Er du vild med at streame tv-serier, film og andre programmer, har du mange forskellige muligheder at vælge imellem.
DRTV er dog en af de mere populære streamingsider, som rigtig mange benytter sig af. Populariteten skyldes flere forskellige ting.
Her kan både nævnes det store udvalg af programmer og brugervenligheden af siden. I dette indlæg kan du blive klogere på alt det, du har brug for at vide om DRTV, inden du prøver det af.
Hvad er DRTV?
DRTV er en streamingtjeneste. Når der er tale om en streamingtjeneste, betyder det, at du kan se diverse film og programmer online. Du behøver derfor ikke at have et tv for at kunne se DRTV. Du kan streame det hele online. Fordelen ved at streame er, at du ikke skal hente alt muligt ned for at kunne se en serie, film eller et program.
Det hele foregår online. Du skal derfor bare have en internetforbindelse og en enhed, du kan streame fra. Du kan både streame fra en computer, tablet eller en smartphone. Disse muligheder har du også, når du vælger DRTV som din streamingtjeneste.
Se de mange streamingmuligheder hos DRTV her
Hvem står bag DRTV?
Det er Danmarks Radio (DR), der udbyder DRTV. Har du brugt meget tid på at se programmer på DR’s kanaler i tv, vil du helt sikkert synes om DRTV. Her får du nemlig mulighed for at streame mange af de samme programmer, som du allerede kender fra tv.
Måske er du allerede bekendt med, at DR er en licensfinansieret tv-udbyder. Det betyder, at det er staten, der finansierer driften af DR og dermed også DRTV. Dette indebærer også, at DR skal forpligte sig til at være public service. Det betyder, at du i høj grad vil se film og programmer på DRTV, der er tiltænkt folket.
Mange programmer og film vil i nogle tilfælde være præget af en samfundsmæssig eller kulturel vinkel. Der er dog også fokus på, at der skal være forskellige muligheder, der imødekommer den brede befolkning.
Mange vil se det som en fordel, at DR og dermed DRTV er statsfinansieret. Det betyder nemlig, at der er en bred vifte af udsendelser at vælge imellem. Det sikrer dig, at du altid kan finde noget, der passer til dit humør.
Udvalget af programmer hos DRTV
Når du vælger at streame på DRTV, har du mulighed for at se en masse forskellige programmer. Der er noget for enhver smag og til alle størrelser. DRTV har gjort det overskueligt for dig at finde lige præcis det, du er i humør til at se. Der er nemlig sørget for forskellige genrer. Du kan nemt klikke ind på de forskellige genrer, hvor du bliver mødt af et stort udvalg af udsendelser.
Hos DRTV kan du vælge imellem disse genrer:
- Drama
- Dokumentar
- Kultur
- Livsstil
- Natur og viden
- Nyheder og aktualitet
- Sport
- Underholdning
Ud fra disse genrer er det tydeligt at se, at der er noget til enhver smag hos DRTV. Når du går igennem de forskellige genrer, kan du nemt se en oversigt over, hvilke udsendelser der senest er blevet vist. Mangler du det nyeste afsnit af en serie, er dette en nem og overskuelig måde at finde det på.
Er du ikke helt sikker på, hvad du har lyst til at se, kan du også se en komplet oversigt over alle de tilgængelige udsendelser i den pågældende genre. Der er nemlig mulighed for at se dem alfabetisk. Den alfabetiske oversigt kan være en mere overskuelig måde at finde en bestemt udsendelse på.
Hos DRTV finder du et stort udvalg af udsendelser under de forskellige genrer. Under nogle genrer finder du mere end 20 forskellige udsendelser, du kan streame. Andre genrer kan du være heldig at have et udvalg, der indebærer mere end 80 forskellige udsendelser. Der er derfor rig mulighed for at finde den helt rigtige udsendelse, du kan fordrive tiden med.
Se alle tilgængelige udsendelser hos DRTV her.
Se programmer på de velkendte DR-kanaler online
DR er generelt kendt for at have flere forskellige kanaler. Disse kanaler bliver du ikke snydt for, når du streamer online på DRTV. På DRTV kan du streame udsendelser fra kanalerne:
- DR1
- DR2
- DR3
- DR K
- Ramasjang
- Ultra
Er du allerede bekendt med de mange kanaler fra DR, kan du hurtigt klikke ind på din favorit og se de mange udsendelser på DRTV. Vi har dog lavet en lille beskrivelse af alle kanalerne. Det giver dig mulighed for at opdage nye muligheder.
DR1
DR1 er hovedkanalen hos DR. Det er denne kanal de fleste benytter mest. På DR1 får du et forholdsvis bredt udvalg af forskellige udsendelser.
Der er både noget inden for underholdnings- og nyhedsgenren. DR1 er en af de mere alsidige kanaler hos DR. Det er kanalen, hvor der skal være noget for alle. Er du i tvivl om, hvad du har lyst til at se, går du aldrig galt i byen ved at tjekke udsendelserne på DR1 ud.
Få et overblik over alle udsendelserne på DR1 her.
DR2
DR2 er kanalen fra DR, der giver dig indblik og perspektiv. På denne kanal bliver der stillet de rigtige spørgsmål, der får dig til at tænke. Det kan være politiske-, økonomiske- eller samfundsrelaterede spørgsmål. Det kan også være helt almindelige hverdagsrelaterede spørgsmål. Formålet med denne kanal er at gøre dig klogere.
Det er både på de store og små ting i livet. Der berøres mange forskellige emner både i ind- og udland. Det er en kanal, hvor der både er plads til debatter, satire, dokumentarer og meget mere.
Få et overblik over alle udsendelserne på DR2 her.
DR3
DR3 er en kanal, der udfordrer normalen. Det er en kanal, hvor du kan få stillet din nysgerrighed. Det er en hudløst ærlig kanal, hvor du kan blive klogere på mange forskellige former for spørgsmål, du måtte stille dig selv i hverdagen. Derudover er der flere forskellige dokumentarer, hvor flere mennesker prøver ting af på egen krop.
DR3 betragtes for mange som en ungdomskanal. Det kan dog også være en kanal, der henvender sig til alle aldre. Det er nemlig en kanal, hvor du kan lære meget om dig selv og andres opfattelse af forskellige synspunkter.
Få et overblik over alle udsendelserne på DR3 her.
DR K
DR K er DR’s kulturkanal. Her får du kultur for alle pengene. Kultur kan dog være mange forskellige ting. Det kan både være historie, arkitektur, musik, film osv. På DR K stilles der spørgsmål til, hvordan liv, død, kærlighed, tro og meget mere er forskelligt i diverse kulturer rundt om i verden. DR K giver dig mulighed for at blive klogere på din egen kultur, men også på andres kultur. Interesserer du dig meget for kulturelle spørgsmål, er DR K helt sikkert en perfekt kanal for dig.
Ramasjang
Ramasjang er en børnekanal. Denne kanal fra DR er dog hovedsageligt tiltænkt børn i 3-6-årsalderen. Ramasjang giver dit barn mulighed for at se spændende og lærerige udsendelser. Der er fokus på at udfordre børnenes fantasi, men samtidig skal det være sjovt og underholdende. Ramasjang opfattes derfor som et trygt fællesskab, hvor der er plads til alle små poder.
Få et overblik over alle udsendelserne på Ramasjang her.
Ultra
Ultra er også en børnekanal. Ultra henvender sig dog til de lidt større børn. Det er børn i 7-12-årsalderen, der er den primære målgruppe. Her møder du også et spændende børneunivers. Der tages dog lidt mere udgangspunkt i, hvor børnene befinder sig i deres liv. Det hele foregår i børnenes øjenhøjde.
Det er derfor en kanal, hvor børnene kan lære meget. Derudover kan der være mange lærerige ting, de kan tage med videre i deres hverdag. Fokus er dog stadig, at det skal være underholdende for børnene at se de forskellige udsendelser.
Få et overblik over alle udsendelser på Ultra her.
Stream DRTV live
Det smarte ved streaming er ofte, at du kan følge med i dine yndlingsudsendelser, hvis du skulle have misset dem i tv. Det er rart at kunne se det efterfølgende, hvis du var optaget af noget andet på det pågældende tidspunkt. Når du streamer DRTV, har du også mulighed for at se tv live. Ved at streame live tv på DRTV kan du hele tiden holde dig opdateret med, hvad der sker. Vil du gerne følge med i, hvad der sker ude i verden, kan det være en fordel at holde øje med nyhederne på DRTV.
Fordelen ved DRTV er, at du ikke nødvendigvis behøver at se det på et tv. Du kan streame det online på den enhed, du lige har ved hånden. Der giver dig mulighed for at se udsendelserne live, uanset hvordan du ønsker at streame dem.
Når du ønsker at streame DRTV live, har du mulighed for at se alle programmerne, der kører på DR-kanalerne. Det vil sige, at du kan se alle liveudsendelserne, der kører på DR1, DR2, DR3, DR K, Ramasjang og Ultra online. Det gør det nemt for dig at skifte mellem forskellige udsendelser på forskellige kanaler. Langt hen ad vejen fungerer det egentlig ligesom, når du ser udsendelserne på dit tv. Med DRTV har du blot mulighed for at gøre det fra andre enheder også.
Hold øje med dine yndlingsprogrammer med tv-guiden fra DR
Har du flere forskellige udsendelser, du bare må se, kan det være en god idé at holde øje med, hvornår de bliver sendt. Det er jo sjovest at se dem, når de lige er udkommet. DR har gjort det nemt at holde øje med dine yndlingsprogrammer. De har nemlig lavet en tv-guide. Du kan nemt se tv-guiden på DRTV. Her kan du få et overblik over, hvilke udsendelser der bliver sendt hvornår og på hvilke kanaler.
På DR’s tv-guide får du selvfølgelig et overblik over udsendelserne på DR’s egne kanaler. Det er dog ikke det eneste. Tv-guiden inkluderer nemlig også en oversigt over, hvad der bliver vist på andre kanaler, der ikke hører ind under DR. Her finder du blandt andet kanaler, der hører ind under TV2 og Discovery Networks Danmark.
Dette giver dig mulighed for at få en oversigt over, hvad der bliver vist på kanaler som TV2, TV2 Zulu, TV2 Charlie, Kanal 4, Kanal 5 og mange flere. Du finder over 50 forskellige kanaler i tv-guiden på DRTV. Der er derfor rig mulighed for at holde øje med, hvad der kommer på alle dine kanaler – ud over dem på DRTV.
I tv-guiden kan du nemt se, hvilke udsendelser de forskellige kanaler sender. Tv-guiden giver dig dog også mulighed for at blive klogere på, hvad den enkelte udsendelse handler om. Der er nemlig mulighed for at læse mere om alle udsendelserne. Det giver dig et bedre indblik i, om en bestemt udsendelse er noget for dig.
En anden smart egenskab ved tv-guiden fra DR er, at du nemt kan vælge kanaler fra og til, der skal være en del af din tv-guide. Hvis du udelukkende streamer på DRTV, kan du vælge, at din tv-guide kun skal inkludere kanalerne fra DR. Har du også andre kanaler end DR’s, kan du vælge dem til. Tv-guiden fra DR giver dig mulighed for at sammensætte din helt personlige tv-guide, der kun inkluderer dine favoritkanaler.
Se hele tv-guiden på DRTV her.
Få et overblik over dine favoritter
Der er mange fordele ved at vælge at streame via DRTV. Vi har allerede været inde på mange af dem. En anden fordel ved DRTV er, at du kan udvælge dine favoritudsendelser. Er der en bestemt serie, film eller en anden form for udsendelse, der er blevet en favorit, kan du nemt tilføje den til din favoritliste.
Fordelen ved en favoritliste er, at du altid kan gå tilbage og gense dine favoritter. Du har helt sikkert nogle klassikere, du kan se om og om igen. Ved at tilføje dem til din favoritliste, kan du nemt finde dem igen. Du skal derfor ikke bekymre dig om at skulle lede flere sider igennem, før du finder dem. Med en favoritliste gør du det nemmere for dig selv at finde udsendelser, du har set.
Du kan dog også bruge din favoritliste til at gemme udsendelser, du gerne vil se. Falder du over en eller flere udsendelser, du gerne vil se, har du mulighed for at gemme dem på din favoritliste. På den måde kan du nemt finde dem frem, når du har tid til at se udsendelserne. Igen sparer du dig selv for en masse tid.
Det er forholdsvist nemt at tilføje en udsendelse til din favoritliste. Alt, du skal gøre, er et trykke på hjertet ved den pågældende udsendelse. Hjertet er typisk placeret efter titlen på udsendelsen. Når du har tilføjet udsendelsen til dine favoritter, finder du udsendelsen med det samme på din favoritliste. På din favoritliste kan du få et hurtigt overblik over dine favoritter. Herfra kan du også fjerne favoritter igen, hvis du har set dem, eller hvis de ikke er favoritter længere. Det er nemt og enkelt.
Har du set en udsendelse, som du har glemt at tilføje til dine favoritter, kan du nemt finde udsendelsen igen. Det kan også være, hvis du har set noget af en udsendelse, men ikke er blevet færdig med den. Er dette tilfældet, kan du nemt se en oversigt over de udsendelser, du senest har set. Det gør det nemt for dig at se en udsendelse færdig eller tilføje en udsendelse til dine favoritter, når du har set den.
Se programmer på DRTV, når det passer dig
Fordelen ved DRTV er, at du kan se en masse forskellige udsendelser, lige når det passer dig. Du har selvfølgelig mulighed for at se udsendelserne live, men du kan også udsætte det til, at du har tid til det. En af fordelene ved DRTV er, at der er en forholdsvis stor udskiftning i udsendelserne, du kan streame.
Der tages hovedsageligt udgangspunkt i de udsendelser, der lige har været sendt på tv. I mange tilfælde er der mulighed for at se ældre udsendelser. Det gælder både film, serier og andre former for udsendelser. DRTV samler alt det, der har været sendt på tv. Nogle udsendelser har du mulighed for at se op til en uge efter, de er blevet sendt på tv. Der er dog også udsendelser, hvor de er tilgængelige på DRTV i op til tre måneder efter, at de er blevet sendt på tv. Der er derfor gode muligheder for at nå at se et specifikt program på DRTV.
Stream DRTV på farten
En fordel ved at benytte DRTV som streamingtjeneste er, at du kan streame alverdens programmer og udsendelser, mens du er på farten. Bruger du mange timer om dagen på at pendle med toget, er der mange, der vælger at have deres computer med. Har du din computer med, kan du nemt benytte dig af DRTV til at streame udsendelser med. Det kræver blot, at du har en internetadgang. I dagens Danmark er det tilgængeligt i mange tog og andre offentlige transportmidler. Derudover kan du også dele internettet fra din telefon.
Apropos telefon kan du også streame DRTV direkte fra din smartphone. Er du kommet afsted uden din computer, eller skal du ikke så langt, kan du vælge at streame DRTV fra din smartphone. Det er rimelig nemt at komme i gang med. Du kan nemlig gøre det direkte fra din browser, hvis du ønsker det. Du har dog også mulighed for at hente en app til din smartphone, hvis du hellere ønsker det. Det giver dig mulighed for at holde dig opdateret eller være underholdt – selv når du er på farten.
Hent DRTV appen fra App Store her.
Hent DRTV appen fra Google Play her.
Hvad koster det at streame DRTV?
Det korte svar er: Ingenting. Det er helt gratis at streame fra DRTV. Mange andre former for stremingtjenester koster ofte et givent beløb hver måned. Vælger du i stedet DRTV, skal du ikke tænke på, at der skal være plads i budgettet til at kunne streame.
Grunden til, at det er gratis at benytte DRTV, er, at det er en statsfinansieret udbyder. Det betyder, at du egentligt har betalt for det. Du har blot betalt for det over skatten. Du kommer dog til at betale for det indirekte, uanset om du vælger at benytte dig af det eller ej. Du kan derfor lige så godt benytte dig af de gratis fordele, der er ved at streame via DRTV.
Vil du gerne have muligheden for at streame på dine præmisser, er der derfor gode fordele ved at vælge DRTV. Du undgår en dyr regning, men kan gøre brug af de mange muligheder, der er ved DRTV. Der kan selvfølgelig også nævnes den smarte tv-guide, som vi nævnte tidligere. Ud over diverse udsendelser fra tv, er der selvfølgelig også mulighed for at høre radioprogrammer via DR’s hjemmeside. Du får derfor rigtig mange fordele ved at anvende DRTV.
Sådan kommer du i gang
Kan du også se de mange fordele ved DRTV, og vil du gerne bare i gang med at bruge det hurtigst muligt? Det forstår vi egentlig godt. De mange fordele er nemlig yderst tiltalende for mange mennesker. Det er derfor heller ikke nogen overraskelse, at rigtig mange vælger at benytte sig af DRTV på den ene eller anden måde. Når du skal i gang med at bruge DRTV, er det rimelig simpelt.
Der er to forskellige måder, du kan vælge at anvende DRTV på. Den første mulighed er den nemmeste. Her skal du blot gå ind på hjemmesiden. That’s it. Når du er kommet ind på hjemmesiden, kan du gå i gang med at se udsendelser med det samme.
Vil du gerne have lidt mere ud af DRTV, kan du vælge at lave et login. Når du har et login, giver det dig mulighed for at lave en favoritliste. Derudover kan du også lave din egen personlige tv-guide. Med en konto får du derfor mulighed for at tilpasse din streamingkonto personligt til dig.
Vil du gerne have en konto til DRTV, er det forholdsvist nemt. Du skal blot oplyse dit navn og e-mail og komme på et kodeord. Når du har gjort det, er du i gang med det samme. Det er derfor rigtig nemt at komme i gang med DRTV.