I 1899 blev Lederne stiftet som en selvstændig organisation. Det var dog først i 1918, at Lederne blev en a-kasse. Siden da har medarbejdere delt ud af deres ekspertise og vejledt medlemmer på bedst mulig vis. Stiftelsen til a-kassen skete gennem en fusion af to store og en længere række mindre lederorganisationer. Gennem oprettelsen var der en tydelig forventning om, at langt flere lederorganisationer kunne have interesse i at blive en del af Ledernes a-kasse. I dag har Ledernes a-kasse over 100.000 medlemmer og en medlemstilfredshed på 91 procent.
Ledernes a-kasse og fagforening henvender sig i dag til ledere, kommende ledere eller særligt betroede medarbejdere i den private sektor. Det er blandt andet inden for industri, handel og service at stillinger som afdelingsledere, direktører, værkfører eller lignende kan finde et medlemskab. Uanset ledelsesstilling vil alle medlemmer modtage samme tilbud og betingelser. I dag er Ledernes a-kasse Danmarks største a-kasse for ledere i Danmark. Lederne består af 19 afdelinger fordelt rundt omkring i Danmark med i alt 70 ansatte. Hovedkontoret ligger på Amager i København og har to regionskontor i Århus og Aalborg.
Indholdsfortegnelse
- 1 Hvad er Lederne Hovedorganisation?
- 2 Mission, vision og værdier
- 3 Lederne kontingent
- 4 Lederne lønsikring
- 5 Lederne lønstatistik
- 6 Dagpenge hos Ledernes a-kasse
- 7 Er du blevet opsagt?
- 8 Få hjælp til jobsøgning
- 9 Lederne job og jobsamtaler
- 10 Opnå personlig og faglig udvikling gennem Lederne kurser
- 11 Udvikl dine karriereværktøjer
- 12 Form din lederkarriere
- 13 Lederne efterløn udbetaling
- 14 Lederne pension
- 15 Oplev kompetente medarbejdere
- 16 Lederne forsikring
- 17 Helbredssikring
- 18 Indboforsikring
- 19 Rejseforsikring
- 20 Fritidshusforsikring
- 21 Ulykkesforsikring
- 22 Erstatning ved ulykkesforsikring
- 23 Dyreforsikring
- 24 Bilforsikring
- 25 Motorcykelforsikring
- 26 Knallertforsikring
- 27 Opsamling af fordele ved medlemskab i Lederne
- 28 Adresse og kontaktinformationer
- 29 Læs mere her
Hvad er Lederne Hovedorganisation?
Lederne har to søsterorganisationer, som tilsammen udgør Lederne Hovedorganisation; også kaldt LH. Det var i 2016, at Lederne implementerede en ny organisationsstruktur, som skulle dele fagforeningerne op. Ledernes a-kasse gælder dog som a-kasse for alle medlemmer uafhængig af fagforening. Denne opdeling betyder, at Lederne Hovedorganisation har mulighed for yderligere fokus på deres medlemmer.
Den ene søsterorganisation, VIRKSOM, er for de medlemmer, som er selvstændige ejere af en virksomhed. Den anden søsterorganisation, PRO, omfatter funktionærer, hvor der bliver forhandlet løn og kontrakter selvstændigt. Dermed tilhører medarbejdere med ledelsesansvar altså Lederne fagforening.
Med en fælles a-kasse for alle tre organisationer giver det Lederne Hovedorganisation mulighed for at skabe et fleksibelt sikkerhedsnet og bredt rådgivningsfelt til sine medlemmer. Det betyder endvidere, at selvom et medlem skulle skifte job, er der stadig mulighed for at forblive i Lederne Hovedorganisation. Så forflyttes der blot til den passende organisation.
Mission, vision og værdier
Fælles for hele Lederne Hovedorganisation er missionen om at bringe dig videre. Det er centrum og den bagvedliggende tanke ved hver handling hos alle organisationens medarbejdere. Hos Ledernes a-kasse arbejdes der ud fra den vision om at gå foran dem, der går forrest. Dette skaber en motivation, der bliver taget seriøs under tryghed, som er en af værdierne hos Ledernes a-kasse.
Desuden bliver det at være værdiskabende og kundeorienteret prioriteret højt hos medarbejderne i Ledernes a-kasse. Dermed er disse værdier det grundlæggende omdrejningspunkt i alt, hvad Lederne foretager sig. Dermed er udvikling et nøgleord hos Lederne. Udvikling og fremdrift der kan ske i lyset af følgende kurser samt efteruddannelse inden for lederområdet.
Lederne kontingent
Hos Lederne vil du opleve et af landets billigste kontingenter. Som medlem alene af Lederne fagforening ligger det årlige kontingent på 173kr. om måneden. Lederne kontingent hos a-kassen ligger på 459 kr. om måneden og er dermed Danmarks billigste a-kasse. Her får du som leder, selvstændig eller funktionær altid en individuel målrettet kontrakt og rådgivning.
Hvis det ønskes at blive medlem af både den faglige organisation og a-kassen, bliver det årlige kontingent for medlemskab 524 kr. om måneden. Dermed betaler medlemmer reelt kun 66 kr. om måneden for et medlemskab i fagforeningen. Derfor kan det ikke betale sig at have a-kasse og fagforening separate steder. Klik her og se, hvordan du kan få mest ud af dit medlemskab og Lederne kontingent.
Lederne lønsikring
Lederne lønsikring er en af de bedste i landet. Og det er ikke uden grund. Forbrugerrådet TÆNK har nemlig vurderet Lederne lønsikring som ’Bedst i Test’.
Hos Lederne har du som medlem mulighed for at få lønsikring ved siden af din dagpengeudbetaling, og dermed styrke dit eget sikkerhedsnet i en ledighedsperiode. Dette forudsætter dog, at du er medlem af både Ledernes a-kasse og fagforening samt har indbetalt til Lederne lønsikring i minimum seks måneder. Prisen for Lederne lønsikring varierer alt efter valg af karensperiode og din ønskede dækning. Du kan beregne din pris på Lederne lønsikring her.
Du kan opnå en samlet dækning på op mod 90 procent af din løn i tilfælde af ledighed. Dermed er du som medlem sikret mod huller i økonomien, hvis du går ledig. Hvis du skulle gå hen og blive sygemeldt, dækker Lederne lønsikring, så længe du modtager sygedagpenge.
Lederne lønstatistik
Hvad enten du skal forhandle løn eller sikre dig, at din nye arbejdsplads tilbyder dig den rette løn, kan Lederne lønstatistik hjælpe dig. Lederne lønstatistik kan benyttes af alle medlemmer og kan give et overblik over lønniveauer samt lønudviklingen for lederløn landet over. Lederne lønstatistik er udarbejdet med mere end 17.000 ledere, der alle har en lederstilling i Danmark.
Siden september 2016 til september 2017 har ledere i den private sektor oplevet en lønstigning på 2,5 procent. Lederlønnen inden for den offentlige sektor sammensættes derimod anderledes, hvilket Leerne tilbyder mere information omkring her. Hvis du som offentlig ansat leder er omfattet af Ledernes overenskomst enten på det regionale eller det kommunale område, har Lederne forhandlingsretten. Du kan her se, om du er omfattet af Ledernes overenskomst. Hvis du som medlem af Lederne ikke er omfattet af Ledernes overenskomst, kan Lederne ikke tage part i forhandlingerne vedrørende løn.
Hvis du som medlem er interesseret i at få mere at vide omkring lønforhandlinger og lønudvikling, eller blot har spørgsmål vedrørende lønbonus, kan du her booke en tid til personlig rådgivning. Lederne lønstatisk er dermed endnu en fordel, som medlemmer af Lederne fagforening og a-kasse kan opnå.
Dagpenge hos Ledernes a-kasse
Ligesom resten af landets a-kasser har Lederens a-kasse lige såvel til opgave at udbetale dagpenge, som du må have brug for i din givne situation. Hvad enten du er blevet opsagt og derfor går ledig, eller om du er jobsøgende, kan du have ret til dagpenge. Hos Ledernes a-kasse er du garanteret vejledning af eksperter inden for netop dette område. Du kan modtage op til 18.395 kr. i dagpenge om måneden hos Ledernes a-kasse. Hvis du derudover også er medlem af den faglige organisation, tilbydes der en lønsikring på op mod 90 procent af din totale indkomst.
Som medlem vil du opleve at blive indkaldt til et møde inden for de to første uger, hvor du går ledig. Her vil du komme til en snak omkring dine rettigheder og muligheder. Når du tilmelder dig som medlem, vil du automatisk blive knyttet til den lokale afdeling, som ligger tættest på din bolig eller dit job. Denne tilknytning gør det nemmere, hvis du pludselig står i en situation, hvor du har brug for Ledernes ekspertise.
Og det er lige præcis denne ekspertise, som du vil opleve uundværlig, når det er ved at være tid til ansøgning om dagpenge. Der er nemlig et utal af rettigheder og krav, som du skal opfylde og efterleve. Du kan læse mere om din ret til dagpenge her. Når du har været til det første vejledningsmøde, vil du blive indkaldt til yderligere to rådighedssamtaler. Disse vil forelægge inden for de første seks måneder. Derfor kan du være sikker på, at Lederne guider dig igennem denne proces helt og aldeles – og ikke bliver glemt.
Hos Ledernes a-kasse vil du som medlem kunne være helt rolig, hvis du skulle ende i en situation som ledig. Læs blandt andet disse pjecer omkring dagpenge, der er udarbejdet af Ledernes a-kasse. Desuden har Ledernes a-kasse altid det fulde overblik over de nyeste satser for dagpenge. Ledernes a-kasse tilbyder endvidere en tillægsforsikring, som du kan søge om at få udbetalt. Dette forudsætter dog, at du er tilmeldt denne forsikring. Denne forsikring kan du også få gavn af, hvis du skulle blive sygemeldt.
Er du blevet opsagt?
Hvis du skulle stå i den situation, at du er blevet opsagt af din arbejdsplads, så har Ledernes a-kasse flere muligheder for dig. Dette gælder både, hvad du skal foretage dig med det samme, og hvilke aktiviteter der skal indgå på sigt. Herunder også hvor hurtigt du kan få ret til udbetaling af dagpenge.
Hvis du er medlem af Ledernes a-kasse, har du mulighed for at få din opsigelse konsulteret af en af Ledernes juridiske rådgivere. Disse er nemlig eksperter i opsigelsesvilkår og kan være behjælpelige, hvis ikke du opnår alle dine rettigheder på din arbejdsplads. Med Ledernes a-kasse kan du være garanteret et svar inden for 24 timer.
Som medlem af Ledernes a-kasse har du også mulighed for at beregne opsigelsesvarsel. Herved kan du selv følge med i processen af din opsigelse. Læs mere her, hvordan du kan indsende din opsigelse. Som udgangspunkt følger opsigelsesvarslen for funktionærer de almindelige regler. Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor denne er anderledes. Dette bør dog fremgå af ansættelseskontrakten.
Ledernes a-kasse er endvidere behjælpelige, hvis du selv ønsker at sige dit nuværende job op. Du kan læse mere om selv at sige op på denne side, hvor Lederne vil guide dig igennem de vigtigste processer samt de vigtigste punkter at tage i betragtning og under overvejelse.
Få hjælp til jobsøgning
Hvis du står som ledig, kan du som medlem af Lederne fagforening være sikker på få kyndig vejledning til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Lederne hjælper dig videre gennem både jobsøgning og jobsamtaler, således du finder et nyt og spændende job. Faktisk blev a-kassen i 2014 kåret som den officielle bedste a-kasse af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet.
Og netop i jobsøgning kan du som medlem modtage en masse råd og vejledning samt tips til, hvordan du kan optimere din ansøgning og være mere tilgængelig for arbejdsgiverne. Alt dette kan du blandt andet læse mere om på denne side.
Ledernes karrierekonsulenter tilbyder webinar eller workshops, hvor det er din jobsøgning, der er i fokus. Dermed vil du opleve at blive endnu skarpere, når du skal videre i din jobsøgning. Det er nemlig både områder som CV, ansøgning, iværksætteri, LinkedIn samt selve jobsamtalen, der bliver berørt på disse workshops.
Da det nogle gange kan være svært at se, hvad det første skridt i jobsøgningen skal bestå af, kan det derfor være behjælpeligt med personlig rådgivning. Og dette kan du modtage, hvis du er medlem af Lederne. Den personlige rådgivning gives både telefonisk eller personligt alt efter dine ønsker. Her kan du læse mere om, hvordan du kan booke en tid til personlig rådgivning samt hvilke emner, du eventuelt kan få rådgivning omkring.
Lederne job og jobsamtaler
Det er naturligvis i Lederne fagforening og a-kasses interesse at få sine medlemmer tilbage i job. Derfor bliver personlig rådgivning, som nævnt i ovenstående afsnit, prioriteret højt. Når det kommer til jobsamtaler, kan du ligeledes modtage professionel rådgivning fra Ledernes ledelsesrådgivere og karrierekonsulenter.
Du kan læse mere om Ledernes ledelsesrådgivere ved at klikke her. Du kan blandt andet læse Ledernes guide til den perfekte elevartortale, som skal være udgangspunktet til din jobsamtale. Du får eksempelvis inspiration fra andre anerkendte ledere, som har skabt deres helt egen personlige elevatortale.
En elevatortale er kendetegnet ved, at den er kort, præcis, autentisk, relevant, situationsbestemt, opmærksomhedsskabende samt indledende til dialog. Lederne anbefaler altid, at elevatortalen er øvet og forberedt på forhånd. I din forberedelse af elevatortalen er det en god ide at øve dig i at være nærværende og smilende, når du taler. Disse teknikker kan du læse meget mere om på denne side.
Alle medlemmer af Lederne fagforening kan blive tilbudt denne sparring, så længe du er i job eller står som opsagt. Hvis du derimod er ledig, kan du modtage denne sparring, hvis du er medlem af Ledernes a-kasse. Her vil rådgivningen være gratis, og du vil opnå den samme ekspertisefyldte rådgivning om karriere, jobsøgning og jobsamtaler. Du kan bestille sparring til jobsamtalen her.
Når du har fundet dit nye job, kan Ledernes juridiske konsulenter også være behjælpelige med at gennemgå din kontrakt og din løn. Dermed kan du være sikker på, at alle dine rettigheder bliver imødekommet. Hvis noget ikke skulle være, som du har ret til, hjælper Ledernes a-kasse dig endvidere igennem dette, og hvad du skal gøre i den givne situation. Blandt andet kan du få sparring inden for lønforhandlinger, som både kan være nyttigt i starten af det nye job eller på sigt.
Opnå personlig og faglig udvikling gennem Lederne kurser
I forbindelse med en dagpengeperiode, hvor du enten er sygemeldt eller går ledig, kan diverse af Lederne kurser og efteruddannelser øge dine chancer for hurtigere at komme i job igen – og endda finde det rette job. Disse kurser og efteruddannelser tilbydes både til dig, som er ufaglært, faglært eller som har en kort eller en lang videregående uddannelse.
Det er Ledernes KompetenceCenter, som tilbyder disse efteruddannelser. Ledernes a-kasse og faglige organisation mener nemlig, at uddannelse og læring er et af de vilkår, der må efterleves for at opnå et stærkt, fælles arbejdsmarked. Uddannelserne er alle skræddersyet til lederstillinger, så du er dermed garantret høj faglighed og udvikling, der kan bruges i praktisk. Der tilbydes både den grundlæggende lederuddannelse, akademiuddannelse, diplomuddannelse, masteruddannelse og AMU-lederuddannelse. Klik her og læs mere om de forskellige uddannelser.
Ledernes KompetenceCenter består af mere end 100.000 ledere, som alle deler ud af deres erfaringer samt deres nyeste viden inden for ledelsesforsikring. Derfor kan Ledernes KompetenceCenter med god grund tilbyde en lang række uddannelsesforløb. Faktisk tilbydes der mere end 70 forskellige forløb, der alle omhandler ledelse, kommunikation, personlig udvikling, projektledelse samt forretningsudvikling. Dermed er det ikke en nødvendighed, at du skal være ledig i forbindelse med disse uddannelser, men blot endnu en af de mange fordele, du kan opleve ved at være medlem af Lederne.
Ledernes KompetenceCenter tilbyder blandt andet en seks ugers uddannelse, der giver mening i forbindelse med jobsøgning. Du kan læse mere om, hvordan du søger en seks ugers jobrettet uddannelse på denne side. Denne seks ugers uddannelse tilbydes i flere storbyer som både København, Aarhus, Viborg og Horsens.
Lederne samarbejder desuden med nogle af de største erhvervsakademier i Danmark, hvilket giver dig som medlem endnu bedre muligheder for en bredere og mere brugbar efteruddannelse.
Udvikl dine karriereværktøjer
Lederne tilbyder en lang række værktøjer, som du kan bruge til at forbedre og udvikle din lederposistion. Som medlem af Lederne får du blandt andet mulighed for at læse diverse guides, artikler og blive en del af Ledernes LederNetværk.
Gennem LederNetværk har du mulighed for at møde og netværke med andre ledere. LederNetværk er ledernes forum, hvor ledelse på et professionelt niveau er udgangspunktet. Dermed er sparring med andre en af de største fordele herved. Sparring kan være nyttigt, uanset om du er nyuddannet leder eller en leder med flere års erfaring.
Lederne er altid med på forreste række inden for de nyeste trends, do’s and don’t’s, når det kommer til din lederkarriere. Blandt andet kan du her læse om Ledernes guide til LinkedIn. Denne består blandt andet af, hvordan du kan optimere din profil, hvad du bør undlade og så videre. Dette er en gratis fordel for dig, som har valgt at blive en del af Lederens univers.
Lederne tilbyder endvidere en guide til, hvordan du kommer godt fra start i din lederposition. Denne guide kan du blive klogere på her, og blive inspireret til, hvilke elementer samt hvordan du kan implementere disse i din lederstilling.
Når det kommer til en lederstilling, er der især fokus på trivsel og stress – både for dig, men også for dine medarbejdere. Det er højst usandsynligt, at du som leder ikke vil opleve perioder, hvor du eller dine medarbejdere ikke er pressede eller udviser symptomer på stress. Dette emne kan du læse mere om ved at klikke her.
Form din lederkarriere
Som en ekstra medlemsfordel hos Lederne kan du altid få KarriereSparring med en masse gode råd om uddannelse, kompetenceudvikling og jobsøgning. Med Ledernes førnævnte karriereværktøjer kan du som medlem blive inspireret til at forme og udvikle din lederkarriere i den retning, som du både ønsker og trives i.
Endvidere kan Lederne hjælpe dig i den retning, hvor du ser dit drømmejob. Uanset om det er inden for en bestemt branche eller en specifik virksomhed, kan Lederne hjælpe dig i mål med dette. Her kommer afklaringsværktøjer i spil, hvor Lederne anbefaler både kompetenceafklaring og værdiafklaring.
Du kan læse om, hvordan du får afklaring vedrørende dine kompetencer her, samt hvordan du kan finde frem til dine personlige værdier her. Afklaring er essentielt for at stå i en skarp position på sin arbejdsplads. Afklaring handler dog i høj grad også om, hvordan man kan se sig selv som en aktiv deltager i jagten på sit drømmejob. Og i høj grad hvordan man kan se sig selv i udførelsen af drømmejobbet.
Lederne efterløn udbetaling
Hvis du føler dig klar til at trække dig fra arbejdsmarkedet og komme på efterløn, kan Lederne også tilbyde en kyndig vejledning i denne proces. Ledernes kompetente medarbejdere ved, hvornår, hvordan og hvor du skal søge for at få udbetalt din efterløn. Ovenstående gælder endvidere, hvis du som medlem vil høre dine rettigheder om efterløn, hvis du blot ønsker at skære ned på arbejdstimer.
Læs her mere generelt om efterløn.
Lederne tilbyder endvidere økonomiske fordele, hvis overgangen til efterløn udskydes en smule. Her er personlig rådgivning dog en god ide, således Lederne kan guide dig igennem til den bedste beslutning og løsning. Du kan her se, om du er berettiget til efterløn.
Når det kommer til udbetaling af efterløn hos Lederne, kan det være en god ide at tage et kig på denne side for at få skabt et overblik over udbetalingskalenderen. Lederens professionelle medarbejdere har dog helt styr på denne udbetaling, så du kan blot nøjes med at booke et personligt møde til rådgivning.
Lederne pension
Hos Lederne tilbydes der endvidere pensionsordning. Her bliver både du og din familie økonomisk sikret med det, der bliver kaldt Lederpension. Som medlem af Lederens pensionsordning har du mulighed for selv at tilpasse samt udvide din pension alt efter dine behov. Hvis du har brug for at vide mere pension og dine generelle muligheder, kan du læse mere her.
Lederne tilbyder pension i samarbejde med PFA. PFA er Danmarks største kommercielle pensionsselskab. Dette samarbejde kommer naturligvis dig som medlem til gode i og med, at Lederne har mulighed for at tilbyde endnu stærkere produkter til lavere omkostninger.
Uanset om du er offentlig eller privatansat med ledelsesansvar, så kan du blive en del af Lederpension. Hvis du er en offentlig ansat leder, har du flere muligheder med Lederpension, som du kan læse mere om her. Du opnår blandt andet en livsforsikring på 100 procent af din løn samt dækning ved kritisk sygdom på 100.000 kr. Derudover tilbyder Lederpension dig muligheden for at tegne en Børnepension på op mod fem procent af din løn til børn under 24 år.
Hvis du er en privatansat leder, tilbydes du ligeledes en lang række muligheder. Hos Lederne er du naturligvis dækket i tilfælde af tab eller død. Derudover opnår du en basisdækning på 150.000 kr. ved nedsat arbejdsevne. I tilfælde af dødsfald kan dine efterladte opnå en basisdækning på 300.000 kr. Som privatansat har du mulighed for flere aktier og dermed udsigt til et endnu højere afkast. Fordelene ved at være medlem af Lederpension som privatansat, kan du læse mere om på denne side.
Oplev kompetente medarbejdere
Uanset, om du blot er medlem af Lederne fagforening, eller også af Ledernes a-kasse, er du garanteret de bedste og mest kompetente medarbejdere. Lederne består nemlig udelukkende af professionelt personale. Dette vil sige, at ingen politiske tillidsfolk er ansat hos Lederne. Dermed vil der altid blive foretaget en objektiv vurdering uanset situationens kompleksitet.
Ledernes a-kasse tilbyder desuden rådgivning ved kontraktforhandlinger ved ansættelse, afskedigelser eller opsigelser, arbejdsløshedsforsikring, udvikling og uddannelse. Faktisk bliver 425 lederkontrakt hver måned gennemgået. Da opgaverne er mange, giver dette dig som medlem mulighed for en bred vifte af forskellig rådgivning. Alle medarbejdere har erfaring og er eksperter i netop rådgivning og sparring.
For at opnå den bedste rådgivning og vejledning sidder flere af medarbejdere hos Lederne i flere råd. Disse råd omhandler beskæftigelse, arbejdsmiljø, uddannelse, regionale arbejdsmarkedsråd samt internationale råd. Du kan læse mere her, om hvilke råd Lederne er repræsenteret i, og hvilke medlemmer der er repræsenteret i rådene. I alle råd findes andre eksperter på området, således Lederne altid sikre aftaler i sine medlemmers interesser.
Lederne forsikring
Udover juridisk rådgivning og karrierekonsultation tilbyder Lederne fagforening også en lang række forsikringer til medlemmer som private personer. Dermed bliver både medlemmer af Lederne fagforening og deres familier økonomisk sikret ved eventuelle uforudsete situationer.
For at kunne tegne privatforsikringer hos Lederne er det en forudsætning, at du er medlem herfra. Lederne tilbyder altid et gratis og uforpligtende forsikringstjek, som medlemmerne kan opnå gennem personlig eller telefonisk rådgivning. Det er dog ikke nødvendigt at tegne forsikringerne, så snart du tilmelder dig Lederne. For at kunne tegne forsikringerne er medlemskab blot en forudsætning
Lederne samarbejder med to anerkendte og velkendte forsikringsselskaber, som er med til at skabe yderligere tryghed for medlemmer og deres familier. Samarbejdet sker med Gjensidige og Am Trust. Desuden tilbyder Lederne forsikringstilbud med rabat på 10 procent, hvis du samler alle dine forsikringer – og der er forsikringer til ethvert behov. Du kan i det følgende blive klogere på, hvilke forsikringer Lederne tilbyder. Ellers kan du få det fulde overblik over Lederne forsikringer her.
Helbredssikring
Lederne tilbyder en helbredssikring til dig og din familie, som ønsker et supplement til den offentlige sygesikring. Børn under 21 år er automatisk dækket af denne helbredssikring. Ledernes helbredsforsikring træder i kraft, når du har brug for hurtig behandling. Helbredsforsikringen sikrer dermed sine medlemmer adgang til undersøgelse samt behandling. Dette er både gældende i tilfælde af sygdom eller mén efter ulykke. Forsikringen dækker dog også, hvis medlemmer har brug for hjælp hos en diætist, psykolog, kiropraktor eller andet.
Prisen for helbredsforsikringen med børnedækning af børn under 21 år ligger på 1.950 kr. om året. Prisen for et medlems ægtefælle eller samlever uden børnedækning koster 1.805 kr. om året. Hvis du ønsker at vide mere om helbredsforsikringen, kan du klikke her.
Indboforsikring
Som bekendt omfatter en indboforsikring forsikringen af dit hjem, retshjælpsforsikring samt personlig ansvarsforsikring for enhver af husstandes beboere. Du kan finde mere generel information om indboforsikringer her. Naturligvis omfatter Lederne forsikring disse punkter, men tilbyder også mere end det.
Med en indboforsikring hos Lederne er du garanteret trygge rammer for dig og hele din husstand. Som noget særligt omfatter indboforsikring hos Lederne også Web Clean-up. Det vil sige, at hvis du eller en af husstandes andre beboere skulle blive udsat for identitetsmisbrug, dækker indboforsikringen her.
Endvidere omfatter forsikringen også, hvis du eller et af familiemedlemmerne oplever online-chikane. Her vil forsikringen gå ind og tilbyde rådgivning og assistance, således alt uønsket materiale kan blive fjernet omgående. Web Clean-up kan være gavnligt i en familie med teenagere, da Internettet skal undersøges i alle hjørner uden videre erfaring herfor.
Til Ledernes indboforsikring kan en rejseforsikring tilkøbes. Du kan her se, hvad Ledernes indboforsikring dækker udover Web Clean-up og tilvalgs rejseforsikring.
Rejseforsikring
Hvis du som medlem hos Lederne ønsker en rejseforsikring, er dette en tilvalgsforsikring. Forsikringen skal tilkøbes under indboforsikringen. Med en Lederne rejseforsikring kan du trygt rejse i hele verden uden at skulle bekymre dig, hvis du bliver syg, eller hvis din bagage bliver forsinket.
Lederne rejseforsikring dækker alle personer i husstanden, som oplever sygdom eller skade i forbindelse med en skade uden for Danmarks grænser. Desuden dækker rejseforsikringen hos Lederne hele året rundt. Derudover bliver du og din familie ikke begrænset i antallet af rejser, da forsikringen dækker uanset, hvor mange rejser du tager på om året.
Klik her og se, hvad rejseforsikringen dækker, samt hvilke ekstra tilvalg du kan overveje at tilkøbe. Som en ekstra fordel for dig, der ofte lejer biler eller andet køretøj på rejser, kan du få dækket selvrisikoen på eventuelle skader på det lejede køretøj – uden ekstra betaling. Det vil sige, at uanset om du lejer en bil, motorcykel eller knallert, kan du få dækket selvrisikoen i forbindelse med en skade.
Fritidshusforsikring
En fritidshusforsikring dækker dit sommerhus eller kolonihavehus for uventede skader. Da sommerhuse og kolonihavehuse ikke er i brug hele året, er det naturligvis mere udsat for indbrud og lignende. Med en fritidshusforsikring hos Lederne behøver du dog ikke længere bekymre dig om dette.
Lederne tilbyder i forbindelse med fritidshusforsikring hjælp inden for en time. Dette forudsætter dog, at skaden er akut. Derudover bliver du uden ekstra betaling tilbudt hvidevareforsikring samt udskiftning af cylinderlåse ved flytning.
Hvidevareforsikringen dækker også eventuelle skader på hvidevare, efter du er flyttet eller netop lige har sat nøglerne i det nye hus. Herunder tilbyder Lederne helt uforpligtende og uden ekstra omkostninger at udskifte alle låse i det nye hus. Det kan ofte være en tryghedsfaktor at vide, at ingen andre nu har eller har haft adgang til dit nye hjem.
Med en fritidshusforsikring hos Lederne har du også mulighed for diverse tilkøb. Blandt andet kan det være en god ide med indboforsikring. Se hvad du ellers kan tilkøbe her, og bliv klogere på, hvad du og din familie egentlig har behov for i forbindelse med forsikring af jeres fritidshus.
Ulykkesforsikring
Med en ulykkesforsikring hos Lederne kan du have ro i sindet, hvis uheldet skulle være ude. Lederne ulykkesforsikring er nemlig blevet kåret som ’Bedst i Test’ af Forbrugerrådet TÆNK. Du har som medlem af Lederne mulighed for at tilpasse forsikringen, således den passer til dine behov. Dermed behøver du ikke at betale for noget, som du alligevel ikke får brug for.
Som udgangspunkt dækker Lederne ulykkesforsikring alle former for sport. Herunder er også skisport og dykning inkluderet. Ulykkesforsikringen er dækkende over hele verden. Så hvad enten du kommer til skade under en dykning på Bali eller et skihop i Norge, så er du dækket af Lederne ulykkesforsikring. Og selvom du skulle ende ud i varige mén eller skader grundet din ulykke, kan du få økonomisk støtte. For et mere uddybende billede af, hvad Lederne ulykkesforsikringen egentlig dækker, kan du klikke her.
Du skal dog være opmærksom på, at ikke alle ulykker kan blive dækket af ulykkesforsikringen. Dette gælder blandt andet, hvis ulykken er sket med vilje, hvis du allerede var syg, da ulykken skete, eller hvis du var under påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer. Ulykkesforsikringen dækker endvidere ikke, hvis du har handlet uansvarligt og groft. Derfor skal ulykken altid vurderes, inden udbetalingen kan ske.
Erstatning ved ulykkesforsikring
Erstatningen for din ulykke skal ligeledes vurderes, således du får udbetalt det rette erstatningsbeløb. Som udgangspunkt bliver erstatningen sat i forhold til, hvor højt forsikringsbeløbet er ved 100 procent invaliditet. Dette gælder også, hvis du kommer ud for en ulykke, som giver dig varige mén. Her bliver invaliditetsprocenten ud fra de pågældende mén sat i forhold til et beløb, som svarer hertil.
Det vil sige, at man som udgangspunkt får udbetalt 20 procent af det fulde forsikringsbeløb, hvis det vurderes, at invaliditetsprocenten ligeledes ligger på 20 procent. Læs mere her, og få generel information om, hvornår ulykkesforsikringen dækker.
Dyreforsikring
Lederne tilbyder også en dyreforsikring til dig, som har et kæledyr, der bliver syg eller skadet. Forsikringen dækker, hvis din hund eller kat har brug for særlige undersøgelser eller behandlinger. Ledernes dyreforsikring har taget udgangspunkt i det centrale fokus, som et sådan kæledyr forudsætter.
Med en dyreforsikring hos Lederne har du altid en egenbetaling på 10 procent. Desuden har du mulighed for at tilkøbe pasning, hvis du skulle gå hen og blive syg og dermed ikke kan tage vare på dit kæledyr selv. Til slut er en af fordelene ved Ledernes dyreforsikring, at der ikke er nogen aldersbegrænsning på dit kæledyr ved tilmelding.
Lederne dyreforsikring tilbyder både basis, guld eller platin forsikringer. Dermed kan du, så vidt som det er muligt, selv tilpasse forsikringen af dit kæledyr til dine behov. Med en guld forsikring vil forsikringen også dække ved sygdom og ulykke samt tandsundhed.
Med platin forsikringen bliver dit kæledyrs generelle helbred ved eksempelvis svømning og kiropraktor også forsikret. Til slut omfatter platin forsikringen også, hvis dit kæledyr skulle gå hen og blive kronisk syg.
Læs mere om, hvad forsikringen til hunde dækker her, og hvad forsikringen til katte dækker på denne side.
Læs her generelt om hundeforsikring.
Læs her generelt om katteforsikring.
Bilforsikring
Med Lederne bilforsikring er du garanteret tryghed hver gang, du sætter dig ind bag ved rettet – og det samme gør sig gældende for din familie. Det er en stor tryghedsfaktor at vide, at du hurtigt kan få adgang til professionel hjælp, hvis uheldet skulle være ude. Desuden bliver du som medlem tilbudt en gratis lånebil, hvis din bil skal repareres af en skade, som bliver dækket af forsikringen.
Her kan du se, hvad Lederne bilforsikring dækker. Derudover kan du også se, hvilke tilvalg du kan tilkøbe til henholdsvis den lovpligtige ansvarsforsikring samt kaskoforsikringen. Blandt andet kan Falck vejhjælp tilkøbes som tilvalg, hvis du køber kaskoforsikringen. Under samme kategori dækker forsikringen også ved ung fører af bilen. Dette tilvalg kan især være en god ide, hvis du som medlem har en familie bestående af en eller flere teenagere.
Ansvarsforsikringen dækker de skader, du som ejer af bilen kan forvolde på andre og andres genstande. Desuden dækker denne også skader på personer, som du påkører eller under en ulykke bliver skadet. I en sådan situation har det ikke betydning, om den skadede sidder i din bil eller i modpartens bil. En kaskoforsikring dækker skader på din egen bil, som enten du eller andre forvolder. Læs mere om bilforsikringer, og hvilke forhold du bør gøre dig her.
Alt efter din alder, bilens alder samt bopæl og antal forventede kørte kilometer, kan prisen svinge.
Motorcykelforsikring
Med en motorcykelforsikring hos Lederne vil du kunne nyde køreglæden hver gang, du giver den gas på din motorcykel. Ligesom med Ledernes bilforsikring er ansvarsforsikringen lovpligtig. Ligeledes kan du vælge at opgradere ansvarsforsikringen med kaskodækning. Læs på denne side, hvad motorcykelforsikringen tilbyder, samt hvad der vil passe bedst til dine behov.
Læs her generelt om motorcykelforsikring.
Lederne tilbyder endvidere den fordel, at der udbydes gratis transport til det nærmeste værksted, hvis du skulle komme ud for en skade. Dermed skal du ikke bekymre dig om at strande et sted, hvor du ikke kan komme fra, hvis din motorcykel pludselig ikke vil køre mere.
Mange motorcykelejere er vilde med ekstraudstyr – jo mere jo bedre. Derfor er dækning af ekstraudstyr for op til 10.000 kr. inkluderet i forsikringen. Ligesom med bilforsikringen afhænger prisen af din alder, motorcyklens alder samt antal år, hvor du har kørt skadesfrit. Naturligvis har det også betydning, hvilket mærke du har anskaffet dig.
Knallertforsikring
Ligesom med motorcykler og biler er en ansvarsforsikring på sin knallert også lovpligtigt. Derudover er det muligt at tilkøbe en kaskodækning, hvis du ejer en knallert 45. Hvis du ejer en knallert 30, tilbydes blot ansvarsforsikringen til et mindre beløb. Kontakt Lederne her og få en uforpligtende snak om forsikringer og forsikringstjek.
Læs her generelt om knallertforsikring.
Prisen for at få din knallert forsikret afhænger naturligvis af, om det er en knallert 30 eller en knallert 45. Når det kommer til knallerter, har din alder ikke den store indflydelse, som ellers var tilfældet med både bil og motorcykel.
Hos Lederne anbefales det uden tvivl, at en ulykkesforsikring tegnes, når du kører på en knallert. Ulykkesforsikringen dækker dig som fører, mens ansvarsforsikringen dækker knallerten, hvis I skulle blive involveret i en ulykke. Det er primært unge mennesker, som anskaffer sig en knallert, hvorfor en ulykkesforsikring kan være at foretrække grundet den manglende erfaring i trafikken.
Opsamling af fordele ved medlemskab i Lederne
Medlemsfordelene ved Lederne fagforening og Lederens a-kasse er mange. Med en medlemstilfredshed på 93 procent er populariteten hos Lederne ikke til at tage fejl af. Desuden tilbydes alle Ledernes medlemmer kompetent juridisk rådgivning i forbindelse med kontrakter, løn og lignende. Herunder er inkluderet eventuel sagsføring i retten, hvis dette skulle blive en nødvendighed.
Desuden er karrierekonsulenterne eksperter i karriere- og lederrådgivning. Herunder bliver karriereværktøjer, Lederne kurser, uddannelse samt det generelle velvære på arbejdspladsen altid prioriteret højt. Alt dette gør det muligt for dig som medlem at blive videreudviklet, blive mere kompetent samt afklaret og sikker i både din jobsøgning, men også i din jobposition.
Desuden får medlemmer af Lederne en yderst attraktiv lønsikring, hvor alle økonomiske huller kan blive lukket. Dermed er både medlem og dennes familie sikret. Med et medlemskab hos Lederne får du nemlig ekspertise indenfor lønrådgivning. Herunder er Ledernes kontingent det laveste i landet, især hvis du både bliver medlem af Ledernes a-kasse samt fagforening.
Endvidere følger medarbejderne hos Lederne dig igennem enhver situation fra start til slut. Herunder gælder dagpenge, efterløn og pension. Desuden tilbyder Lederne kompetent vejledning, når det vedrører skabelsen af et anderledes og mere tiltrækkende CV, jobansøgninger samt tips og tricks til jobsamtalen. Herunder får du gennem dit medlemskab hos Ledernes a-kasse og Lederne fagforening mulighed for adgang til LederNetværk samt Ledernes KompetenceCenter.
Også når det kommer til private forsikringer af både medlemmer og deres familier samt bolig og køretøjer, er der flere fordele at opnå for medlemmerne. Blandt andet kan der opnås rabat på privatforsikringer, hvis der tegnes tre af de berettigede. Herudover er der mulighed for både helbredssikring gennem PFA samt ulykkesforsikring.
Alt dette og meget mere kan du få med et medlemskab hos Ledernes a-kasse og faglige organisation.
Adresse og kontaktinformationer
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Tlf: 32 83 32 83
Telefontid:
Mandag – torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16