Lånekassen

Lån penge nu. Få et kviklån eller forbrugslån nemt og hurtigt

  • Nyheder
  • Lånetyper
    • Banklån
    • Billån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
    • Samlelån
    • Kviklån
    • Studielån
  • Låneberegnere
    • Boliglån
    • Banklån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
  • Udbydere
    • Banker
    • Realkredit
    • Pension
    • Forsikring
    • Forbrugslån
    • Kviklån
  • Privatøkonomi
    • Abonnementer
    • A-kasse
    • Betalingskort
    • Budgetskemaer
    • Forsikring
    • Pension
    • Skat
    • Valutakurser
Sti til denne side: Lånekassen / Oversigt over danske banker / Sydbank

Sydbank

Sydbank  er Danmarks fjerdestørste bank på trods af sin tilknytning til den sønderjyske region og sit hovedsæde i Aabenraa. Banken blev til i 1970 ved en fusion af de fire banker Graasten Bank, Tønder Landmandsbank, Folkebanken for Als og Sundeved, samt Den Nordslesviske Folkebank. Lige siden har Sydbank haft en stærk vækst og har overtaget en del andre banker og bankforretninger: Århus Bank i 1983, Fynske Bank i 1984, 6 Juli Banken i 1987,  Fællesbanken i 1988, Sparekassen Sønderjylland i 1990, Varde Bank  og Aktivbanken i 1994, Egnsbank Fyn i 2002 og Bank Trelleborg i 2008. Som det ses har Sydbank en meget aggressiv vækststrategi.

Sydbank er Danmarks fjerdestørste bank
Sydbank er Danmarks fjerdestørste bank

Sydbank har i dag 116 filialer rundt om i hele Danmark og er langt fra længere en regional bank. Banken beskæftiger ca. 2.600 medarbejdere.

Sydbank

Adresse:

Sydbank A/S
Peberlyk 4
6200 Aabenraa
CVR-nr. 12626509

Kundeservice:

Mandag – torsdag 8 – 20
Fredag 8 – 18
Søndag 11 – 15

Tlf.: 70 10 78 79
email: [email protected]
Hjemmeside: sydbank.dk

Hvad tilbyder Sydbank?

Som en af landets absolut største banker og sparekasser tilbyder Sydbank en bred vifte af produkter og services. Som kunde eller fordelskunde finder du alt fra digitale redskaber og konti til den daglige økonomi, over til udvalg af opsparing, lån, pension og meget mere.

I de følgende afsnit dækker vi de overordnede tilbud og muligheder, som du finder hos Sydbank. Vi kommer både rundt om den daglige økonomi, lån og kreditter, hvor efter vi bevæger os mod bolig og boliglån for afslutningsvis at zoome ind på fordelsprogrammer og digitale værktøjer til selvbetjening.

Hvis du ønsker at dykke endnu dybere ned i et eller flere af punkterne, så finder du mere udtømmende information på Sydbanks egen hjemmeside.

Daglig økonomi

I den daglige, ugentlige og månedlige økonomi har vi danskere brug for en række værktøjer, som gør hverdagen lidt nemmere. Hos Sydbank finder du derfor et dækkende udvalg inden for netop budget- og lønkonti, betalingskort, rejseforsikringer og valutaveksling.

Du har også mulighed for at gøre brug af Sydbanks online værktøjer, herunder budgetsystemet i deres NetBank, oversigt over dit forbrug via MobilBank, BeskedService med gratis sms’er om aktiviteter på dine konti o. lign.

Hvad angår diverse konti finder du hhv. privatkonto, budgetkonto og basiskonto. Du kan læse mere om hver enkelt kontotype herunder:

  • Privatkonto – Privatkontoen er Sydbanks tilbud om en lønkonto. Kontoen kan dog også bruges til at betale både løse og faste regninger. Du har mulighed for at få tilknyttet et gratis kredit- eller debitkort, og derudover kan der tilknyttes en udvidet kassekredit til kontoen, hvis det bliver nødvendigt.
  • Budgetkonto – Ønsker du at adskille de faste månedlige regninger og overførsler fra din lønkonto, kan du vælge at supplere med en budgetkonto. Med budgetkontoen kan du fast få overført de nødvendige penge fra din lønkonto til din budgetkonto, hvorefter regningerne automatisk bliver betalt. Der er også mulighed for at tilknytte en kassekredit til budgetkontoen.
  • Basiskonto – Plus – Med en Basiskonto – Plus får du gratis NetBank, gratis Dankort samt gebyrfri hævninger i samtlige Sydbanks hæveautomater. Basiskontoen er tiltænkt dig, som har en månedlig økonomi på under 50.000 kroner, men som stadig ønsker at oprette faste overførsler, benytte dig af Swipp o. lign.

Foruden diverse konti finder du også et bredt udvalg af kredit- og debitkort, så du har mulighed for at vælge et eller flere kort, der passer til dine behov.

Du finder både kort uden rejseforsikring og med rejseforsikring, med og uden saldokontrol samt forskellige muligheder for rentefri kredit. Du kan læse mere om de 5 kort herunder:

  • MasterCard kreditkort – Med et Sydbank MasterCard kreditkort får du et betalingskort med op til 45 dages rentefri kredit. Kortet giver mulighed for at tilknytte en af flere forskellige rejseforsikringer på flere forskellige niveauer. Derudover giver MasterCard kreditkortet forsikring med udvidet reklamationsret på bl.a. hårde hvidevarer og elektronik. Med det klassiske MasterCard kan du også vælge et få et opgraderet kort – fx et Platinum MasterCard kreditkort, som giver dig op til 40.000 kroners rentefri kredit.
  • MasterCard Debit – MasterCard Debit er et debitkort, hvor du ikke kan bruge eller hæve flere penge, end der står på kontoen. Du kan dermed ikke gå i minus, hvilket kan være en fordel, hvis du ønsker at holde en stram økonomi uden overtræk. MasterCard er et kort, du kan bruge i stort set hele verden, og debitkortet kommer også med mulighed for at tilknyttet rejseforsikring.
  • MasterCard Debit for unge – MasterCard Debit for unge er et debitkort med saldokontrol til unge mellem 13-29 år. Kortet kan også suppleres med en rejseforsikring, og det kan desuden anvendes verden over. Med et MasterCard Debit for unge får du eller dit barn et betalingskort, som der ikke kan laves overtræk på, hvilket giver en større tryghed og sikkerhed.
  • Visa/Dankort – Et Visa/Dankort er et kreditkort, som egner sig godt til dig, der både ønsker at handle og hæve nationalt, internationalt og på nettet. Med et Visa/Dankort kan du betale og hæve alle steder i udlandet og herhjemme, som skilter med enten Dankort eller Visa. Du har endvidere mulighed for at få lavet et personligt og unikt design til kortet. Beløbsgrænsen for hævninger pr. 30 løbende dage med et Visa/Dankort er 25.000 kroner, hvormed det kan være en fordel at supplere med et andet betalingskort, når du rejser internationalt.
  • Dankort – Dankortet er det klassiske betalingskort herhjemme, hvor du har mulighed for at handle gebyrfrit på nettet og i fysiske butikker. Kortet er gratis at have, og du betaler således kun et gebyr, hvis du vælger at hæve penge i andre hæveautomater end Sydbanks egne. Vær opmærksom på, at hvis du ønsker at handle eller hæve i udlandet, kan du ikke bruge Dankortet, hvormed du bør supplere med et af de ovenstående internationale kort.

Du har mulighed for at tilknytte rejseforsikringer til dit MasterCard, hvormed du kan vælge mellem forskellige forsikringer, der passer til forskellige behov og rejser. Du kan læse mere om forsikringerne på bankens egen hjemmeside, hvor du finder sammenligningsværktøjer til formålet.

Børn 0-17 år

Sydbank tilbyder en række små og store opsparingskonti til børn og unge mellem 0-17 år. Du eller dit barn har bl.a. mulighed for at vælge mellem specielle konti tilegnet bestemte aldersgrupper samt en klassisk børneopsparing. Bedsteforældre har mulighed for at oprette en børnebørnskonto, som man kan sætte penge ind på løbende.

Herunder kan du læse mere om de aldersspecifikke konti:

  • Rasmus Klump Konto (0-6 år) – Med en Rasmus Klump Konto for de mindste, har du eller dit barn mulighed for at indsætte et ubegrænset beløb årligt, som kan trække renter på 0,25% – renten tilskrives årligt d. 31 december og er variabel. Med til Rasmus Klump Kontoen følger også en Rasmus Klump sparebamse, som barnet kan spare kontanter op i, før de indsættes på kontoen.
  • Skolekonto (7-12 år) – Når barnet er fyldt 7 år, har du mulighed for at oprette en skolekonto eller omdanne Rasmus Klump kontoen til en skolekonto. Skolekontoens vilkår er magen til vilkårene for Rasmus Klump kontoen – det samme gælder for renten.
  • Startjobkonto (13-17 år) – For børn og unge mellem 13-17 år kan der oprettes en Startjobkonto. Startjobkontoen har samme vilkår som de 2 ovenstående konti. Der kan vælges at tilknyttes et gratis MasterCard debitkort til kontoen, som barnet eller den unge kan bruge til at betale i butikker og hæve penge fra. Der er saldokontrol på kortet, så der ikke kan foretages overtræk.

Foruden de 3 ovenstående konti tilbyder Sydbank yderligere 3 forskellige opsparingskonti, hhv. en børneopsparing, en børnebørnskonto og en klassekonto.

Du kan læse mere om de 3 opsparingskonti herunder:

  • Børneopsparing – Forældre, værge, bedsteforældre og oldeforældre ar mulighed for at oprette en børneopsparing for børn i alderen 0-14 år. Børneopsparingen skal oprettes senest det år, barnet fylder 14 år, og opsparingen samt renter skal hæves senest det år, hvor barnet fylder 21 år. Der kan indsættes op til 3.000 kroner op opsparingen årligt, og renterne er skattefrie.
  • Børnebørnskonto – Foruden den almindelige børneopsparing kan du også oprette en børnebørnskonto til dit barn eller barnebarn. Der kan maksimalt indbetales 12.000 kroner på kontoen årligt, og renten er den samme som ved den almindelige børneopsparing. Kontoen skal oprettes senest det år, hvor det pågældende barn eller barnebarn fylder 18 år.
  • Klassekonto – En klassekonto kan oprettes for en skoleklasse, og der er ikke nogen øvre grænse for indskudt beløb årligt. Pengene er ikke bundet og kan til enhver tid hæves af en fuldmægtig. Kontoen kommer med et MasterCard debitkort, som skal bruges ved hævninger.

Alle 3 konti har en variabel nominel rente, som tilskrives hvert år d. 31. december.

Unge 18-29 år

Er du mellem 18-29 år tilbyder Sydbank en speciel konto med tilhørende services, som hedder Sydbank 18/29. Med Sydbank 18/29 får du bl.a. hjælp til din økonomi, konti, digitale services o. lign.

Herunder kan du læse kort og præcist om hver enkel del af Sydbank 18/29:

  • Konti – Sydbank 18/29 giver dig mulighed for at oprette 3 forskellige konto, hhv. en 18/29 konto der fungerer som din primære lønkonto, en budgetkonto til faste betalinger af regninger m.v., samt en opsparingskonto. Du kan vælge mellem en almindelig opsparingskonto og en højrentekonto – sidstnævnte kræver et minimumsindskud på 25.000 kroner.
  • Gratis betalingskort – Som ung kunde med Sydbank 18/29 fordelsprogrammet kan du også vælge at få et gratis betalingskort. Du kan vælge mellem et Visa/Dankort og et MasterCard Ung Debit, så du kan handle både herhjemme og i udlandet. MasterCard Ung Debit har saldokontrol, så du ikke kan gå i minus.
  • Lån og kassekredit – Sydbank 18/29 byder også på muligheden for at oprette en kassekredit på 25.000 kroner eller optagelse af lån på 25.000 kroner. Begge løsninger oprettes uden stiftelsesgebyrer, og pengene kan frit bruges på fx indskud til lejlighed, computer til studiet o. lign.
  • Rådgivning – Du får tilknyttet en personlig rådgiver, som kan hjælpe dig med at planlægge din økonomi og give dig overblik. Du kan også få hjælp til at lægge et budget over dine indtægter og udgifter, så du har bedre styr på den månedlige og daglige økonomi.
  • Digitale services – Du får adgang til NetBank, hvorfra du kan se og administrere dine konti, betale regninger, lægge budget m.v. Derudover kan du hente MobilBank og Swipp ned på din tablet eller telefon, hvorfra du kan overføre penge, modtage penge, holde øje med dine konti og betale regninger.

Foruden de mere eller mindre standard tilbud, som du får i 18/29 fordelskundepakken, så kan du også gøre brug af en række ekstra muligheder. Dem kan du læse mere om lige herunder:

  • Beskedservice – Med Beskedservice kan du tjekke din saldo direkte via sms. Du kan også modtage beskeder, når der trækkes eller indsættes penge på dine konti.
  • Billig rejseforsikring – Sydbank 18/29 giver dig muligheden for at tegne en billige rejseforsikring tilknyttet dit MasterCard Ung Debit. Forsikringen dækker bl.a. mistet bagage, flyforsinkelse, aflysning af rejser og festivaler grundet sygdom o. lign.
  • Rabat på forsikring – Du kan få op til 22% rabat på både indboforsikring og ansvarsforsikring gennem Topdanmarks ”Hjemforsikring Ung”, som Sydbank har lavet et samarbejde omkring.
  • Valuta og hævning – Du kan gratis hæve penge i alle hæveautomater i Danmark. Du kan tilmed hæve penge gratis i andre bankers hæveautomater end Sydbanks egne. Du har også mulighed for at veksle til udenlandsk valuta ganske gratis.

Lån

Som kunde i Sydbank har du også mulighed for at optage en bred vifte af lån og kreditter, når du har brug for at få lidt luft i økonomien eller ønsker at investere i fx bolig eller bil.

Du kan læse mere dybdegående informationer om priser og øvrige vilkår på bankens egen hjemmeside. Herunder kan du dog danne dig et godt overblik over de enkelte tilbud på lån og kreditter:

  • Boliglån – Sydbank tilbyder forskellige lån, der kan bruges til køb eller renovering af bolig. Du finder både Sydbank Prioritetslån, Sydbank Bolig, Realkreditlån, Andelsboliglån samt Afdragsfrit lån. Din personlige bankrådgiver og Sydbanks boligeksperter hjælper dig med at vælge det rette lån, som passer til dine ønsker, din økonomi og din risikovillighed.
  • Billån – Ønsker du at købe bil eller motorcykel, tilbyder Sydbank et lån dertil. Jo højere udbetaling, du selv kan lægge, desto lavere bliver renten, hvormed dit lån samlet set bliver billigere. Ønsker du at købe eller sælge en brugt bil eller brugt motorcykel, kan Sydbank også tilbyde at rådgive dig, så du ikke risikere at købe en brugt bil med restgæld. Sydbanks billån blev desuden kåret som det bedste blandt de danske almindelige banker i Forbrugerrådets 2014-billånstest.
  • Forbrugslån – Sydbank tilbyder også forbrugslån, som du selv kan råde over. Det betyder, at du kan bruge pengene til en rejse, nye møbler, en ny computer eller hvad end du står og mangler. Du kan dog også bruge pengene på at få betalt andre regninger og dyrere små lån tilbage, hvis økonomien strammer.
  • Kassekredit – Du kan oprette en kassekredit på x-antal kroner, hvoraf du kun betaler renter, når du bruger kreditten, og din konto står i minus. Alternativt kan du bestille et Sydbank MasterCard, som giver dig muligheden for at benytte dig af en rentefri kredit på hhv. 30.000 eller 40.000 kroner. Rentefriheden varer i op til 45 dage.

Ønsker du at læse mere om mulighederne inden for boliglån eller de øvrige låntyper, anbefaler vi, at du klikker dig ind på Sydbanks egen hjemmeside og finder de mere detaljerede beskrivelser. På hjemmesiden finder du også kontaktinformationer, så du kan kontakte din bankrådgiver, aftale møde og drøfte dine muligheder yderligere.

Opsparing

Sydbank tilbyder 5 standardopsparinger, du kan vælge at gøre brug af. Hver konto passer til forskellige behov og forskellige økonomier, og derudover har du mulighed for at oprette andre former for opsparinger såsom børne- og pensionsopsparinger.

De 5 standardopsparinger er som følger:

  • Højrentekonto – En højrentekonto egner sig til dig, som har en opsparing på 50.000 kroner eller derover, og som samtidig gerne vil kunne hæve penge fra kontoen, når du har lyst eller brug for det. Renten er fast og fastsættes hvert halve år.
  • Halvårskonto – En halvårskonto er en opsparingskonto, hvorfra du kan hæve penge ud én gang hvert halve år uden at betale gebyr på 25 kroner. Renten på halvårskontoen er variabel og tilskrives hvert år den. 31. december.
  • Opsparingskonto – Med en opsparingskonto kan du indsætte alt det du vil, og du kan hæve op til 6 gange årligt uden at betale ekstra gebyr på 5 kroner. Renten er variabel og tilskrives hvert år den 31. december.
  • Millionærkonto – En millionærkonto er ikke en opsparingskonto kun tilegnet millionærer, som navnet ellers kunne antyde. Det er derimod en konto for dig, som ønsker at spare penge op og samtidig deltage i lodtrækningen om mere end 1.000 gevinster hver måned. Du kan indsætte fra 100 kroner og opefter, og dine vinderchancer forøges i takt med saldoen på din konto.
  • Etableringskonto – Hvis du overvejer at starte selvstændig virksomhed, kan du oprette en etableringskonto. Du kan indskyde mellem 5.000 kroner og op til 60% af dine nettolønindtægt årligt. Du kan dog senest indbetale penge på kontoen til og med indkomståret efter det indkomstår, du når folkepensionsalderen.

Foruden de 5 ovenstående opsparingskonti kan du også få en Aktionærkonto. Dette kræver dog, at du har mindst 5 Sydbank-aktier. Du kan læse mere om fordelene ved en Aktionærkonto på Sydbanks egen hjemmeside.

Pension

Du har mulighed for at oprette 3 forskellige pensionsopsparinger gennem Sydbank i samarbejde med Topdanmark, hhv. en aldersopsparing, en ratepension og en livsvarig livrente. Det er ikke længere muligt at oprette en kapitalpension.

Du kan læse mere om de 3 pensionsopsparinger herunder:

  • Aldersopsparing – Du kan selv indbetale til din aldersopsparing, eller du kan få din arbejdsgiver til at stå for indbetalingerne. Du har ikke skattefradrag for indbetalingerne, men til gengæld er udbetalingerne skattefrie. Du vælger selv, om du ønsker at få udbetalt pengene løbende eller på én gang. I 2016 kan du maksimalt indbetale 28.900 kroner til din aldersopsparing. Ønsker du at indbetale mere end det tilladte beløb, kan du med fordel supplere med en af de 2 pensionsopsparinger herunder.
  • Ratepension – En ratepension er en pensionsopsparing, som du kan få udbetalt i rater fordelt ud over 10-25 år fra det år, du har ret til at få pengene udbetalt. Du kan få dine penge udbetalt, fra du fylder 60 år, hvis opsparingen er oprettet før 2007. Er din opsparing oprettet efter 2007, kan du først få pengene udbetalt, fra du rammer folkepensionsalderen. I 2016 kan du indbetale op til 52.400 kroner årligt, og de indskudte penge er fradragsberettigede. Til gengæld betaler du almindelig personskat af pengene, når de bliver udbetalt.
  • Livsvarig livrente – En livsvarig livrente er en pensionsopsparing, som du får udbetalt fra den dag, du går på pension og resten af livet. Du kan indbetale lige så meget du vil på en livsvarig livrente, og pengene er fradragsberettigede. Du kan dog kun hæve pengene ud før pensionsalderen, hvis du betaler en afgift på 60% af beløbet til staten. Udbetalingen af pengene beskattes som almindelig personskat.

Sydbank tilbyder deres kunder personlig pensionsrådgivning. Under mødet får du tjekket både pensionsopsparinger og forsikringer med udgangspunkt Sydbanks Tryghedsanalyse.

Forsikring

Sydbank tilbyder en håndfuld forsikringer i samarbejde med Topdanmark. Som kunde i Sydbank har du mulighed for at få gratis vejledning og rådgivning i valg af forsikring, så du er sikker på at få de forsikringer, der passer til dit liv og dine behov.

Du kan vælge blandt 7 forskellige forsikringsordninger, som du kan læse mere om herunder. Har du behov for at dykke dybere ned i detaljerne omkring en eller flere af valgmulighederne, finder du flere informationer på Sydbanks egen hjemmeside. På hjemmesiden kan du også booke et møde med en personlig rådgiver, så du får skræddersyet hjælp til at vælge den eller de rette forsikringer.

  • Forsikring ved kritisk sygdom – Du har mulighed for at tegne en forsikring, som dækker i tilfælde af, at du bliver diagnosticeret med en kritisk sygdom. Du finder listen over de konkrete sygdomme, der er dækket under forsikringen, på Sydbanks hjemmeside. Udbetalingen af forsikringen er både afgifts- og skattefri, og du kan bl.a. bruge pengene på at købe din ægtefælle fri fra arbejde, betale for privat behandling o. lign.
  • Gruppeinvaliderente – I forlængelse af din pensionsordning har du mulighed for at tegne en gruppeinvaliderente, som dækker i tilfælde af tabt arbejdsevne. Du skal have tabt 2/3 af din arbejdsevne for at få udbetalt forsikringssummen – dog kan du få udbetalt halvdelen af summen ved tab af ½-2/3 af din arbejdsevne. Forsikringssum og -præmie afhænger bl.a. af risikoniveauet ved det arbejde, du udfører til daglig.
  • Tab af erhvervsevneforsikring – Med en forsikring mod tab af erhvervsevne forstås, at du skal miste 2/3 eller ½-2/3 af din erhvervsevne. Ved førstnævnte får du præmiefritagelse samt fuld forsikringsdækning udbetalt, og ved sidstnævnte får du halv dækning. Du kan tegne forsikring med årlig ydelse på under 50.000 kroner uanset lønindtægt og civilstand, mens disse 2 faktorer spiller ind, hvis du vil tegne forsikring med en årlig ydelse på 50.000 kroner og derover.
  • Gruppelivsforsikring – En gruppelivsforsikring dækker i tilfælde af dødsfald. Dør du før du fylder 52 år, vil dine efterladte få udbetalt fuld dækning, mens dækningen falder 10% hvert år derefter. Dækningen forsvinder helt fra det år, du fylder 60 år. Udbetalingen af forsikringssummen kan foregå á en omgang, eller den kan deles ud over 10 på hinanden efterfølgende år.
  • Gruppesikring – En gruppesikring minder en anelse om en gruppelivsforsikring. Dog dækker den bl.a. betaling af restgæld på hus, kautionsforpligtelser o. lign. Den dækker både ved dødsfald eller ved alvorlige ulykkestilfælde. Hvis den udbetalte forsikringssum overstiger det nødvendige beløb til at indfri restgæld, vil det resterende beløb blive udbetalt til dine efterladte.
  • Gruppeforsikring Børnerente – En gruppeforsikring børnerente er en forsikring, der dækker dine børn økonomis, hvis du dør, før du fylder 61 år, og før dit barn eller dine børn fylder 22 år. Hver forsikring dækker kun et barn, så hvis du har flere børn, du ønsker at forsikre, skal du tegne en forsikring pr. barn.
  • Lønsikring – Du kan tegne en lønsikring gennem Sydbank og Topdanmark, som dækker op til 85% af dine tidligere indkomst ved ledighed. Beløbet af inkl. dagpenge og andre ydelser, og du kan modtage udbetalinger fra din lønsikring i op til 1 år.

Du finder flere informationer, priser og andre vilkår for de enkelte forsikringer på Sydbanks egen hjemmeside. Der finder du også direkte kontaktinformationer på rådgivere, som kan hjælpe dig videre.

Bolig

Hvis du planlægger at købe ny bolig eller foretage om- eller tilbygning i din nuværende bolig, så har du forskellige muligheder for lån og finansiering gennem Sydbank.

Banken tilbyder 4 overordnede låntyper, du kan vælge imellem – du kan også kombinere de forskellige lån og kreditter for at opnå den bedste pris på det samlede lån. Du bør kontakte din lokale rådgiver i Sydbank for at få den rette vejledning.

Du kan læse mere om de 4 låntyper herunder:

  • Realkreditlån – Sydbank samarbejder med Totalkredit for at kunne tilbyde dig et realkreditlån, som du kan finansiere købet af ny bolig med. Et realkreditlån ydes mod, at du stiller sikkerhed i boligen, og du kan låne op til 80% af boligens værdi gennem denne låntype. Lånet har en løbetid på 30 år, og du har endvidere mulighed for at benytte dig af 10 års afdragsfrihed. Du kan vælge mellem et fastforrentet eller variabelt forrentet realkreditlån afhængig af din økonomi og risikovillighed.
  • Sydbank Prioritetslån – Med et prioritetslån kan du låne op til 80% af boligens værdi. Du kan både bruge pengene på at købe ny bolig eller på at istandsætte din nuværende bolig. Du kan vælge et prioritetslån som alternativ til realkreditlånet, eller du kan kombinere begge låntyper, hvis du har behov for mere finansiering. Du kan afvikle dit prioritetslån over en årrække på 11-30 år, hvormed lånet er særligt tiltænkt dig, som køber bolig med henblik på at sælge igen inden for en årrække.
  • Sydbank Bolig – Sydbank Bolig er et boliglån eller en boligkredit, du kan bruge til at finansiere køb af ny bolig eller om- og tilbygning i din nuværende bolig. Vælger du at gøre brug af en kredit, kan du tilknytte lånet til din løn- eller budgetkonto. Dette medvirker til at holde renteudgifterne nede, når der går løn ind på din konto, da du kun betaler renter af det beløb, kontoen er i minus med. Både lån og kredit har en variabel rente, som tilskrives hvert kvartal. Løbetiden er op til 30 år, og du har mulighed for at benytte dig af 10 års afdragsfrihed.
  • Sydbank Andelsboliglån – Sydbank Andelsboliglån er et lån eller en kredit, du kan bruge til at købe ny andelsbolig eller til at istandsætte din nuværende andelsbolig. Lånet kan både vælges som almindeligt lån eller som en kredit, og det minder derfor på mange måder om Sydbank Boliglån. Du har således både mulighed for at benytte dig af 10 års afdragsfrihed, og løbetiden er ligeledes op til 30 år. Renten er variabel og tilskrives hvert kvartal.

Du har mulighed for at gøre brug af afdragsfrihed på både realkreditlånet og Sydbanks Prioritetslån, hvilket kan give dig mere luft i økonomien i op til 10 år. Sydbank tilbyder afdragsfrihed på deres lån under grundig, personlig rådgivning fra en af deres boligrådgivere.

Du finder desuden en låneberegner på Sydbanks egen hjemmeside, som du kan bruge til at finde ud af, hvilket boliglån der passer bedst til dig, hvor meget din bolig må koste ved køb, samt hvor meget et tillægslån kommer til at koste for dig i din boligsituation.

Fordelsprogram

Sydbank tilbyder et særligt fordelsprogram for dig som kunde, der vælger at samle flere dele af eller hele din økonomi hos banken. Du kan vælge mellem forskellige fordele afhængig af din økonomi og dine behov, og derudover får du en række faste fordele med uanset økonomi. De faste fordele er bl.a. rabat på loyalitetsprogram og skadesforsikringer.

Du har mulighed for at vælge mellem 5 forskellige favoritpakker afhængig af din økonomi hos Sydbank, hhv. Favorit, Favorit 3, Favorit 5, Favorit 7 og Favorit 10. Du kan læse mere om de enkelte fordele ved hver pakke herunder.

Favorit – Samlet økonomi på 0-49.999 kroner:

  • Personlig rådgivning fra 8-20
  • Basisrenter på lån
  • Op til 14% rabat på skadesforsikring

Favorit 3 – Samlet økonomi på 50.000-299.999 kroner:

  • 3 valgfrie fordele
  • Personlig rådgivning fra 8-20
  • Basisrenter på lån
  • Op til 14% rabat på skadesforsikring

Favorit 5 – Samlet økonomi på 300.000-999.999 kroner:

  • 5 valgfrie fordele
  • Personlig rådgiver
  • Gode renter på lån
  • Personlig rådgivning fra 8-20
  • Op til 16% rabat på skadesforsikring

Favorit 7 – Samlet økonomi på 1.000.000-1.999.999 kroner:

  • 7 valgfrie fordele
  • Personlig rådgiver
  • Bedre renter på lån
  • Personlig rådgivning fra 8-20
  • Op til 16% rabat på skadesforsikring

Favorit 10 – Samlet økonomi på over 2.000.000 kroner:

  • Samtlige 10 fordele
  • Personlig rådgiver
  • De bedste renter på lån
  • Personlig rådgivning fra 8-20
  • Op til 18% rabat på skadesforsikring

Som du kan se fra listerne ovenfor, kan du vælge flere og flere fordele afhængig af din samlede økonomi hos Sydbank. Du vælger selv, hvilke fordele du ønsker at gøre brug af, og du kan løbende opgradere din pakke og dine fordele i takt med din økonomi.

De 10 forskellige fordele, du kan vælge mellem, ser ud som følger:

  • Gratis Visa/Dankort
  • Rabat på MasterCard
  • Gratis valutaveksling
  • Fri hævning i alle pengeautomater
  • Spær alt-i-en-fart
  • Gratis Sydbank Frikort
  • Investeringsrådgivning fra 8-20 hele ugen
  • Gratis design af betalingskort
  • Boligpakke med rabatter
  • Oplevelser

Du finder flere detaljerede informationer om hver fordel på Sydbanks egen hjemmeside, hvor du også kan beregne din økonomi for at finde ud af, hvilken fordelspakke du kan få.

Selvbetjening

Som moderne bank tilbyder Sydbank i sagens natur en række selvbetjeningsservices, så du selv kan administrere og holde øje med din økonomi digitalt.

Sydbank tilbyder 4 overordnede værktøjer til selvbetjening, som du kan bruge døgnet rundt, når du har brug for det:

  • NetBank – I NetBank kan du klare din daglige eller månedlige bankforretning direkte fra computer, tablet eller mobil. Du kan overføre penge, sætte regninger til betaling, lægge budget m.v.
  • MobilBank – Med MobilBank kan du klare mange af de samme opgaver som med NetBank, men blot direkte fra din smartphone. MobilBank er udviklet til iPhone, Android og Windows Phone. Du kan følge dine investeringer, overføre penge, tjekke saldo m.v.
  • Swipp – Med Swipp på din mobil kan du både betale i butikker og overføre penge til andre med få klik. Som kunde i Sydbank kan du gratis hente Swipp ned på din smartphone, hvorefter du kan overføre og tage imod betalinger fra andre, der også bruger appen. Du kan også minde venner, kollegaer og familiemedlemmer om manglende betalinger for middage eller biografture, som du har lagt ud for.
  • NetBoks – Hvis du ikke ønsker at bruge NetBank, kan du som kunde i Sydbank tilmelde dig deres elektroniske postkasse, NetBoks. Du modtager vigtige dokumenter og kontoudskrifter direkte i NetBoksen, og du har mulighed for at få besked på mail eller sms, når der er nye dokumenter i indbakken.

Oplever du tekniske problemer med nogle af ovenstående værktøjer, har Sydbank en Hotline klar i tidsrummet 8-20 alle dage på nær helligdage. Du kan kontakte Hotlinen på tlf. eller mail, eller du kan chatte direkte med en medarbejder i tidsrummet 8:30-16 på hverdage.

Adresse og kontaktinformationer

Sydbank A/S
Peberlyk 4
6200 Aabenraa

Tlf.: 70 10 78 79
email: [email protected]

Besøg Sydbank her

 

Læs også om andre danske banker

Bank Norwegian
Santander Consumer Bank
Basisbank
Nordnet
Spar Nord Bank

 

 

  • Begrebsforklaringer
  • Sociale ydelser
  • Om Lånekassen
  • CSR
  • Presse
  • Finanstilsynet

Copyright © · Lånekassen, Østre Alle 6, Business Park Nord, 9530 Støvring     -     YouTube, LinkedIN, Facebook, Twitter        Lånekassen er et CO2 neutralt website
CVR: 29 53 76 66     Tlf.: 78 76 26 28    [email protected]    Kontakt    Cookiepolitik    Persondatapolitik    Betingelser
Lånekassen er et kommercielt site. Vi kan modtage provision ved henvisning til eksterne udbydere.