Lånekassen

Lån penge nu. Få et kviklån eller forbrugslån nemt og hurtigt

  • Nyheder
  • Lånetyper
    • Banklån
    • Billån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
    • Samlelån
    • Kviklån
    • Studielån
  • Låneberegnere
    • Boliglån
    • Banklån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
  • Udbydere
    • Banker
    • Realkredit
    • Pension
    • Forsikring
    • Forbrugslån
    • Kviklån
  • Privatøkonomi
    • Abonnementer
    • A-kasse
    • Betalingskort
    • Budgetskemaer
    • Forsikring
    • Pension
    • Skat
    • Valutakurser
Sti til denne side: Lånekassen / Oversigt over danske banker / Salling Bank

Salling Bank

Salling Bank så dagens lys tilbage i 1876 i Skive. Banken har desuden sine rødder i det nordvestjyske. Nærmere bestemt i Skive, Fjends og Salling, hvor banken har sit navn fra. Det betyder også, at Salling Bank er lokalt forankret og vægter lokalområdet højt. Det lokale ansvar og den lokale udvikling finder Salling Bank det naturligt at tage del i.

BEMÆRK: At Salling Bank i 2020 fusionerede med Sparekassen Vendsyssel, samt at Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank senere er fusioneret og blevet til Sparekassen Danmark. Nedenstående artikel er for den gamle Salling Bank fra før fusionen i 2020.

Salling Bank

Det kommer blandt andet til syne ved bankens aktive deltagelse i foreninger og tilskud til diverse aktiviteter i markedsområdet. I dag rådgiver Salling Bank både privatkunder, erhvervskunder og offentlige institutioner. Omdrejningspunktet er at drive en bankforretning på en traditionel og gennemskuelig måde.

Salling Bank er en bank med klare mål

Selvom Salling Bank er en traditionsfast organisation, er banken samtidig bevidst om at følge med tidens tendenser. At følge udviklingen inden for banksektoren er centralt for at kunne tilbyde de bedste og mest optimale services. Bankens vision er at være det førende og foretrækkende pengeinstitut i Skiveområdet med en radius inden for 50 kilometer. For at udleve visionen fokuserer Salling Bank på at være værdiskabende på tre måder:

  1. Banken vil skabe værdi for aktionærer.
  2. Banken vil med solid rådgivning skabe værdi for sine kunder, hvor kundens behov er i centrum.
  3. Banken bestræber sig på at være en motiverende arbejdsplads og dermed skabe værdi for alle medarbejdere.

Salling Banks idégrundlag er tæt knyttet til de tre værdier, som banken bruger som sine ledestjerner. Værdierne er nærvær, handlekraft og værdiskabelse. Uanset hvilken kundekategori du tilhører, er der garanti for en personlig og loyal vejledning. Dette er også understreget i bankens slogan: ’Sammen får vi det til at ske’.

Hvor finder du din nærmeste Salling Bank?

Salling Bank hører til i Nordvestjylland med hjemby i Skive. Siden 1876 er der sket meget med banken, den er blevet udvidet, og der er kommet flere filialer til gennem tiden. Salling Bank har siden 2014 haft fire afdelinger, som er placeret i henholdsvis Skive, Viborg, Nykøbing Mors og Vinderup. Sidstnævnte filial kom til, da Salling Bank i 2012 fusionerede med Vinderup Bank. De fire nævnte afdelinger er et resultat af, at Salling Bank i 2014 valgte at sammenlægge flere filialer for i stedet at råde over fire store afdelinger.

Formålet med sammenlægningerne var at tilbyde sine kunde full service-afdelinger. Det vil sige afdelinger, hvor du som privatkunde, erhvervskunde eller offentlig institution kan få alle former for bankservices.

Find Salling Bank-pengeautomat

Selvom vi lever i en tid, hvor betalingskort og MobilePay har overtaget, er kontanter af og til nødvendige at have i lommen. Rundt omkring i Nordvestjylland finder du derfor naturligvis flere pengeautomater. Her kan du som Salling Bank-kunde gratis hæve kontanter.

Udover at kunne indsætte og hæve danske kroner kan du også hæve euros. Skal du på ferie i et land med euro som valuta, er der således ikke nødvendigt at bestille valutaen først. Skal du til et land med en anden valuta, kan du på Salling Banks hjemmeside hurtigt bestille den ønskede valuta.

Sådan bliver du kunde i Salling Bank

Flertallet af Salling Banks kunder hører til i bankens markedsområde. Det gælder både privatkunder, erhvervskunder og offentlige institutioner. Dog har banken også kunder fordelt rundt i resten af landet, og nogle kunder holder til i udlandet. Det kan eksempelvis være kunder, der førhen har haft adresse i Viborg eller Skive, men nu er flyttet til Odense eller København. Flytning er ikke lig med bankskifte. Er en Salling Bank-kunde tilfreds, kan vedkommende uden problemer forblive kunde i banken trods flytning til en anden landsdel. Sidder du med tanken om at skifte bank og blive en del af Salling Bank? Så er det ganske enkelt:

  • Du kan starte med at booke et uforpligtende møde med en bankrådgiver i en afdeling nær dig. På mødet kan I forventningsafstemme, tale om dine behov, din økonomi og meget mere.
  • På hjemmesiden vil du blive præsenteret for en kort film. Filmen forklarer ganske enkelt, hvordan du ved at have legitimation og NemID ved hånden kan blive Salling Bank-kunde.
  • Salling Bank vil stå til rådighed, uanset hvor i verden du befinder dig. Med et Skype-opkald kan du hurtigt komme i kontakt med en rådgiver.

Skifter du til Salling Bank, skal du ikke selv sørge for at overflytte dine anliggender fra din nuværende bank. Det ordner Salling Bank for dig. Du vil desuden automatisk modtage nye kort og koder samt oplysninger om dine nye konti.

Hvorfor vælge en bank fra lokalområdet?

Der er flere fordele ved at vælge en bank med hovedsæde i dit lokalområde. Banken har en forståelse for, hvordan det lokale liv er. Det betyder også, at bankrådgiveren formentligt har kendskab til vilkårene i Skive, Nykøbing Mors eller en af de mange andre byer i markedsområdet. Er du erhvervskunde har Salling Bank også stor viden om, hvordan forretningslivet i området er. Med en Salling Bank som dit lokale pengeinstitut er du sikret følgende:

  • En personlig rådgivning, hvor loyalitet er et nøgleord.
  • Priser, der er yderst konkurrencedygtige. Er du fraflyttet Salling Banks markedsområde, kan du fortsat være sikker på at have en favorabel bankaftale. Salling Bank holder øje med alle øvrige bankers priser.
  • En bank, hvor du får en række online selvbetjeningsløsninger – herunder Salling Bank NetBank.

Privatkunde i Salling Bank

’Penge er ikke alt’ er en hyppig brugt kliché. Dette medgiver Salling Bank, men ikke desto mindre er det alligevel vigtigt at tage hånd om sin privatøkonomi. En sund privatøkonomi giver dig tryghed i hverdagen, og Salling Banks medarbejdere er eksperter i at give dig den helt rigtige rådgivning. Derudover kan du komme udfor at skulle tage stilling til en række valg og overvejelser, der har større eller mindre betydning for din økonomi. Uanset omfanget er du ligeledes garanteret en grundig vejledning hos en bankrådgiver fra Salling Bank. Som privatkunde i Salling Bank får du stillet en række services til rådighed, som du kan få et overblik over herunder. Hvis du ønsker yderligere informationer, kan du besøge Salling Banks hjemmeside under kategorien ’privat’.

Få overblik over din privatøkonomi med en Salling Bank-konto

Salling Bank tilbyder dig en kontoløsning, så det er nemmere for dig at holde styr på privatøkonomien. Her får du et overblik over, hvad du som privatkunde får:

  • Med i løsningen får du Salling Bank NetBank. I NetBanken er den letteste måde for dig at holde styr på pengestrømmene tilknyttet din privatøkonomi. Du kan desuden vælge blot at få KontoKig. Det er en løsning med færre muligheder end NetBank.
  • Direkte via din NetBank kan du tilgå din e-Boks. Alle papirer og dokumenter fra Salling Bank vil du modtage her. Så slipper du for en masse kuverter og papirnusseri.
  • Vælg mellem en række forskellige betalingskort.
  • Med servicen Geografisk Sikkerhed kan du helt selv vælge, hvor dine betalingskort kan bruges.
  • Logger du på den traditionelle Salling Bank NetBank skal du bruge en computer. Salling Bank har derfor udviklet Salling Bank MobilBank. Det er en app, du blot skal downloade til din smartphone eller tablet. Nu kan du holde styr på din økonomi, uanset hvor du befinder dig.
  • Bruger du Salling Bank NetBank eller MobilBank kan du få et overblik over dit forbrug. Når du logger ind, bliver du præsenteret for grafer over dine poster. Du kan også oprette en forbrugsagent.

Find en kontotype, der passer til dit behov

I Salling Bank er de bevidste om, at ingen privatkunder er ens. Derfor har banken sammensat kontoordninger, som imødekommer forskellige behov og aldersgrupper. Salling Bank har kontoløsninger for de helt små, så de allerede i en tidlig alder kan starte sin egen opsparing. For privatkunder i tween-alderen har Salling Bank en løsning, der på en enkel måde introducerer den unge for privatøkonomi.

Er der en konfirmand i familien, kan han eller hun få en Salling Bank konfirmandkonto. Derudover tilbyder banken en lang række andre lønkonti, som appellerer til forskellige privatøkonomier og livssituationer. Er du i tvivl om, hvilket kundeprogram der passer til dig? Så kan du prøve Salling Banks programvælger. Ved at bruge dette værktøj bliver du præsenteret for den løsning, der formenligt passer bedst til dig.

Du kan desuden læse om, hvilke fordele du kan drage nytte af ved det specifikke kundeprogram.

Spar op eller investér gennem Salling Bank

Vil du gerne begynde at spare penge op, eller vil du placere dine penge i investeringer? Salling Bank kan vejlede dig i, hvordan du får dine penge til at vokse. Vejledningen vil altid tage udgangspunkt i dine opsparings- eller investeringsønsker og dit temperament. Banken tilbyder og præsenterer således forskellige muligheder for dig.

Bliv klar til pensionsalderen med vejleding fra Salling Bank

Måske har du mange år på arbejdsmarkedet endnu, eller måske er der ikke længe til din fratrædelse. Uanset din livssituation giver Salling Bank dig en håndsrækning i forhold til at forberede din pensionisttilværelse. Det gælder alt lige fra pensionstjek og den rette pensionsopsparing for dig til rådgivning i nedsparing.

Bliv forsikret gennem Salling Bank

Forsikringer er helt essentielle for dig og din familie. Er du ikke forsikret ved uheld og skader, kan privatøkonomien brase sammen. Salling Bank gør en dyd ud af at sikre sine privatkunder tryghed. Banken samarbejder med forsikringsfirmaer. I samarbejde med banken kan forsikringsselskabet tilbyde dig den helt rette løsning for dig og din familie. Vælger du en af Salling Banks samarbejdspartnere kan du få en favorabel pris på tegningen af din forsikring. Samarbejdet mellem banken og forsikringsselskabet er din garanti for, at din forsikring matcher din økonomi, dine værdier og dit liv generelt.

Salling Bank hjælper dig med at blive boligejer

Er det tid til at investere i din første bolig? Eller ønsker du og familien at nyde tilværelsen et andet sted i landet? Så kan du gennem Salling Bank optage et lån til din drømmebolig. Ligesom ingen familier er identiske, er ingen boliger ens. Alt efter om det er en bolig, en lejlighed eller et sommerhus, er der tale om forskellige finansieringsgrundlag og -regler. Værdiskabelse er en væsentlig del af Salling Banks vision. Derfor har banken sammensat flere typer boliglån netop for at kunne skabe værdi for dig og dit familieliv.

Hjælp til at udnytte din boligs muligheder

Det er ikke kun finansiering af dine nye bolig, Salling Bank kan hjælpe dig med. Banken vejleder dig også gerne i, hvordan du drager mest nytte af din bolig. Med BoligTjek giver Salling Bank dig et overblik over din boligs potentialer. Det gælder i forhold til forbedringer og renovation af boligen og investeringer. Salling Bank kan også hjælpe dig med at få økonomisk råderum til at bo på din nuværende og trygge base, mens du udlever andre af dine drømme. Skulle din livssituation ændre sig, vejleder din bankrådgiver dig også i fortsat at have en sund privatøkonomi.

Fornuftige låneløsninger til privatkunder i Salling Bank

Det er de færreste mennesker, der går gennem livet uden at optage nogen former for lån. Som nævnt, kan du gennem Salling Bank få hjælp til at finansiere køb af en ny bolig. Derudover kan du optage andre former for lån. Skal bilen skiftes ud? Vil du indfri dit ønske om at have din egen båd? Eller har du behov for ekstra penge på kontoen til dit månedlige forbrug?

Ved at kontakte din personlige rådgiver kan du få en låneløsning, der passer til dit behov. Forhør en medarbejder om Salling Bank Billån eller et af Salling Banks forbrugslån. Fælles for alle lånetyper er, at du er i de tryggeste hænder. Loyalitet og sund økonomi er grundsten i alle bankens låneprogrammer.

Bliv erhvervskunde i Salling Bank

Som erhvervsdrivende afhænger din succes også af, at der er orden i økonomien. Salling Bank tilbyder sine erhvervskunder forskellige services for at holde din forretning sund. Banken har særligt specialiseret sig i at rådgive mellemstore og små virksomheder. Det grundlæggende i Salling Banks rådgivning af erhvervsdrivende er den jyske fornuft. Du kan vælge at få en erhvervskonto. Til din erhvervskonto er der tilknyttet flere services, der gør driften af virksomheden mere overskuelig. Disse services får du et overblik over herunder:

  • Du får en Nemkonto.
  • Du får et betalingskort.
  • Du får som minimum KontoKig og InfoService. Du kan også vælge at få Salling Bank NetBank særligt til erhvervsdrivende. NetBank giver dig endnu flere muligheder sammenlignet med KontoKig.
  • Til din NetBank kan du tegne en NetBankforsikring. På den måde er du sikret i tilfælde af digitale indbrud i din NetBank.
  • Du kan selv administrere, hvilke medarbejdere der kan tilgå virksomhedens NetBank.
  • Gennem en af Salling Banks samarbejdspartnere kan du få en betalingsløsning. Løsningen medfører, at du kan samle alle betalinger. Det gælder både, hvis du har en fysisk butik eller en webshop – eller begge dele. Nemmere bliver det ikke at samle dine betalinger.
  • Salling Bank hjælper dig med at varetage bankoverførsler til og fra udlandet.

Hvilke andre services tilbyder Salling Bank erhvervskunder?

Derudover kan du foretage tilvalg, som gør dit arbejde med og overvågning af virksomhedens pengestrømme lettere og mere sikkert. Disse services kan også højne services over for dine kunder:

  • Du kan tilmelde dig en MobilePay-erhvervsaftale. Det giver dine kunder muligheder for at betale i din forretning direkte med deres smartphone. Du kan desuden læse mere om en erhvervsaftale.
  • Du kan integrere FI-kort (Fælles Indbetalingsstystem)
  • Du har mulighed for at foretage erhvervsindbetalinger både i og uden for din nærmeste bankfilials åbningstider.

Få erhvervsforsikringer gennem Salling Bank

I en virksomhed er forsikringer yderst vigtige. Ulykker og personskader kan være en bekostelig affære, hvis ikke du har en forsikring. Det gælder i forhold til sikring af dine medarbejdere og dig selv. Men det gælder også i tilfældet af indbrud, eller hvis virksomheden udsættes for IT-kriminalitet. Hvilke forsikringer der er relevante for dig, afhænger naturligvis af virksomhedstypen og branchen.

For at kunne imødekomme virksomhedens behov og give en komplet løsning samarbejder Salling Bank med flere forsikringsselskaber. Du får vejledning i, hvilke forsikringer du som minimum bør have. Derudover kommer din rådgiver også gerne med inputs til, hvilke forsikringer der også kan have relevans for virksomheden.

Få hjælp til at fordele virksomhedens risiko

Er du erhvervsdrivende, er du måske bekendt med fordele i at sprede risici. Det kan være i form af aktieinvesteringer. Hos Salling Bank er de specialiser og engagerede i at rådgive sine erhvervskunder i at investere. Når erhvervsvirksomheder skal investere og foretage en risikospredning, er virksomhedens risikovillighed og individuelle behov alfa og omega. Ved at få investeringsrådgivning fra Salling Bank er du garanteret en omhyggeligt udarbejdet investeringsstrategi. Din sikkerhed ligger også i, at Salling Bank har indgået et samarbejde med Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter.

Kom med i Salling Banks ErhvervsNetværk

Der kan være mange fordele forbundet med at indgå i et netværk. Et netværk kan give dig nye inputs, som kan udvikle din virksomhed. Omvendt kan du også medvirke til at inspirere andre erhvervsdrivende gennem videndeling. Salling Banks idégrundlag kredser om værdiskabelse. Netop erhvervsnetværk anser Salling Bank som værdiskabende, og banken har etableret sit eget netværk for sine erhvervskunder med navnet Salling Bank ErhvervsNetværk. I netværket får du rig mulighed for at stifte bekendtskab med andre brancher, danne relationer og måske få nye samarbejdspartnere. Møderne kan foregå som morgenmøder, aftenmøder, foredrag eller sociale arrangementer. Du betaler årligt et kontingent for at være med i et spændende netværk med andre engagerede erhvervsfolk.

Aktionær i Salling Bank

Salling Bank har omtrent 9.000 aktionærer. Flertallet af bankens medejere er privatkunder, som stammer fra lokalområdet eller har en tilknytning til Skive-egnen. Banken tilbyder sine aktionærer flere fordele. Er du aktionær i Salling Bank, bliver du noteret ved navn. Herved får du stemmeret til generalforsamlingen. Har du mindst 10 aktier i banken, får du desuden følgende fordele:

  • En aktionærkonto med en højere rente, hvis du er privatkunde
  • Et MasterCard Standard Debit uden at skulle betale et årligt gebyr
  • Veksling til udenlandske valuta helt gratis.

Salling Bank værner om lokalområdet og nærmiljøet, og derfor er banken yderst interesseret i at give sine private og lokale kunder indflydelse på bankens virke. Salling Bank er overbeviste om, at det er vejen til en stabil og fortsat vækst i nærmiljøet. Salling Bank vil være et synonym for ansvar og loyalitet. Du kan både købe Salling Bank-aktier, hvis du er kunde eller ikke er kunde:

  • Som nuværende kunde skal du blot tage kontakt til bankrådgiver.
  • Vil du være aktionær, men er du ikke kunde, kan du kontakte en medarbejder i den nærmeste filial. Du vil nu få oplyst dine muligheder i forhold til at købe aktier.

Salling Banks betalingsløsninger til privat- og erhvervskunder

Alle Salling Banks kunder har mulighed for at vælge mellem et hav af betalingskort. Betalingskortene bruges til stort set det samme; at gennemføre transaktioner. Alligevel er der forskelle på betalingskortene. Valg af betalingskort afhænger desuden af din alder, din kontotype, og om du er privat- eller erhvervskunde.

For at gøre det mere overskueligt for dig at vælge det optimale betalingskort, har Salling Bank værktøjet Kortvælger. Her skal du blot markere din alder, eller om du er erhvervskunde. Du bliver nu præsenteret for dine muligheder. Foruden betalingskort tilbyder Salling Bank også følgende:

  • Priority Pass, som giver dig adgang til loungeområder i blandt andet Billund, København og Aalborg. Sammenlagt får du adgang til over 700 loungeområder fordelt rundt i verden.
  • Tilknyt dit Dankort eller VISA-Dankort My Wallet. Ved at downloade app’en til din smartphone, kan du bruge kontaktløs betaling.
  • Betal sikkert og nemt i webshops, i apps eller i fysiske butikker ved at koble dit betalingskort til Apple Pay.

Salling Bank støtter lokalsamfundet

Med målet om at blive den førende bank i det nære markedsområde indgår Salling Bank i en del initiativer der fremmer lokale aktiviteter. Det gælder både sportsaktiviteter, foreninger samt kulturbegivenheder og -arv. Salling Bank har et stort ønske om at udvikle livet i det lokale område, som stemmer overens med bankens værdi om at skabe nærvær.

Desuden mærker banken en gensidig glæde ved at støtte lokale foreninger. På den ene side får foreningen et tilskud til at komme tættere på sine mål og opnå succes. På den anden side mærker både Salling Bank som organisation og Salling Bank-medarbejderne en vis form for anerkendelse. Herunder får du et overblik over, hvordan Salling Bank gør sig bemærket i lokalsamfundet.

Årsmotiver fra lokalområdet

Salling Bank er yderst bevidst om, at Nordvestjylland gemmer på nogle vaskeægte naturperler og enestående bygninger. Alt sammen noget som Salling Bank ønsker at hylde og fremhæve. Gennem en årrække har banken derfor fremstillet et særligt årsmotiv fra egnsområdet. Årsmotiverne laves i to størrelser, som du kan downloade direkte fra din computer. Motiverne tæller blandt andet Roslev Mølle, Ved Lyby Strand og Jelse Odde.

Salling Banks sponsorater

I Nordvestjylland findes en lang række aktiviteter tillknyttet idræts- og kulturlivet samt ungdomslivet. For at disse tilbud fortsat kan blive med at udvikle sig og være attraktive for lokalbefolkningen indgår Salling Bank gerne samarbejdsaftaler, hvor banken yder et sponsorbidrag. Samarbejde og relation er for væsentlige parametre for Salling Bank. Derfor er der tale om samarbejder, hvor der løftes i flok. I udgangspunktet indgår Salling Bank sponsoraftaler med sine kunder.

Køb Salling Bank-billetter til spændende arrangementer

Som kunde i Salling Bank har du mulighed for at købe billetter til spændende kulturarrangementer. Salling Bank gør sit bedste for at fremme de lokale kulturaktiviteter. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at arrangementerne foregår i Salling Banks markedsområde. Arrangementerne kan være teaterforestillinger, koncerter, musicals og andre former for underholdning.

Få en foreningskonto i Salling Bank

Salling Bank lægger ikke skjul på, at de vil bidrage til at udvikle og støtte lokalområdet og dets foreninger. Det gælder ikke kun i forhold til at sponsoraftaler og at hylde det smukke landskab i Nordvestjylland. Gennem Salling Bank kan din forening få en fordelagtig bankaftale. Salling Bank tilbyder en kontotype særligt til foreninger. Med en foreningskonto hos Salling Bank kan kassereren nemt og overskueligt holde styr på alle pengestrømme. Derudover bliver kontoen tilknyttet selvbetjeningsløsninger såsom:

  • NemKonto
  • BetalingsService
  • Betalingskort
  • Salling Bank NetBank
  • Salling Bank InfoService.

Salling Bank nyheder

Salling Bank vil gerne dele historier fra hverdagen, interessante arrangementer og meget andet med sine kunder. Nyheder fra Salling Bank omfatter dog også historier fra den finansielle verden. Er du interesseret i rentens udvikling, årsresultater og ansættelse af nye medarbejdere og erhvervsfolk, kan du følge med i Salling Banks nyhedsoversigt. Ligger du selv inde med en nyhedshistorie eller en god idé til en historie fra lokalområdet, som kan have interesse for Salling Bank? Så kan du sende en mail til banken med dit tip.

Adresse og kontaktinformationer

Salling Bank
Frederiksgade 6
7800 Skive

BEMÆRK: At Salling Bank i 2020 fusionerede med Sparekassen Vendsyssel, samt at Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank senere er fusioneret og blevet til Sparekassen Danmark. Ovenstående artikel er for den gamle Salling Bank fra før fusionen i 2020.

Salling Bank

 

Læs også om andre danske banker

Bank Norwegian
Santander Consumer Bank
Basisbank
Nordnet
Spar Nord Bank
  • Begrebsforklaringer
  • Sociale ydelser
  • Om Lånekassen
  • CSR
  • Presse
  • Finanstilsynet

Copyright © · Lånekassen, Østre Alle 6, Business Park Nord, 9530 Støvring     -     YouTube, LinkedIN, Facebook, Twitter        Lånekassen er et CO2 neutralt website
CVR: 29 53 76 66     Tlf.: 78 76 26 28    [email protected]    Kontakt    Cookiepolitik    Persondatapolitik    Betingelser
Lånekassen er et kommercielt site. Vi kan modtage provision ved henvisning til eksterne udbydere.