Lånekassen

Lån penge nu. Få et kviklån eller forbrugslån nemt og hurtigt

  • Nyheder
  • Lånetyper
    • Banklån
    • Billån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
    • Samlelån
    • Kviklån
    • Studielån
  • Låneberegnere
    • Boliglån
    • Banklån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
  • Udbydere
    • Banker
    • Realkredit
    • Pension
    • Forsikring
    • Forbrugslån
    • Kviklån
  • Privatøkonomi
    • Abonnementer
    • A-kasse
    • Betalingskort
    • Budgetskemaer
    • Forsikring
    • Pension
    • Skat
    • Valutakurser
Sti til denne side: Lånekassen / Abonnement / Streaming / TV streaming / hayu

hayu

Hayu er en streamingtjeneste, der er skræddersyet til dig, der elsker reality-tv. På hayu kan du se alle afsnit af dine yndlingsserier samme dag, som de bliver sendt på amerikansk tv.

Du slipper for de mange irriterende reklamepauser, der ellers ofte er en del af det at se realityprogrammer, og det er bestemt ikke den eneste fordel.

Læs med her, hvor vi forklarer dig alt, hvad du har behov for at vide som kunde hos hayu.

Besøg hayu her

Indholdsfortegnelse

  • 1 Streaming har overhalet flow-tv – hvorfor?
  • 2 Hayu er ikke som andre streamingtjenester
  • 3 Fraklip og sjove historier
  • 4 Mode, bolig, kærlighed – hayu har det hele
  • 5 Reality-tv er god underholdning for alle
  • 6 Hayu koster kun 50 kr. om måneden
  • 7 Godt tv og luft i budgettet
  • 8 God underholdning på farten
  • 9 Download programmer til senere
  • 10 Se hayu på alle dine enheder
  • 11 Ingen ferie uden hayu
  • 12 Få svar på dine spørgsmål
  • 13 Chat på engelsk med hayu
  • 14 Paradis for realityfans
  • 15 Adresse og kontaktinformationer
  • 16 Læs mere her

Streaming har overhalet flow-tv – hvorfor?

Som du måske allerede godt ved, er det efterhånden blevet mere populært at streame end at se flow-tv. Det er ikke svært at tænke sig til, hvorfor det er sådan. Her er nogle af de mest åbenlyse grunde:

  • Når du streamer, bestemmer du selv, hvad du vil se og hvornår. På den måde er du ikke afhængig af at være hjemme på et bestemt tidspunkt.
  • Der er ingen grund til at sove under en dårlig film, når du frit kan vælge mellem de film eller tv-serier, som du bedst kan lide.
  • Når du streamer, er det ikke kun på tv’et, du har adgang til alle de gode programmer. Med streaming kan du se film og serier, så længe du har en smartphone, tablet eller computer i nærheden. Lange togture og sommerhusferier i regnvejr er ikke længere et problem.

Besøg hayu her

Hayu er ikke som andre streamingtjenester

Modsat mange af de mest kendte streaming-platforme, som for eksempel Netflix og HBO, har hayu et helt bestemt fokus. På hayu finder du alle de bedste realityprogrammer, som er det, tjenesten udelukkende fokuserer på.

Hos de andre tjenester kan du finde serier i øst og vest, men hos hayu kan du være helt sikker på, at du altid kan finde de nyeste og mest underholdende afsnit af din favorit realityserie.

På den måde kan man sige, at hayu henvender sig til en mindre gruppe af tv-seere. Har du et svagt punkt for reality-tv, skal du skynde dig at købe et abonnement hos hayu.

Når du logger ind på hayu-appen, finder du de mest populære amerikanske realityshows. Når der er nye afsnit klar, bliver de lagt ind samme dag, som de amerikanske seere kan se afsnittet på tv. Så du får altså de samme vilkår som amerikanske realityfans – måske endda bedre.

Hvorfor er dine vilkår bedre, tænker du måske? Fordi du selv kan vælge, hvornår du vil se programmet, og du slipper for reklamerne.

Besøg hayu her

Fraklip og sjove historier

Det er ikke kun de nyeste afsnit, du kan finde hos hayu. Der er nemlig også masser af Box Sets, hvor du kan se en serie helt fra det første afsnit – og endda fra flere sæsoner siden. Dermed får du den bedste mulighed for at dykke ned i dine gamle yndlingsserier, mens du samtidig er opdateret på alt det nye. Så når du opretter dig som kunde hos hayu, er det slut med at have svært ved at finde noget sjovt at se på tv.

Uanset om du hygger dig med dine veninder, har tømmermænd med kæresten om søndagen, eller du bare skal have en lille pause fra lektierne, kan du finde god underholdning hos hayu. Det, der virkelig gør hayu til en fed streamingtjeneste, er, at der er mere end bare serier på programmet. Du får også adgang til:

  • Fraklip fra ugens udsendelser. Du får rig mulighed for at følge med behind the scenes og lære de dramatiske personligheder bedre at kende.
  • Onlineartikler a la Se & Hør. Du kan læse mere om de kendtes kærlighedsliv, finde ud af, hvilken Kardashian du er, eller du kan se en liste med de bedste serier, hvis du lige er gået fra din kæreste.

Besøg hayu her

Mode, bolig, kærlighed – hayu har det hele

Hos Hayu kan du bl.a. se en masse med de kendte som The Kardashians. Udover at du kan finde alle de tv-serier, som familiens mange medlemmer er med i, kan du også hele tiden holde dig opdateret om deres outfits, feriedestinationer, hvordan de indretter deres boliger, hvad deres hunde hedder og så videre. Men det er selvfølgelig ikke kun denne ene families liv, du kan følge, når du har et abonnement hos hayu. Her finder du nemlig også:

  • Real Housewives fra flere forskellige amerikanske byer.
  • Million Dollar Listings, der er et boligprogram, hvor priserne og husenes størrelse er alt andet end almindelige.
  • Project Runway, der både byder på drama og design.
  • Snapped og andre true crime tv-shows, der vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen på dig. Lad være med at se det, lige før du skal sove.

Med andre ord er der reality-tv for enhver smag hos hayu: Køb og indretning af store huse, at følge med i andres op- og nedture, voldsomme familieskænderier, store armbevægelser og lidt for mange drinks, forbrydelser fra virkelighedens verden, overnaturlige hændelser eller nye trends fra modeverdenen.

Besøg hayu her

Reality-tv er god underholdning for alle

Hvis du ikke har set reality-tv før, kan det være svært at forstå, hvorfor det er så tiltrækkende. Til at starte med kan det godt føles, som om reality-tv er en smule overgearet, og at de fleste personer i programmerne opfører sig helt anderledes end dem, du møder i det virkelige liv. Men det er samtidig noget af det skønne ved reality-tv, at alt er anderledes og lidt sjovere, end du er vant til. Du skal ikke være nervøs for, om du kommer til at kede dig, når du går ind på hayu for at finde underholdning.

Der vil med garanti være rigtig mange forskellige serier, som du gerne vil i gang med at se med det samme. Den største ulempe ved hayu er uden tvivl, at der er så meget at se, at det bliver svært at nå det hele. Men i sidste ende er du nødt til at begrænse dig en smule, så du ikke ender med at sidde foran skærmen hele dagen. Her er det en fordel, at du kan se sammenklip af ugens episoder eller læse korte historier om ugens mest spændende begivenheder.

På den måde er det nemt for dig hele tiden at være opdateret, uden at du skal bruge for meget tid på at se tv.

Videnskab.dk har skrevet en artikel om, hvad der får dig til at se reality-tv.

Besøg hayu her

Hayu koster kun 50 kr. om måneden

Noget af det vigtigste, vi mangler at nævne, er prisen. Den skal du ikke være bekymret for, da hayu kun koster 50 kr. om måneden. Sammenlignet med andre streamingtjenester er det virkelig billigt. Den lave pris er dog langtfra lig med et begrænset udvalg af serier, som du kan læse mere om ovenover. At prisen er så lav, skyldes, at det trods alt ikke er alle mennesker, der er interesseret i reality-tv, mens Netflix og HBO henvender sig til flere forskellige personer.

Begge dele kan fungere rigtig godt, men det står i hvert fald fast, at hayu på mange måder sagtens kan konkurrere med de store firmaer på markedet. Her er det også vigtigt at huske, at hayu ikke kun er tv, men at du også får et onlinemagasin og fraklip med i prisen. Alt i alt er der virkelig meget indhold, som ikke koster mere end et abonnement på et ugeblad. 50 kr. er en pris, de fleste kan overkomme, og hvis hayu er den eneste streamingtjeneste, du vil have, er det billigt sluppet. På den måde har du stadig råd til at drikke drinks eller shoppe, ligesom de gør i dine tv-serier.

Besøg hayu her

Godt tv og luft i budgettet

Det gode ved den lave månedlige pris hos hayu er, at du ikke behøver se ret mange programmer, før det kan betale sig. Nogle tv-pakker eller abonnementer er så dyre, at du kan føle dig forpligtet til at se tv hele tiden. Men hayu giver dig det bedste fra to verdener: en overkommelig pris og virkelig meget fedt indhold. Når du har lyst, er der masser af gode programmer at gå i gang med. På den anden side bliver dit budget heller ikke alt for presset, når du kun skal betale 50 kr. om måneden for at kunne holde dig opdateret inden for amerikansk reality-tv.

Hvis du er fan af dansk reality-tv, er hayu ikke noget for dig. Vil du gerne prøve noget nyt, er det en god idé at købe et abonnement hos hayu. Der er nemlig kun amerikansk reality-tv på streamingtjenesten, men det er selvfølgelig ikke til at sige, om den vil blive udvidet senere hen. Det er desuden heller ikke muligt at få danske undertekster på programmerne. Hvis du ikke er så god til engelsk, kan det være en god måde at blive bedre til sproget på, så det behøver ikke være negativt, at der ikke er undertekster på programmerne.

Besøg hayu her

God underholdning på farten

Hos hayu er der rigtig meget indhold, som du kan gå i gang med at se, så snart du er blevet medlem. Du bestemmer selvfølgelig selv, hvad du vil se – og ikke mindst hvornår. Det gælder også, når du ikke er derhjemme. Så længe der er wi-fi, kan du altid få adgang til de nyeste programmer. Når du bliver kunde hos hayu, får du altså ikke kun god underholdning om aftenen. Det er også oplagt at benytte hayu, hvis du for eksempel pendler til og fra arbejde eller skole og bruger mange timer på transport hver dag.

Det kan nemt blive kedeligt, men med hayu vil du nok komme til at ønske, at din togtur var lidt længere. Hvis du skal hjem til nogle venner, som ikke har adgang til reality-tv, men gerne vil se det sammen med dig, kan du uden problemer logge ind og se det sammen med dem. Med andre ord får du den gode underholdning med dig, uanset hvor du er henne i verden.

Besøg hayu her

Download programmer til senere

Det kan ske, at du skal et sted hen, hvor internetforbindelsen ikke er den bedste. Det kan være rigtig irriterende, når du sidder og venter på en spændende afsløring i dit yndlingsprogram, og billedet så fryser, eller lyden forsvinder. Heldigvis kan du undgå det ved at downloade programmerne hjemmefra. Der er ikke mulighed for at se programmer live, når du ikke har wi-fi. Med lidt forberedelse kan du dog slippe for at komme til at kede dig, når du ikke har adgang til internettet. Vælg nogle episoder, du gerne vil se igen, eller download nogle serier, du aldrig før har set. Via appen på din telefon eller tablet kan du gå ind og finde de programmer, du har downloadet. Der er altså ikke nogen grund til at få abstinenser og holde telefonen op i luften for at få et bedre signal – du skal nok få din dosis reality-tv med hayu. Faren for at komme til at kede dig er lig nul, men husk at give dig selv en pause i ny og næ.

Besøg hayu her

Se hayu på alle dine enheder

I korte træk kan man sige, at hayu er så nemt, som det overhovedet kan være. Du kan altid tage den gode underholdning med dig, og du kan selvfølgelig se reality-tv på din telefon eller via din tablet eller computer. Det er også muligt at se programmerne på tv, hvis du kobler din tablet eller computer til tv-skærmen. For at kunne logge ind på hayu på din computer skal du downloade appen til dit skrivebord, men det tager heldigvis ikke mange sekunder. På mobil og tablet skal du ligeledes have appen.

Bruger du hayu på et Apple-produkt, skal du have iOS 10 eller nyere, mens dit Android-system skal være mindst 4.4 for at fungere optimalt. Da både telefon og tablet for det meste opdaterer automatisk, behøver du ikke være bekymret for, om din telefon eller tablet kan klare hayu. Med mindre du render rundt med en Nokia 3310 i baglommen, burde du ikke skulle foretage dig andet end at melde dig til på hayus hjemmeside og downloade appen. Det giver stort set sig selv, men de programmer, du gemmer på din bruger via telefonen, kan du selvfølgelig også finde, når du logger ind via din tablet.

Besøg hayu her

Ingen ferie uden hayu

Når du tager på ferie til udlandet, kan det være rart at have lidt god underholdning med på farten. Ellers kan du hurtig blive træt af de mange tyske underholdningsprogrammer eller sydeuropæiske familiedramaer fra 80’erne. Hvis du tager på ferie til et europæisk land, hvor det også er muligt at være kunde hos hayu, vil du have de samme programmer som derhjemme. Så længe du er i et EU-land, hvor der også er hayu, vil du have adgang til præcis de samme programmer og sneak peeks, som du er vant til.

Andre EU-lande med hayu:

  • Storbritannien
  • Irland
  • Sverige
  • Finland
  • Holland
  • Belgien
  • Luxembourg.

Skal du ikke holde ferie i et EU-land, kan du som nævnt downloade nogle programmer til ferien. Så uanset hvor du skal hen, er der ingen grund til at gå glip af reality. Og der er heller ikke grund til at tage computeren med, når du både kan følge med via tablet eller mobil, som fylder meget mindre i tasken.

Besøg hayu her

Få svar på dine spørgsmål

Som kunde hos hayu er der ikke ret mange problemer. Det meste kører af sig selv, og hayu koster det samme uanset alder, indkomst, eller hvor mange programmer du ser. Alligevel kan der være nogle spørgsmål, eller noget du skal have hjælp til. Det kan være, hvornår den nye sæson af dit yndlingsshow bliver sendt, hvordan du logger ind på din konto eller laver et nyt kodeord. Selvom hayu i det store og hele er nemt at gå til, kan det ikke udelukkes, at du får brug for hjælp.

Skulle det ske, er du bestemt ikke alene i verden. På hayus hjemmeside er der en liste med de mest stillede spørgsmål. Her kan du med stor sandsynlighed finde det svar, du har brug for. Det er den hurtigste måde at få løst dit problem på. Selvom der er mange spørgsmål og svar på siden, kan der opstå andre spørgsmål end dem, der er på siden. Det er der heldigvis også råd for. Du kan sende en besked til hayus kundeserviceafdeling, eller du kan chatte med en medarbejder.

Besøg hayu her

Chat på engelsk med hayu

Det er nok nemmest at sende en besked, hvis problemet er lidt kompliceret, og der skal mange informationer med i din besked. Hvis spørgsmålet ikke er langt, og du gerne vil have svar hurtigt, passer det nok bedre, hvis du skriver på chatten. Der er altså forskellige muligheder, som du frit kan vælge imellem. Hayu har en Facebook-side ligesom alle andre virksomheder, men der kan du ikke få svar på dine spørgsmål. Det bedste er at bruge chatfunktionen eller sende en besked via deres hjemmeside. På den måde er der gode muligheder for at få hjælp eller svar på spørgsmål.

Den eneste ulempe ved hayus kundeservice er, at du ikke kan få fat i en medarbejder, der taler dansk. Du skal derfor kunne tale engelsk, for ellers kan det blive svært at få svar på dine spørgsmål. Det kan gøre det lidt sværere at finde rundt i, men heldigvis fungerer hayu rigtig godt. På den måde er det langtfra sikkert, at du får behov for hjælp. Når kundeservicen er på engelsk, er det desuden godt, at du kan få svar på det meste via FAQ’en på hjemmesiden.

Besøg hayu her

Paradis for realityfans

Alt i alt er hayu en rigtig god streamingtjeneste. Det er selvfølgelig langtfra alle, der ser så meget reality, at de gerne vil have en streamingtjeneste kun med reality, men for realityfans er hayu en fantastisk opfindelse. De programmer, du kan vælge imellem, er kun amerikanske, men forhåbentlig kommer der snart nogle andre programmer på hayu. For danske seere kunne det være oplagt, hvis det var muligt at se nogle danske realityprogrammer.

Det er dog ikke, fordi udvalget hos hayu ikke er stort nok, men det ville være oplagt med reality fra flere lande. Med andre ord er hayu en streamingtjeneste, som slet ikke er din kop te, eller også er den noget af det bedste, du kan få fingrene i. Og til en pris på 50 kr. om måneden vil tjenesten ikke vælte dit budget. Samtidig er det værd at huske på, at du ikke kun får tv, men også et onlinemagasin og massevis af ekstramateriale, når du er kunde hos hayu. Du kommer ikke til at kede dig, og underholdningen er altid lige ved hånden på enten mobil eller tablet.

Hos hayu kan du downloade programmer, når du ikke har adgang til internettet, og du kan frit streame på ferien, så længe du er i EU. Du får masser af drama, mode, mysterier og boligindretning. I løbet af kort tid bliver du rigtig god eller endnu bedre til engelsk, for der er ikke undertekster på programmerne. Der er kort sagt masser at klappe i hænderne af hos hayu.

Besøg hayu her

Adresse og kontaktinformationer

hayu
NBC Universal
New York City
30 Rockefeller Plaza
New York, NY – 10112

hayu

email: [email protected]

Besøg hayu her

Læs mere her

Find her vores overordnede oversigt over abonnementsløsninger i Danmark

Kom her til vores generelle artikel om streaming

Find her vores oversigt over TV streaming

Læs også vores beskrivelser af de andre udbydere af TV streaming:

  • Læs om Viaplay her
  • Læs om SF Kids Play her
  • Læs om TV2 Play her
  • Læs om C More her
  • Læs om Eurosport her
  • Læs om Strive her
  • Læs om Dplay her
  • Læs om Netflix her
  • Læs om HBO Max her
  • Læs om DR TV her
  • Læs om Filmstriben her
  • Læs om Filmcentralen her
  • Læs om Viafree her
  • Begrebsforklaringer
  • Sociale ydelser
  • Om Lånekassen
  • CSR
  • Presse
  • Finanstilsynet

Copyright © · Lånekassen, Østre Alle 6, Business Park Nord, 9530 Støvring     -     YouTube, LinkedIN, Facebook, Twitter        Lånekassen er et CO2 neutralt website
CVR: 29 53 76 66     Tlf.: 78 76 26 28    [email protected]    Kontakt    Cookiepolitik    Persondatapolitik    Betingelser
Lånekassen er et kommercielt site. Vi kan modtage provision ved henvisning til eksterne udbydere.