Inflation betegner et makroøkonomisk fænomen, hvor der sker en generel stigning i priserne på varer og tjenester, samtidig med at købekraften forringes. Inflation er dog ikke i sig selv et samfundsmæssigt problem, medmindre den bliver så høj, at den fører til hyperinflation.
Hvad er inflation?
Når der er inflation, forringes valutaens værdi på baggrund af stigninger i priserne. I en markedsøkonomi er det ikke unormalt, at priserne på varer og tjenester varierer. Sker der en generel stigning i priserne – og ikke kun på enkelte varer eller tjenester – er der tale om inflation. Helt konkret betyder det, at dine penge bliver mindre værd. Du vil altså kunne købe mindre for dine penge, end du kunne før prisstigningen.
Det modsatte kan også ske, at priserne falder, mens valutaens værdi øges. Det kaldes deflation. Begge samfundstilstande kan give store samfundsmæssige konsekvenser.
Ved inflation påvirkes samfundsøkonomien betydeligt. Blandt andet vil det være nødvendigt at øge pengemængden ved en længerevarende inflation. Det skyldes, at stigende priser og en uændret pengemængde vil føre til et fald i likviditeten, som er den mængde penge, samfundet har til rådighed. Når priserne stiger, er det altså nødvendigt at øge pengemængden, så pengestrømmen kan fortsætte. Det gør man ved at udstede flere penge med den konsekvens, at valutaens værdi forringes.
Inflation i Danmark
Inflation er en almindelig samfundsmekanisme, som i sig selv ikke er noget problem. I Danmark kontrolleres inflationen af Nationalbanken, som har til formål at sikre stabile priser. Det gør den ved at tilrettelægge pengepolitikken efter at holde en fast kronekurs over for euroen. På den måde kommer pengepolitikken i Danmark til at ligge tæt op af Den Europæiske Centralbanks politik. Den Europæiske Centralbanks hovedformål er at sørge for, at inflationen i euroområdet forbliver under, men tæt på to procent årligt.
Når Nationalbanken holder en fast kronekurs over for euroen, betyder det, at den danske krones værdi over for euroen skal holdes stabil. Det kaldes fastkurspolitik, hvilket beskriver, hvordan et land kan udforme sin valutapolitik.
Pengepolitikken i Danmark kontrolleres af Nationalbanken. I praksis fastsætter banken en rente, som overføres til det generelle renteniveau i samfundet. Det er landets valutakurspolitik, der danner rammen for landets pengepolitik. Når Danmark vælger at føre fastkurspolitik, betyder det, at renterne er reserveret til at styre valutakursen. Det er regeringen, der – i samråd med Nationalbanken – sætter kursen for valutapolitikken. Nationalbanken fører pengepolitik inden for rammerne af fastkurspolitikken, hvilket vil sige, at pengepolitikkens eneste formål er at sikre, at kronens kurs holdes fast. Formålet med at føre fastkurspolitik er at sikre, at prisudviklingen forbliver lav og stabil. Eftersom det er euroområdets pengepolitiske mål at holde inflationen under, men tæt på to procent årligt, er fastkurspolitikken en måde at sikre lav inflation på.
Selvom inflationen i høj grad er bestemt af pengepolitikken, påvirkes økonomien af stød med det resultat, at inflationen vil svinge. Økonomiens kapacitetspres vil eksempelvis påvirke inflationen på kortere og længere sigt. Når der sker en stigning i efterspørgslen, vil det medføre et øget kapacitetspres. Dette kapacitetspres vil komme til udtryk i stigende priser.
Begivenheder på økonomiens udbudsside kan også påvirke inflationen. Eksempelvis kan fremkomsten af nye teknologier muliggøre en reduktion af produktionsomkostningerne. Også afgiftsændringer kan påvirke inflationen. I 2009 vedtog Folketinget den såkaldte forårspakke 2.0, hvor en række afgifter på energi, usunde fødevarer og tobak blev sat op. Finansministeriet vurderede efterfølgende, at afgiftsforhøjelserne bevirkede, at husholdningerne i 2010 betalte knap fire milliarder kroner mere i afgifter. Det svarer til en halv procent af det private forbrug.
Også faktorer uden for landets grænser kan påvirke inflationen. Hvis importpriserne eller råvarepriserne stiger, vil det resultere i en øget inflation.
Lav inflation
Når inflationen er lav, har danskerne flere penge til forbrug. Faktisk er den danske inflation en af de laveste i hele EU. Som allerede nævnt sikrer Nationalbanken en lav inflation ved hjælp af fastkurspolitikken. Den Europæiske Centralbanks pengepolitik har til formål at sikre en lav og stabil inflation i de lande, der har euro som valuta. Det skaber gode vilkår for at holde den danske inflation tilsvarende lav ved at knytte kronen til euroen.
Er der fordele ved inflation?
Selvom inflationen i Danmark er forholdsvis lav og stabil, kan man undre sig over, at Nationalbanken ikke sigter efter en inflation på nul procent.
Det skyldes, at inflation – så længe den ikke er høj – har en række samfundsmæssige fordele. Blandt andet giver det arbejdsmarkedet mulighed for at foretage tilpasninger, der gør det nemmere at tilpasse lønningerne. Det kan være medvirkende til at forhindre ledighed og mindske risikoen for lavkonjunkturer. Det skyldes, at inflation gør det muligt for lønmodtagere og arbejdsgivere at nå til enighed om lønudviklingen ved overenskomstforhandlinger. Det er nemlig de færreste, der foretrækker at gå ned i løn. I stedet er det lettere at acceptere en forringelse af købekraften, så længe lønnen i kroner og ører fastholdes.
En anden fordel ved inflation er, at det gør det muligt for Nationalbanken at føre en ekspansiv pengepolitik og sænke renten. Hvis den nominelle rente er tæt på nul, er det ikke muligt at sænke renteniveauet og stimulere pengepolitikken.
Høj inflation
Gennem tiden har der været flere eksempler på høj inflation, der har ført til massive samfundsmæssige problemer. Venezuela er et eksempel på et land, der netop nu er i voldsom økonomisk krise på grund af inflationen, som er tårnhøj. Her er priserne i løbet af en periode på 12 måneder steget med 46.000 procent. Det har vidtrækkende konsekvenser for indbyggerne i Venezuela, der har store vanskeligheder ved at skaffe mad og medicin.
Ved høj inflation stiger priserne markant og kan på sigt føre til hyperinflation. Historien har vist, at høj inflation og store udsving i inflationen går hånd i hånd. Høj og ustabil inflation påvirker samfundsøkonomien negativt. Eksempelvis er det vanskeligt at træffe beslutninger om forbrug og investeringer, hvis der hersker usikkerhed om prisniveauet.
Ved høj inflation vil der desuden ske en uhensigtsmæssig omfordeling fra opsparing til låntagning. Hvis du eksempelvis har en opsparing, vil du opleve, at dine penge pludselig bliver mindre værd, da købekraften udhules. Har du derimod gæld, vil du have større mulighed for at tilbagebetale din gæld. Det skyldes, at inflationen udhuler gælden, når priser og lønninger stiger.
Forbrugerprisindeks – Danmarks Statistik
Men hvordan måles inflation? Inflationen måles både som en månedlig og årlig stigning af Danmarks Statistik. Helt konkret måles inflation som den procentvise ændring i forbrugerprisindekset. Da inflation betegner vedvarende og generelle prisstigninger i Danmark, opgøres forbrugerindekset på baggrund af omkring 25.000 priser, der indsamles fra mere end 18.000 virksomheder, butikker og institutioner i hele Danmark.
Forbrugerprisindekset afspejler prisudviklingen for varer og tjenester, som er en del af husholdningernes forbrug i Danmark. Når den gennemsnitlige prisstigning skal beregnes, tildeles varer og tjenester vægt baseret på deres andel af det samlede forbrug. Det vil altså sige, at prisændringer på de varer og tjenester, vi har et stort forbrug af, tildeles større vægt end prisændringer på de varer, vi har et mindre forbrug af. Eksempelvis vil prisen på elektricitet tildeles større vægt end prisen på frimærker.
Forbrugerprisindekset er dermed en økonomisk indikator, der bruges til at registrere ændringer i prisudviklingen på varer og tjenester, som husholdningerne betaler for. Når inflationen skal beregnes, er den procentvise ændring i forbrugerindekset altså et centralt nøgletal.
Inflationsberegner
Generelt siger man, at inflationen æder opsparinger op. Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvor meget din opsparing er værd om fem, ti eller femten år, kan du benytte dig af Nordeas inflationsberegner. Nordeas inflationsberegner tager udgangspunkt i en forventet årlig inflation på to procent. Her kan du se, hvilken indflydelse inflationen har på dine penge, og hvordan den påvirker købekraften.
Inflation i Danmark – prognose
I Danmark er det Nationalbanken, der kommer med prognoser for dansk økonomi. Den bruger prognoserne til at komme med anbefalinger til den økonomiske politik i Danmark. Prognoserne omhandler blandt andet centrale størrelser som BNP, boligmarked, ledighed og forbrugerpriser og bruges til at tilrettelægge og vurdere den økonomiske politik.
Samfundsøkonomiske prognoser er vigtige redskaber, når den økonomiske politik skal planlægges. Med udgangspunkt i den aktuelle konjunktursituation er prognoserne med til at belyse, hvor økonomien befinder sig, og hvor den bevæger sig hen.
Prognoserne kan sige noget om, hvordan den økonomiske politik skal gribes an, og om den skal lempes eller strammes. Selvom der er en del usikkerhed forbundet med prognoserne, er de vigtige indikatorer på, om der eksempelvis er ledig kapacitet i økonomien, eller om der er pres på økonomiens produktionskapacitet. Hvis sidstnævnte er tilfældet, og der ikke er udsigt til, at økonomien selv er i gang med at tilpasse sig, kan det være nødvendigt at stramme den økonomiske politik. Det kan blandt andet ske ved at hæve skatterne.
Som beskrevet er en af Nationalbankens hovedopgaver at tilrettelægge pengepolitikken, så den sikrer en fast valutakurs over for euroen og bidrager til en stabil prisudvikling. Nationalbanken udarbejder jævnligt konjunkturvurderinger, som i samspil med de samfundsøkonomiske prognoser anvendes som et værktøj til at identificere, hvor dansk økonomi aktuelt befinder sig. Desuden skal Nationalbanken vurdere, hvorvidt den økonomiske udvikling og den økonomiske politik medfører risici i relation til prisudviklingen, kreditudviklingen og det finansielle systems stabilitet, så disse risici kan undgås.
Et historisk perspektiv på inflationen i Danmark
Fra omkring 1990 har Danmark haft en ret lav og stabil inflation med en gennemsnitlig årlig inflation på 2,1 procent. Men sådan har det ikke altid været.
Som de fleste andre vesteuropæiske lande var Danmark i efterkrigstiden præget af høj inflation, hvilket kulminerede i 1970’erne. I 1974 var inflationen over 15 procent om året. Der var flere årsager til, at inflationen var høj. Det skyldtes blandt andet den lempede økonomiske politik, som danske regeringer førte i denne periode. Den internationale oliekrise, der brød ud i 1973, påvirkede også inflationen i Danmark på grund af de drastisk stigende oliepriser. Det samme gjorde gentagne devalueringer af kronen, der havde til henblik at øge den økonomiske vækst.
Devaluering betyder, at man sænker kursværdien på landets valuta i forhold til andre valutaer. I 1970’erne betød det, at kronens værdi faldt i forhold til den daværende tyske D-mark. Formålet med devalueringen var at gøre danske varer mere konkurrencedygtige i udlandet, da varerne dermed blev billigere.
Resultatet var dog øget inflation. På grund af den svækkede kronekurs blev udenlandske importvarer dyrere at købe for de danske forbrugere. Desuden medførte devalueringen stigende udgifter til lønninger. Priserne på råvarer steg også, og arbejdsløsheden voksede.
Siden Danmark begyndte at føre fastkurspolitik sidst i 1980’erne, har inflationen været lav og stabil. Først på niveau med Tysklands og siden euroens inflationsniveauer.
Hyperinflation – Tyskland i mellemkrigstiden
Inflation og deflation er velkendte tilstande i de fleste lande. Ved høj og vedvarende inflation – også kendt som hyperinflation – bliver det dog et samfundsmæssigt problem, der kan have store konsekvenser. Da værdien forringes, kan hyperinflation nemlig medføre store tab i forbindelse med pengebeholdninger.
Gennem historien har der været flere eksempler på tilstande med inflation og deflation, der har haft store samfundsmæssige konsekvenser. I lyset af dette bliver det tydeligt, hvorfor centralbanker og regeringer i dag har fokus på at holde inflationen på et lavt og stabilt niveau.
Et af de værste eksempler på hyperinflation fandt sted i Tyskland i 1920’erne. Efter 1. verdenskrig måtte Tyskland påtage sig rollen som den store taber. Det betød, at landet skulle betale enorme summer i krigsskadeserstatning til primært Frankrig og Belgien. For at skaffe sig en ”produktiv” sikkerhed for de tyske krigsskadeserstatninger besatte Frankrig og Belgien i januar 1923 Ruhr-området, som var hjemsted for et større antal industrielle virksomheder. Mens Tysklands daværende rigskansler reagerede på besættelsen af Ruhr-området ved at erklære passiv modstand, gik arbejderne i strejke.
I et forsøg på at sikre Ruhr-områdets befolkning deres daglige brød satte den tyske regering gang i seddelpressen. Det blev startskuddet til det, der på kort tid skulle udvikle sig til en hyperinflation – prisstigninger i et omfang, der i dag kan være vanskelige at forstå.
Da hyperinflationen var på sit højeste, udstedte den tyske nationalbank pengesedler med en nominel værdi på 100 milliarder mark. Et brød kunne koste helt op til et trecifret milliardbeløb, og det handlede derfor om at bruge pengene, inden de faldt yderligere i værdi. De galoperende prisstigninger betød, at arbejdernes reallønninger faldt lynhurtigt, og det var ikke usædvanligt, at arbejderne fik deres løn udbetalt tre gange om dagen. Arbejdernes koner mødte derfor op på arbejdsstederne, så de kunne skynde sig ud til forretningerne for at købe varer, inden pengene faldt yderligere i værdi. Det hændte dog oftere og oftere, at butikkerne var tomme. Det skyldtes blandt andet, at det var vanskeligt at fremskaffe produkter. Samtidig kunne det være svært for de forretningsdrivende at handle hurtigt nok til at beskytte forretningsaktiviteterne. Desuden nægtede bønderne at bringe fødevarer til byerne i bytte for værdiløse pengesedler.
Samtidig bukkede flere virksomheder under, og arbejdsløsheden steg. Den tyske økonomi var ved at bryde helt sammen.
I slutningen af september 1923 så en ny regering ledet af Weimarrepublikkens borgerlige politiker Gustav Stresemann enden på den passive modstand mod besættelsen af Ruhr-området. Det og en ny valutareform førte til en øjeblikkelig afslutning på hyperinflationen.
Se også vores andre begrebsforklaringer
AfdragAfdragsfrie lån
Annuitetslån
ÅOP
Betalingsperiode
Debitorrente
Effektiv rente
Etableringsgebyr
Fast rente
Friværdi
Hvad er et SMS lån?
Højkonjunktur
Inflation
Kreditomkostninger
Kreditorrente
Kreditværdighed
Lavkonjunktur
Løbetid
Morarente
Nominel rente
Quicklån
Renter
Restgæld
RKI, Ribers Kredit Information
Tinglysning
Variabel rente
Ydelse