FDM Vejhjælp er der for dig, når din bil har problemer. FDM blev stiftet som en interesseorganisation allerede i år 1909, med det formål at skabe gode vilkår for landets bilister. Dette blev blandt andet afspejlet i, at FDM som de første i 1911 begyndte at opsætte færdselstavler, som kunne bidrage til sikkerheden for både bilister og andre, der færdedes på vejene.
I dag har FDM forskellige grene – alle med fokus på bilister. Én af disse er FDM Vejhjælp. Som navnet indikerer, står FDM Vejhjælp til rådighed, når du har mest brug for det på vejene.
Hvordan kan FDM Vejhjælp assistere dig?
Hvis din bil bryder sammen, mens du er på farten, er det FDM Vejhjælp, du ringer til. Uanset om der er tale om et mindre problem, der kan løses på stedet, eller der er et behov for at få bugseret bilen til et værksted, kan FDM Vejhjælp gøre det. FDM Vejhjælp har en hurtig responstid, hvilket betyder, at der ikke går lang tid fra det øjeblik, du ringer, til at hjælpen er nær.
Med abonnement hos FDM Vejhjælp er du sikret en lang række tjenester, der gør, at du kan føle dig mere tryg ved at færdes på de danske – såvel som europæiske veje. Er din bil eksempelvis punkteret undervejs på din tur fra ét punkt til et andet, kan du med et FDM abonnement hurtigt få løst problemet. Dette er fordi, at de blandt andet udfører reparationer og hjulskift på stedet. På denne måde kan dit flade dæk blive skiftet med det samme, og du kan komme videre uden den store forsinkelse.
FDM Vejhjælp kan derudover hjælpe dig, hvis din bil ikke kræver reparation, men på anden vis oplever udfordringer. Dette kan være i et tilfælde, hvor din bil sidder fast i mudder eller andet besværligt underlag. I et sådant tilfælde tilbyder FDM Vejhjælp en fritrækning, der gør, at du igen kan køre videre.
En anden situation kunne være, at du, eller en anden bruger af din bil, er kommet til at tanke den med forkert brændstof. Her kan du gennem FDM få hjælp til at tømme din bils tank og få renset brændstofsystemet, så du i stedet kan fylde den med den rigtige type brændstof og således undgå de potentielt fatale konsekvenser for din motor.
Hvor kan FDM Vejhjælp assistere dig?
FDM stiftede i år 2007 FDM Vejhjælp som deres virksomheds selvstændige vejhjælpsselskab. Dette gjorde de for at kunne tilbyde deres kunder den bedst mulige hjælp, når de oplevede problemer med deres biler uanset tidspunkt på døgnet. At kunne forvente at modtage hjælp på alle tidspunkter er en klar fordel. Men hvor i landet skal man regne med at kunne modtage denne vejhjælp?
FDM Vejhjælps daglige drift er styret af Dansk Autohjælp, der er en af Danmarks største udbydere af autohjælp. Dette betyder, at FDM, på baggrund af deres samarbejde, er leveringsdygtig i landsdækkende vejhjælp til deres kunder. Altså kan du som abonnent eller ny kunde hos FDM forvente både hurtig og effektiv assistance, ligegyldigt om du befinder dig på Fyn, Jylland eller Sjælland. Dette gælder også ligegyldigt, om din bil oplever et sammenbrud eller punktering på en villavej, landevej, motorvej eller i mere kuperet terræn. FDM Vejhjælp er i stand til at hjælpe dig næsten uanset geografisk placering.
Mere end blot den danske dækning
Det er dog ikke blot i Danmark, at du kan forvente at modtage autohjælp, hvis din bil på en eller anden vis svigter. Blandt sine forskellige abonnementer har FDM Vejhjælp nemlig også inkluderet dækning i Europa. Altså kan du eksempelvist erhverve dig vejhjælpsdækning, der gælder for Danmark alene, for både Danmark og Europa eller for Europa alene.
At være sikret dækning i både Danmark og Europa kan være smart for kunder, der ofte benytter sig af deres bil som transportmiddel i andre europæiske lande. Har du for eksempel et job, der kræver, at du med jævne mellemrum skal besøge eksempelvis Tyskland, Sverige eller Norge? Eller måske du ynder at tilbringe sommerferien i syden og gerne kører dertil? Uanset om dit ophold i udlandet bærer præg af forretning eller fornøjelse, hersker der ikke tvivl om, hvor forvirrende og uoverskueligt det kan være at opleve bilproblemer udenlands.
Dét at skulle orientere sig og herefter få fat på vejhjælp andre steder i Europa kan, foruden at være irriterende, i sidste ende også blive en omkostningsrig affære. Med et abonnement på vejhjælp i Europa kan man som kunde i stedet ringe til FDM. De vil som virksomhed foretage al orientering og forarbejde og finde den bedst mulige løsning på det problem, du oplever. Altså vil FDM selv eller deres samarbejdspartnere sørge for dig og din bil, så både du og bilen kan komme sikkert hjem.
Et fundament bygget på at varetage bilejeres interesser
Som nævnt før blev Forenede Danske Motorejere – det vi i dag kender som FDM – stiftet allerede i år 1909. Den første rigtige bil kom til Danmark i slutningen af det 19. århundrede, så biler har ved stiftelsen af FDM været et relativt nyt fænomen. Dette betød også, at mange danskere på daværende tidspunkt var skræmte over fremkomsten af de nye transportmidler, der i høj grad stod i kontrast til datidens hestevogne. Af denne grund blev FDM stiftet for at kunne bidrage til at garantere gode vilkår for automobiler og deres ejere i samspil med det øvrige samfund.
Dette er i stort omfang stadig filosofien bag FDM, sådan som virksomheden drives i dag. At du som bilejer og bilist skal kunne færdes på vejene uden bekymringer – selv hvis uheldet er ude. Altså er det ikke blot vejhjælp, du kan få ved et medlemskab til FDM. De tilbyder nemlig også en bred række af andre bilrelaterede tjenester. Dette er ting såsom forsikring, bilsyn, rådgivning og hjælp til ny bil i form af leasing, køb eller salg.
Derudover er FDM som bilorganisation også politisk aktiv. De agerer talerør for danske bilister i forhold til politiske tiltag og lovgivning. De forsøger blandt andet at fremme en mere miljøvenlig og effektiv trafik i det danske land. Som medlem af FDM er du altså garanteret en række tjenester samt en interesseorganisation, der varetager dansk trafik med fokus på gode vilkår.
Få flere spændende fordele med FDM
Som medlem af FDM har du muligheden for at benytte andre fordele end blot hurtig og dygtig national samt europæisk vejhjælp. Du får blandt andet rabatter på brændstof på adskillige tankstationskæder, besparelser på skift af ruder ved bestemte forhandlere og fordele ved en lang række oplevelser og museer i det danske land. Dette er blot nogle få af de fordele, du kan få gavn af, hvis du melder dig ind i FDM.
Står du eksempelvis og skal på ophold i en af de større danske byer? I så fald har FDM flere hotelkæder som partnere, der giver dig fordele eller rabatter ved booking af overnatning. Er du herudover afsted med din familie, kunne det være en idé at tilføje nogle børnevenlige aktiviteter på programmet. Dette kan du ligeledes gøre med hjælp fra dit FDM-medlemskab, da dette giver rabat i forbindelse med mange af de største danske forlystelses- og dyreparker samt tivolier.
Herudover kan dét at være FDM-medlem betyde, at du kan få fordele i forbindelse med billeje i udlandet og tilbud på eksempelvis byggeartikler eller på billetter til store autorelaterede events. Dette er blot nogle få af de fordele, FDM kan tilbyde dig som medlem. De repræsenterer således både tryghed og nødvendighed, men samtidigt også hverdag og sjov. FDM er professionel vejhjælp – og så meget mere.
Gør dig selv, din familie og din bil mere sikker
Når du bliver medlem af FDM og tilføjer deres vejhjælpstjenester til dit medlemskab, er du altså garanteret en lang række fordele. Men hvilke medlemskaber kan du vælge?
Du kan vælge et generelt FDM medlemskab, der blandt andre ting giver dig muligheden for rådgivning, rabatter på ting såsom hjulskift, bilsyn og forsikringer i FDM-regi samt adgang til Magasinet Motor. Du kan også vælge et FDM Vejhjælp sølv- eller guld-medlemskab, der foruden medlemskab i FDM giver dig forskellige niveauer af vejhjælpsdækning i Danmark og Europa samt mange ekstra tjenester såsom hjulopbevaring eller batteritjek.
Således kan du selv vælge i hvor stort omfang, du ønsker at være dækket af FDM Vejhjælp, alt efter hvilke tjenester du finder nødvendige for dine behov som bilist. Når du vælger et medlemskab hos FDM og et abonnement på FDM Vejhjælp, kan du på simpel vis være med til at sikre dig selv og de, der kører med dig i bilen. Når bilen er sikker, og hjælpen altid er nær, er I også langt mere sikre i trafikken.
Lad FDM Vejhjælp give dig tryghed som bilist
Med et medlemskab hos FDM Vejhjælp får du altså en lang række fordele. Du får først og fremmest hurtig og effektiv autohjælp til din bil i selv de fjerneste kroge af Danmark samt i Europa. Dette inkluderer tjenester såsom mindre reparationer, lapning ved punktering, hjulskift og transport til nærmeste autoværksted. Alle ting, der bidrager til, at du føler dig tryg, når du færdes på vejene.
Du får også muligheden for at gøre brug af en stor mængde andre FDM-grene som for eksempel forsikring og bilsyn. Derudover får du adgang til de mange rabatter og fordele, der følger med ved at være medlem af FDM som helhed.
Slutteligt er du med et medlemskab hos bilorganisationen FDM garanteret at være en del af en politisk deltagende forening, der ønsker de bedst mulige forhold for danske bilister. Vælger du at blive abonnent på FDM Vejhjælp, er du altså sikret hjælp i nærmest alle uheldige tilfælde som bilist, samtidig med at du får en lang række fordele og tryghed i stort format. Dét er vejhjælp taget til et højere niveau.
Adresse og kontaktinformationer
FDM
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Tlf: 70 13 30 40
email: [email protected]