Lånekassen

Lån penge nu. Få et kviklån eller forbrugslån nemt og hurtigt

  • Nyheder
  • Lånetyper
    • Banklån
    • Billån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
    • Samlelån
    • Kviklån
    • Studielån
  • Låneberegnere
    • Boliglån
    • Banklån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
  • Udbydere
    • Banker
    • Realkredit
    • Pension
    • Forsikring
    • Forbrugslån
    • Kviklån
  • Privatøkonomi
    • Abonnementer
    • A-kasse
    • Betalingskort
    • Budgetskemaer
    • Forsikring
    • Pension
    • Skat
    • Valutakurser
Sti til denne side: Lånekassen / Biler / Beskatning af fri bil

Beskatning af fri bil

At få stillet en firmabil til rådighed af sit arbejde er en fantastisk medarbejdergode. I mange tilfælde kan du spare penge ved at anvende en fri bil i stedet for at køre i din private bil. Derudover giver det fleksibilitet til arbejdet – både transporten til og fra arbejdet samt kørsel i selve arbejdstiden.

Læs her om beskatning af fri bil
Læs her om beskatning af fri bil

Er du så heldig at få lov til at anvende firmabilen til privat kørsel, kan der især være penge at spare. Dog er det ikke i alle tilfælde, at privat kørsel i fri bil er den mest optimale løsning.

Når du får en firmabil til rådighed til privat anvendelse, skal du også betale skat af den. Derfor er det ikke altid, at det er den billigste løsning for dig at anvende fri bil, da det kommer an på dit kørselsforbrug i det private.

Men hvordan beregnes beskatningen? Dette kan du læse mere om her, hvor du også kan læse om meget andet i forbindelse med fri biler. Herefter er du helt klar til at tage beslutning om, hvorvidt du skal tage imod arbejdsgiverens tilbud om firmabil til dig. Du kan også bedre beslutte dig for, hvorvidt du bør tilbyde dine medarbejdere fri biler som arbejdsgiver.

Sådan udregnes firmabil beskatning

Når beskatningen af fri biler skal udregnes, spiller en masse forskellige faktorer ind. Derfor kan det virke som et kompliceret regnestykke, der er svært at gennemskue.

For at skære udregningen ned til det mest basale udregnes firmabil beskatning som en procentdel af værdien af bilen samt et miljøtillæg.

Det er bilens alder, der er med til at fastsætte bilens værdi. Er bilen ny eller købt/leaset for under tre år siden, vil værdien af bilen være lig med nyvognsprisen. Ved fabriksnye biler skal du være opmærksom på, at der også medregnes fabriksmonteret udstyr og leveringsomkostninger sammen med bilens pris.

Når bilen rammer tre år, bliver beskatningsgrundlaget nedsat til 75 % af nyvognsprisen.

Ved biler ældre end tre år vil bilens værdi være lig med markedsværdien i forbindelse med beskatningsberegning. Hvis det er en leaset bil, fastsættes markedsprisen ud fra tilsvarende bilers handelspriser. Er bilen privatejet, er det den købte pris af bilen, der fastsætter markedsværdien.

Beskatningsgrundlaget kommer an på, om værdien af bilen er mere eller mindre end 300.000 kr. Er bilen mere end 300.000 kr. værd, vil der skulle betales 25 % af de første 300.000 kr. samt 20 % af det resterende. Er bilen derimod under 300.000 kr. værd, betales blot 25 % af værdien.

Uanset om firmabilen er leaset eller købt, tillægges der et miljøtillæg. Dette tillæg er samme størrelse som årlig ejerafgift plusset med 50 %. Omfattes fri bilen ikke af ejerafgiftreglerne, bruges vægtafgiften plusset med 50 % i stedet.

Hvor meget du anvender firmabilen, har ikke nogen betydning for skatten. Det er dermed ligegyldigt, hvor mange kilometer du kører i bilen – skatten vil være den samme udregnet efter førnævnte måde.

For at opsummere udregnes firmabil beskatning altså på følgende måde:

  • Beskatningen udregnes som en procentdel af bilens værdi + miljøtillæg
  • Værdien af bilen afhænger af bilens alder
  • Procentdelen bestemmes af bilens værdi
  • Miljøtillægget tillægges, uanset om arbejdsgiveren ejer eller leaser bilen.

Uanset om fri bilen er mere eller mindre værd en 160.000 kr., vil den som minimum beskattes som en bil med værdi af 160.000 kr.

Læs mere om skatteforhold på SKATs hjemmeside.

Beskatning af firmabil med egenbetaling

Som nævnt tidligere indebærer beskatning af firmabil 25 % af bilens værdi op til 300.000 kr. samt 20 % af den resterende værdi, der overskrider 300.000 kr. Hertil lægges miljøtillægget oveni. Dette svarer altså til din skattepligtige værdi.

Dog vil dette ikke helt være gældende, hvis du har foretaget egenbetaling i forbindelse med fri bilen. Egenbetaling kan f.eks. være, at du betaler dele af leasingydelsen selv, eller at den ansatte betaler over råderetten over bilen til firmaet. I disse tilfælde vil den skattepligtige værdi reduceres med det betalte beløb.

Det er forskelligt, hvordan reduktionen sker. Typisk foregår det gennem medarbejderens netto- og/eller bruttoløn. Sker reduktionen i din nettoløn, vil du få en tilsvarende reduktion i din månedlige skattepligtige værdi.

Med egenbetaling vedrørende firmabil skal den ansatte betale for råderetten:

  • Direkte til sit firma
  • Af midler, som er beskattede
  • I indkomståret, hvor den ansatte beskattes af fri bilen.

Det er ligegyldigt, hvorvidt betalingen foregår som samlet sum eller i rater over året. Falder betalingen ikke ratevis i takt med udbetalingerne af lønnen, er det vigtigt, at firmaet foretager A-skattetræk i lønnen i stedet.

Når en ansat betaler for råderetten over fri bilen, skal firmaet sørge for at indtægtsføre det.

Har du stadig svært ved at gennemskue, hvor meget det egentlig koster skattemæssigt at have firmabil, kan du heldigvis bruge online beregnere. Med en beskatning af fri bil beregner kan du hurtigt og nemt få et overblik over prisen på netop din situation. Skatten afhænger nemlig af så mange forskellige variabler, at et overordnet svar er umuligt at give.

For at anvende beskatning af fri bil beregner skal du indtaste specifikke oplysninger. Først og fremmest skal du vælge, hvorvidt firmabilen kører på diesel eller benzin. Dertil skal du indføre beskatningsværdien, marginalskatteprocenten, brændstofforbruget samt eventuelle egenbetalinger pr. måned.

Så snart du har indtastet følgende oplysninger, vil du beregne din månedlige skattebetaling. Det obligatoriske miljøtillæg tillægges helt automatisk udregningen.

Du kan både se skattebetaling for de første 36 måneder samt de efterfølgende måneder. Derudover kan du både se brutto samt netto pr. måned.

For at anvende online beskatning af fri bil beregner skal du indtaste følgende oplysninger:

  • Diesel- eller benzinbil
  • Beskatningsværdi
  • Marginalskatteprocent
  • Brændstofforbrug
  • månedlige egenbetalinger.

Firmabil med/uden privat kørsel samt dagsbeviser

Betaler du din arbejdsgiver for at kunne køre i firmabilen privat, trækkes det fra den skattepligtige værdi ved at have firmabilen. Det er det beløb, du betaler din arbejdsgiver af nettolønnen, der trækkes fra.

Betaler du f.eks. benzin selv direkte til olieselskabet eller tankstationen, giver det altså ikke nedslag eller fradrag i din skat.

Så snart du betaler skat af firmabilen, kan du bruge den lige så meget, du vil. Og det er ikke kun dig, der kan bruge den. Din husstand kan nemlig også anvende fri bilen.

Uanset om du har adgang til en fri bil med eller uden inkludering af kørsel privat, kan du ikke få kørselsfradrag. Retten til befordringsfradrag falder nemlig ved skattepligtige fri biler. Derfor kan du ikke få kørselsfradrag, hvis du har firmabil.

Har du ikke inkluderet privat kørsel i din aftale med arbejdsgiveren, er det vigtigt, at der er indgået en skriftlig aftale omkring dette. Medarbejderen og arbejdsgiveren skal altså skrive under på, at fri bilen ikke må bruges til privat kørsel.

Her skal du bemærke, at kørsel mellem arbejde og hjem også betegnes som privat kørsel. Du må altså heller ikke anvende bilen til at køre hjemmefra og på arbejde, hvis du ikke har rådighed over fri bilen til privat brug.

Det er arbejdsgiverens pligt at efterse, hvorvidt den skriftlige aftale overholdes. Dette kan arbejdsgiveren gøre ved f.eks. at kontrollere, at benzin- og serviceudgifter stemmer overens med den erhvervsmæssige kørsel.

I denne forbindelse kan det være godt at føre kørebog. På denne måde foreligger der dokumentation for, hvilken form for kørsel fri bilen er været brugt til.

Har virksomheden firmabiler til rådighed, som er last- eller varebiler på gule plader samt med en totalvægt på maksimalt fire ton, kan du købe dagsbeviser hertil. Bilen skal selvfølgelig også være registreret til at være erhvervsmæssig godstransport.

Er denne erhvervsmæssige godstransport ikke registreret til at være en delvis eller hel privatbenyttelse, skal der altså købes et dagsbevis. Dette bevis købes af Motorstyrelsen. Beviset koster 185 kr. pr. dag, som køretøjet anvendes til privatbrug. Der kan maksimalt købes dagsbeviser i 20 dage pr. kalenderår. Herefter kan du anvende firmabilen til privat kørsel på de dage, du har købt dagsbevis til.

Dagsbeviset fungerer som et bevis for, at der er betalt. Dette bevis skal desuden medbringes i bilen den pågældende dag under kørslen.

Det er kun til gulpladebiler, der kan købes dagsbeviser. Dog er det alle, som kan købe et bevis – og det er uanset, om bilen er lejet, købt eller leaset.

Du har to muligheder for at købe dagsbevis på. Enten kan du gøre det via Dagsbevis-app’en og ellers gøres det via Motorregistret. De to købsmetoder har dog forskellige gældende regler.

Dagsbevis købt i Dagsbevis-app’en gælder:

  • Højst 20 dagsbeviser kan købes til hver firmabil i et kalenderår
  • Hvert bevis gælder ét døgn – fra 00.00-23.59
  • Dagsbeviset kan tidligst købes 45 dage før, det skal anvendes
  • Dagsbeviset skal købes minimum fem minutter før, at den private kørsel begyndes
  • Kvitteringen og dermed dagsbeviset gemmes automatisk i app’en, som skal kunne blive fremvist ved eventuel kontrol.

Dagsbevis købt via Motorregistret gælder:

  • Højst 20 dagsbeviser kan købes til hver firmabil i et kalenderår
  • Hvert bevis gælder ét døgn – fra 00.00-23.59
  • Dagsbeviset kan tidligst købes 45 dage før, det skal anvendes
  • Dagsbeviset skal købes minimum en time før, at den private kørsel påbegyndes
  • Du skal medbringe dagsbeviset i bilen – enten printet ud eller elektronisk på din mail. Det er dig, der har ansvaret for, at kvittering er læselig.

Det er ikke muligt at flytte dagsbeviset til andre dage eller at refundere det. Ubrugte dagsbeviser kan ej heller refunderes.

Læs mere om dagsbeviser til gulpladebiler på SKAT’s hjemmeside.

Når kørsel i firmabilen skal føres i kørebog

Som nævnt tidligere kan det være et krav fra SKAT, at der skal føres kørselsregnskab over kørselsmønsteret af fri bilen. Er der tale om splitleasing, skal der helt sikkert føres løbende kørebog.

Når du som medarbejder fører kørebog, sandsynliggør og beviser du, hvad du har brugt firmabilen til samt i hvilket omfang. Dette er faktisk din eneste dokumentation, som domstolene og SKAT anerkender – og det er derfor vigtigt at føre kørebog korrekt.

Skal du føre kørebog, skal du på daglig basis angive:

  • Dato for kørsel
  • Den daglige fordeling af kørslen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel
  • Kilometertællerens tal ved kørslens start og afslutning
  • Den erhvervsmæssige kørsels bestemmelsessteder, da disse kan sandsynliggøre samt dokumentere rigtigheden af regnskabet samt oplysning om formålet med kørslen.

Det er forskelligt fra virksomhed fra virksomhed, om kørselsregnskabet foregår manuelt eller digitalt. I langt de fleste tilfælde er det klart den digitale løsning, der er nemmest for medarbejderen at efterleve. Anvender din virksomhed derfor manuelle kørselsregnskaber, er det måske på tide at overveje nye og smartere løsninger på området.

Når fri bilen blot er til rådighed dele af året

Har du kun fået stillet firmabilen til rådighed dele af året, skal du selvfølgelig ikke betale fuld skat af køretøjet. I stedet for bliver du blot beskattet af et forholdsmæssigt beløb. Dette beløb svarer til antallet af måneder, du har firmabilen til rådighed.

Beskatningen af firmabilen sker altid på månedsbasis. Dette betyder, at har du blot rådighed over bilen en enkelt dag, vil du blive beskattet for firmabilen for en hel måned.

Dermed er det ikke uden betydning, hvornår bilen stilles til rådighed. Får du rådighed over fri bilen fra den 15. juli til den 15. oktober, vil dette være fire måneders beskatning af firmabil. Får du derimod rådighed over fri bilen fra den 1. juli til den 31. september, vil du blot blive beskattet for tre måneder.

Det er vigtigt, at du ændrer forskudsopgørelsen, hvis du har firmabil i løbet af året. Her skal du lægge fri bilens værdi oveni i beløbet, som står i feltet 201. For at finde firmabilens værdi anvender du tidligere beregning, dividerer tallet med 12 måneder samt ganger det med antallet af måneder, hvor du har rådighed over fri bilen.

Husk på, at så snart du ændrer i din forskudsopgørelse gældende for i år, vil der ligeledes være rubrikker for næste år. Disse skal ligeledes udfyldes, således du ændrer beløbet for begge år i felt 201.

Ved fri biler med rådighed dele af året skal du altså være opmærksom på følgende:

  • Du beskattes for antallet af måneder, du har rådighed over firmabilen
  • Beskatningen sker på månedsbasis
  • Husk at ændre i din forskudsopgørelse i felt 201.

Bliv endnu klogere på firmabilsordninger med rådighed dele af året her.

Udgifter i relation til firmabiler

Uanset om du kører i en firmabil eller privatbil, vil der være udgifter forbundet med køretøjet. Hvis udgifterne har driftsmæssig sammenhæng sammen med brugen af fri bilen, sker det uden skattemæssige konsekvenser for brugeren/den ansatte.

Eksempler på driftsmæssige udgifter, som arbejdsgiveren kan afholde uden konsekvenser:

  • Diesel, benzin og el til hybrid- og elbiler
  • Vedligeholdelse og service – herunder også udgifter til vask, sprinklervæske, olie mv.
  • Forsikring
  • Nødvendige reparationer
  • Vægtafgift/ejerafgift.

Tilfælde af udgifter, som ikke har driftsmæssig karakter:

  • Færgebilletter og broafgifter – medmindre det kun bruges til kørsel mellem arbejde og hjem
  • Parkerings- og fartbøder.

Det er altså arbejdsgiveren, som kan afholde udgifter med driftsmæssig sammenhæng med brug af fri bilen. Her har det ikke skattemæssige konsekvenser for den ansatte.

Hvis arbejdsgiveren stiller parkeringspladser ved arbejdspladsen til rådigheden, vil disse være skattefrie for medarbejderen. Er der derimod tale om privat parkering ved den ansattes bopæl, som arbejdsgiveren betaler, er dette et skattepligtigt personalegode.

Hvornår vil en fri bil betale sig?

Har du fået tilbudt en fri bil gennem dit arbejde, har du helt sikkert overvejet dine muligheder. For hvad kan bedst betale sig – firmabil eller privatbil? Det er forskelligt fra person til person, og det kommer alt sammen an på kilometer og værdi af bilen.

Hvornår vil en fri bil betale sig?
Hvornår vil en fri bil betale sig?

Kører du mange kilometer privat, kan det typisk bedst svare sig med en firmabil. Med en bil fra firmaet kan du nemlig køre privat i bilen også, hvor arbejdsgiveren stiller bilen til rådighed og betaler. Selvom rådigheden over bilen beskattes, vil denne beskatning være den samme – uanset om du kører meget eller lidt privat. Kører du derfor mange kilometer privat, vil det være mere attraktivt for dig at vælge fri bil. Her vil beskatningsgrundlaget nemlig være lavt ift. købsprisen af bilen.

Det er en anden situation, hvis du ikke kører mange kilometer privat. Kører du i stedet mange kilometer for dit firma, vil du få en god portion skattefri kørselsgodtgørelse. Med firmabil falder retten nemlig til kørselsfradrag. I stedet for bliver du beskattet for fri bilen, og dette beskatningsgrundlag lægges oveni i din almindelige bruttoløn. Derfor svarer det sig bedst med privatbil, hvis du kører mange kilometer for firmaet frem for privat.

Du skal altså vælge privatbil, hvis:

  • Bilen har et mindre tab af værdi
  • Du for firmaet kører mange kilometer – og dermed får en skattefri kørselsgodtgørelse.

Du skal derimod vælge firmabil, hvis

  • Bilen er relativ dyr
  • Bilen har et stort tab af værdi
  • Du kører mange kilometer privat.

Altså er de samlede driftsomkostninger årligt for bilen større end værdien af firmabilen, du ellers vil blive beskattet af, bør du som tommelfingerregel vælge en fri bil frem for en privatbil.

Ønsker du som ansat at få stillet en fri bil til rådighed, kan det ligeledes betyde, at du kommer til at gå ned i løn. Typisk vælger virksomheden nemlig at lade medarbejderne gå det ned i løn, som svarer til det, virksomheden har betalt for bilen.

Selvom det umiddelbart lyder som en dårlig handel at gå ned i løn, er det alligevel værd at overveje. Kører du som sagt mange kilometer privat, vil du nemlig kunne spare penge i det lange løb. Derudover kan lønnedsættelsen sørge for, at du undgår at betale topskat. Dette er også en stor fordel.

Husk dog, at en firmabil ikke er den optimale løsning for dig, der kører flest kilometer i arbejdsøjemed. Det er nemlig ikke fordelagtigt for dig at miste din berettigelse til kørselsgodtgørelse samt befordringsfradrag.

Læs mere om hvorvidt en firmabil kan betale sig eller ej i denne artikel fra Berlingske.

Ofte kan erhvervsleasing være en fordel

Du kan af gode grunde overveje erhvervsleasing, hvis det er dig, der står for beslutningen i firmaet omkring fri biler. Længe har det været naturligt for firmaer at lease bilerne frem for at købe dem. Leaser man firmabilerne som erhvervsdrivende, kan momsen nemlig løftes.

Den mest fordelagtige løsning ved erhvervsleasing er ofte at lease biler, som udelukkende bruges erhvervsmæssigt. Skal bilerne også kunne bruges til privat kørsel og dermed privat befordring, er fradraget nemlig begrænset.

Den skattepligtige værdi af rådighed opgøres på samme vis ved en leaset fri bil, som hvis firmaet valgte at købe bilen på leasingtidspunktet. Dermed er udgangspunktets fakturapris inklusive moms, leveringsomkostninger, registreringsafgift samt almindeligt registreringsafgiftspligtigt tilbehør.

Erhvervsleaser arbejdsgiveren en brugt bil, der er over tre år gammel, er beskatningsgrundlaget i stedet et skøn over den pågældende markedsværdi på det tidspunkt, leasingaftalen er indgået.

Når et firma vælger at lease erhvervsbiler, kan det foregå gennem to leasingtyper. Disse er operationel og finansiel leasing. Operationel leasing kan sammenlignes med det at leje, mens finansiel leasing kan sammenlignes med et køb.

Finansiel leasing betyder, at virksomheden leaser bilerne i en aftalt periode. Månedligt betaler firmaet en variabel eller fast leasingydelse. Så snart leasingperioden ender, skal virksomheden anvise en køber af bilen. Virksomheden skal altså anvise en tredjepart, der til en fast pris køber bilen.

Fordelene ved finansiel leasing er:

  • Sammenlignet med kassekredit eller almindelig finansiering er der færre etableringsomkostninger
  • Løbende skattemæssig driftsudgift – tages hensyn til levetid og indtjening
  • Likviditet i firmaet beholdes, da der ikke bindes kapital i aktiver.

Ved operationel leasing skal bilen tilbageleveres til leasingselskabet, efter leasingperioden ender. Her leaser virksomheden altså biler til en lav og fast månedlig ydelse i en bestemt periode. Når perioden udløber, skal bilen leveres tilbage til leasinggiveren.

Fordelene ved operationel leasing er:

  • Ingen uforudsete udgifter til værkstedet, da serviceomkostningerne er indregnet
  • Ingen risiko for leasingtageren ift. bilens restværdi og/eller værdiforringelse
  • Likviditet i firmaet beholdes, da der ikke bindes kapital i aktiver
  • Mulighed for at køre i de nyeste biler – til gode priser.

Der er dermed fordele ved begge leasingløsninger. Det gælder blot om at vælge den løsning, der passer bedst til virksomheden og de ansatte.

Læs mere om leasing her

Har du brug for mere information og viden om diverse skatteforhold, kan du gennemse vores hjemmeside for oplysende tekster. Vi har nemlig udarbejdet en bred vifte af hjælpende tekster, der skal gøre det lettere for lige netop dig at omgå dig i et samfund med masser af skatteregler.

Kom her til vores sektion omkring skat

  • Begrebsforklaringer
  • Sociale ydelser
  • Om Lånekassen
  • CSR
  • Presse
  • Finanstilsynet

Copyright © · Lånekassen, Østre Alle 6, Business Park Nord, 9530 Støvring     -     YouTube, LinkedIN, Facebook, Twitter        Lånekassen er et CO2 neutralt website
CVR: 29 53 76 66     Tlf.: 78 76 26 28    [email protected]    Kontakt    Cookiepolitik    Persondatapolitik    Betingelser
Lånekassen er et kommercielt site. Vi kan modtage provision ved henvisning til eksterne udbydere.