VISA er en international teknologi- og betalingsvirksomhed, som har eksisteret i adskillige år. Virksomheden VISA har udviklet VISA kortet, som i dag bliver brugt i over 200 lande fordelt over hele verden, og det omfatter naturligvis også Danmark.
VISA logoet kan genkendes af både børn og voksne, da langt de fleste mennesker er vokset op med dette logo. Du vil i vores moderne tid finde logoet på de forskellige typer af betalingskort bestående af bl.a. VISA Dankort og VISA Electron.
Indholdsfortegnelse
VISA kortets historie
VISA kortet har som bekendt eksisteret i mange år – faktisk siden 1975.
Den velkendte betalingsvirksomhed havde i 1975 fornøjelsen af at præsentere omverdenen for deres første debetkort i rækken. BankAmericard blev til VISA i 1976 – et simpelt navn og et karakteristisk logo, som langt de fleste kender i dag.
I dag bliver VISA kortet brugt i såvel fysiske butikker som på webshops. VISA Dankort er i øjeblikket det mest udstedte betalingskort i Danmark. De traditionelle Dankort er efterhånden blevet erstattet af VISA Dankort.
Bemærk her at Dankortet i sig selv er et debetkort, mens VISA kortet er kreditkort. Dette betyder at VISA Dankortet ofte i danske butikker virker som et debetkort, hvor pengene bliver trukket på din konto med det samme. Er det i stedet VISA delen af kortet der benyttes, hvilket det altid vil være i udlandet og udlandske webshops, så kan du opleve at pengene ikke bliver trukket med det samme, da VISA er et kreditkort og dermed giver dig kredit i en periode.
VISA Dankort
Der er mange fordele ved at eje et VISA Dankort, hvorfor det måske ikke er så mærkeligt, at dette betalingskort er det mest udbredte herhjemme. Du kan læse om de forskellige fordele herunder:
- Du kan bruge det i både ind- og udland (fysiske butikker, hæveautomater, webshops)
- Du kan få dit eget billede på kortet (en mulighed for at personliggøre kortet)
- Du kan få glæde af den kontaktløse funktion (nemmere og hurtigere betaling)
- Der stilles ingen strenge krav til ansøgeren (langt de fleste kan få udstedt kortet)
- Pengene bliver trukket med det samme (det er med til at sikre større økonomisk overblik)
Du kan trygt ansøge om et VISA Dankort, da det med sikkerhed ikke er et kort, som udgår lige foreløbigt. Du bliver altså ikke tvunget til at skulle skifte kortet ud.
Læs her mere om Dankortet.
VISA Electron
VISA Electron er også et meget populært betalingskort, som bliver brugt i store dele af verden. VISA Electron er ikke et kreditkort, som selve VISA er. I stedet er VISA Electron et debetkort. Det er dog ikke det mest populære betalingskort herhjemme, men du bør alligevel læse om, hvilke fordele der er ved denne korttype:
- Det er et glimrende betalingskort for unge (ikke mulighed for at trække over)
- De fleste fysiske og internetbaserede forretninger tilbyder betaling med kortet
- Pengene bliver trukket med det samme
Det er individuelt, om man vil betragte det som en fordel, at man ikke kan trække over. Det er ikke desto mindre en fordel, at børn og unge ikke kan bruge flere penge, end der står på kontoen.
Læs her mere om debetkort, eller her om betalingskort generelt.
VISA Debit
Ligesom VISA/Dankortet, så er VISA Debit et debetkort. Det virker på mange måder ligesom VISA/Dankortet, men det er ikke knyttet op på dankortet. Dette betyder at du ikke kan bruge kortet de steder der kun tager imod Dankort og ikke VISA kort. VISA Debit kan bruges nøjagtigt de samme steder som det rene VISA kort. Forskellen på VISA og VISA debet er om det er et debetkort eller et kreditkort. Med kreditkortet får du automatisk kredit og de penge du bruger trækkes normalt ikke med det samme. Med VISA debet trækkes pengene øjeblikkeligt, når du bruger dem, og du kan ikke lave overtræk.
Fordele ved VISA kortet:
- Du opnår kredit og skal først betale pengene tilbage på et senere tidspunkt
- Du kan hæve flere penge end du har på kontoen. Dermed risikerer du ikke at stå i en butik, hvor der ikke er dækning på dit kort.
Fordele ved VISA Debet kortet:
- Når du bruger sit kort, så bliver pengene trukket fra din konto øjeblikkeligt. Dette betyder at du altid har det fulde overblik over hvor meget du har tilbage på din konto.
- Du kan ikke hæve flere penge end du har på kontoen. Dermed risikerer du ikke at ende i gæld, da du ikke kan bruge flere penge end du har.
Som det kan ses af ovenstående, så er fordelene ved det ene kort samtidigt ulemperne ved det andet kort. Man kan derfor ikke på forhånd sige hvilket af de 2 kort der er bedst. Dette afhænger udelukkende af din situation.
Har du behov for konstant overblik over dine penge, og vil du ikke risikere at bruge flere penge end du har, så vil VISA Debet kortet være den bedste løsning. Med denne løsning risikerer du dog at stå ved købmanden og få dit køb afvist fordi der ikke er flere penge tilbage på din konto.
Vil du være sikker på at dit kort altid virker og at det ikke bliver spærret fordi du bruger for mange penge, så er VISA kortet den bedste løsning. Med denne løsning risikerer du dog at bruge flere penge end du har og dermed ende med minus på kontoen. VISA kortet giver dig dermed mere frihed, men det kræver også et større ansvar for ikke at ende i gæld.
Verified by visa
Du kender måske udtrykket “Verified by visa” eller “Certified by visa”. Dette er en ekstra sikkerhed på din konto for at hindre misbrug. I grundtræk går det ud på at du registrerer dit telefonnummer sammen med dit VISA kort. Når du benytter VISA kortet i en butik der benytter “Verified by visa”, så får du tilsendt en SMS med en sikkerhedskode, som du skal indtaste udover de normale informationer om dit VISA kort. Dette betyder at man både skal være i besiddelse af din telefon og dit VISA kort for at trække penge på din konto.
Hvor kan du bruge VISA kortet?
Det ville måske være nemmere at svare på, hvor man ikke kan bruge VISA kortet, da kortet kan bruges stort set alle steder:
- Du kan hæve kontanter i en af de 2,6 millioner pengeautomater på verdensplan
- Du kan handle i alle tænkelige forretninger (fysiske og online)
Du kan bruge kortet, når du befinder dig i hjemlige omgivelser, ligesom du kan bruge det, når du skal til udlandet. Kortet kan i skrivende stund bruges i 220 lande, så det er meget sandsynligt, at kortet også kan bruges i det land, som du skal besøge på din kommende rejse.
Der er ikke længere nogen god grund til at gå rundt med en masse kontanter på sig, da man kan nøjes med at medbringe sit VISA kort.
Sikkerheden er høj
VISA kortet betragtes som et meget sikkert betalingskort, som du kan være tryg ved at tage med dig på farten. VISA samarbejder med utallige banker og anvender moderne systemer med henblik på at opretholde den højeste sikkerhed.
VISA beskæftiger i øvrigt døgnaktive medarbejdere, som lever og ånder for at beskytte dig og alle andre kortbrugere mod svindel, tyveri og tab. Er du så uheldig at få stjålet dit VISA kort, skal du kontakte din bank med det samme.
Læs mere her
Et VISA kort er et kreditkort. Læs her mere om kreditkort eller mere overordnet om betalingskort.
Læs også om andre udbydere af kreditkort: