Min A-kasse er en af landets billigste a-kasser, der giver dig en lang række fordele som medlem heraf. Min A-kasse har en lang historie bag sig, og derfor har de også mange års erfaring med i bagagen. Det er ikke altid til at finde hoved og hale i al den information, der er at finde på hjemmesiderne for diverse a-kasser og fagforeninger. Derfor har vi her samlet næsten alt, hvad du bør vide om Min A-kasse, hvis du har en interesse i dem, og hvad de kan tilbyde. Ved at læse med her vil du med stor sandsynlighed finde frem til svar på de potentielle spørgsmål, som du måtte stå med. Her finder du nemlig både information om, hvem de er, hvad de kan tilbyde og meget mere. Hvis du ikke finder de svar, som du søger her, kan du besøge deres hjemmeside eller kontakte dem på de informationer, som du finder i det sidste afsnit ’Kontakt’. Du finder deres hjemmeside her.
Indholdsfortegnelse
Hvem er Min A-kasse?
Min A-kasse er en af de ældste a-kasser i Danmark. Den er nemlig stiftet helt tilbage i 1914, hvilket betyder, at de har mere end 100 års erfaring inden for faget. De startede som en a-kasse, der var målrettet en specifik faggruppe og dermed en ret lille gruppe medlemmer, der nu efter 100 år blevet til en a-kasse og forsøger at favne så bredt som muligt, når det kommer til medlemmer. Med så mange år på bagen har de haft stor mulighed for at udvikle sig igennem årenes løb, og det er netop, hvad de har gjort. Som sagt har de ændret deres målgruppe, hvilket betyder, at de i dag optager stort set alle medlemmer, så længe de er lønmodtagere eller selvstændige. Min A-kasse er derfor blevet en a-kasse, som er tiltænkt alle. I dag samarbejder de også med hele seksten forskellige faglige organisationer, hvilket gør, at de er kendt og vidende på mange områder. PROSA er en underafdeling til Min A-kasse, og det er derfor også en af de faglige organisationer, som Min A-kasse står i tæt samarbejde med. Du kan se de andre faglige organisationer, som de står i tæt samarbejde med lige her.
De beskriver sig selv om en visionær a-kasse, der ikke holder sig tilbage, når det kommer til ledighedsdebatten. De har intet imod at blande sig her og sige deres ærlige mening. Det er dog ikke deltagelsen i denne debat, der er deres primære fokus. Først og fremmest handler det om for dem at sætte deres medlemmer i fokus. De gør deres bedste for at prioritere hvert enkelt medlem i sig selv og give individuel hjælp. På den måde kan de bedst muligt give den hjælp, som den pågældende person behøver, når han eller hun skal sendes videre til det næste job. For dem er det vigtigste at levere service af høj kvalitet til deres kunder, samtidig med at de holder deres kontingent i bund. Medlemstilfredshed er noget, som de vægter utrolig højt, hvilket afspejler sig igennem hele deres hjemmeside.
Hvor i landet?
Min A-kasse har afdelinger flere forskellige steder rundt om i Danmark. Det gælder både i Jylland, på Fyn og Sjælland. Ved at være spredt ud over hele landet har de muligheden for at være tæt på deres medlemmer. På den måde kan de også være med, hvor det sker og have et overblik over, hvad der sker på arbejdsmarkedet de forskellige steder i Danmark. Ved at være opdateret og til stede har de muligheden for at levere den bedst muligt service og ydelse. De har blandt andet afdelinger i Middelfart, Aarhus og Valby, hvilket afspejler ret godt, hvordan de har spredt sig rundt i hele Danmark, samtidig med at de befinder sig centralt i de forskellige landsdele. Deres store kontorer befinder sig desuden også i byerne Aalborg, Fredericia og København.
Foruden at det er en stor fordel for dem at være spredt rundt i landet er det også en fordel som medlem, da det er muligt at komme i kontakt med din lokale Min A-kasse, hvis du har brug for hjælp, rådgivning, vejledning eller noget helt fjerde. En Min A-kasse tæt på er en stor og brugbar fordel for medlemmer, såvel som for dem selv.
Behandling af persondata
I henhold til den nye persondatalov er det utrolig vigtigt, at man er opmærksom på, hvordan ens data bliver opbevaret og behandlet – også når det kommer til a-kasser, fagforeninger osv. Derfor er det også relevant for dig at vide, hvordan en a-kasse som Min A-kasse behandler dine persondata.
Hos Min A-kasse kan du være sikker på, at de kun indsamler og opbevarer personoplysninger og -data, når det er relevant eller nødvendigt. Hvis ikke de ikke ser en grund til at indsamle eller opbevare, vil det aldrig være tilfældet, at de gør det.
Hos dem stilles der store krav til sikkerheden, når det kommer til deres IT-systemer. De systemer, der indsamler og opbevarer dine oplysninger, må på intet tidspunkt være i risiko for uvedkommende indtrængning. De sørger for, at dine data hele tiden er godt opbevaret og beskyttet bedst muligt. Du kan derfor føle dig helt sikker, når de indsamler, behandler og opbevarer dine oplysninger og data.
For at sikre sig at IT- og informationssikkerhedsniveauet er højt og som det skal være, bliver det årligt gennemgået ved en ekstern revision. Denne eksterne revision er alle a-kasser underlagt, og du kan derfor være sikker på, at denne er grundig og ikke efterlader nogen form for huller i systemet.
Af og til benytter Min A-kasse eksterne leverandører til behandling af persondata. Når de benytter disse eksterne leverandører til behandling af disse, sørger de altid for at indgå alle de nødvendige aftaler, der skal til for at være sikre på, at dine og andres oplysninger bliver beskyttet på bedstevis. På intet tidspunkt kompromitterer de din sikkerhed eller dine personlige oplysninger. Medlemmerne er i centrum hos Min A-kasse, og derfor sørger de for at bibeholde den høje tillid, som deres medlemmer har til dem og deres evner.
En digital a-kasse
Min A-kasse sender ingen papir-breve afsted til deres medlemmer. Det betyder, at de udelukkende er en digital a-kasse og derfor kun sender diverse informationer digitalt. De frasiger sig derfor ansvaret, hvis medlemmernes digitale post ikke bliver læst på selvbetjening, eller hvis man har glemt at registrere en e-mail hos dem eller ikke har fået den tilpasset, hvis der skulle være blevet foretaget ændringer. Det er dig som medlem, der selv har ansvaret for at få læst og modtaget den digitale post, der bliver sendt ud til dig fra Min A-kasse. Min A-kasse anser de digitale beskeder som modtaget, når de er blevet sendt af sted til din selvbetjening, og det er derfor dit eget ansvar at hole øje.
Når det er sagt, sørger Min A-kasse for at sende en e-mail eller SMS ud til dig – alt efter, hvad du har tilmeldt dig – når der er kommet nye beskeder til dig inde under selvbetjeningen. Måden hvorpå du tilmelder dig den enkelte påmindelsesservice, er ved at gå ind under selvbetjening, vælge det menupunkt, der hedder ’Mine oplysninger’ og efterfølgende trykke på beskedservice. Når du har valgt en påmindelse, kan du næsten være helt sikker på, at du vil opdage, når der er kommet ny post til dig.
For at være helt sikker på, at du ser alt, hvad der ryger i din indbakke, er det en god ide at tjekke din indbakke under selvbetjening løbende. Det er vigtigt, at du ikke misser for mange af de digitale beskeder, som bliver sendt til dig som medlem, eftersom de kan indeholde vigtige oplysninger. Nogle gange kræver de digitale beskeder også, at du går ind og reagerer. Det kunne blandt andet være i forbindelse med en samtale, betaling af kontingent eller noget tredje, der kræver, at man ikke overser eller -skrider en specifik dato. I værste tilfælde kan det have betydning for dit medlemskab mv., hvis du ikke ser eller reagerer på de beskeder, der bliver sendt til dig fra Min A-kasse.
Hvis du ikke ved, hvordan man bruger selvbetjening eller på anden måde har problemer med læsning af dine beskeder, skal du ikke frygte. Du er altid velkommen til at kontakte os på vores kontaktinformationer, som du finder under afsnittet ’Kontakt’. Du kan også vælge at læse vores vejledning for, hvordan man bruger selvbetjeningen.
Er det helt umuligt for dig med den digitale post, er det i særlige tilfælde muligt at blive fritaget fra denne ordning, og i stedet for modtager du posten i fysisk form. For at blive fritaget skal du kunne opfylde mindst én af de regler, der er blevet opstillet for fritagelsen. Det er blandt andet ved forståelsesmæssig eller fysisk funktionsnedsættelse, der hindrer dig i at kommunikere digitalt, at du kan blive fritaget. Det kan også være ved manglede adgang til computer med internetforbindelse i ens eget hjem eller ved registrering som udrejst af Danmark ved Det Centrale Personregister. Du kan læse mere om, hvad der skal til for at blive fritaget ved at se med her.
Hvad tilbyder Min A-kasse?
Hovedsageligt tilbyder Min A-kasse to forskellige ting, og det er, som navnet antyder, en a-kasse og derudover en lønsikring. Med en a-kasse vil du kunne søge dagpenge, hvis du i en periode går ledig. Du vil også kunne søge om supplerende dagpenge, hvis du kun står med et deltidsjob. Sidst men ikke mindst giver en a-kasse dig også den fordel, at du kan få efterløn, hvis du er tilmeldt efterlønsordningen. En lønsikring er en ekstra økonomisk sikring, der giver dig ekstra økonomisk råderum, hvis du er så uheldig, at du ender som ufrivillig arbejdsløs.
A-kasse
Med Min A-kasse får du blandt andet muligheden for dagpengeret, retten til udbetaling af efterløn og meget mere.
Med en a-kasse har du som nævnt muligheden for at få ubetalt dagpenge, hvis du i en periode er arbejdsløs. For at være dagpengeberettiget skal du opfylde en række krav, disse lyder på, at du skal være ledig, have været medlem af en a-kasse i mindst ét år, opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, stå til rådighed for arbejdsmarkedet, tjekke dine jobopslag på ’Min Side’ mindst hver syvende dag, og du skal kunne påtage dig et 37 timers job om ugen, hvis du er fuldtidsforsikret hos Min A-kasse og 30 timer om ugen, hvis du er deltidsforsikret.
Læs her vores generelle guide til a-kasser.
Der er forskellige måder at optjene dagpengeret på, og disse forskellige måder skelner dagpengesystemet imellem. Der er blandt andet forskel på, om du er ny i dagpengesystemet, eller om du har været inde i det før – det vil sige, at du har modtaget dagpenge før.
Hvis du er ny i systemet, optjener du dagpengeret baseret på din indkomst. Der er forskel på, hvor meget du skal tjene, alt efter om du er deltids- eller fuldtidsforsikret. Hvis du derimod har været optaget i systemet før, og hermed har modtaget dagpenge før, vil du optjene dagpengeret igennem antal arbejdstimer i stedet for indkomst. Her er der igen forskel på, om du er fuldtids- eller deltidsforsikret.
Hvor mange penge du får udbetalt i dagpenge, afhænger blandt andet af, om du er fuldtids- eller deltidsforsikret ligesom ved mange af de andre områder inden for dagpenge. Som hovedregel kan du få dagpenge i to år, og disse skal bruges inden for en periode på tre år – det er også det, der kaldes for en referenceperiode, hvilket er det tidsrum, hvor der kan udbetales dagpenge eller andre lignende ydelser.
Med en a-kasse får du som sagt også retten til at kunne søge supplerende dagpenge. Du kan søge supplerende dagpenge, hvis du har et deltidsjob. Det vil sige, at Min A-kasse vil supplere din løn med dagpenge i de uger, hvor du arbejder mindre end de 37 timer, der udgør en fuldtidsuge.
Den tredje grund til at en a-kasse er nødvendig, er efterlønnen. Efterløn er en ordning, der gør det muligt for at trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet. Efterløn er ikke en påtvunget ordning. I stedet er det en frivillig, forsikringsbaseret ordning, som man kan vælge at tilmelde sig, hvis man har lysten og behovet.
Når du udfylder en ansøgning om efterløn, er det vigtigt, at du tidligst udfylder ansøgningen seks måneder før, at du går på efterløn og senest dagen før, at du går på efterløn. Hvor meget du ender med at få i efterløn, afhænger af, hvornår du ender med at gå på efterløn. Derudover afhænger det igen også af, om du er deltids- eller fuldtidsforsikret. Under hele din efterlønsperiode vil du modtage den samme sats. Du kan modtage op til hele 90% af din tidligere indtægt. Dog ikke hvis den overstiger den maksimale dagpengesats. Efterlønnen vil blive udregnet ud fra de 12 måneder, hvor du har modtaget højeste løn inden for de sidste 24 måneder.
Reglerne for efterløn er den samme for alle a-kasser, eftersom de er fastsatte af staten. Skulle du have spørgsmål til efterløn, kan du altid kontakte Min A-kasse på enten telefon eller e-mail. Du står altid klar til at besvare dine spørgsmål bedst muligt, så du også er helt med på ordningen.
Dagpenge, supplerende dagpenge og efterløn kan alle sammen være kringlede størrelser, og derfor kan det være en god ide at læse på selve hjemmesiden, hvad det står om de forskellige regler, muligheder mv. Skulle du alligevel ikke være helt med på de ting, der står skrevet, er det en god ide at tage fat i de professionelle hos Min A-kasse.
Lønsikring
Min A-kasse tilbyder ikke kun en billig a-kasse, der dækker dig på alle de nødvendige områder. De tilbyder også en lønsikring til dig, der ønsker at være ekstra godt sikret. Min A-kasse har, i samarbejde med Alka, udarbejdet en lønsikring, som kan være med til at give dig et ekstra sikkerhedsnet under din økonomi.
Med denne lønforsikring kan du forsikre op til hele 80% af din nuværende løn. Det betyder, at skulle du være så uheldigt at blive arbejdsløs ufrivilligt, vil du være sikret en forholdsvis stor del af din normale indkomst. Dette er en utrolig stor hjælp for de fleste, og derfor kan det være smart at tilkøbe sådan en lønsikring.
Find Min A-kasse lønsikring her.
Hvor meget det koster at få lavet en lønsikring, afhænger af flere forskellige ting. Det afhænger blandt andet af, hvor stor en procentdel af din løn, som du ønsker at sikre. Du skal være opmærksom på, at du skal betale skat af de penge, som du får igennem lønsikringen, men til gengæld eller alle dine indbetalinger til sikringen fradragsberettigede.
Det er ikke alle, der kan tegne en lønforsikring hos Min A-kasse. Dog kan du gøre det, hvis du er medlem af Min A-kasse, er i arbejde og har mindst 16 ugentlige arbejdstimer, er ansat som lønmodtager hos en arbejdsgiver med dans CVR-nummer, er mellem 18 og 60 år og din månedsløn er på 24.500 eller mere. Rigtig mange har derfor muligheden for at få en lønforsikring igennem Min A-kasse og Alka.
Fagforening
Min A-kasse tilbyder ingen fagforening. Min A-kasse tilbyder udelukkende en a-kasse og muligheden for at få lønsikring. Oven i disse to ting får du en række fordele, som er blevet beskrevet i de foregående afsnit, og disse vil blive omtalt igen i senere afsnit.
Står du og har brug for en socialrådgiver, tilbyder Min A-kasse dig også det som medlem af deres a-kasse. Hvis du har brug for vejledning om blandt andet kommunale sygedage, rehabiliteringsplan eller ressourceforløb, kan en socialrådgiver være en stor hjælp. Det samme gælder, hvis du vil vide mere om omskoling og revalidering, eller hvis du vil høre mere om ansættelse på særlige vilkår.
Den socialrådgiver som Min A-kasser tilbyder, er særligt kvalificeret, og kan give dig professionel og brugbar rådgivning i det grænseland, der er imellem sociallovgivningen og arbejdsløshedslovgivningen. Dette kan i nogle tilfælde være yderst brugbart, og du skal ikke være bange for at gøre brug af det, hvis du føler, at du har brug for det. Når du opsøger hjælp ved behov, vil du mange gange kunne forbedre dine fremtidige handlinger og præstationer – både i det private liv og på arbejdspladsen.
Studerende
Mange kan være økonomiskudfordret, når de er studerende. Derfor er betaling til en a-kasse ikke lige det, der oftest kommer i første række hos disse. Dette er dog en skam, da en a-kasse er utrolig vigtigt, når man er studerende. Grunden til dette er, at det er denne, der sørger for, at man kan modtage dagpenge efter endt uddannelse, hvis man skulle ende med at stå som ledig i starten. Hvis ikke du er medlem af en a-kasse, vil du stå uden en økonomisk sikkerhed, indtil du begynder at tjene dine egne penge igen, og det kan af og til være en lang og sej proces.
Dette problem forsøger Min A-kasse heldigvis at imødekomme ved at tilbyde studerende en gratis a-kasse i de år, som de studerer. Hvis du studerer, kan du altså blive medlem af Min A-kasse, uden at det koster dig noget. Du kan desuden slippe for første måned karantæne og dermed modtage retten til dagpenge med det samme, når du er færdig med din uddannelse, hvis du er under 30 år og har mere end ét år tilbage af det pågældende studie.
For at blive fri for at betale kontingent skal du ansøge om denne fritagelse hos Min A-kasse. Fritagelsen vil herfra gælde fra den dag, hvor Min A-kasse har modtaget og set din ansøgning. Der er derfor ikke mange problemer med at få denne ansøgning igennem, så du kan spare pengene og blevet sikret som studerende.
Du kan læse mere om, hvornår du kan blive fritaget for kontingent og hvor længe her.
Du skal være opmærksom på, at du kun kan modtage dagpenge efter endt uddannelse, hvis du sørger for at melde din ind i en a-kasse mindst et år før, at du bliver færdiguddannet. Du skal nemlig have optjent anciennitet, før du kan modtage dagpenge.
Hvorfor vælge Min A-kasse?
Der er mange gode grunde til, at Min A-kasse er en god a-kasse. De har opstillet en række grunde til, hvorfor det netop er dem, som du skal vælge at blive medlem hos. For det først er de en billig a-kasse. For noget andet sørger de for at hjælpe dig videre til dit næste job, hvis du går ledig eller overvejer jobskifte. Deres vejledning bliver tilpasse til dine specifikke behov, så de kan hjælpe dig bedst muligt. For noget tredje har du som medlem muligheden for at benytte selvbetjening og hermed være egen herre. Her kan du blandt andet læse den post, der bliver sendt til dig, samtidig med at du kan stille spørgsmål og udfylde blanketter. For det fjerde er der flere fordele som medlem af Min A-kasse. Du kan blandt andet udvide din dækning med en lønsikring, der som sagt tilbydes i samarbejde med forsikringsselskabet Alka. For noget femte er de ikke blot nogle af de billigste, men også de bedste, hvis man spørger deres medlemmer. For noget sjette er det fakta, at du ikke kan modtage efterløn, hvis ikke du er medlem af en a-kasse.
Der er altså ikke mange undskyldning for ikke at blive medlem af Min A-kasse.
Bliv medlem
Alle lønmodtagere og selvstændige kan blive medlem af Min A-kasse, eftersom det er en tværfaglig a-kasse. Selvom det mere eller mindre er alle, der kan blive medlemmer hos Min A-kasse, er der selvfølgelig en række almene krav, du skal opfylde mindst ét af. For at blive medlem skal du have bopæl og ophold i Danmark – med få undtagelser. Ellers skal du være fyldt 18 år, medmindre du har taget en erhvervsmæssig uddannelse, normeret til mindst 18 måneder. Sidste muligheder er, at du skal have taget en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneder.
Hvis du vælger at melde dig ind, skal du vurdere, hvorvidt du skal være deltids- eller fuldtidsforsikret. Hvilken af de to forsikringer du vælger, har stor betydning for din fremtid. Det har blandt andet betydning for, hvor meget du kan få udbetalt i forbindelse med dagpenge, i hvor høj grad du skal stå til rådighed til arbejdsmarkedet, og hvor meget du skal betale i kontingent hos Min A-kasse. Det gælder derfor om at vælge rigtigt fra starten af. Du skal vælge at være fuldtidsforsikret, hvis du arbejder mere end 30 timer om ugen. Hvis du arbejder 30 timer eller mindre om ugen, skal du selv bestemme, hvorvidt du ønsker at være fuldtids- eller deltidsforsikret. Det samme gælder, hvis du skulle blive optaget som nyuddannet eller værnepligtig.
De er en af Danmarks billigste a-kasser, men det betyder ikke, at de kompromitterer kvaliteten – tvært imod. De vægter kundetilfredsheden højt, og de sørger derfor for, at deres service er i top. Når du bliver medlem hos dem, er du derfor sikret en god behandling hele vejen igennem.
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte Min A-kasse. Uanset om det er spørgsmål vedrørende dagpenge, eller om det er spørgsmål til de mange muligheder, der bliver tilbudt til medlemmerne. Hvis du skal have bestilt en individuel vejledningssamtale med en af deres medarbejdere, skal du også kontakte dem på enten telefon eller e-mail.
Det er forskelligt, hvor travlt de har i løbet af dagen, men hvis du vil slippe for at ringe på det mest travle tidspunkt, kan du tage et kig på deres travlhedsskema her nederst på siden.
Du kan også kontakte de særlige afdelinger rundt om i landet på deres specifikke telefonnumre. Du finder disse informationer ved at klikke her.
Som tidligere nævnt er Min A-kasse meget fokuserede på kundernes tilfredshedsniveau, og derfor er de også altid åbne for ris og ros. Flere år i træk har de stolt kunne sige, at de er kåret som den a-kasse, der oplever flest tilfredse medlemmer. Dette er en titel, som de gerne vil bibeholde. De ved, at der af og til er brug for forandring og nye øjne på sagerne, og derfor er medlemmernes tilbagemeldinger utroligt vigtige. De står altid klar til at modtage ris såvel som ros på deres e-mail, og det er derfor bare med at sende et par ord af sted, hvis du har noget konstruktivt at bidrage med.
Adresse og kontaktinformationer
Min A-kasse
Ramsingsvej 28a
2500 Valby
Tlf: 70 12 37 82
Telefontid:
Mandag 9.30-14.00
Tirsdag 9.30-14.00
Onsdag Lukket
Torsdag 9.30-17.30
Fredag 9.30-13.00
e-mail: [email protected]