A-kasse står for arbejdsløshedskasse og er en forening, du kan blive medlem af for at sikre dig selv økonomisk, hvis du skulle gå hen at blive fyret eller selv sige op. Når du er medlem af en a-kasse, har du nemlig mulighed for at få dagpenge, når du bliver ledig, hvilket kan være en stor og nødvendig økonomisk støtte for de fleste. Ud over dagpengene er din a-kasse også dem, der skal udbetale dine feriedagpenge, din barselsorlov og din efterløn. Det er derfor altid en god ide at være medlem af en a-kasse, for på den måde risikerer du ikke at stå uden nogen form for økonomisk sikkerhed, hvis du mister dit job.
Der findes mange forskellige a-kasser på markedet, og hvilken en du skal være medlem af, afhænger blandt andet af, hvilket erhverv du befinder dig i. Det er også meget forskelligt, hvad de forskellige a-kasser kan tilbyde dig som medlem, og derfor er det altid smart at undersøge de forskellige organisationers tilbud. Business Danmark er en af de a-kasser, der er at finde og som både udbyder a-kasse og fagforening. Du har sikkert stødt på nogle af Business Danmarks tv-reklamer gennem tiden, men ved du egentlig, hvem denne organisation er, og hvad de kan tilbyde dig som medlem? I det følgende vil du kunne læse og blive klogere på Business Danmark og alt, der er relevant at vide om netop denne a-kasse.
Indholdsfortegnelse
- 1 Hvem er Business Danmark?
- 2 Hvem står bag Business Danmarks a-kasse?
- 3 Kan du blive medlem af Business Danmarks a-kasse?
- 4 Hvad skal der til for at få dagpenge?
- 5 Kan du blive medlem af Business Danmarks a-kasse, når du studerer?
- 6 Få både fagforening og a-kasse hos Business Danmark
- 7 Hvad kan Business Danmark tilbyde dig?
- 8 Få hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet
- 9 Skal du på efterløn?
- 10 Business Danmark lønsikring
- 11 Business Danmark forsikring
- 12 Bilforsikring
- 13 Indboforsikring
- 14 Ulykkesforsikring
- 15 Business Danmark lønberegner
- 16 Arrangementer og andre fordele
- 17 Få fordele ved at blive en del af Business Danmarks Commercial Academy
- 18 Hvad koster det at blive en del af Business Danmark?
- 19 Er du nyuddannet? Hvordan kan Business Danmark hjælpe dig på vej?
- 20 Er du selvstændig?
- 21 Er du leder?
- 22 Hvorfor skal du vælge Business Danmark?
- 23 Adresse og kontaktinformationer
- 24 Læs mere her
Hvem er Business Danmark?
Business Danmark er en forening, der blev stiftet i 1949 af en række landsformænd, og foreningen havde i første omgang navnet Danmarks Aktive Handelsrejsende (DAH). I 1996 blev dette navn skiftet til Danske Sælgere, som det fortsatte med de følgende ti år. I 2006 skiftede foreningen igen navn til det nuværende Business Danmark. Som navnene indikerer, var og er Business Danmark en organisation der, som de eneste i Danmark, har speciale i salg og marketing. Derfor er de fleste medlemmer i denne a-kasse ledere, sælgere, selvstændige og folk med jobs inden for blandt andet marketing, salg og rådgivning. Business Danmark er gået fra at have 1.253 medlemmer i 1949 til i dag at bestå af cirka 32.000 medlemmer.
Det kommercielle marked er i højsædet hos Business Danmark, og de kan tilbyde dig en række fordele under både fagforening og a-kasse. Business Danmark er en organisation, der er politisk ledet, men som tager afstand fra at have et partipolitisk tilhørsforhold, og organisationen rammer bredt i hele landet, da Business Danmarks’ afdelinger er placeret i alle Danmarks regioner. Det giver bedre mulighed for, at du kan få fuldt udbytte af at være en del af Business Danmark ved at deltage i kurser mv. i hele landet. Organisationen består af en administration i København, en hovedbestyrelse og otte lokalafdelinger. Business Danmark og dens a-kasse har omkring 80 medarbejdere ansat til at hjælpe de mange medlemmer på arbejdsmarkedet.
Hvem står bag Business Danmarks a-kasse?
Business Danmarks a-kasse er et selvstændigt brand, der er under Min A-kasse, som er en paraplyorganisation, der blev stiftet allerede i 1914, og som ud over Business Danmark samarbejder med 15 andre faglige organisationer. A-kassen er for dig, der arbejder med salg og marketing, og Business Danmarks a-kasse sætter faglighed højt. Med deres primære fokus på din faglighed og dit faglige felt kan de derfor også være behjælpelige med at få dig tilbage på arbejdsmarkedet efter fyring eller opsigelse. Da Business Danmarks a-kasse er under Min A-kasse, findes der en række vedtægter som både a-kassen selv, men også medlemmerne skal overholde. Du kan læse meget mere om disse vedtægter lige her.
Kan du blive medlem af Business Danmarks a-kasse?
Nu har du læst lidt om, hvem Business Danmark er, hvordan deres organisation hænger sammen, og hvem der står bag a-kassen. Men hvornår kan du egentlig blive medlem af Business Danmarks a-kasse? Som udgangspunkt er a-kassen åben for alle, uanset hvilken stilling du har. Er du selvstændig erhvervsdrivende, kan du altså have din a-kasse hos Business Danmark, er du lønmodtager enten på en lederpost eller på en medarbejderpost, kan du også have din a-kasse her.
Du skal dog være opmærksom på, at Business Danmark som nævnt har deres fokus på de kommercielle erhverv, og derfor arbejder medlemmerne hos Business Danmark som regel inden for salg, markedsføring, rådgivning og lignende jobs. Der findes mange forgreninger af jobs inden for salg og marketing, og derfor kan det sagtens være, at du passer netop ind i Business Danmark. Er du i tvivl, er det altid muligt at kontakte Business Danmark og høre nærmere om, hvad de kan tilbyde netop dig.
Hvad skal der til for at få dagpenge?
En af de vigtigste årsager til at folk melder sig ind i en a-kasse, er formentlig, at det giver retten til at få dagpenge. For at kunne være berettiget til dagpenge er der en række krav, du skal opfylde. Du skal være ledig og have været medlem af en a-kasse i mindst ét år – dette gælder både for studerende og for arbejdere. Derudover skal du opfylde et beskæftigelses- eller indkomstkrav og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at du aktivt skal søge efter jobs, mens du får udbetalt dine dagpenge. Ydermere skal du tjekke jobforslag på jobnet.dk mindst én gang om ugen og kunne påtage dig et fuldtidsarbejde. Business Danmark tilbyder dig en meget detaljeret gennemgang af, hvordan du søger dine dagpenge. Du kan desuden få en række værktøjer gennem Business Danmark, der kan gøre processen meget nemmere for dig under jobsøgningsprocessen.
Kan du blive medlem af Business Danmarks a-kasse, når du studerer?
Er du studerende, kan du gratis blive medlem af Business Danmarks a-kasse. A-kassen er nemlig altid gratis under din studietid, da det er dyrt at være under uddannelse. Er du ved at uddanne dig inden for et relevant felt i den kommercielle branche, vil det derfor være en fordel for dig at melde dig ind i en a-kasse som Business Danmarks, da denne vil kunne guide dig, når du skal ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Hvorfor er det så, at det er nødvendigt for dig at være medlem af en a-kasse, når du er studerende? Det er vigtigt at være medlem af en a-kasse som studerende – i hvert fald senest 12 måneder, før din studietid ender. Er du medlem senest 12 måneder før, er du nemlig berettiget til dagpenge, så snart du er færdig og skal i gang med at søge job. Du undgår på den måde at stå uden nogen form for indkomst, når du ikke kan modtage SU længere.
Som studerende får du også en række fordele. Ud over at det er gratis for dig at være medlem af a-kassen, er det også gratis for dig at være en del af Business Danmarks fagforening. Når du som studerende er medlem hos Business Danmark, kan du få gode råd og tips til, hvordan du kommer godt ud på arbejdsmarkedet, når du er færdig med at studere. Få blandt andet fingrene i karriereprogrammet, der kan hjælpe dig gennem din uddannelse som handels- eller markedsføringsøkonom. Få også del i karrierehåndbogen, der kan hjælpe dig på vej, når du står og skal have job, blandt andet med dit CV eller med at finde din kommende praktikplads. Derudover kan du få hjælp til alt det juridiske, du måske overser, når du har et studiejob. Få svar på nogle af de spørgsmål, du brænder inde med som studerende, her på siden.
Få både fagforening og a-kasse hos Business Danmark
Ud over a-kasse hos Business Danmark tilbyder de også, at du kan få fagforening hos dem.
Business Danmarks fagforening er den eneste i landet, der specialiserer sig i salg og marketing. Men hvad kan fagforeningen egentlig hjælpe dig med? Du skal være medlem af en fagforening for at vide, at der er nogen, der har din ryg, når du går på arbejde. Din fagforening kan hjælpe dig, hvis du bliver uretfærdigt behandlet eller oplever problemer på din arbejdsplads. Med fagforening i Business Danmark får du juridisk rådgivning hele vejen fra start til slut, når du skal have nyt job. Inden du bliver ansat, kan du få tjekket din ansættelseskontrakt, så du er sikker på, at der ikke er mangler, og at du ikke bliver snydt for noget.
Under din ansættelsesperiode kan din fagforening hjælpe dig med din løn, din barsel, dine feriepenge, arbejdsskader og meget mere. Skulle det ske, at du bliver opsagt i firmaet, kan Business Danmarks fagforening hjælpe dig med at sikre, at du er blevet opsagt på et rigtigt grundlag, og at du får din løn, som du skal. 85% af sager om uretmæssige ansættelsesvilkår og opsigelser, bliver vundet af Business Danmarks’ jurister. En fagforening som denne hos Business Danmark kan altså være med til at sikre dig de rette vilkår på din arbejdsplads. På deres hjemmeside kan du læse meget mere om dine rettigheder under eksempelvis barsel, arbejdsskader eller opsigelse. Efter indmeldelse kan du få retshjælp til sager, der er berettiget.
Hvis du vælger en kombinationsløsning med både a-kasse og fagforening hos Business Danmark, kan du få det for 657 kr./md. Ønsker du blot én af delene, koster medlemskab af fagforeningen 167 kr./md., mens medlemskab i a-kassen koster 490 kr./md. Som studerende er både fagforening og a-kasse gratis.
Hvad kan Business Danmark tilbyde dig?
Når du er medlem af Business Danmarks a-kasse, er der en række fordele, du får som medlem. Eksempelvis kan du få alt den rådgivning, du har brug for inden for rettigheder og pligter, fleksjob og revalidering. Derudover kan du nemt og hurtigt udfylde og sende dine dagpengekort via den elektroniske selvbetjening, du finder på Business Danmarks hjemmeside. Business Danmark kan tilbyde dig specialiseret, juridisk rådgivning, så du står stærkt og undgår uhensigtsmæssige oplevelser under din ansættelse. Nedenfor kan du læse om en lang række fordele, du yderligere kan benytte dig som medlem af Business Danmark. Disse fordele kræver dog et medlemskab i både fagforeningen og i a-kassen.
Få hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet
Et medlemskab i a-kassen giver dig den rette jobhjælp, når du står uden arbejde. Det vil sige, at du kan få hjælp til at snakke om dine jobmuligheder samt få hjælp til at forbedre dit CV og dine ansøgninger. Da Business Danmark har speciale i salg og marketing, vil du med en karriere inden for dette felt, få den helt optimale hjælp fra kompetente medarbejdere her. Når du er kommet ind i dagpengesystemet, kan din a-kasse hos Business Danmark tilbyde dig en række uddannelser og aktivering, der kan hjælpe dig videre til dit næste job. Dette er blandt andet kurser, der giver dig adgang til jobrettet uddannelse og uddannelser, der er under 20 timer om ugen. Derudover findes der en række onlinekurser, som du også kan drage nytte af – heriblandt IT-kurser, der kan give dig nye kompetencer til dit cv.
Skal du på efterløn?
Vidste du, at du kun kan få efterløn, hvis du er medlem af en a-kasse? Det er netop også en af fordelene ved at melde dig ind. A-kassen kan tilbyde dig hjælp til at forstå efterlønsreglerne, og det er dem, der udbetaler efterlønnen til dig. Business Danmark har lavet et efterlønskompas, der kan guide dig gennem alt det, du skal forholde dig til, hvis du vil på efterløn.
Business Danmark lønsikring
Business Danmarks lønsikring er et tilbud til dig, der vil beskytte din økonomi, hvis du skulle være så uheldig at rende ind i en opsigelse. Med lønsikring kan du sikre op til 90 procent af din løn, hvilket kan sikre en ro og balance i din økonomi, hvis du bliver ufrivilligt opsagt. Med lønsikring kan du supplere dine dagpenge med helt op til 40.000 kr. om måneden helt frem til, du fylder 65 år. Du kan læse meget mere om, hvordan Business Danmarks lønsikring fungerer, og hvilke regler der er i forbindelse med det lige her.
Business Danmark forsikring
Som medlem af Business Danmarks fagforening og a-kasse kan du få gode priser på dine forsikringer. Med Business Danmark forsikring kan du få 25 procent på alle dine privatforsikringer gennem Marsh privatforsikring. Det betyder, at du ud over lønsikring kan få adgang til 15 forskellige forsikringer, der kan sikre dig og din familie. Du bestemmer selv, om du vil nøjes med én forsikring, eller om du vil tegne flere forsikringer hos Marsh. På deres hjemmeside er det muligt at beregne din pris på alle de forskellige forsikringer og derved finde ud af, om Business Danmark forsikring er noget, der kan betale sig for dig.
Bilforsikring
Med en bilforsikring gennem Marsh privatforsikring kan du selv få lov til at bestemme, hvor meget din forsikring skal dække. Du kan nemlig selv vælge mellem økonomi, standard eller plus+, som hver især byder på noget forskelligt. På den måde er du sikker på, at forsikringen passer præcis til dig og din økonomi. Denne bilforsikring bliver billigere for hvert år, du kører i bilen uden at lave skader på den, og samtidig bliver den ikke dyrere, selvom du skulle få skader på din bil. Det eneste, du betaler, hvis der skulle ske noget, er selvrisikoen.
Med økonomiudgaven af denne bilforsikring får du udelukkende ansvarsdækning på din bil. Det vil sige, at du er dækket, hvis du kommer til at gøre skade på andre personer eller biler i trafikken. Vælger du standardudgaven af denne bilforsikring, får du ud over ansvar også dækning ved kasko og førerulykker. Det betyder, at du er fuldt dækket, hvis der skulle komme skader på din egen bil samt, hvis der skulle ske noget med føreren af bilen. Vælger du plus+ udgaven af bilforsikringen, får du oveni de andre ting også dækning på stenslag samt Dansk Autohjælp, så du kan få hjælp, hvis din bil går i stå på landevejen. Andre tilvalg kan også tilføjes til denne forsikring.
Indboforsikring
Med en indboforsikring gennem Business Danmark forsikring kan du skræddersy den efter dine behov. Marsh privatforsikring sikrer dit indbo ved tyveri, brand, vandskader eller lignende, og forsikrer dig også, hvis du har ansvaret for skader på andre mennesker. Modsat andre indboforsikringer skal du ved denne ikke angive en nøjagtig sum for dit indbo. Det kan nemlig være svært at vurdere, og derfor er denne indboforsikring sumløs, hvilket vil sige, at alt indbo som udgangspunkt er dækket. Kun hvis du ejer enkelte værdier over 68.000 kr., skal du til vælge en ekstra dækning til disse.
Ved økonomiudgaven af din indboforsikring indgår der dækning af indbo samt ansvarsdækning. Ved standardudgaven af indboforsikringen indgår der yderligere psykologisk krisehjælp, årsrejseforsikring og ID-sikring i tilfælde af, at du skulle blive udsat for identitetstyveri. Ved plus+ udgaven af forsikringen kan du ud over alle de andre ting også få afbestillingsforsikring med samt dækning ved pludselig skade og elektronikdækning af hele husstandens elektroniske apparater.
Ulykkesforsikring
Med en ulykkesforsikring fra Business Danmark forsikring er du sikret, hvis uheldet er ude for dig, og du kommer galt afsted. En ulykkesforsikring er især vigtig, hvis du skulle gå hen at få varige mén. Det er nemlig her, du kan få erstatning. Ligesom med alle de andre forsikringer hos Marsh, kan du selv til vælge de ting, du ønsker i din ulykkesforsikring. Det betyder, at du selv kan vælge, hvor mange ting du skal være dækket af, og hvor stor erstatningen skal være. Hvis du vælger økonomi, får du i forsikringen méndækning fra 8%, samt dækning af behandlingsudgifter til eksempelvis kiropraktor eller fysioterapi. Hvis du vælger standard udgaven, får du i stedet for økonomiudgavens 8% méndækning, en méndækning på 5%. Det vil sige, at du er dækket, hvis du kommer ud for en ulykke og får varige mén på 5% eller derover. Du får også dækket behandlingsudgifter samt en dobbeltkompensation, der betyder, at din erstatning bliver fordoblet, hvis du får en méngrad på 30% eller derover. Vælger du plus+ udgaven, får du ud over alle de samme ting som ved standard, også erstatning ved dødsfald forårsaget af en ulykke.
Dette er blot nogle af de forsikringer, du kan opnå store besparelser på, ved at få dem gennem Business Danmark. Andre forsikringer, du kan vælge mellem, er: husforsikring, hundeforsikring, knallertforsikring, campingvognforsikring, trailerforsikring, fritidshusforsikring, landboforsikring, motorcykelforsikring, rejseforsikring, festforsikring, bådforsikring og ejerskifteforsikring. Læs mere på Business Danmark om, hvorfor du skal købe dine forsikringer der, eller kontakt selv Marsh privatforsikring på tlf. 69 15 44 77, for at få et konkret tilbud fra dem.
Ud over de mange forskellige privatforsikringer hos Marsh tilbyder Business Danmark forsikring også, at du kan få gruppelivsforsikring til dig og din familie samt en sundhedssikring. Med en gruppelivsforsikring kan du sikre din familie en økonomisk sikkerhed, hvis der skulle ske ulykke, alvorlig sygdom eller død. Dette kan anses som en ekstra forsikring til dig, der ikke mener, at man kan være sikker nok. Gruppeliv indbefatter en livsforsikring, hvis beløb bestemmes efter din alder. Er du under 53 år, er livsforsikringen eksempelvis på 450.000 kr. Derudover indbefatter den kritisk sygdom, så du er dækket, hvis du eksempelvis får kræft, blodprop, AIDS eller muskelsvind.
Ydermere omfatter gruppeliv en ulykkesforsikring, der bliver udbetalt, hvis du får varige mén efter en ulykke. Gruppeliv koster kun 4 kr. om dagen, hvis du er under 30, men priserne varierer alt efter din alder. Hos Business Danmark kan du få en Danica sundhedssikring, der kan sikre både dig selv og dine familiemedlemmer en hurtigere behandling. Du kan nemlig forsikre både dig selv, din ægtefælle og dine børn gennem sundhedssikringen. Sundhedssikringen giver dig hurtigere hjælp og behandling, hvis du kommer ud for en ulykke eller et sygdomsforløb. Eksempelvis dækker sundhedssikringen både over behandling på privathospital eller speciallæger, behandling i udlandet og psykologhjælp. Alle forsikringerne kræver, at du er medlem af både fagforening og a-kasse.
Business Danmark lønberegner
Det kan være svært for mange at vurdere, om deres løn er rimelig, eller om de i virkeligheden burde stige et løntrin eller få flere personalegoder. Med Business Danmarks lønberegner kan du som medlem få mulighed for at finde ud af hvor meget du reelt set kan forlange at få i løn. Når du arbejder inden for salg, marketing eller ledelse, vil lønberegneren hos Business Danmark være oplagt for dig at bruge. Den har nemlig et godt overblik over løn og personalegoder inden for netop dette felt og kan sammenligne dig med Business Danmarks lønstatistikker over folk i samme branche som du. Business Danmarks’ lønberegner er individuel, hvilket vil sige, at du skal indtaste netop dine tal og erfaringer, hvorefter du i systemet bliver sammenlignet med andre. Sammenligningen med dig og lønstatistikkerne vil give et billede af, om dine kompetencer matcher din løn. Lønberegneren er et godt udgangspunkt for dig og gør dig ekstra forberedt, hvis du skal til lønforhandling med din arbejdsgiver.
Arrangementer og andre fordele
En del af de fordele, du kan drage nytte af gennem Business Danmark, er deres mange arrangementer, der bliver holdt for medlemmerne. Business Danmark laver op mod 100 forskellige arrangementer om året, der kan være med til at styrke dine kompetencer på arbejdsmarkedet samt give dig ny viden inden for mange forskellige emner omkring dit felt. Eksempelvis kan du deltage i en lang række virksomhedsbesøg, workshops og foredrag med interessante oplægsholdere, der er relevante for netop dig. Disse arrangementer giver dig mulighed for at netværke og få mange forskellige professionelle forbindelser i dit arbejdsliv.
De fleste arrangementer er gratis for medlemmer med undtagelse af et par stykker, som du som medlem i stedet får til en fordelagtig pris. Arrangementerne foregår alle steder i landet, og derfor er der rig mulighed for at finde noget i nærheden af dig. Der er masser af muligheder for at forbedre dine kompetencer uanset om du bor i København, Århus, Nordjylland eller et sted på Fyn. Tag eksempelvis på et kursus i High Performance Ledelse, i Personlig Coaching eller lær at læse andre menneskers kropssprog. Du kan også deltage i den årlige golfmatch hos Business Danmark og vinde en masse lækre præmier. Mulighederne er mange.
Som medlem får du desuden en lang række andre fordele. Du får blandt andet rabat på benzin og bilvask hos Q8 og Shell. Derudover får du rabatter på biludlejning hos Hertz, færgeoverfart hos Stenaline og køretekniske kurser, for blot at nævne et par stykker. Som en yderligere bonus for dig som medlem får du også gode rabatter på hotelophold i hele Danmark samt gode rabatter på sommerhuse og ferieophold i både Danmark og i udlandet. Tag derfor familien under armen, og tag dem med på storbyferie, hotelophold eller sommerhustur.
Få fordele ved at blive en del af Business Danmarks Commercial Academy
Som medlem hos Business Danmark får du fuld adgang til Commercial Academy. Commercial Academy er en platform, der kan give dig værktøjer til at udvikle dine kompetencer i dit felt. Her får du mulighed for at få rabatter på ekstraordinære kurser og efteruddannelser, du kan få gratis karrieresparring, og du kan læse eller høre hundredevis af businessbøger om marketingstrategier, ledelse og meget mere. Du kan også få taget en salgsprofiltest eller en marketingsprofiltest, der er et værktøj, der kan give dig indsigt i dig selv som karrieremenneske, og hvordan du kan arbejde videre og blive endnu bedre. Har du lyst til at videreuddanne dig og blive meget stærkere og bedre til det, du allerede laver? Business Danmark har en masse uddannelser at tilbyde dig inden for salg, ledelse og personlig udvikling.
Hvad koster det at blive en del af Business Danmark?
Hos Business Danmark kan du blive medlem uden at betale overpris. Hvis du vælger at blive medlem af både fagforening og a-kasse, kan du få en billig kombinationspris på 631 kr./md. Der er dog forskel på priserne alt efter, hvor i livet du er. Et medlemskab af a-kassen koster 341 kr./md. efter skat for alle undtagen studerende. Fagforeningspriserne varierer. Er du almindeligt medlem koster et medlemskab 123 kr./md. efter skat. For nyuddannede og for medlemmer på efterløn er prisen kun 61 kr./md. efter skat. Find alle priserne på Business Danmarks hjemmeside.
Er du nyuddannet? Hvordan kan Business Danmark hjælpe dig på vej?
Når du er færdiguddannet, skal du for alvor i gang med at søge ud på arbejdsmarkedet. Det kan være grænseoverskridende og svært, når man kommer fra skolebænken og skal ud i den virkelige verden. Business Danmark er klar til at hjælpe dig ud af din skal og hjælpe dig godt på vej mod drømmejobbet. Business Danmark har blandt andet en karrierehåndbog, der kan give dig gode råd og tips til at komme ordentligt i gang. Derudover kan de hjælpe dig med at udarbejde et CV og den rette ansøgning samt hjælpe dig igennem de vigtigste overvejelser omkring løn mm. Derudover er det din Business Danmark a-kasse, der skal udbetale dine dagpenge, når du står færdiguddannet og klar til at søge job. Du kan læse meget mere om dagpengereglerne, og hvordan du søger på Business Danmarks hjemmeside.
Som nyuddannet koster det 470 kr./md. at være fortsat medlem af a-kassen. Dog får du fagforeningen til 61 kr./md., som er halv pris de første 6 måneder. Vær dog opmærksom på, at prisen stiger til 123 kr./md. derefter.
Er du selvstændig?
Er du selvstændig, eller overvejer du at blive det, er der mange overvejelser, der skal gøres, inden du kaster dig ud i det. Business Danmark kan hjælpe dig med at overveje alt det juridiske, der medfølger som selvstændig, og de kan samtidig være en sparringspartner for dig, hvis du har brug for råd og feedback på dine drømme og mål.
Er du leder?
Er du butiksleder, projektleder eller direktør i et firma? I så fald kan Business Danmark rådgive dig om din jobposition, give dig ledersparring og rådgivning om blandt andet løn og ledelse. Du kan også netværke med andre ledere og dele erfaringer samt tage lederkurser, hvor du kan styrke og forbedre dine egne kompetencer som chef.
Hvorfor skal du vælge Business Danmark?
Vælger du a-kasse og eventuelt fagforening hos Business Danmark, får du folk i ryggen, der er klar til at hjælpe dig, når det gælder. Befinder du dig inden for salg, marketing eller ledelse, er der især god grund til at vælge Business Danmark, da dette er deres speciale. Business Danmark er som udgangspunkt for alle, men deres kompetencer ligger netop inden for dette felt. De kan tilbyde dig en lang række fordele, som du vil kunne drage nytte af i dit fremtidige arbejdsliv og i din videre selvudvikling. Business Danmark er til for at skabe tryghed for dig på arbejdsmarkedet.
Adresse og kontaktinformationer
Business Danmark
Roskildevej 288
2610 Rødovre
Tlf: 33 74 02 00
Telefontid:
Mandag – torsdag kl. 8.30-16.00
Fredag kl. 8.30-15.00