Højkonjunktur

Et lands økonomi ændrer sig løbende. Det har givet anledning til en række begreber, der bruges om et lands økonomi. Foruden det velkendte ord inflation vil du ofte møde begrebet konjunktur. Men hvad er det, vi tænker på, når vi taler om konjunktur? Og hvad er højkonjunktur for en størrelse?

I denne artikel kan du finde svar på en række spørgsmål om dette begreb, der dækker markedsøkonomiens bevægelser. Det handler nemlig om svingninger i økonomien, hvilket kan oversættes til konjunkturer. Vi har lavet en overskuelig oversigt til dig. Så kan du nemt finde svar på de spørgsmål, du måtte have. Du finder blandt andet svar på følgende:

• Hvad er konjunkturer?
• Hvad er højkonjunktur?
• Hvorfor er der højkonjunktur?

Disse spørgsmål og mange andre vil du finde svar på i denne artikel. Vi garanterer dig, at du bliver sat godt ind i begrebet, så du fremover kan holde styr på landets økonomiske konjunkturer uden problemer. God fornøjelse. 

En begrebsafklaring: konjunktur

Selvom denne artikel primært tager udgangspunkt i højkonjunktur, skal vi alligevel have begrebet konjunktur på plads først. Konjunktur hænger uløseligt sammen med høj- og lavkonjunktur. Markedsøkonomien bevæger sig op og ned. Svingningerne kaldes også for konjunkturer. 

Gode tider, altså opsving i økonomien, kaldes for højkonjunktur. De dårligere tider er kendt som lavkonjunktur. Der vil aldrig være stilstand i en markedsøkonomi. Derfor vil et lands økonomi være i konstant bevægelse. Der er med andre ord en form for rytme i konjunkturerne. Dog er denne rytme uregelmæssig, og derfor kan den ikke forudsiges flere år frem i tiden. 

Konjunkturen påvirker en række faktorer i samfundet. Disse har alle en betydning for markedsøkonomien, og i samspil kan de være med til at skabe svingningerne. Disse faktorer er blandt andet følgende:

• Arbejdsløshed
• Forbrug
• Investeringer
• Valuta- og aktiekurser
• Landets BNP
• Inflation i landet.

Det er altså ikke bare nogle svingninger, der påvirker en bestemt gruppe i samfundet. Tværtimod har de en betydning for alle borgere i landet, og vi mærker det også i dag. For den konstante bevægelse betyder nemlig, at vi hele tiden ændrer vores vaner. 

Hvad er højkonjunktur?

Lad os se på det begreb, denne artikel skal gøre dig klogere på. Højkonjunktur er toppen af de svingninger, som vi har talt om. Når der er højkonjunktur, er det fordi, der er et opsving i økonomien. Det gælder for det enkelte individ, og dermed vil det påvirke markedsøkonomien. Med et økonomisk opsving vil et lands BNP også stige. BNP beregnes efter indbyggernes samlede indkomst og kapital. Du kan læse meget mere om BNP lige her. 

Højkonjunktur kan siges at være en periode i et lands økonomi. Det er altså en tilstand, der ændrer sig. Højkonjunktur er kendetegnet ved en stigning i forbrug. Folk tjener flere penge, og forbruget øges. Udbud og efterspørgsel kommer også til at påvirke hinanden. Det kan blandt andet føre til prisstigninger på eksempelvis boliger. For med flere penge mellem hænderne vælger mange at købe bolig – og til højere priser end før. 

Virksomheder vil samtidig kunne sælge deres produkter langt nemmere. Det vil føre til langt flere ansættelser, og virksomheden har mulighed for at ekspandere. For med en større efterspørgsel er det nødvendigt med mere arbejdskraft. Det vil dog betyde, at markedet på et tidspunkt bliver mættet. I det øjeblik begynder konjunkturens nedgang. 

Danmark oplever højkonjunktur

I 2007-2009 oplevede Danmark den hidtil hårdeste økonomiske krise. Den såkaldte finanskrise i 2008 blev anset som værende den værste krise siden 1930’erne. Vesten havde været præget af højkonjunktur siden starten af 00’erne. Det havde resulteret i høje boligpriser, især i USA. Men efter mange år med højkonjunktur krakkede markedet fuldstændigt. Det resulterede i, at flere verdensomspændende banker gik konkurs.

Arbejdsløsheden steg, og den økonomiske aktivitet faldt mærkbart. Det blev nogle hårde år for danskerne, men i dag er vi et helt andet sted. Efter en årrække med store ændringer er vi i dag inde i en ny fase med højkonjunktur. Selvom konjunkturerne har en uregelmæssig rytme, siges det dog, at det ændrer sig hvert syvende år. Derfor er vi nu inde i en fase, hvor den danske økonomi er på sit højeste. 

Dette ser vi igennem høje boligpriser og hastigt voksende virksomheder. Det har også resulteret i nogle særdeles gode boliglån, og dermed bliver interessen for ejerboliger holdt ved lige. Det er dog et spørgsmål om tid, før lavkonjunkturen indtræffer og begynder at presse markedsøkonomien. 

Hvordan kan højkonjunktur mærkes i dag?

Som nævnt har højkonjunkturen i Danmark resulteret i en række af forskellige ting. Det har blandt andet haft en betydning for eller resulteret i følgende:

• Høj beskæftigelse
• Velstand i Danmark
• En stigning i BNP
• Flere penge mellem hænderne.

Hvordan er det så lige, at borgerne får flere penge? Dette kan blandt andet forklares med den manglende arbejdskraft inden for forskellige sektorer. Især inden for IT og teknologi er der stor mangel på dygtig arbejdskraft. I takt med at virksomheder ekspanderer, har de gode muligheder for at give nogle høje lønninger. 

Boligmarkedet kan ses som en gode eller en konsekvens af den nuværende højkonjunktur i Danmark. Er du selv boligejer, og vil du gerne sælge, så er det en stor fordel for dig. For med flere penge mellem hænderne og nogle gode lån vil danskerne gerne eje. Som sælger betyder det, at du kan få en meget høj pris for din bolig. Det kan give dig flere penge mellem hænderne. 

Skal du derimod købe, kan det have nogle konsekvenser for dig. Der er stor konkurrence på markedet, og du skal være hurtig for at få din drømmebolig. Samtidig er priserne urimeligt høje. Det betyder for dig, at du nemt kan komme til at sidde med et stort lån i banken. Det kan blive en udfordring for dig, når tiderne skifter. 

Konjunktursvingninger: Hvordan opstår disse?

Hvad er konjunktursvingninger? Det kan være svært at forstå. Derfor vil vi gennemgå det for dig lige her. I det tidligere afsnit forklarede vi, hvad konjunktursvingninger handler om. Men hvordan opstår disse? Der er forskellige årsager til, at disse svingninger opstår. De kan først og fremmest beskrives som stød. Det er en udefrakommende ændring, der påvirker landets markedsøkonomi. 

Disse stød kommer af forskellige økonomiske forstyrrelser og mekanismer og findes i alle markedsøkonomier. Ofte er det udbud og efterspørgsel, der er de afgørende faktorer i forbindelse med svingningerne. Efterspørgslen ændres i takt med ændringer i det private og offentlige forbrug.

Se også vores andre begrebsforklaringer