Find her det billigste abonnement på bredbånd, som passer til dit behov.
Se også vores andre prissammenligninger.
Dit bredbåndsbehov
De fleste mennesker har i dag behov for, i større eller i mindre omfang, at kunne få forbindelse til internettet. Det kan både være af arbejds- eller forretningsmæssige årsager og med et behov for at kunne sende mails, uploade filer til andre og finde praktiske oplysninger. Det kan også være af mere underholdningsmæssige årsager, såsom at kunne være online på sociale medier, spille spil eller streame tv-serier og film på internettet.
Bredbånd er en af de mest benyttede metoder til at blive koblet til internettet. Bredbåndet sørger for, at du kan få hurtig adgang til den online verden og komme i kontakt med folk fra nær og fjern. Derudover er det den løsning, der skaber det mest stabile internet i dit hjem. De danske bredbånd ligger højt på listen over gode forbindelser, og du kan både få hurtige, billige og gode løsninger. Markedet for bredbånd i Danmark er meget bredt, og det kan derfor også være svært at finde hoved og hale i de mange forskellige udbydere, der findes og alle deres fordele og ulemper. Vi har derfor forsøgt at give dig et overblik over, hvilke forskellige udbydere der er, hvad de hver især kan tilbyde, og hvor du kan finde det hurtigste og billigste bredbånd, der passer til netop dit behov. Ud over at give dig en guide til at finde den bedste bredbåndsløsning og give dig afklaring på, hvor meget bredbånd du har brug for, kan du også sammenligne de forskellige udbydere og deres forskellige tilbud og derved finde ud af, hvilken der er den bedste for dig.
Vil du vide hvor hurtig din nuværende internetforbindelse er, så tag vores hastighedstest.
Find sammenligningen af bredbåndsløsninger her
Hvad er bredbånd egentlig?
Inden du bestiller bredbånd, kan det måske være meget godt for dig at vide, hvad det faktisk er, og hvad forskellen er på de forskellige typer internet, du kan få. Hvis man rent teknisk skal gå ind at forklare, hvad bredbånd består af, ville det kræve meget tid og meget teknisk forståelse. For at holde det på et mere relateret plan, kan man sige, at bredbånd er en betegnelse for, hvordan man bliver forbundet til internettet via en trådløs router og et modem. En router og/eller et modem medfølger som regel, når du bestiller bredbånd, og de to ting er tæt på at være det samme. Navnet bredbånd kommer af, at bredbåndet giver en bred internetforbindelse med høj hastighed sammenlignet med andre tidligere versioner af tilkobling til internettet. En af bredbåndets største fordele er altså den hurtige og stabile internetforbindelse, man kan opnå, hvilket også gør, at bredbånd er en af de mest populære løsninger, når det handler om at komme online. Den mest anvendte bredbåndsteknologi er internet via telefonstikket (kobberkabler) – også kendt som ADSL-bredbånd.
Mobilt bredbånd er en af de andre løsninger for at få adgang til internettet, og som er muligt at transportere med sig over det hele. Mobilt bredbånd er især brugt på mobiltelefoner, og de fleste er i dag i besiddelse af enten 3G eller 4G-netværk på deres smartphones. Dog er det mobile netværk ikke lige så stabilt og kan ikke trække lige så høj hastighed som et almindeligt bredbånd. Derfor vil det som regel være en fordel at investere i fastnetbredbånd i en husstand eller på en arbejdsplads frem for det mobile, da det vil give mulighed for bedre internet for flere personer på en gang.
Fibernet er en bredbåndsløsning, der kan give meget hurtig adgang til internettet. Fibernet er nemlig ofte hurtigere end bredbånd er, men er som regel også en dyrere løsning. Derfor skal du gøre op med dig selv, om fiberbredbånd er nødvendigt for dig og din husstand, eller om almindeligt bredbånd kan gøre det for dig. Hvor det almindelige bredbånd kører gennem telefonkabler, antennestik eller via kabel-tv, kører fibernettet i speciallavede kabler til netop denne type bredbånd. Det gør, at forbindelsen kan løbe hurtigere igennem, men det gør af samme grund, at denne løsning bliver dyrere for dig.
Mange forskellige udbydere til forskellige behov
Som nævnt findes der i Danmark mange forskellige udbydere af bredbånd. Det kan være svært at overskue på de forskellige udbyderes hjemmesider, hvad de hver især kan, som de andre udbydere ikke kan. Derfor kan du øverst på siden sammenligne de mange forskellige udbydere og finde ud af, hvordan de differentierer sig fra hinanden, og hvordan de er ens. På den måde kan du hurtigt finde ud af, hvad de hver især kan tilbyde dig, og hvilken udbyder der passer bedst til dine behov.
En ting, du skal være opmærksom på, når du kigger på de forskellige udbydere, er, hvilket netværk de bruger. Faktisk er det sådan, at TDC sidder på det meste af kobbernetværket i Danmark, som er det mest anvendte. Fordi det er meget dyrt at grave ud til nye kabler, køber mange udbydere sig ind på TDC’s kobbernetværk. Derfor kan du komme til at betale meget mere for et netværk, der i princippet er det samme, som en anden udbyder kan tilbyde dig meget billigere. Ud over TDC er der dog også kommet andre udbydere på markedet, eksempelvis Stofa bredbånd og Telia/Telenor.
Hvem kan du vælge?
Som nævnt findes der rigtig mange forskellige udbydere af bredbånd i Danmark. Ud over de store spillere på markedet som eksempelvis YouSee, Telia, TDC og Stofa, findes der også en masse lokale udbydere. Dette kan eksempelvis være Skjern bredbånd, Brøndby bredbånd eller Læsø bredbånd. Kommer du fra et yderområde eller bare en mindre by i landet, kan det være, at der er nogle mindre virksomheder, der kan tilbyde bredbånd til dig. Dette kan mange steder være en fordel, da de måske kan levere bedre bredbåndsforbindelse til lokalsamfundene, end nogle af de store udbydere på markedet kan. Derudover er det ikke alle bredbåndsforbindelser, der kan fås på alle adresser, og derfor kan det tænkes, at de lokale udbydere kan levere til dig i byen netop der, hvor du bor. Eksempelvis leverer Skjern bredbånd internet og tv-kanaler til næsten hele Skjern og ingen steder uden for byen. Det gør også, at de har en historie at fortælle om udviklingen af bredbåndsforbindelse til byen, hvilket kan være med til at skabe et stærkere tilhørsforhold mellem Skjern bredbånd og deres kunder. Ud over at de forskellige udbydere kan tilbyde dig forskellige priser på bredbånd, er det også værd at holde øje med, hvad de enkelte abonnementer ellers kan tilbyde dig som kunde. Der er ofte mange andre fordele at hente, og eksempelvis er der flere, der tilbyder rabatter eller stiller streaming- eller musiktjenester til rådighed. Dette gælder især de store spillere på markedet, der dominerer mere end andre. Disse er blandt andet de nedenstående, som du kan læse kort om herunder.
YouSee
YouSee er den mest dominerende udbyder af bredbånd til hele Danmark og har mange år på bagen. De tilbyder bredbåndshastigheder fra alt mellem 25 Mbit til 1000 Mbit og har derfor noget til enhver smag. YouSee er siden 2016 blevet slået sammen med TDC privat, og derfor er YouSee også Danmarks største teleselskab. Som kunde hos YouSee kan du desuden få en gratis webmail, når du bestiller bredbånd hos dem.
Telenor
Telenor er Skandinaviens største teleselskab og ejer en masse forskellige selskaber såsom det tidligere Sonofon Danmark og Cybercity. Telenor arbejder især med, at man som kunde skal kunne få store besparelser, hvis man samler alle sine abonnementer – mobil, bredbånd tv-pakke osv. hos dem. Derudover har de det, der hedder Fri+familie, hvor du også kan opnå en stor besparelse, hvis du og din familie samler jeres abonnementer hos dem. Det kan blandt andet betyde, at du kan spare op til 300 kr. det første halve år på dit bredbånd. Derudover tilbyder de også Office365 pakken til kunderne.
Telia
Telia er en del af det svensk-finske Telia Company, som er et af de største teleselskaber i Norden. Telia er den andenstørste leverandør af bredbåndsforbindelser i Danmark, og de var faktisk et af de første selskaber, der rev sig løs fra TDC’s bredbåndsmonopol. Derfor har de altså ikke samme netværk som TDC og mange af de andre udbydere, der findes. Telia kan ud over forskellige bredbåndshastigheder til forskellige priser tilbyde dig fordele og services, såsom at du kan få én valgfri gratis service med i dit bredbåndsabonnement. Dette kan eksempelvis være HBO Max, Spotify, Zetland eller Office 365.
Stofa
Stofa er også en af de udbydere, der fylder rigtig meget på bredbåndsmarkedet. Også tv og telefoni udbyder de, men især deres udbud af fibernet er noget, der trækker mange kunder til butikken. Stofa blev grundlagt i 1959 og beskæftiger i dag over 400 ansatte. Stofa tilbyder ud over deres bredbånd, at du kan få SafeSurf med i pakken, som er et sikkerhedsprogram, der sikrer dig mod hackere på internettet, når du sidder og shopper eller surfer rundt.
Ud over de få men store nævnte udbydere der findes, er der også mange andre udbydere, der kan tilbyde dig gode og fordelagtige priser på bredbånd, og som samtidig kan give ekstra tilbud og fordele med i købet. Selskaber, der kan nævnes i den forbindelse, er eksempelvis Oister bredbånd, Norlys bredbånd, 3 bredbånd, bredbånd nord, Waoo bredbånd, Telmore bredbånd og CBB-bredbånd. Dette er blot nogle af dem, der er at finde, og netop grundet det store marked for internetudbydere er det også ekstra vigtigt, at du som kunde sørger for at undersøge og sammenligne markedet grundigt, inden du vælger. På den måde sikrer du i hvert fald, at du ikke bliver snydt og betaler for mange penge. Der kommer hele tiden nye bredbåndsudbydere til, og det er med at holde øje med også de nytilkomne selskaber. Et selskab som det nystartede Hiper er eksempelvis kommet godt fra start og har allerede nu 7,9 stjerner på trustpilot, som er baseret på mange tilfredse brugeranmeldelser.
Hvad du skal være opmærksom på, når du vælger bredbånd
Nu har du læst lidt om, hvem de forskellige udbydere er, og hvad de til deres priser kan tilbyde dig. Når du skal vælge bredbåndsudbyder, er der en række ting, du skal være opmærksom på, før du beslutter dig. Når du sammenligner de forskellige udbydere, kan du til en start holde øje med følgende ting.
Gratis oprettelse
Når du skal oprette dig som kunde hos en internetudbyder, er det meget forskelligt, hvorvidt oprettelsen er gratis, eller om de tager penge for at melde dig ind. Det er derfor noget, du bør være opmærksom på, hvis det betyder noget for dig, om du skal betale ekstra penge for at blive kunde. Hvis du ikke har opdaget dette og pludselig bliver påkrævet at betale penge for det, kan det pludselig blive dyrere at få dit bredbånd, end du havde troet. Uforudsete betalinger er ikke sjove, og husk derfor at læse alt det med småt, inden du melder dig ind. Mange af udbyderne tager 0 kr. i oprettelse, men eksempelvis tager det nye selskab Hiper 198 kr. i oprettelsesgebyr, hvor Telenor tager 99 kr. i oprettelsesgebyr.
Binding
Har du brug for en bredbåndsforbindelse, men har du mest af alt lyst til at afprøve den derhjemme og have mulighed for at kunne opsige det når som helst? I så fald skal du være opmærksom på, at de fleste internetudbydere altså har en bindingsperiode på normalt 3-6 måneder. Det betyder, at du, når du bestiller bredbånd, binder dig til at beholde og betale for denne internetforbindelse i eksempelvis seks måneder. Du kan altså ikke bryde kontrakten mellem dig og internetudbyderen, før bindingsperioden er udløbet – det er dog de færreste udbydere, der ikke har dette. Derudover kan der i flere selskaber være en måneds opsigelsesvarsel, som du skal huske, hvis du skal opsige dit abonnement. Vær også opmærksom på, om der er et opsigelsesgebyr, når du skal opsige dit bredbånd.
Pris
Vær opmærksom på prisen, når du skal have bredbåndsforbindelse. Mange internetudbydere kører ofte med tilbud og svingende priser, og derfor kan det være, at den bredbåndsforbindelse, du finder billigst, pludselig om en måned er overgået af et andet firma, der kører tilbud. Dette er en af grundene til, at det godt kan betale sig at sammenligne de mange forskellige udbydere på prisen.
Netværk
En anden grund, til at det er godt at sammenligne udbyderne på prisen, er, at mange af dem kører over samme netværk. Det skal du være opmærksom på, fordi mange kan komme ud for, at præcis samme netværksforbindelse kan være dyrere et sted end et andet. Da TDC-bredbånd sidder på en stor del af kobbernetværket, vil de udbydere, der tilbyder internet via TDC-bredbånd have nogenlunde samme hastighed at tilbyde. Derfor kan det ofte være en fordel at vælge den udbyder, der tilbyder den laveste pris.
Hvilket bredbånd kan jeg få på min adresse?
En grund, til at internettet måske er langsomt hos dig, kan være, at det valgte internet simpelthen ikke kan nå hjem til din adresse. Det er nemlig forskelligt, hvilket bredbånd der er tilgængeligt på adresser rundt om i landet på grund af lokalitet og forbindelse. Derfor bør du altid være opmærksom på, om det bredbånd, du gerne vil have, kan fås på din adresse. Det er ærgerligt at bestille en bredbåndsforbindelse, modtage router og bredbånd for derefter at finde ud af, at forbindelsen ikke kan virke på din adresse. Heldigvis kan du i langt de fleste tilfælde tjekke på udbydernes hjemmesider, om det bestemte netværk kan nå hjem og virke på din adresse. Eksempelvis kan du tjekke, om du kan få Stofa, Telenor eller Yousee på din adresse på deres respektive hjemmesider.
Kundeservice
Når du bestiller bredbånd til dig og din familie, kan det være en god idé at være opmærksom på, hvor tilgængelig en kundeservice der er ved den pågældende udbyder. Det kan jo være, at du får brug for at tale med kundeservice, når du skal tilslutte dit nye bredbånd, hvis du oplever problemer med internettet, eller hvis du får brug for at opsige dig som kunde. Langt de fleste udbydere har en kundeservice, hvor du kan ringe og skrive i deres åbningstider. Men er du mere tilhænger af at dukke fysisk op i en butik, er det en god idé at undersøge, om din udbyder har en fysisk butik i nærheden af dig. Ikke alle bredbåndsudbydere har fysiske butikker længere, og derfor er det i disse tilfælde kun muligt at komme i kontakt med dem via opkald eller mails.
Bredbånd vs. fibernet
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge almindeligt ADSL-bredbånd frem for fiber bredbånd? Der er både fordele og ulemper ved begge former for internetforbindelse. Både ADSL og Fiber er bredbånd, der trækkes gennem kabler – ADSL gennem kobberkablerne som også bruges til telefonstikket i alle hjem, og fibernettet gennem speciallavede fiberkabler. Fordelen ved fibernettet er, at det ofte er hurtigere og ikke overbelastes på samme måde, som det kan forekomme ved ADSL-bredbånd. Det er derfor et godt valg, hvis du har en husstand, hvor der er meget pres på internettet, og hvor du måske har nogle børn, der spiller rigtig meget computer og streamer rigtig mange film. Det er dog ikke alle, der har mulighed for at få fibernet, da det endnu ikke kan tilgås i hele Danmark. Du er derfor nødt til at undersøge, om du kan få fibernet i dit område inden din beslutning. Fordelen ved ADSL-bredbånd er, at denne type bredbånd kan fås i hele Danmark. Du er derfor sikret, at du kan få denne type bredbånd af en eller anden udbyder i dit område. En ulempe ved dette er dog også, at der kan være mange mennesker på samme netværk ad gangen, og derfor kan der nogle gange opstå problemer med forbindelsen til denne type bredbånd – især i yderområderne da der her ofte er meget langt fra husstand til netværkscentralen. Bredbånd fås i mange forskellige hastigheder og typer, og derfor er det ofte billigere, end fibernet er, idet du kan få netop den hastighed og pris, der passer til dit behov.
Bredbåndspuljen
Der findes i dag en såkaldt bredbåndspulje, som er en aftale indgået mellem regeringen, herunder Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti. Puljen skal sørge for bedre bredbåndsforbindelser til byer i Udkantsdanmark, og det er en pulje, der kan søges af de yderområder, der har specielt dårlig internetforbindelse (max 10 Mbit download og 2 Mbit upload). Det har dog også vist sig, at en stor del af hovedstadsområdet har meget dårlig forbindelse, men bredbåndspuljen er primært rettet mod landdistrikterne. Der arbejdes altså på at forbedre bredbåndsmulighederne for alle danskere, uanset hvor i landet man befinder sig. Regeringen har afsat 100 millioner, som skal kunne hjælpe omkring 4000 husstande i landet. Du kan ikke som privat ansøge om en del af bredbåndspuljen, men kommuner og lokale sammenslutninger kan. Det betyder, at du sammen med lokale i dit område kan søge om del i bredbåndspuljen, hvis I oplever problemer med netværksforbindelsen hos jer. Der skal være 60 % tilslutning i dit område, før projektet kan blive en realitet, men så stor en del som internettet er i vores hverdag i dag, er der sikkert mange andre end dig, der er trætte af, at internettet ikke virker optimalt. Har du prøvet flere forskellige bredbåndsudbydere, og kan du ikke få stabil og hurtig adgang til internettet nogle steder? Hiv fat i naboer og bekendte, og hør, om de oplever samme problem.
Overvejelser inden valg af bredbånd
Inden du beslutter dig for, hvem der kan give dig mest internet for pengene, bør du altid starte med at overveje, hvad dit behov er for internet, og hvad du i realiteten har brug for. Hvor mange Mbit du har brug for, og hvor høj en hastighed du skal have har i første omgang noget at gøre med, hvor mange der bor i din husstand, som skal have adgang til internettet. Bor du alene? Bor du med en partner? Eller bor du i en husstand med kone og fire teenagebørn? Der er meget forskel på måden, folk lever på i dag, og hvor mange der befinder sig i hver husstand. Dette har også noget at sige, i forhold til hvor meget internet du har brug for at kunne trække. Overvej, hvor mange I er i familien, og hvor mange der skal have mulighed for at bruge det.
Derudover bør du overveje, hvad det er, internettet primært skal bruges til. Er det udelukkende til at sende mails og til at opdatere de sociale medier en gang imellem, har du måske ikke brug for særlig meget Mbit. Skal det derimod bruges af mange på én gang til en masse forskellige ting såsom streaming af film på flere skærme på en gang, til online spil der trækker en masse Mbit og til arbejde på eksterne platforme, har du formentlig brug for en ret stor bredbåndspakke med mange Mbit tilgængelig. Ydermere bør du have dit budget med i overvejelserne, når du skal vælge bredbåndsudbyder. Priserne varierer, og hvad du har råd til at ligge om måneden for internet er meget individuelt. Måske du ikke behøver at tænke på prisen, og måske er det prisen, der er afgørende for, hvem du vælger. Har du lagt et budget for din økonomi, bør du derfor tage internettet med i overvejelserne.
Find den rette hastighed
Det er altså væsentligt at overveje, hvor mange der skal bruge internettet, og hvad det skal bruges til. Dermed vil du automatisk også overveje, hvor meget hastighed du har brug for. Men hvad er egentlig realistisk, når det kommer til bredbåndshastigheder? Hvor meget er nødvendigt til dine behov, og hvad er den mest normale hastighed? Når du skal sammenligne bredbåndshastighed, skal du sammenligne deres Mbit, som står for Megabit. Internethastigheder varierer, og du kan få alt lige fra 2 Mbit til 1000 Mbit hastighed. Det er naturligvis ikke alle, der har mulighed for at få helt op til 100 Mbit grundet geografisk placering og forskellige bredbåndsløsninger. Når der er tale om internethastighed, er der også tale om, hvorvidt det primært er downloading eller uploading, der er relevant, og hvad der er vigtigst. For de fleste mennesker er det i dag mere vigtigt at have høj download-hastighed, da det er det, der er væsentligt for, at kvaliteten er okay på din streaming, for at din Netflix serie ikke står og loader helt vildt, og for at du kan surfe hurtigt mellem flere forskellige hjemmesider. Download-hastigheden er altså den, der bestemmer, hvor hurtigt du kan hente noget ned til din computer – deraf navnet. Upload-hastigheden er for mange ikke lige så vigtig. Denne siger noget om, hvor hurtigt du kan uploade noget til din computer, eksempelvis via Dropbox eller på YouTube. Langt de fleste udbydere sørger for, at download-hastigheden er højere, end upload-hastigheden er, men har du ofte brug for at uploade, bør du naturligvis sikre dig, at du har nok hastighed. Til almindelig brug af upload plejer 2 Mbit at være nok. Når du vælger bredbåndshastighed vil der altså være forskel på, hvorvidt det er download eller upload-hastighed. Eksempelvis kan du i en 20 Mbit hastighed få 15 Mbit download-hastighed og 5 Mbit upload-hastighed, og i den højeste hastighed kan du få 50 Mbit download-hastighed og 50 Mbit upload-hastighed. Læs mere nedenfor, om hvad de forskellige hastigheder kan levere til dig, og bedøm selv, hvad du har brug for.
Bredbåndshastighed på 10 Mbit eller mindre
Hvis du vælger 10 Mbit eller mindre (helt ned til 2 Mbit), får du den laveste hastighed, du kan få på dit internet. Det betyder også, at det ofte er det billigste valg. Denne hastighed er fin til dig, der bruger internettet minimalt og som regel kun til at tjekke mails, læse online nyheder og tjekke de sociale medier. Derudover er denne forbindelse bedst til dig, der er alene, da under 10 Mbit ikke kan trække forbindelse til mere end én computer ad gangen. Kan du nøjes med denne hastighed, kan du gøre det rigtig billigt og kan spare en masse penge. Hvis du på et tidspunkt får brug for højere hastighed og mere kapacitet, kan du ved de fleste udbydere altid opgradere dit bredbånd til en højere hastighed kvit og frit. Vær dog opmærksom på, at du kan komme til at betale et gebyr, hvis du vil nedgradere din hastighed. Er du i tvivl, om 10 Mbit er nok til dig, kan du derfor altid starte der og opgradere, hvis du ombestemmer dig.
Bredbåndshastighed på mellem 10 og 50 Mbit
Hvis du vælger eksempelvis 20 Mbit eller 30 Mbit, er det, fordi du har brug for mere, end det de 10 Mbit kan tilbyde dig. Med en hastighed mellem 10 og 50 Mbit kan to enheder være sammen på én gang. Derfor kan dette være et valg, hvis I er et par, der skal købe bredbånd sammen. Denne hastighed er for dig, der bruger internettet en del til daglig, både til at surfe på nettet, streame lidt Netflix, høre musik på Spotify, sende et par mails og tjekke de sociale medier jævnligt. Laver du meget mere end dette, eller er der mange i gang på én gang, kan konsekvensen være, at det kommer til at tage lidt længere tid at downloade og uploade ting. Det siges, at du som minimum bør have 20 Mbit download hastighed, hvis der i din husstand bliver streamet meget på flere skærme på én gang.
Bredbåndshastighed over 50 Mbit
I den højeste ende af hastighedsskalaen ligger bredbåndshastighederne på over 50 Mbit. Hvis du vælger en hastighed på 50 Mbit, er der rig mulighed for at bruge internettet til alt det, du har brug for. Med denne kan op til fem enheder på én gang downloade, streame i HD og spille på samme tid. Mange er begyndt at vælge denne hastighed for at være sikker på, at der altid er forbindelse til alle og til alt, man kunne forestille sig at bruge internettet til. Det er dog ikke alle steder i landet, at det er muligt at få 50 Mbit. Undersøg dog først, om dette er en mulighed for din adresse, inden du begynder at drømme om det. Det er de færreste mennesker, der har behov for at have en internethastighed på helt op til 100 Mbit. Det er dog kun muligt at få så høj hastighed med fibernet, og derfor er det heller ikke alle, der har mulighed for at få dette. Derudover er denne høje hastighed også i den meget dyre ende af bredbåndspriser, og derfor er det ikke alle, der har midler til at få en hastighed som denne. Der findes dog mange mindre hastigheder, som er alt rigeligt, og som er noget billigere.
Test hastigheden på dit bredbånd
Har du i forvejen bredbånd, som du ikke synes går hurtigt nok, men er du i tvivl om, hvad du skal vælge af ny hastighed, kan du tage en hastighedstest af dit nuværende bredbånd. Mål din bredbåndshastighed, og vurder derefter, hvor meget højere hastighed, du har brug for. Du kan på mange forskellige hjemmesider teste hastigheden på dit internet, og du kan sikkert også gøre det på din nuværende udbyders hjemmeside. Eksempelvis kan du tjekke din hastighed hos YouSee eller Stofa. Ved at teste hastigheden på dit bredbånd kan du også sikre dig, at du rent faktisk får den hastighed, som du betaler for. En god idé er derfor generelt at tjekke en gang imellem, om hastigheden er, som den skal være.
Bredbåndspriser i krig
Som nævnt varierer priserne på bredbånd meget, og de kan skifte fra tid til anden. De mange forskellige udbydere er også med til at gøre, at der automatisk opstår en indbyrdes priskrig mellem de forskellige bredbåndsudbydere. I starten af 2018 viste det sig, at der i løbet af det sidste år blev skåret 20-40 % af priserne grundet konkurrencen om kunderne og om at holde priserne nede på de høje hastigheder. Dette er blot endnu en grund til, at det er en god idé at sammenligne priserne fra de forskellige udbydere. Der er derfor også god grund til at forestille sig, at priserne på bredbånd fortsat vil falde, og at det vil være muligt at få højere og højere hastigheder i takt med den teknologiske udvikling. Hold derfor også i fremtiden øje med, om du kan få hurtigere bredbånd billigere.
Find det billigste bredbånd – sammenlign forskellige udbydere
Find det billigste og det bedste internet for dig ved at sammenligne de mange forskellige udbydere her på siden. Det kan være med til at give dig et overblik over, hvem du kan vælge mellem, og hvad den ene kan tilbyde dig frem for den anden. Vi sammenligner priser på bredbånd, hastigheder, bindingsperioder og fordele og ulemper. Vi sørger desuden også for at basere sammenligningerne på test af bredbånd, så du kan finde det bedste og det billigste bredbånd i Danmark og for dig. Ud over at sammenligne udbyderne her på siden, kan du også besøge Trustpilot og finde ud af, hvad andre kunder rundt om i landet siger til de forskellige udbydere, og hvordan de bliver vurderet af folk, der har prøvet dem i praksis. Det kan være med til at give et godt indblik i, hvordan blandt andet kundeservicen er i de forskellige selskaber, og hvordan netværket fungerer.
Hvordan får jeg bredbånd? – Udstyr og opsætning af bredbånd
Nu har du læst en masse om, hvad du skal være opmærksom på, inden du vælger bredbåndsudbyder og bredbåndshastighed. Men når du så rent faktisk har fundet ud af, hvilken løsning der er den rette for dig, og at du kan få det, er det næste spørgsmål, hvordan du så får bredbåndsforbindelsen i gang hjemme hos dig. Først og fremmest skal du sørge for, at dit gamle internetabonnement bliver opsagt. Nogle gange er det dig selv, der skal sørge for at ringe eller e-maile til din udbyder for at få det opsagt, men i mange tilfælde er det din nye udbyder, der sørger for at opsige din nuværende aftale. Derefter skal du have sat bredbåndet i gang. Din nye udbyder vil formentlig sende dig alle de oplysninger, du skal bruge og kan også guide dig i telefonen, hvis du ikke kan få det til at fungere. Hvis du skal have en ADSL-forbindelse, vil du i de fleste tilfælde kunne opsætte dit bredbånd selv. Du vil få tilsendt et modem, hvis du ikke allerede har et, som skal forbindes med telefonstikket i din væg. Modemmet er der, hvor der sendes data til og fra din computer. Derudover vil du modtage en router, hvis ikke denne er indbygget i modemmet, som ellers kobles til modemmet og til computeren via en trådløs forbindelse bedre kendt som wi-fi. Routeren er også den, der gør, at der kan være flere computere koblet på samme bredbånd. Når dette er sat til, burde det være nemt og ligetil at få forbindelse til dit nye internet fra din computer. I nogle tilfælde kan det være, at dit telefonstik ikke længere er funktionelt og i sådan et tilfælde, vil det være nødvendigt for dig at få en tekniker ud for at fikse det og sætte det til. Det samme gælder, hvis du skal have fiberbredbånd, idet de fleste husstande ikke har et fiberstik. Det kræver en tekniker til at installere fiberstik og boksen.
Bredbånd gennem telefonstik, antennestik eller tv-kabel
Når der er tale om fastnetbredbånd, er der automatisk tale om, at der skal oprettes forbindelse til netværk gennem kabler. Disse kabler skal sættes til et sted, uanset om det er gennem telefonstik, antennekabel eller tv-kabel. Internet gennem telefonstikket er det mest brugte, og det, at de fleste bredbåndsforbindelser går gennem kobberkablerne, er også grunden til, at TDC i så mange år har siddet på størstedelen af netværket, og at de fleste internetforbindelser er identiske. Bredbåndsforbindelser kan dog også fås gennem antennestikket eller tv-kabel-stikket. Det betyder, at du kan modtage både tv og bredbånd gennem samme kabel, og denne form for tilslutning er faktisk en meget stærk en af slagsen. Den har nemlig potentiale til at give befolkningen meget hurtige bredbåndsforbindelser, men langt de fleste danskere har endnu ikke mulighed for at få internet gennem denne slags forbindelse. Hvad du har mulighed for at få, og hvad der er nemmest for dig, kan du få din kommende udbyder til at undersøge. De kan som regel se, hvad din adresse har af muligheder, og hvad de kan gøre for, at du kan få det bedste internet. Det er dog som regel billigst for dig at vælge en løsning, som allerede er i husstanden. Det vil spare dig for ekstra gebyrer ved en tekniker og ekstra installationer.
Bredbånd og tv i samlet pakke?
Mange af bredbåndsudbyderne tilbyder også tv via bredbånd. Hvis du ikke kun leder efter nyt bredbånd, men samtidig gerne vil ud at finde en ny tv-pakke, der passer til dig, er der mange muligheder for at få tv-pakker og bredbånd i samme ombæring. Mange af udbyderne tilbyder nemlig, at du kan få billigt tv og bredbånd til en samlet fordelagtig pris. Det vil også gøre, at du har dine betalinger samlet hos én udbyder frem for flere, hvilket kan gøre det nemmere for dig, når du skal betale dine faste udgifter. De fleste udbydere er teleselskaber, som udbyder både telefoni, tv og bredbånd og derfor kan der også ofte tilbydes mængderabatter, jo flere abonnementer du har hos samme udbyder. Det kan være en klar fordel ved at købe det samme sted. Der kan dog også være ulemper ved at købe det samlet, eksempelvis kan det være, at du bliver begrænset ved at vælge en samlet pakke. Det kan jo være, at du gerne vil have én hastighed til din bredbåndsforbindelse, men ønsker nogle helt andre tv-kanaler, end dem der medfølger i den samlede pakke. Der kan det være en fordel for dig at vælge at købe bredbånd uden tv-pakke. Der er dog også udbydere, som eksempelvis Norlys, der kan tilbyde dig fuldstændig valgfrihed i din tv-pakke og samtidig kan tilbyde bredbånd. Det kan dog godt gå hen at blive en dyr løsning, da hver kanal har en pris, og det derfor hurtigt løber op.
Om det er billigst at købe bredbånd og tv samlet eller hver for sig er noget, du bør undersøge grundigt, inden du køber. En god idé for dig er, at du sammenligner tv-pakker og bredbåndsløsninger både sammen og hver for sig. På den måde kan du finde ud af, om det er bedst for dig at købe det samlet eller ej.
Billigt bredbånd til hjemmet
Fastnetbredbånd er en god løsning for dig, der skal have stabilt og pålideligt netværk i hjemmet. Det kan også være nødvendigt at installere billigt bredbånd i sommerhuset, da adgang til internet er blevet en normalitet i dagens Danmark, og i dag er det nærmest en forudsætning for, at samfundet og hverdagen kan fungere. Mange virksomheder eksisterer kun på grund af internettets fremkommen, og internettet har samtidig gjort mange ting lettere for mennesket.
Uanset om du er på udkig efter en bredbåndsløsning til dit nye sommerhus eller på udkig efter en substitut til dit gamle bredbånd i hjemmet, findes der en helt rigtig løsning for dig. Forhåbentlig er du blevet klogere på, hvilke ting du skal være opmærksom på, og hvad du skal kigge efter, når du leder efter en ny bredbåndsforbindelse. Det er svært at finde ud af, hvad der er det rigtige valg, når der er så meget at vælge mellem. Undersøg hvad dit behov er, og hvad der er den rigtige løsning for dig ved at sammenligne forskellige udbydere med hinanden.
Udbyderne
Herunder finder du links til anmeldelser af bredbåndsudbyderne.
Husk desuden at tjekke sammenligningen i toppen af denne side, når du skal finde det rette abonnement på bredbånd.