Det Danske Madhus er en danskejet fødevareproducent, som tilbereder og leverer hjemmelavede færdigretter til danskere rundt om i hele landet. Virksomheden blev stiftet i 2004, hvor det første madhus åbnede i Skive. Det Danske Madhus blev startet op af den passionerede kok og iværksætter Henrik Sørensen. Selskabet er i nuværende form et aktieselskab, som er ejet af Polaris Private Equity, Henrik Sørensen, Brian Sørensen og Jens From. Det Danske Madhus er desuden en større paraplyvirksomhed, der har en række datterselskaber under sig, herunder øvrige madhuse og transportfirmaet Multi Trans A/S.
Da firmaet blev stiftet, ønskede Henrik Sørensen at bruge sin faglige viden og baggrund som kok og levnedsmiddelkandidat til at kunne tilbyde velsmagende og hjemmelavede færdigretter til danskerne. Siden 2004 er der løbet meget vand i åen, og i dag har Det Danske Madhus 6 madhuse fordelt i hele Danmark, og de leverer mad til over 17.000 danskere hver eneste uge. Det Danske Madhus skiller sig særligt ud ved at have et stort fokus på kundeservice og tilpasning til den enkelte kunde, hvilket betyder, at de leverer skræddersyede måltider til såvel travle børnefamilier, singler og ældre med særlige behov.
Hvad tilbyder Det Danske Madhus?
Det Danske Madhus leverer færdigretter til private kunder og institutioner i hele landet. Deres koncept fungerer på sin vis ligesom mange af de øvrige udbydere af måltidskasser såsom RetNemt.dk og Aarstiderne.com.
Dog adskiller Det Danske Madhus’ koncept sig lidt på den måde, at du kan vælge dine retter fra et fast menukort. Du kan dog fortsat vælge at lade dit abonnement kører mere eller mindre på autopilot, hvormed Det Danske Madhus blot udvælger retterne til dig hver uge, baseret på de mest populære retter i deres udvalg.
Det Danske Madhus har yderligere specialiseret sig ved dels til at tilbyde levering af måltider til institutioner og bosteder, dels ved at levere mad til visiterede borgere. Dette kommer vi også nærmere ind på igennem guiden.
Mad til private
Langt størstedelen af Det Danske Madhus’ 17.000 kunder er privatpersoner, som modtager velsmagende færdigretter direkte til døren hver uge, hver anden uge eller hver tredje uge.
Alle måltiderne fra deres menu kan færdiglaves på under 5 minutter. På dette punkt adskiller de sig også væsentligt fra nogle af de øvrige leverandører af måltidskasser i Danmark. Mens mange af de andre udbydere leverer råvarerne snittede, skrællede, skåret og klar til at tilberede, så leverer Det Danske Madhus helt færdige retter, som kun skal opvarmes.
Konceptet er generelt meget enkelt, når du skal bestille måltider gennem Det Danske Madhus:
- Du vælger de retter eller det tilbehør, du ønsker at modtage
- Du indtaster dit postnummer
- Du bestiller og betaler for maden som på enhver anden webshop
- Efterfølgende kan du så vælge på din profil på hjemmesiden, om du kun ønsker denne ene levering, eller om du ønsker fast levering – du kan altid ændre i din egen menu fra uge til uge
Der er som udgangspunkt en fast menu og dermed et fast udvalg af måltider, desserter og tilbehør, som du kan vælge imellem, når du bestille din mad. Dette gør det også mere fleksibelt for familier, hvor nogle måske er til én ret, mens andre i husstanden hellere vil have en anden.
Læs mere hos Det Danske Madhus her
Er I tre personer i husstanden, som ønsker noget forskelligt, så kan I f.eks. blot bestille ét måltid bestående af forloren hare, ét måltid bestående af brændende kærlighed og ét måltid bestående af simregryde – eller hvad I nu måtte foretrække hver især.
OBS: Det Danske Madhus har valgt at gøre det lige så nemt og billigt for singler at bestille mad som for den store børnefamilie. Alle måltider koster dermed det samme, uanset hvor mange måltider, hvor mange personer eller hvor mange dage, du eller I bestiller mad til.
Hvad består menuen af?
Hvad angår menuen, så er der en lang række retter at vælge iblandt, såvel danske traditionelle klassikere samt mere eksotiske retter fra rundt om i verden. Vi vil ikke opremse alle retterne fra menuen her på siden, men henviser i stedet til Det Danske Madhus’ egen hjemmeside, hvor du kan se hele menuen – du kan nemt tilgå hjemmesiden via de links, vi har indsat her i guiden.
Herunder finder du dog nogle udpluk af retterne fra såvel hovedmåltiderne, desserterne og tilbehøret:
#1 – Kød, sovs og tilbehør (1 person):
- Kotelet af gris i en karry-kokossovs med ris og ærter
- Baconbøf med skysovs og kartofler samt ratatouille med tomat
- Boller i karry med ris og ærter
#2 – Kød og sovs, hvor du selv laver tilbehøret (2-3 personer):
- Kylling Tikka Masala (2 stk.)
- Traditionel forloren hare (6 skiver) med vildtsovs
- Sprængt kalvespidsbryst (6 skiver) med peberrodssovs
#3 – Supper, kød og sovs samt det nødvendige tilbehør (3-4 personer):
- Pandestegte frikadeller (8 stk.)
- Hjemmelavet kartoffelmos (1.000 gram)
- Chili con carne (1.000 gram)
- Oksekødssuppe med kødboller og melboller (1.000 gram)
- Klassisk millionbøf (1.000 gram)
#4 – Forretter og desserter (1 person)
- Oksekødssuppe med kødboller og melboller
- Citronfromage med flødeskum
- Jordbærgrød
- Svesketrifli med makroner, vaniljecreme, flødeskum og sherry
Som du kan se af listerne herover, så er der rigeligt at vælge imellem, når du skal bestille din mad fra Det Danske Madhus – og dette er som sagt ikke engang det fulde udvalg; du finder alle retterne på deres egen hjemmeside under Måltidsløsninger til PRIVATE > Bestil mad > Klik dig igennem siderne herfra.
Mad til visiterede
Det Danske Madhus har også indgået madløsninger med en række kommuner rundt om i landet. Det betyder, at hvis du hører til blandt de ældre medborgere i Danmark og bor i eget hjem eller i en ældrebolig, så har du mulighed for at blive visiteret til madservice, som så f.eks. kan være gennem Det Danske Madhus.
Det er ikke alle kommuner, som visiterer til madservice på denne måde – du bør derfor klikke dig via et af de links, du finder her på siden, ind på Det Danske Madhus’ hjemmeside, hvor du finder instruktioner under deres sektion om visitering, til at finde ud af, om det er muligt at få leveret maden i din kommune. Du kan også læse mere om, hvordan du bliver visiteret til at få en madservice.
Det Danske Madhus gør ekstra meget ud af at skabe tryghed omkring modtagelsen af din mad. Derfor vil det som udgangspunkt altid være den samme madchauffør, som kommer og leverer din mad.
Læs mere hos Det Danske Madhus her
Det kan være rart for mange ældre, at det er et velkendt ansigt, der kommer og banker på – særligt hvis du ønsker hjælp til at få maden inden for og sat i køleskabet.
Denne del hjælper Det Danske Madhus’ egne chauffører nemlig også gerne med, da de anser det som en vigtig del af deres kundeservice.
OBS: Har du behov for at få mad, der passer særligt til en specialkost eller -diæt, så er dette også muligt gennem måltiderne fra Det Danske Madhus. Du får skræddersyet din menu til din diæt, hvad enten den skyldes helbredsmæssige eller religiøse årsager, eller hvis du er vegetar, småt spisende, døjer med diabetes eller har tyggevanskeligheder eller synkevanskeligheder. Du kan læse mere om, hvordan processen med mad til visiterede ældre foregår på Det Danske Madhus’ egen hjemmeside.
Mad til institutioner
Ud over at tilbyde ugekasser med måltider til private, så fungerer Det Danske Madhus også som fast leverandør en til lang række af institutioner rundt om i Danmark. De leverer i hele landet, og hvis din institution ønsker velsmagende færdigretter til brugerne eller beboerne, så kan I booke et gratis og uforpligtende møde med Det Danske Madhus.
Som de skriver på deres egen hjemmeside, så foretrækker de at komme ud til jeres institution, så I sammen kan snakke om behov og løsninger samt smage på det forskellige mad. På den måde kan I få skræddersyet en løsning, der matcher jeres unikke institution 100 %, både hvad angår smagsmæssige ønsker til mad, men også i forhold til diæter og særlige ernæringsmæssige behov.
Det Danske Madhus kan levere mad til jer et par gange om ugen, eller I kan få leveret alle døgnets måltider i form af færdigretter fra dem – der er stor fleksibilitet og løsningerne, og det er også muligt at ændre i ordningen løbende, hvis jeres behov skifter.
Læs mere hos Det Danske Madhus her
Lige så snart I er oprettet som kunde hos Det Danske Madhus, så kan I selv løbende styre jeres bestillinger via deres webbestillingsløsning direkte på deres hjemmeside. Derfra kan opdatere menuer og ændre i dem undervejs.
Foruden de mange individuelle og skræddersyede muligheder for personlig kost, så tilbyder Det Danske Madhus også tre forskellige færdige kostformer:
- Normalkost: Normalkost indeholder måltider til personer med en almindelig BMI og en ordinær appetit. Maden i disse måltider har en fedtenergiprocent på 25-40
- Normalkost 30: Normalkost 30 egner sig til personer, som har behov for et lavere energiindtag, hvormed maden i måltiderne fra denne ordning har en fedtenergiprocent på 25-30
- Energitæt kost: Sidst men ikke mindst kan I vælge mad fra ordningen Energitæt kost, som er lavet til personer, der har særligt behov for ekstra energi, da de f.eks. kan have svært ved at holde vægten oppe. Maden fra disse måltider har en fedtenergiprocent på ca. 50
Du kan læse mere om Det Danske Madhus’ løsninger og tilbud til institutioner, samt hvordan du booker et uforpligtende møde på jeres institution, direkte på deres egen hjemmeside. Du finder links til hjemmesiden her i guiden.
Ugekasser og måltidskasser fra Det Danske Madhus
Du kan sammensætte dine ugekasser eller såkaldte måltidskasser med så mange måltider, du har behov for til din husstand igennem ugen. Du kan få leveret mad helt ned til én gang ugentligt, og derudover kan du vælge at få leveret hver anden eller tredje uge.
Måltiderne er pakket i portionsstørrelser, som er med til at minimere mængden af madspild. På den måde får hver person i husstanden den nødvendige mængde mad ud af måltidet, uden at noget går til spilde.
Læs mere hos Det Danske Madhus her
Fleksibilitet i dit abonnement
Der er en høj grad af fleksibilitet i dit abonnement og madordning hos Det Danske Madhus, hvad enten du bestiller som privatperson, visiteret eller som institution.
Maden kan tilpasses dine ønsker og behov, og du kan få mad, der egner sig særligt til bestemte diæter af sundhedsmæssig eller religiøs karakter.
Der er ingen bindingsperiode, så du kan til enhver tid opsige dit abonnement og kun betale for det mad, du allerede har modtaget. Du kan også løbende ændre i dit abonnement inde på deres hjemmeside, hvormed du kan skifte dine nuværende retter ud med andre retter fra uge til uge samt vælge at få leveret mad oftere eller ej.
Adresse og kontaktinformationer
Det Danske Madhus
Vestergade 12, 1. sal
7700 Thisted
Tlf: 27 38 53 54
e-mail: [email protected]
Telefontider:
Mandag – fredag: 10.00 – 17.00
Lørdag – søndag: 10.00 – 14.00
Læs mere her
Find her vores overordnede oversigt over abonnementsløsninger i Danmark
Find her vores overordnede oversigt over måltidskasser leveret til døren