RKI er en forkortelse for Ribers Kredit Information. RKI er et register over dårlige betalere. Betaler du ikke dine regninger, eller tilbagebetaler du ikke dine lån, så risikerer du at havne i RKI registeret. Det er Experian der i dag ejer RKI registeret.
Er du havnet i RKI, så kan du ikke optage nye lån. Du vil ligeledes få problemer med at købe produkter på kredit. Bemærk at produkter på kredit også omfatter eksempelvis benzinkort, mobilabonnementer, samt alle andre abonnementer der faktureres bagud, dvs. hvor betalingen finder sted efter at dit forbrug er registreret.
Derfor skal du først ud af RKI. Det kommer du meget simpelt, nemlig ved at betale de regninger, der fik dig til at havne i RKI. Får du ikke nye anmærkninger, så vil du helt automatisk komme ud af RKI igen efter 5 år. Dette er dog ingen god løsning. At komme ud af RKI fritager dig ikke for den regning, som du ikke betalte. Har du allerede betalt regningen, så er der ingen grund til at vente på de 5 år er gået. Henvend dig til Experian, med beviset for din betaling, og bliv slettet fra RKI registeret.
Bemærk at du ikke må registreres i RKI hvis du er under 18 år, eller hvis du er uenig i den ubetalte regning. Skyldes den manglende betaling, at du ikke er enig i regningen, så henvend dig straks til Experian og bliv slettet fra registeret. Det kunne f.eks. være en håndværkerregning, hvor du ikke mener at du har fået det produkt du har bestilt, og som der er specificeret på regningen. Først når sagen er afsluttet og du bliver dømt til at betale beløbet, så vil du havne i RKI.
Vil du vide mere om RKI, så læs her vores uddybende artikel om RKI-lån.
Vil du vide om du er registreret i RKI, så kan du her logge ind med NemID.
Se også vores andre begrebsforklaringer
AfdragAfdragsfrie lån
Annuitetslån
ÅOP
Betalingsperiode
Debitorrente
Effektiv rente
Etableringsgebyr
Fast rente
Friværdi
Hvad er et SMS lån?
Højkonjunktur
Inflation
Kreditomkostninger
Kreditorrente
Kreditværdighed
Lavkonjunktur
Løbetid
Morarente
Nominel rente
Quicklån
Renter
Restgæld
RKI, Ribers Kredit Information
Tinglysning
Variabel rente
Ydelse