Nordea er Danmarks andenstørste bank og er kundemæssigt lige i hælene på Danske Bank med et godt stykke over 1 million danske kunder. Nordea er et kæmpestort nordisk finansforetagende der er baseret på en lang række fusioner indenfor og over grænserne i den nordiske region. I Danmark bygger banken på en fusion i 1990 mellem bankerne Andelsbanken, Sparekassen SDS og Privatbanken under navnet Unibank. Ti år efter i år 2000 fusionerede Unibank med MeritaNordbanken (der igen var en fusion mellem svenske Nordbanken og finske Merita Bank). Banken fik nu navnet Nordea Bank. Navnet Nordea er i øvrigt en sammentrækning af Nordic Ideas.
Nordea-koncernen har hovedsæde i Stockholm, men i Danmark har banken hovedkvarter i København direkte ud til kanalerne. Nordea er som sagt meget nordisk orienteret og bankens mål er at blive Nordens førende bankvirksomhed. I Danmark finder man en Nordea-filial i næsten alle store som små byer.
Indholdsfortegnelse
- 1 Adresse:
- 2 Kundeservice:
- 3 Hvad tilbyder Nordea?
- 4 Konti og betalinger
- 5 Betalingskort og kreditkort
- 6 Internetservices
- 7 Mobilservices
- 8 Boliglån
- 9 Nordea Bil billån
- 10 Forbrugslån
- 11 Opsparing
- 12 Investeringsforeninger
- 13 Pension
- 14 Forsikring
- 15 Kundeprogrammer
- 16 Fordel+
- 17 Check-in (18-28 år)
- 18 Adresse og kontaktinformationer
Adresse:
Nordea Bank Danmark A/S
Christiansbro
Strandgade 3
Postboks 850
0900 København C
CVR-nr. 13522197
Kundeservice:
Man- tors kl. 9 – 22.
Fredag kl. 9 – 20.
Weekenden kl. 10 til 20.
Tlf.: 70 33 33 33
Hvad tilbyder Nordea?
Som Danmarks næststørste bank har Nordea naturligvis et utal af produkter og services at tilbyde. I de nedenstående afsnit kan du læse om de mest populære og attraktiv tilbud og services, du kan gøre brug af som kunde i Nordea Bank.
Vi kommer ind på alt fra lønkonto og kreditkort over til netbank, investeringer og pensioner. Der er også mulighed for at få særligt gunstige vilkår som ung og studerende, som du kan læse om nederst i guiden.
Konti og betalinger
Som kunde hos Nordea kan du benytte dig af forskellige typer af konti, og du har mulighed for nemt og hurtigt at gennemføre betalinger til udlandet via Nordea Netbank.
Herunder ser du en liste over alle 6 standardkonti, du kan anvende hos banken:
- Grundkonto – En Grundkonto hos Nordea er en almindelig hverdagskonto, hvorfra du kan styre din daglige økonomi. Du kan både tilknytte kort og kredit til din grundkonto, og som ny kunde i banken får du automatisk en Grundkonto.
- Grundkonto med kredit – Har du behov for en kassekredit til uforudsete regninger o. lign., kan du få en Grundkonto med kredit, som åbner op for en klassisk kassekredit med variabel rente. For at få en kassekredit tilknyttet din konto, skal du gennemgå en standard kreditvurdering.
- Check-in-konto (18-28 år) – Er du mellem 18-28 år, og er du tilmeldt Check-in-pakken hos Nordea, kan du få en Check-in-konto. Den fungerer i praksis ligesom en Grundkonto, men du får yderligere fordele såsom gratis valutavekslinger og gratis kontanthævninger i Nordeas pengeautomater.
- Check-in-konto med kredit (18-28 år) – På samme måde som med Grundkonto og Grundkonto med kredit, kan du også vælge at få en kassekredit knyttet til din Check-in-konto. Du skal gennemgå en standard kreditvurdering, og så kan du bruge kreditten, efterhånden som det bliver nødvendigt.
- Ungdomskonto (13-17 år) – En Ungdomskonto er for dig, som er mellem 13 og 17 år gammel. Du kan bruge din Ungdomskonto lån såvel som opsparing og lommepenge. Du kan ligeledes få adgang til at se din konto via netbank. Er du fyldt 15 år, får du adgang til en række ekstra fordele såsom Nordea Pay, Swipp og Mobilbank.
- Juniorkonto (0-12 år) – Har du børn mellem 0-12 år, kan du oprette en Juniorkonto på vegne af dine børn. En Juniorkonto er perfekt til både opsparinger og lommepenge, og renten på denne konto er højere end almindelig vis.
Foruden de ovenstående kontotyper, har du også mulighed for at gennemføre betalinger til udlandet, når du er kunde hos Nordea Bank. Du kan anvende netbanken til nemt og hurtigt at overføre pengene, og du finder formler og blanketter direkte i netbanken. Du kan vælge enten at overføre via SHA (shared – du og modtager deler gebyret for overførslen) eller via OUR (du står for at betale gebyret).
Betalingskort og kreditkort
Nordea Bank er en moderne bank, som også anerkender den stigende efterspørgsel på attraktive kredit- og betalingskort til diverse behov. Som kunde har du derfor mulighed for at gøre brug af 4 forskellige korttyper, hvoraf hver af kortene åbner op for forskellige muligheder.
Du kan benytte dig af følgende 4 kort:
- Visa/dankort – Et Visa/dankort er et af de mest anvendte og populære betalingskort herhjemme. Du kan dog også bruge dit Visa/dankort i udlandet, da betalingskortet efterhånden er meget anerkendt rundt i hele verden. Du kan bruge kortet hele 24.000.000 steder verden over – nærmere betegnet i over 150 lande, i næsten 1.000.000 pengeautomater samt et utal af netbutikker i både ind- og udland.
- Nordea Credit – Nordea Credit er en billig løsning til dig, som ønsker et kreditkort, du kan bruge over hele verden. Med et Nordea Credit-kort kan du gøre brug af en ekstra kredit på op til 10.000, 20.000 eller 30.000 kroner med en rentefrihed på 10-40 dage. Afhængig af din kundepakke hos Nordea Bank kan du have et Nordea Credit uden faste årlige omkostninger, og du betaler således kun et beløb, når du bruger kortet.
- Nordea Pay – Ønsker du et betalingskort frem for et kreditkort, vil Nordea Pay-kortet være at foretrække for dig. Med Nordea Pay får du et betalingskort, som sikrer, at du ikke kan bruge flere penge, end der står på din konto. Du kan bruge kortet i de fleste netbutikker og fysiske butikker verden over. Den daglige forbrugsgrænse er 30.000 kroner, hvad enten du bruger kortet i Danmark eller udlandet.
- Nordea Gold – Vil du have det bedste af det bedste, når det handler om kreditkort hos Nordea, kan du med fordel vælge et Nordea Gold-kort. Med Nordea Gold får du et kreditkort, som lader dig anvende en rentefri kredit i op til 40 dage. Du får en individuel forbrugsgrænse, som kan sættes væsentligt højere end med et almindeligt Nordea Credit-kort. Sidst men ikke mindst åbner Nordea Gold op for deltagelse i konkurrencer med MasterCards egen app ’ScanSpin&Win – Priceless Specials’.
Der er masser er muligheder for at få et kredit- eller betalingskort hos Nordea Bank, som passer helt perfekt til dine individuelle, økonomiske behov. Du kan læse meget mere om priser, fordele og vilkår for de forskellige korttyper på Nordeas egen hjemmeside.
Internetservices
Nordea tilbyder også sine kunder flere attraktive internetservices. Blandt de tre mest anvendte er den altid populære Netbank, Konto-kik samt Nordea Investor.
Herunder kan du læse om fordelene og de praktiske anvendelsesmuligheder ved hver af de tre services:
- Netbank – Med adgang til Netbank kan du klare alle dine økonomiske hverdagsopgaver nemt og hurtigt direkte online. Du kan tjekke saldoen på dine konti, betale regninger, tilmelde Betalingsservice og meget mere. Du får et hurtigt og let tilgængeligt overblik over hele din økonomi inklusiv depoter, realkreditlån og forsikringer.
- Konto-kik – Konto-kik er en lille og enkel, men smart ekstra service, som du kan anvende hos Nordea. Konto-kik gør det muligt for dig nemt og hurtigt at få adgang til at se og følge med i dine konti, transaktioner, saldo og lignende. Du kan klare det hele uden brug af NemID-nøglekort, som du ellers skal bruge til benyttelse af den fulde Netbank. Det eneste, du behøver for at bruge Konto-kik, er internetadgang.
- Nordea Investor – Nordea Investor er et redskab til dig, som i forvejen handler værdipapirer via Online Investering. Når du opretter dig hos Online Investering, bliver du samtidig tilmeldt Nordea Investor, hvormed du får adgang til at handle værdipapirer fra din computer såvel som din mobil og tablet. Det er brugervenligt og nemt at komme i gang med, og du kan nyde godt af de mange nye funktioner, som Nordea Investor åbner op for.
Nordea Bank har foruden deres internetservices også to sværvægtere inden for mobilservices, som vi kigger nærmere på lige herunder:
Mobilservices
Nordeas to store mobilservices er Nordea Mobilbank og den populære betalings-app, Swipp. Begge services er tilgængelig for dig, som kunde hos Nordea, og du kan hurtigt og nemt downloade og installere de to apps på din mobil eller tablet.
Nordea Mobilbank:
Med Mobilbanken kan du klare mange af de samme opgaver, som du kan udføre i din Netbank. Mobilbank gør det blandt meget andet muligt for dig at:
- Tjekke din saldo
- Overføre penge
- Betale regninger
- Scanne regninger med dit mobilkamera
- Følge med i dine lån og renter
- Overføre penge mellem dine egne konti via en let anvendelig drag n’ drop-funktion
Swipp:
Du har formentlig allerede hørt om Swipp, som er en af de mest populære betalings-apps på det danske marked. Som kunde hos Nordea har du direkte adgang til at hente og installere Swipp på din smartphone, så du nemt og hurtigt kan overføre penge til dine venner, familie eller i forretningsøjemed.
Med Swipp kan du hurtigt logge ind med en 4-cifret kode, hvorefter du kan anmode om overførsler eller selv kan overføre op til 25.000 kroner om dagen.
Flere og flere danske butikker tager også imod Swipp som alternativ til andre betalingsløsninger såsom betalings- og kreditkort eller kontanter.
Boliglån
Hos Nordea kan du naturligvis også få bevilget et boliglån, hvad enten du ønsker at købe ny hus, lejlighed, andelsbolig, fritidshus eller ønsker at investere i ejendomme i andre sammenhænge.
På Nordeas hjemmeside finder du intet mindre end 12 forskellige typer boliglån, som hver især egner sig til specifikke situationer og behov. På den måde er du sikret god fleksibilitet og masser af valgmuligheder, når du skal købe ny bolig.
Herunder kan du læse mere om de 3 mest populære og Nordeas egne fremhævede tilbud inden for kategorien Boliglån:
Lånebevis
Hos Nordea kan du få et gratis lånebevis, som holder i hele 6 måneder. Med et lånebevis er du langt foran andre interesserede købere, når du skal kigge på ny bolig.
Lånebeviset giver dig et overblik over din fremtidige økonomi, når du køber ny bolig; du får en grundig idé om, hvordan din økonomi kommer til at se ud inkl. udgifter til mad, fornøjelser, rejser o. lign.
Lånebeviset kan samtidig bruges til at vise sælger, at du er forhåndsgodkendt af Nordea til at optage et boliglån og dermed købe og overtage boligen.
Nordea Prioritet Boligkøb
Når du skal købe bolig, vil du typisk finansiere 80% af købet med et realkreditlån og de næste 15% op til 95% med et banklån. Med Nordea Prioritet Boligkøb som banklån får du et samlet boliglån med en lav variabel rente.
Nordea Prioritet Boligkøb bevilges sammen med et realkreditlån gennem Nordea Kredit, og det åbner op for følgende muligheder fordele:
- Du får samme rente på dit indlån, som du har på dit udlån. Du kan spare op til din udlånsrente og dermed gøre dine renteudgifter mindre.
- Med låneoptagelse gennem Nordea Kredit og Nordea Bank får du mulighed for at låne de 95% af boligkøbet, som finansieres gennem lån, alle finansieringsomkostninger inklusive.
- Du får samme rentesats på indlån såvel som lån.
- Du kan benytte dig af muligheden for delvis afdragsfrihed i periode, hvor du kun ønsker at betale for renterne på dit lån.
Kort Rente
Har du plads i økonomien, kan du spare penge på dit lån ved at benytte dig af Kort Rente-lånet. Med Kort Rente får du et lån med en variabel rente og halvårlig rentetilpasning.
Kort Rente er for dig, som har luft i økonomien til eventuelle renteudsving, og som har lyst og råd til at løbe en højere risiko end ved et fastforrentet lån – men som samtidig kan nyde frugten af et billigere lån, når renten falder.
Med Kort Rente kan desuden selv vælge, om du ønsker at gøre brug af afdragsfrihed eller ej, hvilket giver ekstra fleksibilitet i din privatøkonomi på månedlig basis.
Nordea Bil billån
Ønsker du at købe ny eller brugt bil, har du mulighed for at ansøge om et billån hos Nordea – lånet kaldes Nordea Bil. Du har mulighed for at tilknytte et lån og en kredit til samme konto, hvormed du kun betaler renter af det beløb, som du har trukket fra kreditten. Går din konto i plus efterhånden, vil du opnå samme rente som med en Nordea Grundkonto.
Du kan vælge at få lavet et lånebevis på baggrund af din økonomi og nuværende situation. Lånebeviset giver dig et overblik over, hvor mange penge du har til rådighed til dit bilkøb. Hvis du ønsker at købe en fabriksny bil, kan du få en løbetid på 10 år, hvorimod køb af brugte biler giver mulighed for en løbetid på 10 år minus bilens nuværende alder.
Du skal være fyldt mindst 18 år og have en forsvarlig og stabil økonomi for at optage et Nordea Bil billån. Hvis du i forvejen er kunde hos Nordea Bank, kan du ansøge om dit billån direkte via Netbank.
Vær opmærksom på, at banken kræver, at du stiller sikkerhed for lånet, bl.a. ved at tegne en kaskoforsikring på din nye bil.
Forbrugslån
Har du behov for at låne penge til udgifter her og nu, eller ønsker du at købe en rejse, opdatere garderoben eller foretage forbedringer på boligen, så kan du gøre brug af et forbrugslån hos Nordea.
Du skal minimum være fyldt 18 år og have en sund og stabil økonomi for at få bevilget et forbrugslån fra banken. Dette skyldes, at Nordea bestræber sig på at tage hånd om kundernes økonomi og sikre, at denne er forsvarlig – med andre ord: Vurderer banken, at det ikke er sikkert for dig at optage et forbrugslån, vil de heller ikke placerer dig i situationen.
Afhængig af din kundepakke hos Nordea kan du få en udlånsrente på helt ned til 10,25% på dit forbrugslån, og løbetiden kan varierer fra 3 til 10 år afhængig af din situation, lånebeløbets størrelse og dine ønsker.
Med et forbrugslån bestemmer du selv, hvad du vil bruge pengene på, og pengene er således ikke møntet på at finansiere bestemte ting, ligesom vi kender det fra f.eks. boliglån og billån.
Opsparing
Hos Nordea har du som kunde mulighed for at oprette diverse opsparingskonti til forskellige formål og under forskellige vilkår. Banken tilbyder alle gængse typer opsparingskonto såsom børneopsparinger og boligopsparinger.
Herunder fokuserer vi på de 3 opsparinger, som Nordea selv har sat i fokus. Du kan læse meget mere om de øvrige typer af opsparingskonti på bankens egen hjemmeside.
- Pluskonto Fast – Pluskonto Fast Rente er en opsparing for dig, som kan undvære dine indestående midler i op til 3 år ad gangen. Du kan altid vælge at få udbetalt pengene før tid mod et dekort. Pluskonto Fast har en fast rente, som ligger på 1,00% ved valg af en 3-årig periode som Fordel+ kunde. Bemærk dog, at du får Fordel+ rente på din opsparing uanset kundepakken, hvis du opretter opsparingen via Netbank.
- Pluskonto Fri – Ønsker du en opsparingskonto med højere fleksibilitet og en variabel rente, kan du med fordel benytte dig af Nordeas Pluskonto Fri opsparingskonto. Med Pluskonto Fri får du en høj variabel rente på dit indestående beløb mellem 50.000-500.000 kroner, og alt under og over dette spænd giver dig bankens variable basisrente. Du kan til enhver tid hæve og indsætte penge på din Pluskonto Fri, men du kan kun have en konto af denne slags.
- Gevinstopsparing – Hvis du drømmer om at spille lotto uden risiko for at tabe, så er en Gevinstopsparing det helt rigtige for dig. Med denne opsparingskonto deltager du nemlig i den månedlige lodtrækning om pengepræmier, og du betaler ikke for at deltage. Du deltager med ét lod for hver 100 kr. du har stående på kontoen i den pågældende måned.
Du finder som sagt flere forskellige opsparingskonto og muligheder hos Nordea foruden de 3 ovenstående. Disse finder du flere informationer om på bankens hjemmeside.
Investeringsforeninger
Nordea Invest giver dig mulighed for at deltage i en af Danmarks største og bedste investeringsforeninger. Hvad enten du er helt ny investor eller en garvet spiller på markedet, så har Nordea Invest en masse fordele at tilbyde dig.
Når du vælger at investere gennem Nordea Invest, vil du altid kunne nyde godt af følgende fordele:
- Professionel og løbende, aktiv pleje af alle dine investeringer. Dette sikrer, at du får de størst mulige afkast, og at dine penge bliver forvaltet så sikkert som muligt og tager højde for dine ønsker og behov.
- Hurtig og nem adgang til hele verdens kapitalmarkeder. Når du er med i en investeringsforening – f.eks. hos Nordea Invest – kan du som enkeltstående privat investor få adgang til at investere i store markeder såsom Latinamerika og Fjernøsten.
- Risikospredning fra starten forøger dine chancer for at få afkast på dine investeringer. Det er lovpligtigt i Danmark for investeringsforeninger at sørge for, at risiciene ved investeringer bliver spredt så meget som muligt, forudsat at det stadig giver økonomisk afkast og mening for investoren.
Kort om investeringsforeninger:
En investeringsforening er en samling af mange mindre og mellemstore investorer (såsom dig selv), der går sammen med kapital for at kunne foretage investering i størrelsesordener, der minder om de helt store investorer på verdensplan.
Dette betyder kort og godt, at du kan vælge at investere i mange forskellige produkter, som så igen spreder sine risici ud på mange forskellige aktier og/eller obligationer.
OBS: Foruden Nordea Invest kan du også vælge at investere dine penge i beviser, værdipapirer, råvarer, hele sektorer og meget andet. Du finder al den nødvendige information om dine investeringsmuligheder hos Nordea på bankens egen hjemmeside.
Pension
Banken gør sig også bemærket som en stærk og pålidelig samarbejdspartner inden for pensionsordninger. Ligesom med bankens øvrige produkter og services, får du også her mange muligheder at vælge imellem som kunde hos Nordea.
Herunder har vi valgt at kigge nærmere på de 3 muligheder, som Nordea selv har valgt at fokusere særligt meget på:
- Aldersopsparing – Aldersopsparingen afløste i 2013 kapitalpensionen. Aldersopsparingen er for dig, som ønsker at kunne hæve store beløb til større investeringer, når du bliver ældre og går på pension. Nordea anbefaler dog, at du som udgangspunkt vælger at starte med en ratepension eller livrente, hvis du betaler topskat nu men forventer kun at betale bundskat, når du når til pensionsalderen.
- Ratepension – Ønsker du at få udbetalt et fast beløb løbende, når du når pensionsalderen, er Ratepension en god løsning for dig. Du kan indbetale op til 56.995 kroner med fradrag årligt, og pensionen bruges som en slags erstatning for din tabte arbejdsindtægt fra den dag, du går på pension.
- Livrente – Vælger du en livsvarig livrente, kan du få udbetalt ydelser løbende, når du når pensionsalderen, og ydelserne fortsætter, uanset hvor gammel du bliver. Du kan også vælge Livrente+, som giver ekstra fordele, heriblandt muligheden for at tilbagekøbe pensionen før tid mod en afgift til staten.
Vi anbefaler altid, at du søger personlig rådgivning hos Nordea, før du vælger pensionsordning. Netop pensioner er nemlig en meget individuel sag, og du bør derfor søge rådgivning hos banken, så du kan træffe et valg, der passer til lige præcis dine ønsker for fremtiden.
Forsikring
Som kunde hos Nordea kan du også vælge at tegne diverse forsikringer med fordelagtige vilkår og til fornuftige priser. Banken tilbyder nært sagt alle former for forsikringer, og du kan med fordel samle dine forsikringer samme sted som dine opsparinger og øvrige økonomiske forhold og dermed opnå de bedste vilkår. Nordea samarbejder med Tryg, hvormed du er sikret forsikringer gennem et af landets førende forsikringsselskaber.
Hos Nordea finder du følgende forsikringer, som hver især skaber tryghed og sikkerhed for dig og din familie:
- Ulykkesforsikring
- Rejseforsikring
- Hundeforsikring
- Bilforsikring
- Husforsikring
- Indboforsikring
- Dækning ved dødsfald
- Dækning ved nedsat erhvervsevne
- Gruppeliv
- Fritidshusforsikring
- Motorcykelforsikring
- Campingvognforsikring
Du finder priser, vilkår og anden nyttig information på Nordeas hjemmeside.
Kundeprogrammer
Som ny kunde i Nordea Bank kan du vælge at tilmelde dig en række forskellige kundeprogrammer. Du kan også ændre program undervejs, efterhånden som din alder eller økonomi ændrer sig.
Banken gør meget ud af at tilbyde så varierende og fleksible løsninger som muligt, så du kan finde et passende kundeprogram, der matcher din situation og dine behov fuldstændig.
Banken har hele 8 forskellige kundeprogrammer, du kan vælge imellem, og de passer hver især til forskellige økonomiske situationer og aldre. Du kan læse om samtlige 8 programmer på bankens hjemmeside.
Herunder kan du læse om de 2 programmer hos Nordea, som banken selv fokuserer mest på:
Fordel+
Som Fordel+ kunde hos Nordea kan du nyde godt af en række fordele, der giver ekstra muligheder i hverdagen, på ferier, nu og i fremtiden.
For at blive Fordel+ kunde skal du have en Grundkonto eller Forretningskonto hos Nordea, have minimum 250.000 kroner i alt i lån og opsparing, og du skal have mindst 5 produkter hos banken.
Disse produkter kan bl.a. være boliglån, netbank, pension eller opsparinger. Du finder listen over alle de gældende produkter på bankens hjemmeside.
Som Fordel+ kunde kan du blandt meget andet nyde godt af følgende fordele:
- Personlig rådgiver og direkte kontakt til denne
- Personlig rådgivning uden for bankens normale åbningstid for mere fleksibilitet
- Laveste renter på kassekreditter og lån samt mulighed for højeste kassekredit
- Højeste renter på opsparinger
- Gratis Nordea Gold Kreditkort med bonusfordele, mulighed for gratis kredit i op 40 dage samt en høj individuel forbrugsgrænse
- Specialistrådgivning om diverse økonomiske planer og udfordringer såsom bolig, pension, forsikring og investering
- Gratis pensionsberegning med henblik på dine økonomi i fremtiden
- Generelt bedre priser og billigere serviceydelser blandt bankens tilbud
Check-in (18-28 år)
Hvis du er mellem 18 og 28 år, kan du tilmelde dig Check-in kundeprogrammet hos Nordea. Dette giver dig en lang række gratis og billige produkter, og du kan roligt og forsvarligt komme i gang med din økonomi som et voksent menneske. Med tiden kan du automatisk overgå til fordelsprogrammet og opnå endnu bedre vilkår for din økonomi.
Check-in programmet er skræddersyet til at passe til de økonomiske dagligdagsbehov for unge mennesker. Du kan således nyde godt af følgende fordele som Check-in kunde:
- Check-in konto – Din Check-in konto kan fungerer som både lønkonto, opsparing eller kassekredit.
- Gratis Visa/dankort – Med et Visa/dankort får du et betalingskort, der kan bruges i både Danmark og resten af verden. Du får kortet gratis som Check-in kunde.
- Netbank – Du kan tilgå dine Netbank gratis og administrere dine konti, overføre penge og betale regninger, lægge budget og meget mere.
- Mobilbank – Som Check-in kunde kan du også bruge Mobilbank-appen, som giver dig mulighed for at tjekke saldo og overføre penge mellem dine egne konti direkte fra mobilenheder.
- Kassekredit – Du kan oprette kassekreditter uden nogle ekstra omkostninger. Dette foregår dog efter en økonomisk visitation for at sikre, at det er forsvarligt for dig at åbne en kassekredit.
Du finder ovenstående og mange flere fordele som ung Nordea-kunde med en Check-in konto inden på Nordeas egen hjemmeside.
Adresse og kontaktinformationer
Nordea Bank Danmark
Christiansbro
Strandgade 3
Postboks 850
0900 København C
Tlf: 70 33 33 33
Læs også om andre danske banker
Bank NorwegianSantander Consumer Bank
Basisbank
Nordnet
Spar Nord Bank