Greentel er et teleselskab, som bliver drevet af MobileValue ApS, hvor Telekæden A/S er en af de største aktionærer. Greentel selv har ingen fysiske butikker, og derfor foregår alt salg og kundeservice online hos Greentel. Onlineservicen betyder, at du kan komme i kontakt med Greentel på flere forskellige måder. Både via e-mail, deres Facebook og med et telefonopkald. Svartider og åbningstider for telefonopkald kan du finde her. Du kan roligt og trygt bestille mobiltelefoni, mobilt bredbånd etc. hos Greentel, da hjemmesiden er e-mærket. E-mærket garanterer din sikkerhed.
Da Greentel samarbejder med Telekæden A/S, er det alligevel muligt at få hjælp og tips fysisk. Du kan blandt andet oprette dig eller tanke op i en Telekæden-butik nær dig.
Find Greentels forskellige mobilabonnementer her
Find Greentels udbud af mobilt bredbånd her
Dig og din mobiltelefon
Hos Greentel skal det være så nemt som muligt at være kunde. Derfor arbejder Greentel ud fra filosofien om, at det handler om dig og din mobiltelefon. Det skal være enkelt og overskueligt at vælge abonnement, og der skal være valgfrihed, så du får det abonnement, du lige præcis har brug for. Greentel er bevidste om, at dit forbrug kan ændre sig, hvorfor der ikke er en bindingsperiode hos Greentel. Det betyder, at du altid er fri til at ændre dit abonnement – både til et mindre eller større – uden at det koster noget.
Foruden at Greentel lægger vægt på at være det nemmeste teleselskab at være kunde hos, vil Greentel også være et af markedets billigste. Derfor sammensætter Greentel hele tiden attraktive abonnementer. Derudover har de nogle favorable, generelle priser på forbrug.
Alene eller en hel familie?
Uanset om du bor alene eller er en del af en større familie, har Greentel den løsning, du har brug for. Som familie kan du med fordel samle alle mobilnumre hos Greentel og få en fællesbruger til login og en fælles regning. Det gør det nemt at kontrollere og administrere hele familiens mobilforbrug samtidigt.
Privat- og erhvervskunder
Uanset om du er privat- eller erhvervskunde, har Greentel et produkt, der passer til behovet. Hertil tilbyder Greentel de samme priser og vilkår uanset kundetypen. Til erhvervskunder tilbyder Greentel desuden konkurrencedygtige priser på datakort og telemetrikort til maskinstyring og overvågning.
Ny mobiltelefon?
Er din gamle mobil stået af, og trænger du til en teknologisk opgradering? Hos Greentel finder du altid det nyeste udvalg indenfor mobiltelefoner og smartphones. Hvis det er uoverskueligt at betale hele beløbet på én gang, tilbyder Greentel forskellige former for afbetalingsløsninger, som er rentefri. Når du bestiller din nye mobil hos Greentel, er der gratis fragt, oprettelse og ingen gebyrer. Find din nye mobil lige her.
Mobilabonnementer
Greentel har en bred vifte af mobilabonnementer, som hver især henvender sig til en bestemt type forbrug. Nedenfor er en oversigt over, hvilke abonnementer du finder hos Greentel.
Mobilpakker
Uanset om du er storforbruger, eller om du bruger din mobil knap så meget, har Greentel en attraktiv mobilpakke til dig. I en mobilpakke indgår en mængde tale og data samt fri SMS og MMS. Mobilpakkens pris afhænger af, hvor meget tale og data du vælger. Find den mobilpakke, der passer til dig, lige her.
Du kan også se vores oversigt over mobilpakker hos Greentel.
[mobile hide-slider hide-sorting showid=”27,28,29,30,31,32,33,34″]
Abonnement til hele familien
Greentel vil gøre det billigt for familier at bruge mobilen. Derfor har de sammensat et overskueligt familieabonnement, som kan bruges af op til fem personer. Familieabonnementet indebærer, at hele familien får ét samlet abonnement, der skal deles. Det betyder, at familien deler den valgte mængde data, tale og SMS/MMS. Fordelen ved denne abonnementsløsning er, at I får én forbrugsoversigt, én regning og ét login. Der er ét familiemedlem, der bliver ’mobilchef’, hvilket gør det nemt at holde overblik over familiens samlede forbrug. Hertil er det gratis at ringe internt til de mobilnumre, som er med i familieabonnementet.
Tager I samlet på ferie, eller er der blot én, der rejser uden for Danmark, er det fortsat muligt at bruge abonnementet. Familiepakkens indhold kan nemlig også bruges i udlandet, så længe det er indenfor EU.
Lyder dette som den ideelle løsning for din familie, kan du få mere information om familieabonnementet her, hvor du også kan se, hvilke pakker Greentel tilbyder din familie.
Til børn
Er familiens yngste medlemmer blevet udstyret med en mobiltelefon, har Greentel det rette abonnement. I Greentels børneabonnementer er tryghed omdrejningspunktet, og som forælder kan du altid holde øje med barnets forbrug – og undgå ekstraregninger. Der er nemlig i abonnementet opsat en spærring for blandt andet køb af ekstraydelser.
I børneabonnementet er fri SMS og MMS inkluderet, og der er gratis tale til alle familiemedlemmer, der også har et Greentel-abonnement. Skulle dit barns forbrug blive opbrugt, er der ingen grund til bekymring. Uanset hvad kan dit barn altid ringe til far og mor.
Er de mange fordele ved et Greentel-børneabonnement noget for dig og dit barn? Så kan du læse mere om produktet og bestille det her.
Basic-abonnement
Bruger du ikke mobilen synderligt meget, eller vil du bare gerne nøjes med at betale for det, du reelt bruger? Greentel har en basic-pakke, hvor du betaler en minutpris ved opkald, en takst per SMS og MMS samt et beløb per brugt megabyte data.
Til basic-abonnementet kan du desuden tilføje en data- og/eller SMS-pakke, og du kan tilvælge udlandstelefoni.
Læs mere om basic-abonnementet her
Til senioren
Greentel henvender sig til alle forbrugere i alle aldersgrupper og livssituationer. Derfor har de lavet en samlet oversigt over deres abonnementer, som er relevante for seniorer. Fælles for disse abonnementer er, at de har en fast og lav månedlig pris, hvor SMS, MMS, data og taletid er inkluderet.
Se alle seniorabonnementerne her
Talepakker
Har du en mobil, der ikke kan gå på nettet, eller er det bare ikke nødvendigt med data i dit abonnement? Greentel har såkaldte talepakker, som kun indeholder fri SMS og MMS samt en mængde tale.
Fra fastnettelefon til mobil
Det er muligt at flytte dit fastnetnummer over til mobilen via Greentel. Det smarte ved denne løsning er, at alle opkald til din fastnettelefon viderestilles til din mobil. Herved er der minimeret risiko for, at du misser et opkald, hvis du ikke er hjemme. Selvom din fastnettelefon bliver tilkoblet dit mobilnummer, kan du bruge din mobiltelefon, som du plejer.
Hos Greentel finder du forskellige abonnementsløsninger.
Læs her hvordan du nemt skifter fra fastnettelefoni til mobil.
Generelt om Greentels mobilabonnementer
De generelle karakteristika ved Greentels abonnementer er, at de er uden binding. Mange teleselskaber opererer med en bindingsperiode på seks måneder. Det undgår du hos Greentel, da du kun er bundet til abonnementet i én måned.
I overensstemmelse med Greentels filosofi kan du gratis skifte til et nyt abonnement, hvis du i første omgang har valgt et, der ikke passer til dit behov. Alle Greentels abonnenter får adgang til 4G-netværk, og der er ingen afgift på opkald – og abonnementet kan benyttes i hele EU, uden at det koster mere.
Se Greentels mobilabonnementer her
Mobilt bredbånd
Er du tit på farten, og vil du være sikker på at have en god internetforbindelse? Greentel tilbyder forskellige abonnementer til mobilt bredbånd, så du kan være online uafhængigt af tid og sted. Greentel har mobilt bredbånd-abonnementer til henholdsvis Danmark og EU. Skulle dit behov ændre sig, er det altid muligt at ændre dit abonnement.
Se her vores oversigt over mobilt bredbånd hos Greentel.
[mobile-broadband hide-slider hide-sorting showid=”30,31,32,33,34″]
Mobilt bredbånd-abonnement i DK
Vil du blot have et mobilt bredbånd, der kan bruges indenfor Danmarks grænser, kan du vælge et DK-abonnement hos Greentel. Du kan vælge pakker med forskellige mængder data efter dit behov. Uanset om du kun skal bruge mobilt bredbånd et par gange om året, eller om du skal bruge det flere timer om dagen, er der en løsning til dig. Derudover kan du tilvælge en router eller en USB-dongle, som skal bruges til at etablere internetforbindelsen.
Se alle DK-abonnementer på mobilt bredbånd her
Mobilt bredbånd i EU
Er det nødvendigt for dig, at du kan tage dit mobile bredbånd med til udlandet? Greentel har EU-abonnementer, som kan bruges i Danmark og i EU’s medlemslande. Ligesom abonnementerne til mobilt bredbånd i DK findes i forskellige afarter, kan du få et EU-abonnement, der passer nøjagtigt til dit forbrug.
Se alle EU-abonnementer på mobilt bredbånd her
SIM-kort til forskelligt udstyr
Greentel udbyder SIM-kort til forskelligt udstyr, som der er en kort oversigt over herunder. Alle SIM-kort til udstyr fungerer som et taletidskort. Løsningen er fleksibel, og du kan nemt skifte abonnement, hvis dit behov ændrer sig.
MMS
Du kan få et SIM-kort med MMS, som du kan indsætte i dit kamera, hvis det understøtter SIM-kort. Det smarte er, at du kan sende billeder direkte fra kameraet til din mobil eller mail.
SMS
Indsæt et Greentel-SIM-kort i eksempelvis din GPS-tracker eller tyverialarm, og du kan kommunikere med dit udstyr via SMS.
Data
Har du overvågningsudstyr, der kører online, kan du bruge et SIM-kort fra Greentel med data. SIM-kortet virker på 2G-, 3G- og 4G-netværket og gør det nemt for dig at sende meddelelser og lignende samt være online via dit udstyr.
Tale
Du kan få taletid til din tyverialarm gennem Greentel. Ved at indsætte SIM-kortet kan du modtage opkald fra din alarm, eller alarmen kan ringe alarmcentralen op. Herved bliver du hurtigt kontaktet, og du bliver hurtigt bevidst om, hvis alarmen i dit hjem går.
Adresse og kontaktinformationer
Greentel
Jomfruløkken 2
8930 Randers
Tlf: 70 28 30 10
email: [email protected]
Telefontid kundeservice
Mandag, onsdag og fredag: 09.00 – 12.00 og 12.40-15.00
Tirsdag: 09.00 – 12.00 og 12.40-16.00
Torsdag: 09.00 – 12.00 og 12.40-17.00
Læs mere her
Find her vores overordnede oversigt over abonnementsløsninger i Danmark
Find her vores oversigt over mobilabonnementer
Find her vores oversigt over abonnementer på mobilt bredbånd
Læs her om andre udbydere på Telia/Telenors netværk: Telenor, CBB og OK Mobil
Læs her vores artikel om dækningskort. Her kan du se forskellene i dækning på de forskellige netværk.