Lånekassen

Lån penge nu. Få et kviklån eller forbrugslån nemt og hurtigt

  • Nyheder
  • Lånetyper
    • Banklån
    • Billån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
    • Samlelån
    • Kviklån
    • Studielån
  • Låneberegnere
    • Boliglån
    • Banklån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
  • Udbydere
    • Banker
    • Realkredit
    • Pension
    • Forsikring
    • Forbrugslån
    • Kviklån
  • Privatøkonomi
    • Abonnementer
    • A-kasse
    • Betalingskort
    • Budgetskemaer
    • Forsikring
    • Pension
    • Skat
    • Valutakurser
Sti til denne side: Lånekassen / Biler / Parkering

Parkering

Alle bilejere ved, at det kan være rigtig svært at finde en parkeringsplads. Derudover er det irriterende at lede forgæves efter et sted at efterlade bilen.

Derfor giver vi dig her det store overblik over parkering i nogle af Danmarks største byer.

I denne guide får du en detaljeret gennemgang af otte danske byer: Billund, Aarhus, Frederiksberg, København, Odense, Aalborg, Køge og Roskilde.

Vi fortæller dig alt, hvad du bør vide om parkering i de otte byer.

Find informationer om parkering i Danmark
Find informationer om parkering i Danmark

I guiden kan du finde alle slags parkeringspladser – både de gratis pladser, og dem, der koster penge. Vi guider både om offentlige parkeringspladser, p-kældre, p-huse og parkeringspladser på offentlige veje. Vi mener, at det skal være nemt at parkere bilen. Derfor giver vi dig også tips til, hvordan du nemmest parkerer i Danmarks største byer.

Læs videre om parkering her i artiklen eller gå direkte videre til vores artikler om parkering i specifikke byer via disse links:

  • Parkering i København
  • Parkering på Frederiksberg
  • Parkering i Roskilde
  • Parkering i Køge
  • Parkering i Aarhus
  • Parkering i Odense
  • Parkering i Aalborg
  • Parkering i Billund

Der bliver hele tiden udviklet nye teknologier, der skal gøre det nemmere at parkere. Mange større virksomheder og institutioner er blandt andet begyndt at scanne bilens nummerplade, så du slipper for at holde i kø ved en bom. Det kan dog være forvirrende at parkere, fordi der er så mange forskellige systemer. Derfor forsøger vi her at give dig det fulde overblik, så du slipper for at bekymre dig om parkeringspladser i de syv byer. Her får du en forsmag på, hvad vores guide indeholder.

Parkering i Billund

Billund er en jysk by, der byder på mange oplevelser og muligheder. De fleste kender nok primært byen for Legoland og Billund Lufthavn. Derudover har byen også Lalandia, der hvert år tiltrækker mange besøgende. Byen har desuden det helt nye LEGO House, der er et oplevelseshus med mere end 25 millioner legoklodser og uendelige muligheder for at være kreativ.

På grund af de mange store attraktioner er der mange parkeringspladser i Billund. Du kan altså roligt tage bilen med, hvis du overvejer at gå på opdagelse i byen. Du kan altid finde en parkeringsplads i Billund og omegn. Det er dog forskelligt, om parkeringspladserne koster penge eller ej.

Hvis du parkerer i Billund midtby, kan du som regel parkere i to timer. Hvis du besøger Billund for at handle i midtbyen, kan du med fordel bruge de tidsbegrænsede parkeringspladser. Hvis du derimod tager til Billund for at flyve fra Billund Lufthavn eller besøge LEGO House, Legoland eller Lalandia, så bør du parkere på de parkeringspladser, der hører til det sted, du skal besøge.

Billund Lufthavn garanterer, at der altid er en ledig parkeringsplads til din bil. Du kan reservere en parkeringsplads hjemmefra, men det er ikke nødvendigt. Hvis du skal parkere kort tid i lufthavnen, kan du parkere på kortidsparkeringspladsen, hvor det er gratis at parkere i en time. Hvis du derimod skal parkere længere tid i lufthavnen, kan du parkere på en langtidsparkeringsplads.

Ved Legoland finder du både gratis parkeringspladser og betalingsparkeringspladser. Om det er gratis eller ej kommer primært an på, hvor langt fra Legoland du parkerer. En af de nyeste attraktioner i Billund er LEGO House, der kun er få år gammelt. LEGO House har et parkeringshus, hvor du kan parkere bilen. Alternativt kan du benytte den gratis fjernparkering, der ligger omkring en kilometers gang fra LEGO House.

Skal du en tur i Lalandia? Så har du to muligheder for at parkere. Hvis du har lejet et feriehus, kan du parkere bilen foran feriehuset. Alternativt kan du parkere bilen foran Lalandias hovedindgang, hvor det er gratis at parkere den første time. Hvis du har planer om at besøge Lalandia flere gange om året, kan du købe et årskort til parkeringspladsen ved hovedindgangen.

I artiklen nedenunder kan du læse en mere detaljeret guide til parkering i Billund. Med denne guide kan du altid finde en parkeringsplads i Billund.

Læs mere om parkering i Billund her

Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%
Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%

Parkering i Aarhus

Aarhus er en østjysk by i konstant udvikling. Det betyder også, at der er rigtig meget at opleve i byen. I Aarhus kan du blandt andet opleve Dokk1, Den Gamle By, ARoS og Moesgaard Museum. Derudover ligger Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital i byen.

Fordi Aarhus er en stor by, er der rigtig mange parkeringsmuligheder i byen. Det betyder ikke nødvendigvis, at du altid kan finde en parkeringsplads. Derfor er det en fordel, hvis du på forhånd danner dig et overblik over, hvor du kan parkere i byen. Der er både offentlige parkeringspladser, parkeringshuse og parkeringskældre i Aarhus.

Det er svært at finde gratis parkeringspladser i Aarhus. Langt de fleste parkeringspladser i Aarhus koster nemlig penge. Der er dog tre parkeringsområder tæt på midtbyen, hvor du kan parkere gratis. Hvis du vil parkere helt inde i midtbyen, kan du eksempelvis parkere i parkeringsanlægget på Dokk1, hvor din bil automatisk bliver sendt ned i en kælder. Det er meget forskelligt, hvad det koster at parkere i Aarhus.

Hvis du skal flyve fra Aarhus Lufthavn, er det nemt at parkere bilen. Lufthavnen har nemlig et smart parkeringssystem, der automatisk scanner din nummerplade, når du kører ind og ud af lufthavnen. Du kan enten betale i automaterne i lufthavnen eller online op til 48 timer, efter at du har forladt parkeringsområdet i lufthavnen. Det er gratis at parkere i Aarhus Lufthavn, hvis du parkerer i mindre end fem timer.

Har du brug for en parkeringsplads ved Aarhus Universitet? Det kan være svært at finde en parkeringsplads på universitetets område, da de fleste pladser er forbeholdt medarbejdere. Du kan dog parkere på de offentlige veje, der ligger i Universitetsparken.

Har du brug for en parkeringsplads ved Aarhus Universitetshospital? Du kan enten parkere ved Universitetshospitalet i Skejby eller på Nørrebrogade. Begge afdelinger har tilhørende parkeringspladser, hvor du kan parkere bilen.

Hvis du planlægger en tur til Moesgaard Museum, skal du ikke bekymre dig om parkeringen. Museet har nemlig så mange parkeringspladser, at det altid er nemt at finde en plads til bilen. Desuden er det helt gratis at parkere ved Moesgaard Museum.

I artiklen nedenunder kan du læse en mere detaljeret guide til, hvor du kan parkere i Aarhus og omegn. Her kan du også læse mere om, hvad det koster at parkere på betalingsparkeringspladser i Aarhus. Med guiden kan du altid finde en parkeringsplads, der passer til dine behov.

Læs mere om parkering i Aarhus her

Parkering på Frederiksberg

Bydelen Frederiksberg ved København er på mange måder en by i byen. Her kan du blandt andet gå på shopping i Frederiksberg Centret, svømme en tur i Frederiksbergs svømmehal og se på dyr i den zoologiske have. På Frederiksberg kan du desuden besøge diverse caféer og restauranter og gå på opdagelse i de grønne områder.

Frederiksberg er en bydel med mange parkeringspladser. Derfor skulle det altid være muligt at finde en parkeringsplads. Desuden er det stort set altid muligt at parkere gratis på Frederiksberg. Du kan nemlig parkere gratis i to timer på parkeringspladser på Frederiksberg. Hvis du parkerer i længere tid end to timer, skal du betale for det. Du kan altid parkere gratis om søndagen og på helligdage.

Hvis du skal parkere på Frederiksberg, kan du med fordel hente appen EasyPark, der hjælper dig med at finde den nærmeste parkeringsplads. I appen kan du desuden se, hvor lang tid det tager at finde en parkeringsplads i de forskellige områder på Frederiksberg. Du kan også bruge appen til at betale for din parkeringsplads.

Hvis du bor eller arbejder på Frederiksberg, kan du bestille en parkeringslicens. Med en parkeringslicens bliver det billigere at parkere i bydelen. Der findes tre slags licenser: beboerlicens, pendlerlicens og erhvervslicens.

Skal du parkere ved Frederiksberg Hospital? Du kan parkere gratis på hospitalets parkeringsplads. Nogle steder må du dog højst parkere i to timer. Hvis du ikke kan finde en ledig parkeringsplads lige ved hospitalet, kan du parkere på sidevejene, der ligger omkring Frederiksberg Hospital.

I Frederiksberg Centret kan du parkere gratis i en time. Herefter koster det 12 kroner i timen at parkere i parkeringskælderen, der har to etager. Der er så mange pladser ved Frederiksberg Centret, at du altid kan finde en ledig parkeringsplads.

Skal du en tur i zoo og se på dyr? Den zoologiske have i København har ikke selv en parkeringsplads, men du kan parkere på de offentlige parkeringspladser, der ligger tæt på. Her kan du parkere gratis i to timer, hvorefter det koster penge at parkere. Du kan eksempelvis bruge appen EasyPark til at finde den nærmeste parkeringsplads. Du kan altid parkere gratis om søndagen og på helligdage.

I artiklen nedenunder kan du læse mere om parkering på Frederiksberg. I guiden får du blandt andet en liste med nogle af de parkeringspladser, du kan benytte på Frederiksberg. Vi guider dig til de bedste og billigste parkeringspladser på Frederiksberg.

Læs mere om parkering på Frederiksberg her

Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%
Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%

Parkering i København

København behøver vist næppe en nærmere introduktion. Hovedstaden byder på et væld af oplevelser. Her kan du blandt andet opleve Den Lille Havfrue, Tivoli og Nyhavn. Derudover har byen lufthavnen Kastrup Lufthavn og storcentre som Field’s og Fisketorvet.

Fordi København er så stor en by, er der mange parkeringsmuligheder i byen. Det betyder dog ikke, at du altid kan finde en parkeringsplads i København. Derfor er det en fordel, hvis du forbereder dig, inden du kører til København.

Det koster som regel penge at parkere i København. Der er nemlig ikke så mange gratis parkeringspladser. Til gengæld kan du altid parkere gratis i København om søndagen og på helligdage.

Prisen for parkering i København varierer fra område til område. Som hovedregel er det dyrere at parkere, jo tættere du kommer på centrum. København har fire betalingszoner i farverne rød, grøn, blå og gul. Du kan se priserne for alle betalingszonerne i artiklen nedenunder.

Hvis du skal parkere i København, kan det være en stor fordel at hente appen EasyPark, der hjælper dig med at få overblik over, hvor du kan parkere i København. Appen har funktionen Find & Park, der viser dig, hvor lang tid det vil tage at finde en parkeringsplads i et område af København.

Hvis du skal parkere ved Rigshospitalet i København, er det en god idé at sætte god tid af. Rigshospitalet har nemlig begrænsede muligheder for parkering. Hvis du ikke er patient på sygehuset, kan du parkere på de offentlige veje omkring Rigshospitalet.

Skal du flyve fra Københavns Lufthavn? Der er heldigvis rig mulighed for at parkere ved Kastrup Lufthavn. Hvis du blot skal sætte passagerer af, kan du gøre det gratis. Hvis du derimod skal parkere i længere tid, kan du parkere på en af lufthavnens mange parkeringspladser. Her koster det penge at parkere.

Hvis du besøger Fisketorvet, kan du parkere i parkeringskælderen eller på taget af Fisketorvet. Det er gratis at parkere de første to timer. Derefter koster det penge at parkere. Besøger du Field’s, kan du parkere i parkeringskælderen, hvor den første time er gratis. Hvis du parkerer i længere tid, skal du betale for at parkere.

I artiklen nedenunder kan du læse endnu mere om parkering i København. Her kan du blandt andet se, hvad det koster at parkere i København. Vi guider dig, så du kan finde de bedste og billigste parkeringspladser i København.

Læs mere om parkering i København her

Parkering i Odense

I den fynske by Odense kan du blandt andet opleve Den Fynske Landsby, H.C. Andersens Hus og Odense ZOO. Derudover har byen blandt andet et universitet, en station og et hospital.

Odense har et stort udvalg af parkeringspladser. De fleste parkeringspladser i Odense er betalingsparkeringspladser. Du kan se priserne på Odenses parkeringspladser i vores guide til parkering i Odense.

Da der er meget vejarbejde i Odense Centrum, kan det være svært at finde rundt i byen. Derfor kan du hjælpe dig selv ved at hente appen Parkering i Odense. Appen hjælper dig med at finde vej til ledige parkeringspladser i Odense. Med den ved hånden slipper du for at køre forgæves, når du leder efter en parkeringsplads.

Hvis du leder efter en gratis parkeringsplads i Odense, er der et par muligheder. De gratis parkeringspladser er dog bedst, hvis du kun har et kort ærinde i byen. Parkeringspladserne er nemlig tidsbegrænsede til 30 minutter eller en time. Om lørdagen kan du ofte parkere gratis fra klokken 14.00. Du kan altid parkere gratis i Odense om søndagen.

Hvis du har brug for en parkeringsplads ved Odense Banegård, kan du parkere i parkeringshuset Q-park Odense Banegård Center, der ligger lige ved banegården. Alternativt kan du parkere i parkeringskælderen ved ODEON, hvorfra der kun er få minutters gang til Odense Banegård.

Skal du parkere ved Den Fynske Landsby, kan du parkere lige ved indgangen. Her er masser af parkeringspladser, og du kan hurtigt finde en plads til bilen.

Det er nemt at parkere ved Odense Universitetshospital. Din bils nummerplade bliver automatisk scannet, når du kører ind og ud af sygehusets parkeringszone. Du skal blot registrere dig, før du forlader sygehusets betalingsområde. Hvis du opholder dig på parkeringspladsen i mindre end 45 minutter, er det gratis at parkere.

Hvis du har brug for en parkeringsplads ved Odense ZOO, så kan du parkere tæt på hovedindgangen. Der er 400 gratis parkeringspladser, som kan benyttes døgnet rundt.

I artiklen nedenunder kan du læse mere om parkering i Odense. Du kan blandt andet læse om, hvad det koster at parkere i Odense. Vi guider dig til de bedste og billigste parkeringspladser i Odense.

Læs mere om parkering i Odense her

Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%
Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%

Parkering i Køge

Køge er en østsjællandsk by, der byder på mange spændende oplevelser. Du kan blandt andet opleve Køge Museum, Køge Torv og V´vikingeborgen i Køge. Desuden har Køge en station, et sygehus, en biograf og en svømmehal.

Der er mange gode parkeringsmuligheder i Køge. Der findes kun et par gratis parkeringspladser i Køge, så du skal som hovedregel betale for at parkere i Køge. Om søndagen er det dog altid gratis at parkere i Køge. I forhold til mange af de større byer i Danmark, er det relativt billigt at parkere i Køge. Hvis du har brug for at parkere i mange timer, kan du købe en dagslicens. Du har også mulighed for at købe en månedslicens.

Hvis du skal finde en parkeringsplads i Køge, kan du hente appen EasyPark. Den hjælper dig med at finde en ledig parkeringsplads i nærheden af dig. Du kan desuden bruge appen til at betale for din parkering.

Hvis du leder efter en parkeringsplads ved Køge Sygehus, skal du sætte god tid af. Det kan være svært at finde en parkeringsplads ved sygehuset, hvis du vil parkere lige ved hovedindgangen. Et lille stykke fra hovedindgangen finder du et større parkeringsområde, hvor du kan parkere frit.

Vil du besøge Køge Museum, kan du parkere ved Køge Station. Her er der nemlig et stort parkeringsanlæg med mange parkeringspladser. Du kan parkere mellem to og ti timer på stationen.

Ved Køge Svømmeland kan du parkere lige ude foran svømmehallen på adressen Ølbycenter. Du kan altså roligt tage bilen, hvis du vil en tur i svømmehallen.

I Køge ligger der også en spændende vikingeborg, der bestemt er et besøg værd. Der er gratis parkering ved vikingeborgen, og det er som regel nemt at finde en parkeringsplads.

Hvis du har lyst til at besøge museet KØS, kan du parkere få minutters gang fra museet på Bjerggade eller Laugshusgade.

Hvis du vil besøge Kjøge Mini-By, kan du parkere på to forskellige parkeringspladser tæt på indgangen. Det er som regel let at finde en parkeringsplads ved minibyen.

I artiklen nedenunder kan læse mere om parkering i Køge. Du kan blandt andet læse om, hvad det koster at parkere i Køge. I artiklen guider vi dig, så du kan finde de bedste og de billigste parkeringspladser i Køge og omegn.

Læs mere om parkering i Køge her

Parkering i Roskilde

Roskilde er en østsjællandsk by med mange seværdigheder og årlige begivenheder. De fleste kender nok primært byen for den årlige Roskilde Festival, der hvert år tiltrækker omkring 130.000 gæster. Derudover har byen flere museer, et universitet, en station og et hospital.

Der er gode muligheder for at parkere bilen i Roskilde. Byen har nemlig mange centrale parkeringspladser, hvor der ofte er ledige pladser. I modsætning til nogle af Danmarks større byer, er der flere gratis parkeringspladser i Roskilde, end der er betalingsparkeringspladser. Det betyder, at du stort set altid kan parkere din bil gratis. Der er både gratis parkeringspladser, parkeringskældre og parkeringshuse i Roskilde. Du kan se alle de gratis parkeringspladser i artiklen nedenunder.

Når du parkerer gratis i Roskilde bymidte, skal du dog være opmærksom på, at det er en parkeringszone. Det betyder, at du kun kan holde på parkeringspladsen i en afgrænset periode. På nogle parkeringspladser må du kun holde i 30 minutter, mens du andre steder må holde i fire timer. Hvis du vil have god tid, kan du også parkere på gratis parkeringspladser uden tidsbegrænsning i Roskilde. Om søndagen er det altid gratis at parkere i Roskilde.

Skal du med toget fra Roskilde Station, skal du dog komme i god tid. Selvom stationen har mange parkeringspladser, kan det være svært at finde en parkeringsplads i travle perioder. Derfor kan du med fordel forsøge at finde en parkeringsplads et andet sted i Roskilde, hvis du vil være på den sikre side.

Hvis du skal parkere ved Roskilde Sygehus, skal du også være i god tid. Det kan nemlig være svært at finde en parkeringsplads ved sygehuset. Alternativt kan du parkere på vejene omkring Roskilde Sygehus.

På Roskilde dyrskueplads afholdes der hvert år Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue. Skal du til årets Roskilde Festival? Så kan du allerede nu kigge på parkeringsbilletter til East og West City, der ligger tæt på festivalen. Alternativt kan du parkere gratis længere væk fra festivalen. Hvis du derimod skal til Roskilde Dyrskue, kan også parkere gratis ved Dyrskuepladsen.

I artiklen nedenunder kan du desuden læse om parkering ved RUC og ved Roskilde Domkirke. Du kan også læse om parkering ved Roskildes museer: Vikingeskibsmuseet, Ragnarok og Roskilde Museum. Vi guider dig til de bedste og billigste parkeringspladser i Roskilde og omegn.

Læs mere om parkering i Roskilde her

Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%
Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%
  • Begrebsforklaringer
  • Sociale ydelser
  • Om Lånekassen
  • CSR
  • Presse
  • Finanstilsynet

Copyright © · Lånekassen, Østre Alle 6, Business Park Nord, 9530 Støvring     -     YouTube, LinkedIN, Facebook, Twitter        Lånekassen er et CO2 neutralt website
CVR: 29 53 76 66     Tlf.: 78 76 26 28    [email protected]    Kontakt    Cookiepolitik    Persondatapolitik    Betingelser
Lånekassen er et kommercielt site. Vi kan modtage provision ved henvisning til eksterne udbydere.