænset adgang til virksomhedsdata såvel som hjemmesiden samt særlige tilbud på Mit.JP.

Hvis du er under tredive år, har du muligheden for at modtage Jyllands Posten billigere, men også her har du tre forskellige muligheder. Her har du ligesom ved almindelige privatpersoner muligheden for at købe abonnementet JP Komplet, JP Komplet Weekend og JP E-avis. De tre abonnementer indeholder det samme som ved abonnementerne til privatpersoner over de tredive år. For unge er de blot en del billigere, hvilket kan gøre det mere attraktivt for flere unge at læse Jyllands Posten.

Premium

Når du vælger at betale et abonnement, bliver du til premium-bruger på hjemmesiden. Det vil sige, at du har adgang til alle de artikler, der er på hjemmesiden. Det er ikke alle artikler, der kræver et abonnement på siden, men det er i de fleste tilfælde en fornødenhed. De artikler, hvor der ikke er påkrævet abonnement, er som regel de mindst aktuelle og de kortere artikler. Selvom du kan få lidt ud af Jyllands Postens hjemmesiden uden abonnement og hermed et premium-medlemsskab, vil det være meget begrænset i forhold til, hvad du har muligheden for at læse, hvis du vælger at betale for et abonnement.

Indland

Indland er et af de vigtigste stofområder for Jyllands Posten, da det er her, at de informerer borgeren om, hvad der er aktuelt i Danmark lige nu – både inden for hovedstadsområdet og uden for samme. Under denne sektion finder du ikke politik, da det har en sektion for sig selv. I stedet finder du samfundsmæssige nyheder, der blandt andet knytter sig til politi og retsvæsen, trafik og vejr, og København. De to første undersektioner knytter sig til, hvad der sker i hele det danske land, alt imens sektionen København udelukkende drejer sig om de ting, der sker i hovedstadsområdet. Som Danmarks hovedstad er det relevant for den danske befolkning at vide, hvad der sker i dette område, også selvom om de ikke bor der. Det tillader samtidig de københavnere, der gerne vil se målrettede nyheder for deres område, at sortere andre nyheder fra.

Med stofområdet Indland forsøger JP også at gøre avisen uundværlig for den samfundsinteresserede dansker.

Politik

Politik har sin helt egen sektion hos Jyllands Posten, eftersom det er en af de ting, der fylder meget i både det danske og udenlandske landskab. Danmark er et demokratisk land, og derfor er det vigtigt at vide, hvad der sker i det politiske landskab. De politiske nyheder bestræber JP sig på at formidle ud til deres læsere og brugere, så disse hele tiden er opdaterede. Avisen udgiver ikke kun artikler, der knytter sig til den danske politik. De kommer også mere flere artikler, der blandt andet knytter sig til den amerikanske situation. En af grundene til at også den udenlandske politik fylder en del, er at de politiske ting, der sker og de politiske valg, der bliver truffet i resten af verden, som i mange tilfælde vil gå ind og påvirke den danske situation. Under sektionen Politik er det dog hovedsageligt den danske situation og det danske sat i perspektiv til det udenlandske, der fylder. Vil du vide mere om blandt andet den amerikanske politiske situation, kan der læses mere under den Internationale sektion, hvilken også vil blive nævnt i et senere afsnit.

En undersektion til Politik på hjemmesiden er Den Politiske Hitliste. Her finder du en top ti med de seneste politiske opdateringer, som har fået mest opmærksomhed i form af likes, delinger mv. Disse opdateringer kommer blandt andet fra ministre, politikere og partier som alle har en aktiv Facebook-profil. Med denne top ti får man hurtigt et overblik over den nuværende politiske situation, og i mange tilfælde vil man hurtigt kunne opdage, hvilke ting der er aktuelle og særligt bliver debatteret på det pågældende tidspunkt.

International

Jyllands Posten har altid gjort sit bedste for at levere internationale nyheder til danskerne. I dag er de også Danmarks internationale avis. Deres opgave er at give deres læsere og brugere viden og nem adgang til disse nyheder, og viden om omverden er en af de ting i dag, der er yderst vigtige. Ved at have en stor sektion med dette stofområde sørger JP for, at denne viden er let tilgængelig for sine læsere og brugere.

Verden bliver mere og mere globaliseret, og derfor hænger de forskellige beslutninger, der bliver truffet rundt om i verden unægtelig sammen. Beslutninger, der bliver taget i den anden ende af verden, kan have stor betydning for Danmark og landets fremtid. JP mener derfor ikke, at man kan se Danmark som en isoleret ø, og de investerer derfor mange ressourcer i den internationale dækning.

Den internationale sektion er inddelt i fem undersektioner på hjemmesiden; Europa, USA, Mellemøsten, Asien og Afrika. Med denne inddeling er det nemt for dig at finde frem til lige præcis de internationale nyheder, som du ønsker at høre mere om. Hvis du blot vil se de overordnede internationale nyheder for dagen, vil de mest relevante og aktuelle dukke op på forsiden.

Kultur

Et fjerde stofområde, der er vigtig for Jyllands Posten, er kultur. Kultur er med til at give Jyllands Posten som nyhedsmedie ekstra kant, og kulturen er derfor en essentiel del af skabelsen af deres identitet.

Kultur er også en af de ting, som mange læsere interesserer sig for. Derfor bliver JP også nødt til at lægge fokus herpå, hvis de skal imødekomme deres læsere og brugere. Med deres egne ord skriver de, at de ønsker at tilfredsstille deres læseres store interesse for området på bedstevis igennem deres kulturjournalistik.

På hjemmesiden er kultur også en sektion for sig selv. Herunder kan du læse om film og tv, litteratur, billedkunst, teater, musik og historie, hvilke alle sammen er undersektioner til kultur. Det er på disse sider, at du også kan finde anmeldelser af diverse koncerter, teaterstykker, film og meget andet. På den måde kan du vælge at læse om det område, som du interesserer dig for. Er du glad for musik og interesserer dig for det specifikke område, kan du let sortere de andre nyheder fra ved blot at trykke på denne undersektion.

Debat

Som det er blevet nævnt flere gange tidligere, prioriterer Jyllands Posten den frie debat meget højt, og derfor har de også en sektion, der hedder Debat. Debat har mange forskellige undersektioner, hvilket er med til at understrege det store fokus, som JP lægger på denne sektion og mulighed. Det er her, at du kan læse ledere, kroniker, blogs, debatindlæg, international debat, se tegninger, kommentarer, og ikke mindst har du muligheden for at indsende dit eget debatindlæg.

Som nævnt er Jyllands Postens debat præget af pluralisme, hvilket vil sige, at de bringer holdninger og synspunkter, som er enige såvel som uenige i forhold til lederen. En af grundene hertil er, at der skal være plads til alle perspektiver og holdninger, for kun på den måde opnås den mest nuancerede debat. Der er ingen begrænsninger for, hvem der må skrive og sende et læserbrev, debatindlæg eller en kronik til Jyllands Posten. De opfordrer alle uanset køn, alder, uddannelse, etnicitet mv. at skrive ind til dem.

Sport

Sport er en af de ting, som rigtig mange danskere følger med i. Derfor dækker Jyllands Posten de vigtigste discipliner inden for sportens verden. Desuden spiller sporten en vigtig samfundsmæssig rolle, blandt andet fordi det er med til at binde danskerne sammen på tværs af landet gennem adskillige platforme og fysisk.

For Jyllands Posten er sport ikke kun underholdning, men de respekterer, at der er dette element i selve sport for de mange læsere, seere og brugere. JP vil dog gerne meget mere med deres sportsjournalistik end blot at underholde.

På hjemmesiden har du muligheden for at læse om fodbold, håndbold, cykling, motorsport, tennis, golf, boksning, ishockey og badminton, da disse alle sammen er undersektioner til Sport. Alle de mest populære discipliner er derfor til rådighed for dig som læser og bruger, uanset hvilken type sport de er tilhænger af. Går du ind under den sportsgren, som du ønsker at læse nyheder om, vil du opdage, at der findes endnu en række undersektioner, der specificerer de nyheder, du læser endnu mere. Underkategorierne er kategoriseret efter, hvad der er aktuelt i øjeblikket. Det vil sige, at du altid kan gå ind og læse om de mest aktuelle nyhedsbegivenheder inden for din yndlingssport. Jyllands Posten giver dig altid de mest aktuelle nyheder inden for sportens verden, og du kan derfor føle dig opdateret som læser og bruger.

Den dybdegående journalistik findes også i sportsartiklerne hos JP. På den måde imødekommer de flere af deres læsere og brugers ønsker, samtidig med at de opfylder deres eget ønske om at levere viden og journalistik af høj kvalitet.

Livsstil

JP er meget mere end bare nyheder og underholdning. De gør deres bedste for at imødekomme deres læsere og brugere, og det gør de ved at fokusere på disse personers liv. Derfor har de også en sektion ved navn Livsstil. Jyllands Posten bestræber sig på at give deres læsere og brugere inspiration. Derudover forsøger de også at hjælpe dem til at træffe beslutninger som både forbruger og privatperson. Dette forsøger de at gøre igennem denne sektion.

Under denne sektion har du muligheden for at finde meget mere end bare nyheder. Her kan du finde inspiration og hjælp til det daglige liv, så du bliver guidet frem mod den beslutning som forbruger og privatperson, der passer dig bedst.

Under Livsstil finder du en række undersektioner på hjemmesiden. Du finder blandt andet den underkategori, der hedder Forbrug & Test. Her kan du læse om gode råd og advarsler, når det kommer til forbrug og livet som forbruger. Jævnligt vil du også kunne finde test af produkter mv., så du kan blive guidet frem til det bedste for dig.

En anden undersektion er Digitalt. Digitalt er undersektionen for dig, hvis du interesser dig for det digitale, teknologi og elektronik. Her finder du nemlig diverse nyheder inden for disse emner, og ofte vil du også kunne finde guides til samme. Disse guides er blandt andet med til at give dig inspiration til din fremtidige brug af elektronisk udstyr og internettet. Denne undersektion indeholder også en række yderligere undersektioner, der skal hjælpe dig til at finde nyheder, som er mere relevante og aktuelle for dig. Er du særligt glad for computere, finder du en undersektion, der udelukkende bringer nyheder, artikler og guides heromkring. På den måde slipper du for at læse om mobilen eller gadgets, hvis ikke du er interesseret heri.

Som noget tredje er der Bolig, der giver dig inspiration og viden om alt, der har med boligen at gøre. Her finder du alt fra gør-det-selv vejledninger til guides og inspirationsartikler. Bolig har yderligere tre undersektioner, der sørger for, at du kan komme til at læse om din specifikke interesse. Her finder du Have, Bolig og Boligreportager. Boligreportager giver dig en mere dybdegående journalistik, der sørger for, at du har muligheden for at læsere andet end blot guides og gør-det-selv projekter. Det er særligt disse artikler, der kan være inspirerende.

Den fjerde hedder Rejser, og her kan du læse om alt, der har med rejser at gøre. Danskerne er yderst glade for at rejse, og derfor er det oplagt, at JP har sørget for en undersektion, der netop handler om dette. Du kan her finde inspiration til din næste rejse, da du herunder både får ideer til, hvor rejsen skal gå hen, og hvordan du får mest muligt ud af den, når du er afsted. Samtidig bringer de også nyheder, der er relevante for rejsende, eksempelvis i forbindelse med hvis der skulle være kommet en ny undersøgelse indenfor f.eks. vacciner eller noget helt andet. Uanset om du er til storbyferier, ski, ferie i Danmark eller noget helt fjerde, kan du med stor sandsynlighed finde noget her, der har relevans for dig og din rejselyst.

Har du interesse for biler, er der også en undersektion for dette. Her kan du læse om alt det nyeste inden for bilernes verden. Du finder blandt andet anmeldelser af nye biler, guides, tests og andre inspirerende artikler, der kan hjælpe dig til at få mest muligt ud af din bil eller dit næste bilkøb. Under denne kategori kan du også finde nyheder om både, hvis din interesse skulle ligge her. Hovedsageligt finder du dog artikler, der på forskellig vis knytter sig til biler og brugen af disse.

Til livsnyderen og dig, der sætter pris på alt, der kan spises og drikkes, finder du undersektionen Mad & Vin. Her kan du læse artikler om diverse madvarer, finde tips og tricks, nyheder inden for madverden og ikke mindst anmeldelser. Ønsker du at læse specifikt om mad eller vin, finder du yderligere undersektioner, der netop er målrettet efter henholdsvis det ene og det andet. Du finder også en blog af Suzy Wengel. Denne har til formål at inspirere dig til din daglige omgang med mad og ikke mindst madlavning.

Et område, som mange interesserer sig for, er familie og sundhed, og derfor er denne også lavet som en undersektion. Under denne sektion finder du undersektioner, der omhandler henholdsvis motion, sundhed, familie, børn og unge samt en blog af Karen Lyager. Under disse finder du masser af inspiration til og nyheder, der omhandler din daglige eller ugentlige motion, sundhedsvedligeholdelse og ikke mindst familien.

Den andensidste heder luksus, som bringer artikler og nyheder om alt, der har en ekstra kant og netop passer til luksuslivet. Her kan du blandt andet læse aktuelle nyheder om, hvad der sker med de helt store mærker og dyre produkter. Uanset om du selv er en, der går meget op i luksus eller blot synes, at det er hyggeligt at læse med i denne sektion, er du altid velkommen til at læse med. Hos Jyllands Posten gør de som tidligere nævnt meget ud af, at der skal være plads til alle, der ønsker at tilegne sig ny viden om dem, der er og de ting, der sker omkring en.

Sidst er der Minuttet. Minuttet er de små tips og tricks, der potentielt set kan gøre hverdagen noget nemmere. Det kan være tips og tricks om hvad som helst – lige fra biler til madlavning. Derfor vil du med stor sandsynlighed kunne finde noget, der har relevans for dig, og som du kan bruge.

Aarhus

Jyllands Posten er som sagt stiftet i Aarhus, og derfor er det også naturligt, at avisen vælger at have en sektion, der netop sætter et stort fokus på lige denne del af Danmark. Sektionen Aarhus er en lang række forskellige type artikler og nyheder, der knytter sig til Aarhus og de omkringliggende områder. Du kan finde sektionen lige her. De undersektioner, der er knyttet hertil, er navngivet efter flere af de omkringliggende byer og områder. På den måde kan du let finde frem til de nyheder, der har relevans for dig og dit område, hvis du bor i Aarhus eller omegn. Foruden at have undersektioner, der knytter sig til byer og områder, finder du også dem, der hedder Kommentar og Meninger. Her finder du ligesom hos sektionen Indland forskellige former for debatter. Disse debatter er dog mere knytte til Aarhus. Sidst, men ikke mindst finder du en undersektion, der hedder Restauranter, der giver dig nyheder og diverse spisesteder i disse områder, samt anmeldelser af samme.

Reklamer og annoncer

JP er en betalingsavis, hvilket vil sige, at du skal købe et abonnement, hvis du ønsker at få fuld adgang til de nyheder, som de udgiver. I Jyllands Postens tilfælde betyder det også, at du uden abonnement vil opleve mange reklamer på deres side. Med det samme du køber et abonnement, vil du opleve, at du kan slippe for reklamerne. Det kan du blandt andet, eftersom du får adgang til den side, der hedder premium. Herinde finder du ingen reklamer, og alle artikler herinde kræver, at du er abonnementsbetaler.

Annoncekroner er for mange aviser et must for, at det hele kan køre økonomisk rundt. Ofte er det et glimrende supplement til abonnementsbetalingerne, og i mange tilfælde kommer der nogle spændende artikler ud af dem, der er skrevet i samarbejde med en annoncør. Jyllands Posten er også en af de aviser, der må hente nogle af deres indtægter blandt annoncekronerne. Annoncerne dukker op på forsiden. Disse er markeret meget tydeligt som annoncer jf. markedsføringsloven. På annoncerne står der med orange skrift ’Annoncørbetalt indhold’. Du finder det annoncørbetalte indhold her. Under samme link finder du også en uddybende beskrivelse af, hvad annoncørbetalt indhold helt konkret er.

Finans

Ved siden af Jyllands Posten kan du finde det populære tillæg, der hedder finans. Her finder du alle de seneste nyheder inden for økonomi, politik, penge og erhverv. Dette tillæg er særligt til erhverv eller dig, der har en stor interesse for det finansielle. Du får adgang til denne avis på samme måde som ved Jyllands Posten; gennem abonnement. Du kan enten vælge at købe det virksomhedsabonnement, der er blevet nævnt tidligere, eller du kan vælge at købe et af de abonnementer, som er lavet specifikt til Finans. Du kan her vælge at prøve tillægget i syv dage gratis, ellers vælger du, at du vil kunne læse tillægget i én måned eller ét år. Jo længere tid du ønsker at beholde abonnementet, jo dyre bliver det selvfølgelig. Du finder abonnementerne her.

På Finans’ hjemmeside er det muligt at tilpasse de nyheder, der dukker op efter dig og dine personlige præferencer. Øverst oppe er det muligt for dig at slå den kontakt til, der hedder ’Mine nyheder’. Før du kan benytte denne mulighed, er du selvfølgelig nødsaget til at være registeret som abonnent først. Når du har denne funktion slået til, kan du overvåge emner og modtage nyhederne på mail, hvor du kan følge din nyhedsstrøm på Finans. Du finder Finans lige her.

Kriser

Som stor avis vil man af og til gå modgang i møde. Det samme gælder for JP. En af de kriser, som Jyllands Posten er allermest kendt for, er sagen om Muhammed-krisen. De fleste kender historien herom, men kort sagt handler det om tolv satiriske tegninger af profeten Muhammed, som tilbage i 2005 blev bragt i Jyllands Posten. Disse skabte stor forargelse flere steder verden over. Det førte blandt andet til afbrænding af Dannebrog, voldsomme demonstrationer og boykot af danske varer. Hele denne hændelse vakte stor debat i hele verden, hvad angik blandt andet ytringsfriheden.

Der var flere grunde til, at JP gik fri fra straf ved udgivelsen af disse tegninger, men en af grundene var, at tegningerne blev betegnet som satiriske. En anden af grundene var, at det hele handlede om et fortolkningsspørgsmål. Det var nemlig ikke alle, der så det samme, når de kiggede på tegningerne.

Denne krise udviklede sig voldsomt, og i dag bliver den betegnet som en af Danmarks værste udenrigspolitiske kriser siden 2. verdenskrig.

Store ændringer

For at følge med tiden er det nødvendigt for en avis som JP at foretage en række ændringer. Jyllands Posten har oplevet mange større ændringer igennem tidens løb. En af de største i nyere tid er den fusion, der skete mellem JP og Politiken, som første til JP/Politikens Hus. Ønsker du at læse mere om denne fusion, kan du rulle op til det afsnit, der tidligere er skrevet specifikt om dette emne.

En anden af de større ændringer, der er sket, var, da Jyllands Posten kom på internettet i 1995. Det startede selvfølgelig langsomt ud, men i takt med at internettet vandt større og større indpas i den danske hverdag, måtte JP også lægge et større fokus på netop dette område.

Ønsker du at læse om flere historiske ændringer, kan du læse med under det afsnit, der hedder ’Grundlæggelsen og historie’.

Mit JP

Samtlige af de abonnementer, du kan vælge imellem, når det kommer til Jyllands Posten, giver dig adgang til det, der hedder Mit JP. På Mit JP finder du en lang række gode tilbud på adskillige ting og sager. Du finder blandt andet gode tilbud på bøger, vin, arrangementer, rejser og ophold. Du finder også rabatter til forskellige steder. Det kunne blandt andet være rabatter til et besøg på et museum eller lignende. Af og til betyder rabatterne, at du kan få tingene gratis, mens det andre gange blot betyder, at du kan gøre dig store besparelser.

Med Mit JP kan du gøre dig selv en tjeneste og spare penge. Det er blot endnu en god grund til at gøre sig et abonnement på Jyllands Posten.

JP og sociale medier

Jyllands Posten ved, at mange af deres læsere og brugere og potentielle læsere og brugere højst sandsynlig benytter de sociale medier eller et enkelt et af slagsen. Dette imødekommer JP ved selv at være til stede på disse medier. De er blandt andet at finde på Facebook. Her laver de daglige opslag, der linker til artikler på deres hjemmeside. De er også til stede på blandt andet medierne Twitter og Instagram. Begge stedet linker de igen til artikler, der er at finde på deres hjemmeside.

De sociale medier giver muligheden for at sprede et budskab hurtigt, da det er muligt at dele de ting, som der bliver slået op herinde. På den måde kommer Jyllands Postens opslag hurtigt ud til mange, og det kan være med til at generere flere læsere på deres hjemmeside – særligt fra den unge målgruppe, da det primært er dem, der er hyppige brugere af de sociale medier.

Hvis du ønsker at se nyheder på dine sociale medier, har du altid muligheden for at følge eller synes godt om Jyllands Posten på diverse medier.

Læses på alle platforme

I dag benytter vi ikke udelukkende den fysiske avis for at modtage og læse vores nyheder. Verden i dag byder på mange forskellige platforme, hvor det er muligt at modtage sine daglige, aktuelle nyheder. Derfor sørger Jyllands Posten for at være til stede på adskillige platforme. På den måde imødekommer de deres læsere og brugers ønsker. Samtidig opfylder de deres eget ønske om at generere viden, som er let tilgængelig for alle. Ved at være til stede på samtlige platforme bliver det muligt for læseren og brugeren at læse sin avis hvor som helst og når som helst.

Du kan læse Jyllands Posten som fysisk avis, men du kan også vælge at læse avisen online på din computer, tablet eller mobil. På den måde er det muligt for dig at tilgå avisen, lige når det passer dig.

Jyllands Posten er også at finde på podcastmarkedet. De producerer ikke en direkte podcast, der hver dag giver dig de seneste nyheder. Alligevel sørger de for relevant og aktuelt indhold på de podcasts, som de laver og efterfølgende udgiver.

JP er at finde, når du har behov for det og i det format, du ønsker.

Job

Står du og drømmer om at få Jyllands Posten som arbejdsplads, skal du bare kaste dig ud i det. Det er nemlig ofte muligt at få en stilling her med de rette kompetencer. Der kommer jævnligt nye jobopslag op, og der er derfor også en chance for, at der før eller senere dukker noget op, som kunne passe dig.

JP har hovedkvarter i Aarhus samt en stor afdeling i København. Til sammen har de cirka 400 medarbejdere. Det er ikke udelukkende journalister, der arbejder her. Der er i virkeligheden en lang række forskellige faggrupper ansatte på denne arbejdsplads. Faggrupperne spænder blandt andet over journalister, fotografer, økonomer, cand. merc’ere, gtrafikere, webudviklere og web-tv-producenter, til sekretærer, køkkenpersonale håndværkere og flere endnu.

Jyllands Posten har flere essentielle nøgleord, når det kommer til selve arbejdspladsen. Disse er rummelighed, kreativitet, kvalitet, udvikling og vækst. På samme måde har de også nogle kendetegn for deres medarbejde, som lyder, at disse udviser dristighed, handlekraft og kompetence. Der er derfor sat nogle rammer for arbejdsdagen og de personer, der arbejder her.

Du kan læse mere om job ved Jyllands Posten her, samtidig med at du kan se, hvilke stillinger der er ledige på nuværende tidspunkt.

Kontakt

Du har ved adskillige henvendelser og situationer muligheden for at kontakte Jyllands Posten. De besvarer gerne spørgsmål og forsøger at gøre det så hurtigt som muligt. De tager også gerne imod ris og ros, og du er derfor velkommen til at kontakte dem med dette. Som skoleelev og studerende kan du også henvende dig til dem.

JP er at finde på følgende adresse:

Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf.: 8738 3838

Vil du i kontakt med deres kundecenter, kan du ringe på telefon 87 38 37 35, hvis du ringer som erhverv og på 87 38 37 37, hvis du ringer som privat.

Skal du have fat i den del af JP, der befinder sig i København, kan du henvende dig på følgende adresse og telefonnummer:

Rådhuspladsen 37
1785 København V
Tlf.: 3330 3030

De kan desuden kontaktes på e-mail [email protected].