Find her din nye a-kasse. Billigste a-kasse er vist i toppen og den dyreste i bunden.
I denne artikel lister vi alle de danske a-kasser, sorteret efter det månedlige kontingent. Billigste a-kasse er vist i toppen og den dyreste i bunden.
Er du ikke helt sikker på hvad en a-kasse er, så læs videre i artiklen under prislisterne. Her beskriver vi netop hvad du får med en a-kasse og hvorfor du evt. bør blive medlem.
Vi anbefaler dig desuden at tage et kig på hjemmesiden Danske a-kasser. Her finder du meget mere om a-kasser og fagforeninger, samt begrebsforklaringer og regler og viden.
De billigste a-kasser
Min A-kasse, 490,- pr. måned
Business Danmark, 490,- pr. måned
Det Faglige Hus, 486,- pr. måned
Frie, 498,- pr. måned
CA A-kasse, 505,- pr. måned
ASE, 514,- pr. måned
Find desuden dybdegående beskrivelser af hvad de enkelte a-kasser kan tilbyde her:
Hvad er en a-kasse?
A-kassen udbetaler dagpenge til deres medlemmer, hvis de bliver arbejdsløse. Beløbet er det samme, uanset hvilken a-kasse du vælger, men der kan være stor forskel på, hvor meget det koster at være medlem og hvor meget a-kassen gør for dig.
En a-kasse er din forsikring mod at stå uden indtægt, hvis du bliver arbejdsløs. Bliver du arbejdsløs, er du berettiget til at modtage dagpenge, hvis du har været medlem af en a-kasse i minimum et år og opfylder nogle særlige krav til at have været i arbejde, som vi kommer tilbage til lidt senere i artiklen.
Er du blevet arbejdsløs, har a-kassen endvidere pligt til at afholde regelmæssige vejledningssamtaler med dig og foretage indberetninger til Jobcenteret, der dokumenterer at du er aktivt jobsøgende.
Derudover står a-kassen for at udbetale feriedagpenge, orlovsydelse og efterløn – hvis du har været tilmeldt efterlønsordningen i de lovpligtige antal år.
Alternativ til a-kasserne
Med et medlemskab af en a-kasse kan du sikre din ret til dagpenge. På den måde sikrer du en del af din løn, hvis du skulle blive arbejdsløs. Dagpengesatsen er dog lovbestemt og jo højere din løn er, jo mindre procentdel af din løn er sikret. Hvis man har en høj løn kan det derfor give mening at sikre sin løn på anden vis. Enten i samarbejde med en a-kasse, dvs. som et supplement, eller helt uden om a-kassen og dermed en decideret forsikring hos et privat forsikringsselskab.
Supplement til a-kassen
Flere af a-kasserne tilbyder dig at tegne en ekstra forsikring. Denne forsikring hedder ofte lønsikring eller bare tillægsforsikring. Dette er en ekstra forsikring oveni dit a-kasse abonnement. Med denne ekstra forsikring er du dækket for et højere beløb end dagpengene. Du tegner ekstraforsikringen hos din eksisterende a-kasse.
Find Min A-kasse lønsikring her
Find Det Faglige Hus lønsikring her
Find MA A-kasse lønsikring her
Find CA A-kasse lønsikring her
Derudover er der også nogle af de private forsikringsselskaber der tilbyder dig at beholde dit a-kasseabonnement og gøre lønsikringen billigere. Dvs. at du kan vælge imellem lønsikring som et supplement til a-kassen eller som et alternativ til a-kassen.
Forsikring
Du kan også vælge at gå udenom a-kasserne og sikre dig hos et privat forsikringsselskab. Dette betyder bl.a. at du ikke er underlagt de samme krav, som hvis du var medlem af en a-kasse. Skulle du blive arbejdsløs, så er du ikke bundet af jobaktivering og Jobcenter forløb mv., men har fuld ro til at finde dit næste job. Ikke dermed sagt at jobaktivering er dårligt, men hvis du ønsker undgå de forskellige krav, så kan den private forsikring være løsningen.
Du behøver ikke være medlem af en fagforening
I gamle dage var der et krav om, at du skulle være medlem af en fagforening, for at kunne melde dig ind i deres a-kasse. En fagforening kan hjælpe dig med arbejdsretslige spørgsmål som f.eks. overenskomster og kan bistå dig, hvis du mener, du er blevet uretmæssigt fyret eller har andre tvister med din arbejdsgiver.
I dag er der ikke krav om medlemskab i en fagforening, for at du kan blive medlem af fagforeningens a-kasse. Men mange mener dog fortsat, at det kan være en hjælp at vælge en a-kasse, der hører til en fagforening inden for det fagområde, du er uddannet indenfor eller som du arbejder indenfor. Disse fagforeninger må formodes at kende arbejdsmarkedet bedre inden for dit fag og burde derfor kunne få dig hurtigere i arbejde igen, end hvis du stod i en såkaldt selvstændig a-kasse, der ikke er specialiseret inden for et bestemt fag.
Men i praksis er der intet belæg for, at det rent faktisk er tilfældet og du vil oftest erfare, at de fagligt relevante aktiviteter der måtte være, er knyttet sammen med et medlemskab af fagforeningen.
Behøver jeg at være medlem af en a-kasse?
Der er intet krav om, at du skal være medlem af en a-kasse, men er du det ikke, har du ikke mulighed for at optjene ret til dagpenge. Så er kontanthjælp den eneste mulighed, hvis du skulle blive arbejdsløs.
Kontanthjælp er dog ikke et attraktivt alternativ, fordi der stilles strenge krav til dig, for at du kan få det udbetalt. For eksempel skal du først have brugt alle dine ledige kapitalreserver og andre værdier, før du kan få kontanthjælp. Så har du en pensionsopsparing, skal du have indløst og brugt denne og har du f.eks. et sommerhus, aktier eller andet af værdi, skal det først være solgt, før du kan tilkendes kontanthjælp.
Der er også regler om gensidig forsørgerpligt, hvis du er samboende eller gift. Så hvis din ægtefælle eller samlevende partner har formue, er denne forpligtiget til at forsørge dig. Disse regler forventes dog at blive afskaffet med virkning fra 1. januar 2016.
Vil du have et økonomisk sikkerhedsnet, der ikke kræver, at du først realiserer alle dine værdier, er det derfor en god ide at melde dig ind i en a-kasse.
Lønsikring
Mange a-kasser tilbyder også en særlig lønsikringsforsikring I samarbejde med et forsikringsselskab. Her betaler du et fast månedligt beløb til forsikringen ud over dit kontingent til a-kassen. Bliver du fyret, modtager du både dagpenge og får disse suppleret op med et nærmere aftalt beløb hver måned fra forsikringen. Udbetalingerne fortsætter i en periode fra 6-12 måneder efter du er blevet fyret.
Det kan være meget rart med en sådan forsikring, da din privatøkonomi ikke bliver så hårdt belastet, den første tid mens du er arbejdsløs. Prisen på forsikringen afhænger af, hvor stort et beløb du vil have udbetalt oven i dagpengene hver måned, samt hvor fyringstruet du er i dit fag. Det betyder, at det månedlige bidrag til forsikringen kan svinge mellem 100 og 1500 kroner om måneden. Så har du luft i økonomien til det, kan det være en god investering.
Du skal dog opfylde nogle krav, for at kunne tegne forsikringen. F.eks. skal du:
- Være mellem 18 og 60 år
- Være medlem af en a-kasse
- Som minimum tjene 19.000 kr om måneden
Oftest skal du også have betalt til forsikringen i 12 måneder, inden du kan få udbetalt penge fra den, hvis du bliver arbejdsløs – ganske som med dagpengene.
Hvordan vælger jeg en a-kasse?
Da alle a-kasser udbetaler det samme beløb i dagpenge, er det ikke det, du skal bruge som parameter, når du skal vælge a-kasse. Satsen er nemlig fastsat af regeringen i finansloven, så den står ikke til diskussion og der er ingen a-kasser, der lægger ekstra oven i.
Når du vælger fagforening, skal du i stedet se på faktorer som
- Pris
- Medlemsgoder
- Medlemsfordele
Der er stor forskel på, hvor stort et kontingent du betaler til a-kassen. De fleste af de store a-kasser, der historisk set hørte til de ”gamle” store fagforeninger som 3F og HK, er som regel de dyreste. De mindre – oftest såkaldte uafhængige – a-kasser er for det meste billigere. En dyr a-kasse er dog ikke nogen garanti for, at du står bedre stillet, den dag du skulle gå hen og blive arbejdsløs.
Medlemsgoderne spænder lige fra gratis lønsikringsforsikring over kontingentfritagelse under uddannelse og til hvor aktiv a-kassen er til at få dig tilbage på arbejdsmarkedet, hvis du først er blevet arbejdsløs. Der kan være endog meget stor forskel på goderne fra a-kasse til a-kasse, men værdien af nogle af goderne kan være tvivlsomme eller være nogen, du aldrig får brug for.
Medlemsfordelene kan f.eks. være rabatter på forlystelser, forskellige indkøbsordninger eller særlige fordele under uddannelse. Her kan der være gode rabatter at hente, men spørgsmålet er bare, om de kan være med til at retfærdiggøre, at du ikke nødvendigvis vælger den allerbilligste a-kasse.
Det er helt individuelt hvilken a-kasse der er den bedste, da det afhænger af hvilke tilbud der passer på dig. Har du ikke tiden til at undersøge hvilke af a-kassernes tilbud der passer bedst til dit liv, så anbefaler vi dig at vælge en af de billigste a-kasser. Har du til gengæld tiden, så undersøg flere forskellige a-kasser og match deres tilbud imod dine behov.
Hvilke krav skal jeg opfylde, for at være medlem af en a-kasse?
For at kunne blive medlem af en a-kasse, skal du være mellem 18 og 63 år og have bopæl og ophold i Danmark. Endvidere skal du være enten:
- Lønmodtager
- Selvstændig
- Nyuddannet
- Værnepligtig
- Medlem af en kommunalbestyrelse
- Medlem af folketinget
Du kan godt være f.eks. både lønmodtager og selvstændig, men du kan kun melde dig ind i a-kassen for en af delene. Har du dit eget firma – eventuelt som bierhverv – gælder der særlige regler for at for dagpenge. Derom senere.
Nogle a-kasser kræver endvidere, at du udøver et bestemt erhverv eller arbejder inden for et bestemt fagområde, for at du kan blive medlem.
Hvordan melder jeg mig ind?
Selve indmeldelsen foregår meget enkelt ved, at du udfylder en formular på a-kassens hjemmeside eller downloader formularen, skriver den ud, udfylder den og sender den ind på gammeldags maner med posten. Du kan også ringe til a-kassen og bede dem sende en blanket eller tage forbi a-kassen og melde dig ind. Det absolut hurtigste er at klikke dig ind på a-kassen og udfylde indmeldelsesformularen online.
Indmeldelsen gælder fra det øjeblik, a-kassen modtager din indmeldelsesblanket. Godkender de dit medlemskab, skal du betale kontingent til dem hver måned fra indmeldelsestidspunktet. Enkelte a-kasser opkræver kontingentet kvartalsvis, men det er efterhånden en sjældenhed.
Hvordan skifter jeg a-kasse?
Finder du en billigere a-kasse, som du opfylder kravene til at blive medlem i, kan du frit skifte til den, så længe du er i arbejde, når du skifter a-kasse.
Du mister ikke din anciennitet, når du skifter a-kasse. Det vil sige, at du ikke skal starte forfra med at optjene ret til dagpenge, ligesom du bibeholder din ret til efterløn, hvis du er tilknyttet denne ordning.
Så finder du en billigere a-kasse, er det bare at skifte.
Kan jeg optjene anciennitet, når jeg arbejder i udlandet?
Flytter du til udlandet, kan du stadig optjene anciennitet til dagpenge og efterløn herhjemme. Du kan bare ikke være medlem af en dansk a-kasse, fordi det kræver, at du har bopæl og ophold her i landet for at være medlem.
I stedet skal du tegne en arbejdsløshedsforsikring i det land, du flytter til. Det er faktisk obligatorisk i de fleste lande inden for det europæiske økonomiske samarbejdsområde (EØS) og opkræves oftest via skattebilletten i det pågældende land. Det er dit eget ansvar at holde øje med, at der bliver indbetalt til den lokale arbejdsløshedsforsikring i det land, du opholder dig i. Det vil oftest fremgå af dine lønsedler, hvis ordningen betales over skatten.
Før du vender hjem, skal du bede a-kassen eller den tilsvarende instans i det land, du har boet i, om at udfylde en særlig attest (kaldet E 301). Den gør det muligt at overføre din anciennitet til dagpenge og efterløn til en dansk a-kasse, når du kommer hjem. Har du ikke sådan en attest, vil du ikke kunne få udbetalt dagpenge herhjemme, før du igen har optjent retten til dem.
Hvornår har jeg optjent ret til dagpenge?
Når du har været medlem af din a-kasse i et år og haft fast arbejde minimum 52 uger på fuld tid eller 1924 arbejdstimer inden for de seneste tre år, kan du få dagpenge som fuldtidsforsikret, hvis du bliver arbejdsløs. Har du haft arbejde i mindst 1258 timer inden for de seneste 3 år, kan du kun få dagpenge som deltidsforsikret.
A-kasse fuldtidsforsikring
Arbejder du 37 timer hver uge, skal du fuldtidsforsikres i a-kassen. Derved har du ret til fuld dagpengesats, hvis du skulle blive arbejdsløs.
Priserne som vi har angivet i oversigterne i toppen er for fuldtidsforsikring.
A-kasse deltidsforsikring
Fuldtidsforsikringen er den mest almindelige, men arbejder du maksimum 30 timer om ugen, har du mulighed for at blive deltidsforsikret. Det er billigere end at være fuldtidsforsikret, men betyder, at du kun modtager 2/3 af dagpengebeløbet, hvis du skulle blive arbejdsløs.
Går du op i arbejdstid, så du arbejder mere end 30 timer om ugen, skal du give a-kassen besked. Det betyder godt nok, at du skal betale mere i kontingent, men så er du sikret fuldtidsforsikring, hvis du en dag skulle blive arbejdsløs. På samme måde kan du skifte den anden vej, hvis du skulle gå så meget ned i tid, at du kommer under 30 timer om ugen.
Særlige regler for dagpenge, hvis du har eget firma
Har du været selvstændig, gælder der særlige regler. Her skal du have haft arbejde som lønmodtager i mindst 52 uger på fuld tid inden for de seneste 3 år eller du skal have drevet selvstændig virksomhed i mere end 30 timer om ugen i mindst 52 uger inden for de seneste tre år. Det sidste vurderer a-kassen på baggrund af omsætningen i dit firma.
Samtidig gælder det, at du enten skal have lukket dit firma eller solgt det til en anden. Har din ægtefælle overtaget firmaet eller har denne sit eget firma, skal vedkommende også kunne dokumentere, at du ikke løser opgaver for firmaet. Det gøres via en særlig blanket, der udfyldes på tro og love.
Bør jeg være medlem af en a-kasse som studerende?
Er du nyuddannet, har du ret til dagpenge en måned efter du er blevet færdiguddannet. Det kræver dog, at du har meldt dig ind i en a-kasse mindre end et år før, din uddannelse er afsluttet.
Når du ikke at melde dig ind, mens du stadig studerer, skal du bare melde dig ind senest 2 uger efter, du har afsluttet din uddannelse. Så kan du stadig blive optaget som medlem på baggrund af din uddannelse. Gør du ikke det, forspilder du muligheden for at få dagpenge en måned efter færdig uddannelse.
For at a-kassen skal kunne godkende dit medlemskab, og for at du har ret til at få udbetalt dagpenge efter karenstiden på en måned, skal uddannelsen minimum være på 18 måneder eller forløbe over 3 halvårlige semestre.
De a-kasser der optager studerende, tilbyder oftest nedsat kontingent eller har helt gratis medlemskab i studieperioden. Tilbyder a-kassen ikke automatisk nedsat kontingent, kan du søge om kontingentfritagelse som studerende, hvis du er under 30 år.
Nogle a-kasser optager slet ikke studerende. Men har du studiejob på minimum en time om ugen, kan du godt melde dig ind i a-kassen, selvom den ikke optager studerende.
Kan jeg tage mine dagpenge med til udlandet?
Er du på dagpenge herhjemme, kan du godt rejse til udlandet og få dagpengene med, hvis du har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i minimum 4 uger ved at være tilmeldt det lokale jobcenter. Endvidere kræves det, at du er aktivt jobsøgende i det pågældende land.
For at kunne tage dagpengene med, skal du udfylde en særlig ansøgning (E 303). Du kan tidligst søge om at tage dagpenge med til udlandet, fire uger før du har tænkt dig at rejse. Du kan også godt tage til udlandet flere gange og få dagpengene med. Men har du været afsted før med dagpenge, skal du have arbejdet minimum 296 timer inden for en tre måneders periode, før du kan gøre brug af denne mulighed igen.
Er du klar til at finde den bedste a-kasse for dig, så se vores oversigt her.
Se også vores andre prissammenligninger.
Læs om de enkelte a-kasser
Vi har beskrevet de enkelte a-kasser dybdegående med beskrivelser af hvad a-kasserne kan tilbyde. Find links til artiklerne her: