Skagenfood eller Skagenfood A/S er et danskejet firma beliggende i Nordjylland. Firmaet blev stiftet af ægteparret Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen tilbage i 2001, og i dag beskæftiger de mellem 50-100 medarbejdere året rundt.
De leverer friske råvarer til over 20.000 danskere i hele landet hver eneste uge, og konceptet vokser stødt, mens interessen for færdiglavet og forberedt mad, som stadig er frisk og sundt, stiger herhjemme blandt danskerne. Selskabet er ejet af enkeltpersoner samt KUBA HOLDING ApS og Salling Group A/S.
Indholdsfortegnelse
- 1 Hvad tilbyder Skagenfood?
- 2 Skagenfood måltidskasse
- 3 SkagenKassen
- 4 Go Green Kassen
- 5 PescetarKassen
- 6 LynKassen
- 7 Familie X-Lyn
- 8 Heat & Cook
- 9 FavoritKassen
- 10 FredagsFisk
- 11 KlarParatKassen
- 12 Skagenfood FiskeKasse
- 13 Vin fra Skagenfood
- 14 Ekstravarer fra shoppen
- 15 Skagenfood opskrifter
- 16 Følg med i ugens indhold fra Skagenfood
- 17 Priser hos Skagenfood
- 18 Hvordan fungerer levering hos Skagenfood?
- 19 Hvad hvis opgangen er aflåst?
- 20 Emballage og miljø
- 21 Hvor længe holder maden i måltidskasserne?
- 22 Bag om Skagenfood
- 23 Adresse og kontaktinformationer
- 24 Læs mere her
Hvad tilbyder Skagenfood?
Skagenfood fungerer som et koncept, du måske kender fra andre udbydere af de populære måltidskasser – som kunde kan du tilmelde dig en abonnementsordning, hvor du hver uge, hver 2. uge eller hver 4. uge modtager næsten-færdige retter med friske fisk og økologiske råvarer, som du hurtigt kan færdigtilberede selv.
Skagenfood tilbyder en lang række forskellige måltidskasser, hvor størstedelen tager udgangspunkt i friskfanget fisk fra primært danske farvande. Dog er der også andre måltidskasser uden fisk, men med dansk produceret kød og fjerkræ, lokalt producerede og økologiske grøntsager og frugter.
Skagenfood har også sektioner på deres hjemmeside, hvor du kan købe mange forskellige føde- og drikkevarer enkeltvis og dermed ikke som abonnementsordning – dette vender vi også tilbage til senere her i guiden.
Skagenfood måltidskasse
Skagenfood er en af de udbydere i Danmark, der har det største udvalg af forskellige måltidskasser – og en lang række andre mad- og drikkevarer i løskøb i øvrigt.
Med en Skagenfood måltidskasse får du leveret næsten færdige retter direkte hjem til døren. Alle måltiderne kan færdigtilberedes på 10-30 minutter afhængig af typen af måltidskasse og det enkelte måltid.
Når du tilmelder dig som modtager af måltidskasserne fra Skagenfood, så opnår du følgende fordele:
- Du sparer generelt tid i løbet af ugen på bl.a. nedenstående fordele
- Du slipper for at skulle tænke på madplaner og planlægning af disse
- Du skal ikke længere stå for lige så mange indkøbsture
- Du skal ikke længere selv forberede, hakke og snitte alle råvarerne fra bunden af
- Du kan hurtigt lave varierende, sund og velsmagende aftensmad på mellem 10 og 30 minutter
- Du modtager altid friskfanget fisk
- Du modtager altid kød af høj kvalitet samt fjerkræ, som er friland eller økologisk
- Grøntsager og andet tilbehør til maden er økologisk dyrket
- Du får gratis levering lige hjem til hoveddøren
- Du kan opsige abonnementet, når du vil – der er ingen bindingsperiode
I de følgende afsnit ser vi nærmere på de forskellige kategorier af måltidskasser, som Skagenfood tilbyder deres kunder hver eneste uge.
Vi kommer omkring nogle af kendetegnene ved hver type kasse, og så kan du se en række konkrete eksempler på retter, der enten kommer til at indgå eller tidligere har indgået i de enkelte kategorier af måltidskasserne fra Skagenfood.
SkagenKassen
SkagenKassen er en måltidskasse, som byder på velsmagende fiskeretter med frisk fisk og sundt tilbehør, og der er måltider til 2-3 dage om ugen, afhængig af hvilken variation af pakken, du vælger.
Du har mulighed for at supplere SkagenKassen med et såkaldt Heat måltid. Heat måltider kan tilvælges til en række af måltidskasserne og går i sin enkelthed ud på, at du får et ekstra måltid til ugen, som er økologisk og lynhurtigt at lave på maksimalt 15 minutter.
Kendetegn ved SkagenKassen:
- Du får 2-3 ugentlige måltider med fisk
- Alle råvarerne medfølger i kassen
- Du kan forvente en tilberedningstid på ca. 30 minutter pr. ret
- Alle råvarerne er danske og økologiske eller friland
- Der vil være ca. 150 g fisk pr. person i hvert måltid samt rigeligt med grønt tilbehør
- Der medfølger spændende og inspirerende opskrifter i kassen
Eksempler på konkrete retter fra SkagenKassen:
- Mørksej satay med peanutkokosdip og friteret blomkål
- Lasagne med langefilet, ricotta, spinat og bagte søde tomater
- Gremolatabagt filet af skærising med friteret panelle og puntarelle di galatina
- Durumburger af surdej med miso-guacamole samt icebergsalat, sesamstegt spejlæg og karamelliseret langefilet
Go Green Kassen
Go Green Kassen er Skagenfoods bud på en grønnere og sundere måltidskasse, som hver uge indeholder en eller to fiskeretter, en kødret og en vegetarret. Som noget nyt tilbyder Skagenfood levering af Go Green Kassen til enkeltpersoner. Der kan dog bestilles til op til 4 personer.
Du kan modtage Go Green Kassen med måltider til 3 eller 4 dage afhængigt af dit eller familiens behov. Alle måltiderne i Go Green Kassen kan tilberedes på 20-30 minutter, og der er ikke mulighed for at tilvælge Heat måltider.
Kendetegn ved Go Green Kassen:
- Alle råvarer er økologiske
- Minimum én kødfri dag om ugen
- Rigeligt med grønt i måltiderne
- Skånsomt fangede fisk samt MSC- og ASC-certificerede fisk
- Økologiske kød fra danske produktionsdyr, som ikke påvirker CO2’en lige så meget som f.eks. oksekød – det kan være fjerkræ og svinekød
- Typisk vil der medfølge fedtfattige mejeriprodukter – undtagelsen kan være, hvis retten som helhed kræver en federe variant
- Der vil ofte indgå fuldkornsprodukter i måltiderne
- Du vil modtage ca. 125-150 g fisk pr. person til hvert fiskemåltid
- Derudover modtager du ca. 120-130 g økologisk kød pr. person til hvert kødmåltid
Eksempler på konkrete retter fra Go Green Kassen:
- Bagt mørksej med grydestegt spidskål og grønne linser
- Stegt kylling med salte agurker, solsikkekerner samt knuste kartofler med yoghurt
- Kokosris med ristede svampe og glaskål vendt i tamari
- Stegt laks med kikærter, grønkål, æbler og mild hvidløg
PescetarKassen
PescetarKassen er udviklet til dig, som ikke ønsker at spise kød foruden fisk. Måltiderne i kasserne fra PescetarKasse-kategorien er udviklet af Peter Nøhr, som står bag mange af de grønne retter hos Skagenfood samt Jacob Dahl, der specialiserer sig i at udvikle og tilberede velsmagende retter med frisk fisk.
Kendetegn ved PescetarKassen:
- Som noget nyt kan du også her vælge at få leveret mad til kun én person
- Der kan bestilles måltider til 1-4 personer hver uge
- Du modtager mad til 3 dage om ugen, og dette kan ikke ændres ved denne måltidskasse
- Du vil få 2 måltider med frisk fisk samt et grønt vegetarmåltid hver uge
- Alle råvarerne til retterne følger med i kassen
- Alle fisk er så friske, som det er muligt, og de er primært fanget i dansk farvand
- Tilberedningstiden ligger på ca. 30 minutter pr. måltid
Eksempler på konkrete retter fra PescetarKassen:
- Mørksej satay med peanutkokosdip og friteret blomkål
- Lasagne med langefilet, ricotta og spinat samt bagte søde tomater som tilbehør
- Stegt halloumi med krydrede ris, agurk, tomat og basilikum
- Kokosris med ristede svampe og glaskål vendt i tamari
LynKassen
LynKassen er Skagenfoods bud på en måltidskasse med retter, der er hurtige og nemme at lave, og som består af en række klassiske og velkendte retter med nogle twists hist og her.
Måltidskassen typisk retter med frisk fisk, kød og fjerkræ i forskellige kombinationer, og det er muligt at bestille kassen til helt op til 5 personer. Det er desuden muligt at supplere LynKassen med Frugtposen fra Skagenfood, som indeholder økologisk frugt lige til at spise med hånden i form af f.eks. blommer, æbler, pærer, bananer, appelsiner, nektariner og klementiner.
Kendetegn ved LynKassen:
- Der kan bestilles måltider til mellem 2-5 personer
- Du kan kun få leveret måltider til 3 af ugens 7 dage
- Der medfølger alle råvarer til retterne i måltidskassen
- Måltidskassen indeholder måltider med dansk kød, som er økologisk eller friland
- Derudover medfølger der økologisk tilbehør i form af grønt, mejeriprodukter og kolonialprodukter
- Tilberedningstiden for retterne i LynKassen ligger på 20-30 minutter pr. måltid
- Du modtager altid ca. 150 g eller 120 g kød eller fjerkræ pr. person til hvert måltid
- Der medfølger lækre og nemme opskrifter, som kan inspirere i køkkenet
Konkrete eksempler på måltider fra LynKassen:
- Sennepsbagt kulmule på flødekartofler og courgetter
- Sweet Thai frikadeller med quinoasalat og friske majs
- Kylling i cremet peanutbutter-kokossauce med rød peber og rødløg på ris
- Mørksej med spinattomatpasta i flødecreme
Familie X-Lyn
Hvis du er forælder i en børnefamilie med en klassisk travl hverdag, så er Familie X-Lyn måltidskassen lavet specifikt til dig og din familie. Det er nemlig Skagenfoods bud på en måltidskasse med sunde, lækre og økologiske måltider, som er ekstra hurtige at tilberede på de travleste eftermiddage i løbet af ugen.
Måltidskassen består som standard af nogle Heat måltider, der både er nemme og ekstremt hurtige at lave på ca. 15 minutter.
Kendetegn ved Familie X-Lyn:
- Der indgår børnevenlige måltider med fisk og rigeligt af økologiske grøntsager
- Du kan bestille måltider til 3 af ugens 7 dage
- Du kan bestille måltider til mellem 3-4 personer
- 2 af ugens måltidskassens 3 måltider er Heat måltider, som består af kød eller fjerkræ fra økologisk eller frilandslandbrug
- Heat måltiderne kan tilberedes på mellem 10-15 minutter
- Heat måltiderne er lavet udelukkende på økologiske råvarer
Konkrete eksempler på måltider fra Familie X-Lyn:
- Fiskefilet med persillesovs og sprød frugtsalat
- Heat: Skagenfoods Chicken korma med spinat og ris
- Heat: Spaghetti med kødboller
- Stegt kuller med gnocchi, broccoli og rød peberfrugt
- Heat: Carapulka med knuste kartofler samt peber-agurkesalat med persille
- Heat: Boller i karry med salat af æbler, rosiner og appelsiner
Heat & Cook
Heat & Cook måltidskassen minder på nogle punkter om Familie X-Lyn – omdrejningspunktet er den travle familie, hvor det nogle gange gerne må lidt stærkt og være lidt nemmere, når det gælder madlavningen.
Heat & Cook adskiller sig dog bl.a. ved at være mere fleksibel i sin abonnementsløsning, både hvad angår antallet af personer og antallet af dage, du modtager måltider til i løbet af ugen.
Kendetegn ved Heat & Cook:
- Du kan vælge mellem 2 eller 3 dage med varierende og økologiske måltider med fisk, kød og fjerkræ, som du selv skal lave på ca. 30 minutter
- Derudover indgår der hver uge ét Heat måltid, som er færdiglavet og blot skal opvarmes på ca. 15 minutter. Heat måltidet er altid 100 % økologisk
- Du kan vælge at få måltider til 3 eller 4 dage samlet set
- Du kan få måltider til 2, 3 eller 4 personer
- Det er muligt at tilvælge Frugtposen til Heat & Cook måltidskassen
- Varierende retter med klassikere og nye retter – alt fra høns i asparges til indisk butter chicken
- Der vil indgå 130-150 g fisk, kød eller fjerkræ til hver person pr. måltid
Konkrete eksempler på måltider fra Heat & Cook:
- Sennepsbagt kulmule med flødekartofler og courgetter
- Sweet Thai frikadeller med quinoasalat og friske majs
- Heat: Spaghetti med kødboller
- Kylling i cremet peanutbutter-kokossauce med rød peber og rødløg på ris
- Heat: Boller i karry med salat af syrlige æbler, rosiner og appelsiner
FavoritKassen
FavoritKassen er til dig, som ønsker at prøve nye og spændende retter fra alverdens forskellige køkkener. Hvis du og familien er til kulinariske oplevelser og ikke er bange for at smage på nye ting, så er FavoritKassen et godt bud.
Der er ikke den helt store fleksibilitet i FavoritKassen, når det gælder antal personer eller måltider i løbet af ugen. Det fremgår mere præcist af listen herunder.
Kendetegn ved FavoritKassen:
- Du kan få måltider til enten 2 eller 4 personer
- Du kan få leveret måltider til 3 af ugens 7 dage
- Alle 3 måltider indeholder enten fjerkræ, kød eller frisk fisk
- Der indgår danske økologiske råvarer, nogle fra friland
- Alle de nødvendige råvarer medfølger i måltidskassen sammen med opskrifterne
- Retterne tager ca. 30 minutter at lave færdige
- Der indgår ca. 150 fisk, kød eller fjerkræ til hver person pr. måltid
- Du har mulighed for at tilvælge Skagenfoods Frugtpose til denne måltidskasse
- Alt tilbehør, frugt og grønt er 100 % økologisk
Konkrete eksempler på retter fra FavoritKassen:
- Mørksej satay med peanutkokosdip samt friterede blomkålsbuketter
- Grillet American style cheeseburger med dildpickles samt tomatrelish og stegte kartofler
- Vietnamesisk pho a la sousvide med pak choy og schriracha
- Gremolata-bagt filet af skærising med friteret sprød panelle og puntarelle di galatina
- Ostepølser fra Bodebjerg med oreganostegte courgetter samt kartoffelagurkesalat med dild og kærnemælksdressing
FredagsFisk
Hvis du ønsker at bringe ekstra mange spændende fiskeretter ind i hjemmet i løbet af ugen, så kan du overveje FredagsFisk måltidskassen fra Skagenfood. FredagsFisk byder både på de mere almindelige fisk, som er i sæson herhjemme, samt de lidt mere specielle og eksklusive fisk, så du får prøvet rigeligt med nye og anderledes retter med frisk fisk.
FredagsFisk måltidskassen indeholder – som navnet antyder – kun ét måltid til ugen, som passende kan færdiglaves og spises fredag aften.
Kendetegn ved FredagsFisk:
- Der indgår ét ugentligt måltid med frisk fisk og økologisk tilbehør
- Du kan vælge at modtage måltider til 2 eller 4 personer om ugen
- Tilberedningstiden på retterne fra FredagsFisk måltidskassekategorien ligger på ca. 30 minutter
- Du modtager ca. 150 g fisk pr. person til hvert måltid samt en masse grønt til at supplere og mætte
- Der indgår mange forskellige fiskearter i FredagsFisk, almindelig såvel som mere eksklusive – det kan f.eks. være lyssej, laks, torsk, rødspætte, lange, kulmule og rødtunge
Konkrete eksempler på retter fra FredagsFisk:
- Lasagne med langefilet, ricotta, spinat og bagte søde tomater
- Gremolata-bagt filet af skærising med friteret sprød panelle og puntarelle di galatina
- Grillet laks med perlespelt, tahin og grillede grøntsager med karamelliseret citron
- Cacio e pepe med fettucine med broccoli og skindstegt kuller
KlarParatKassen
KlarParatKassen er en simpel måltidskasse fra Skagenfood, som indeholder råvarer til ét måltid om ugen. Kassen kan enten vælges til at indeholde mad nok til en eller to personer.
Retterne, som du får i KlarParatKassen, er typisk hurtige og enkle at lave, da alt er forberedt, og du dermed blot skal varme maden op eller stege den lidt, til den er helt klar.
Kendetegn ved KlarParatKassen:
- Du har mulighed for at få mad til 1-2 personer
- Du kan få mad til ét måltid om ugen
- Retterne indeholder altid friske fisk af forskellig art
- Det tager i gennemsnit 20 minutter at færdigtilberede maden fra KlarParatKassen
- Der medfølger altid vejledninger til at færdigtilberede maden i kassen, herunder anvisninger til ovntemperatur, anretning, tid osv.
Konkrete eksempler på retter fra KlarParatKassen:
- Kulmule med grøntsagssaute, orange sauce samt perlebyg med tilhørende krydderurter
- Rødspætte med citrontopping, spinat- og ærtestuvning samt ris med krydderurter
- Mørksej med timiansmør, majsfrikasse og nye gulerødder samt brød
- Ising med basilikumtopping, bulgursalat, dressing og maltbrød
Skagenfood FiskeKasse
Skagenfoods FiskeKasse er en hel kategori er måltidskasser for selv, som indeholder mange forskellige former for fiskekasser, du kan bestille hver uge.
Fælles for alle kasserne er selvsagt, at frisk og sund fisk er omdrejningspunktet for alle måltiderne i disse kasser.
Fordelene ved at bestille en af de mange forskellige fiskekasser fra Skagenfood er bl.a. følgende:
- Du får en stor variation af forskellige fisk hen over de forskellige sæsoner i løbet af året
- Du modtager velsmagende, spændende og nemme opskrifter på en række forskellige fiskeretter
- En stor del af de fisk, der indgår i måltidskasserne fra FiskeKasse-kategorien, er fileteret i hånden
- Der er ingen ben i fiskene fra disse måltidskasser, så de egner sig også til de mindste i familien
- En stor andel af fiskene fra måltidskasserne er fanget med såkaldt skånsomme fiskerimetoder
- Der er altid gratis levering på kasserne, så du kun betaler for selve indholdet
- Der er ingen bindingsperiode på din FiskeKasse, hvormed du altid kan stoppe dit abonnement uden lang tids varsel
Der er over 15 forskellige kasser at vælge blandt i FiskeKasse-kategorien fra Skagenfood. I stedet for at beskrive hver enkelt kasse her på siden, nævner vi blot, hvad de enkelte kasser hedder og henviser dig derefter til at læse mere om hver enkelt kasse på Skagenfoods egen hjemmeside. Du kan tilgå hjemmesiden via et af de links, vi har indsat her på siden.
Herunder ser du en oversigt over de forskellige måltidskasser, du kan vælge fra Skagenfoods FiskeKasse-sortiment:
- Basis
- Luksus
- LuksusPLUS
- Basis + Laks
- Basis + Øko laks
- Luksus + Laks
- Luksus + Øko laks
- 2 gange om ugen
- Skagen Classic
- Skånsom pakke
- Fantasy
- SinglePakken
- Fisk med ben
- Laks
- Øko laks
- Slank med Fisk
Som du kan se af titlerne herover, så er der mange forskellige valgmuligheder og kombinationer af de enkelte pakker, som giver høj fleksibilitet i dit abonnement, når du vil bringe mere fisk ind i måltiderne derhjemme.
Du har bl.a. mulighed for at vælge pakken ’2 gange om ugen’ for at få mere fisk, ’SinglePakken’ til dig, der ikke har behov for lige så meget mad, eller pakken ’Fantasy’, som indeholder såvel sjældne som mere almindelige fisk i diverse eksotiske retter.
Vin fra Skagenfood
På Skagenfoods hjemmeside finder du en hel kategori kun dedikeret til forskellige vine, du kan bestille sammen med dine måltidskasser.
Uanset om du er dedikeret vinkender eller blot nyder et glas til maden i ny og næ, så kan du finde nye eller velkendte klassikere i deres sortiment, som bl.a. tæller den populære Chardonnay St. Estève fra Mersualt eller Skagenfoods egen signaturvin, The Mad Fish.
I vinafdelingen på deres hjemmeside finder du også andre drikkevarer, herunder bobler, dessertvin, rom og gin.
Herunder ser du en oversigt over de enkelte kategorier fra siden, hvoraf hver kategori indeholder en lang række vine og øvrige drikkevarer, du kan gå på opdagelse i:
- Lette og fyldige hvidvine
- Frugtige og saftige hvidvine
- Lette og fyldige rødvine
- Frugtige og saftige rødvine
- Temakasser
- Rosé
- Bobler
- Portvin og dessertvin
- Rom og gin
Du bestiller dine drikkevarer som på enhver anden webshop, du er vant til at handle på. Du kan få leveret dine vine eller øvrige drikkevarer sammen med din ugentlige måltidskasse, eller du kan bestille vinen for sig selv efter behov.
Ekstravarer fra shoppen
Foruden Skagenfoods store udvalg af måltidskasser, fiskekasser, vine og andre drikkevarer, så har de også en hel sektion af hjemmesiden med ekstravarer i enhver afskygning.
Fisk, skaldyr og vine fylder en stor del af deres udvalg, men der er også andre fødevarekategorier såsom kød, ost, tapas og frugt og grønt.
Vi nævner ikke alle underkategorierne fra hver kategori her på siden, men anbefaler derimod at du selv klikker dig ind på Skagenfoods hjemmeside via et af de links, du finder her på siden, så du kan se deres store udvalg.
Herunder kan du imidlertid se, hvad de enkelte kategorier i deres Ekstravarer-sektion hedder samt se et par eksempler på underkategorier af varer fra hver kategori:
- Fisk – Eksempler på underkategorier: Nyrøgede makreller, varmrøget laks og rejer samt blæksprutter
- Skaldyr – Eksempler på underkategorier: Håndpillede luksusrejer, krabbekløer samt limfjordsøsters
- Fjerkræ – Eksempler på underkategorier: Kyllingeudskæringer, natur og respekt kyllinger samt hele udbenede vagtler
- Kød – Eksempler på underkategorier: Iberisk bellota sortfodsskinke, hakket kød samt rib eye steaks
- Frugt og grønt – Eksempler på underkategorier: Madspilds Kassen, tropisk PLUS samt avokado kassen
- Ost og tapas – Eksempler på underkategorier: Comté samt tapas
- Drikke – Eksempler på underkategorier: San Pellegrino, ginger shots samt naturfrisk juice
- Søde sager – Eksempler på underkategorier: Urtekram Mix Kasse, dessertchokolader fra AC samt øko slikbøtter
- Andet godt – Eksempler på underkategorier: Olivenolie, marmelader samt Fettucine con sugo
Ligesom i deres vinafdelinger gør Skagenfood det også her muligt at bestille dine ekstravarer for sig selv som på enhver anden webshop, eller du kan få det leveret sammen med din ugentlige måltidskasse.
OBS: Det vil fremgå af varerne i alle kategorier, hvorvidt de er økologiske efter danske standarder, EU standarder eller ikke økologiske.
Skagenfood opskrifter
Du kan gå på opdagelse i Skagenfoods opskrifter på deres egen hjemmeside – du finder sektionen via fanen ’Opskrifter’ øverst på deres hjemmeside.
Opskrifterne kan både bruges, når du skal tilberede de måltider, du har modtaget i din måltidskasse fra Skagenfood, eller du kan bruge dem efter behov med dine egne indkøbte råvarer.
Deres opskriftssektion lader dig søge specifikt efter retter eller konkrete ingredienser. Derudover kan du filtrere din søgning, så du får vist opskrifter fra bestemte kategorier af måltidskasser, eller du kan søge ud fra kriterier såsom tidsforbrug, sæson eller hovedingredienser.
Følg med i ugens indhold fra Skagenfood
Hvis du er fast modtager af måltidskasserne fra Skagenfood eller måske overvejer at blive det, så kan du altid følge med i ugens indhold i kasserne på Skagenfoods egen hjemmeside.
Du finder oversigten over ugens indhold fra Skagenfood via fanen ’Ugens indhold’ øverst på deres hjemmeside. Når du er inde på siden for ugens indhold, så kan du sortere din søgen efter type af måltidskasse.
Hvis du eksempelvis er fast modtager af måltidskassen ’LynKassen’, så kan du scrolle ned til netop denne måltidskasse, hvor du kan læse om det eller de måltider og råvarer, der indgår i kassen i indeværende uge eller de kommende uger – og det samme gælder for alle de andre typer af måltidskasser og kasserne fra FiskeKassen-kategorien.
Når du bruger sektionen over ugens indhold fra Skagenfood til at se de enkelte måltider, så kan du klikke dig videre ind på måltidet og se råvarer, opskrift mv.
Priser hos Skagenfood
Der er mange forskellige priser hos Skagenfood afhængig af, hvilken type af måltidskasse eller enkeltvarer du ønsker at bestille. Derudover kan de enkelte kasser yderligere svinge i pris, hvis du skal bruge mad til 4 dage i stedet for 2 eller 3 dage, eller hvis du bestiller mad til 4 personer i stedet for færre.
Blandt de billigste måltidskasser ligger priserne pr. kuvert på ca. DKK 40,00-45,00, mens de dyreste måltidskasser har kuvertpriser på omkring DKK 120,00-130,00. Priserne er bestemt af bl.a. mængderabat og selvfølgelig indholdet af måltidskasserne – de mere eksklusive råvarer såsom økologisk laks er selvsagt dyrere end mere simple retter med f.eks. kylling og kartofler.
Hvordan fungerer levering hos Skagenfood?
Levering hos Skagenfood fungerer i samarbejde med distributionsfirmaet DAO, som udelukkende beskæftiger fragtmænd på overenskomst, hvilket er vigtigt for Skagenfood, da de ønsker at sikre ordnede forhold for deres egne ansatte og samarbejdspartnere så vidt, det er muligt.
DAO leverer typisk om natten, således at dine varer, herunder måltidskasser, ofte er leveret foran din dør inden kl. 7 om morgenen. Både fisk og andre kølevarer kan sagtens holde sig hele dagen frem til ca. kl. 17 vha. de isolerede kølebokse, de bliver leveret i. Hvis du derfor er taget afsted hjemmefra tidligt, inden DAO har været forbi med dine varer, så kan du sagtens nå hjem og tage dem ind i køleskabet senere på dagen.
Skagenfood leveret mad til hele Danmark på nær ikke-brofaste øer. Det er desuden gratis at få bragt dine varer ud fra Skagenfood, hvis du modtager faste måltidskasser – du betaler et fragtgebyr ved bestilling af enkeltvarer. Du kan se priserne for levering af enkeltvarer på Skagenfoods egen hjemmeside.
Hvad hvis opgangen er aflåst?
Hvis du bor i en opgang og skal have leveret dine måltidskasser til døren, så kan det blive problematisk, hvis opgangen er aflåst. Dog kan det nemt håndteres ved, at du indsender en kopi af dine nøgle til opgangen til DAO – dette er nødvendigt, da DAO’s fragtmænd ikke ringer på hos eventuelle naboer, da de leverer varer om natten.
Du finder et link til registrering af din nøgle hos DAO via Skagenfoods egen hjemmeside under ’Levering’, som du finder nederst på deres side.
Emballage og miljø
Når du modtager din mad fra Skagenfood, så er det pakket i flamingokasser, som holder varerne kolde. Kasserne er fyldt op med is, så også fiskene holder sig friske på ca. 0-2 grader.
Skagenfood har udviklet deres opbevaringskasser i samarbejde med Teknologisk Institut for at sikre den optimale opbevaring af kundernes fødevarer.
Du kan få taget kasserne med retur, hvis du ikke ønsker at smide dem ud selv. Det foregår ved, at du har tømt og skyllet kasserne om nødvendigt, hvorefter de skal pakkes i en klar plastpose med knude på. Så stiller du blot posen med kassen på det sted, hvor fragtmanden leverer din næste måltidskasse, og så tager han den tomme kasse med retur helt gratis.
Hvis du selv vil skille dig af med kassen, så kan den enten fint smides ud sammen med dit almindelige affald, og alternativt har Skagenfood indgået en aftale med Føtex-butikkerne i hele landet om, at du kan aflevere kassen, tømt, skyllet og i en klar plastpose med knude, i en af butikkerne.
OBS: Alle de papkasser, som Skagenfood bruger, er lavet med genbrugspapir og træfiber, som er FSC godkendt. Det vil sige, at træet til emballagen kommer fra FSC kontrollerede skovområder, hvor der tages højde for sociale forhold og genplantning af træer efter fældning.
Hvor længe holder maden i måltidskasserne?
Når du modtager din mad i en af de kølende flamingokasser fra Skagenfood, så kan den holde sig kølig i 0-2 grader i op til 24 timer. Dette tæller selvfølgelig fra det tidspunkt, hvor varerne bliver pakket, hvormed du bør få det indenfor og i køleskabet inden 24 timer, fra du har modtaget maden.
Som regel er måltidskasserne leveret ved din dør i løbet af natten og inden kl. 7 om morgenen, og derfra har du frem til omkring kl. 17 til at få maden ind. I de mere kolde vintermåneder med lave temperaturer kan maden sagtens holde sig frisk og kold i kassen, selv hvis den står udenfor i længere tid.
Bag om Skagenfood
Skagenfood er et danskejet firma, som holder til i Strandby lidt syd for Skagen i Nordjylland. Skagenfood.dk har det enkle koncept, at de leverer velsmagende fileter af friske fisk af forskellig art samt andre friske og sunde råvarer til danske familier i hele landet.
Firmaet, som mere formelt hedder Skagenfood A/S, blev stiftet i 2001 af ægteparret Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen. Idéen startede med, at Betina og Peter blev enige om, at de ville gøre det lettere tilgængeligt for danskerne at få varieret og frisk fisk på middagsbordet.
De spiste selv begge ofte fisk, men de måtte erkende, at det sjældent blev til den store variation, til trods for at de danske farvande rummer mange forskellige fiskearter.
Siden de startede op i 2001 er det gået stærkt, og i dag leverer Skagenfood.dk friske fisk og økologiske råvarer som næsten-færdige måltider til over 20.000 abonnementsbetalende kunder i hele landet, hver uge. Derudover sælger de enkeltvarer til endnu flere danskere ved siden af måltidskasserne på abonnement.
Skagenfood bestræber sig altid på at købe friske fisk fra små kuttere, som kun har været på havet i en dag eller to. Dermed er fisken så frisk, som mulig, når den når frem til kunderne. Som udgangspunkt er det altid danske fisk, der bliver prioriteret til måltidskasserne – dog kan dårligt vejr og sæson betyde, at Skagenfood også tager imod fisk fra Norge og Island.
Adresse og kontaktinformationer
Skagenfood
Hyttefadsvej 8
9970 Strandby
Tlf: 70 20 06 30
Telefontider:
Mandag – fredag: 9.00 – 12.00 + 13.00 – 17.15
Læs mere her
Find her vores overordnede oversigt over abonnementsløsninger i Danmark
Find her vores overordnede oversigt over måltidskasser leveret til døren