Boligstøtte

Som enlig, lavtlønnet eller pensionist kan det være svært at få tingene til at hænge sammen. Her kan muligheden for at modtage boligstøtte være en absolut nødvendighed. Men hvornår og hvordan kan du få tildelt boligstøtte? Det ser vi nærmere på i denne artikel.

Boligstøtte er et offentligt skattefrit tilskud til betaling af huslejen. Alt afhængig af din situation, kaldes boligstøtten for enten boligsikring eller boligydelse, men fælles for begge situationer er, at der er tale om en støtteordning. Du skal altså som udgangspunkt altid selv betale en del af boligudgifterne, men kan i visse situationer få tilskud fra det offentlige, hvis du opfylder en række betingelser.

Boligstøtte, boligsikring eller boligydelse

Der hersker hos nogle, forståeligt nok, lidt forvirring om terminologien, når der både tales om boligstøtte, boligsikring og boligydelse. Boligstøtte er imidlertid en fællesbetegnelse, der bredt dækker over de to andre. I dag er det mest almindeligt kun at bruge fællesbetegnelsen boligstøtte, og det er også den betegnelse, du vil møde, hvis du drøfter mulighederne med det offentlige.

Som udgangspunkt bliver boligstøtten kaldt for boligsikring, hvis modtageren bor til leje og i øvrigt ikke modtager social pension. Er du førtidspensionist, og har fået tilkendt førtidspensionen eller påbegyndt en sag om førtidspension 1. januar 2003 eller senere, er boligsikring også den mest korrekte term.

Er du derimod førtidspensionist med pension tildelt før 1. januar 2003 eller pensionssag påbegyndt før 1. januar 2003, folkepensionist eller modtager af invaliditetsydelse, bliver boligstøtten nogle gange i stedet benævnt som boligydelse. Boligydelse kan under de rette omstændigheder udbetales både til personer, som bor til leje, har ejerbolig, andelsbolig, ældrebolig eller bor i kollektive bofællesskaber.

Forvaltning og finansiering af boligstøtten

Oprindeligt var det den enkelte hjemkommune, der forvaltede og udbetalte boligstøtten, men det blev ændret fra 1. marts 2013, så det nu er Udbetaling Danmark, der både forvalter ansøgningerne og foretager eventuel udbetaling. Financieringen forestås i samarbejde mellem stat og hjemkommune.

Hvis boligstøtten udbetales som boligsikring, bidrager stat og kommune med hver 50 % af finansieringen. Er der derimod tale om boligydelse, står staten for 75 % af finansieringen, mens kommunen nøjes med de resterende 25 %. I særlige tilfælde kan staten dog være forpligtet til at finansiere boligstøtten 100 %. Det kan for eksempel være i forbindelse med leje og istandsættelsesgaranti efter boligstøttelovens paragraf 70 og 71.

Boligkriterier for tildeling af boligstøtte

Som udgangspunkt kan der kun ydes boligstøtte til boliger, som er forsynet med eget køkken, indlagt vand og forsvarligt afløb til spildevand. Visse boligtyper kan dog være undtaget fra disse regler, idet blandt andet visse typer af kollegie-komplekser med fælleskøkkener vil kunne godkendes.

Der kan som udgangspunkt også kun søges støtte til boligudgifter til 65 kvadratmeter boligareal, som anses for passende til én person. Hvis der er flere personer i husstanden, øges det areal, der kan søges boligstøtte til, med 20 kvadratmeter pr. person. En undtagelse herfra er dog situationer, hvor boligen bebos af en person, som er stærkt bevægelseshæmmet. Her er standardarealet øget til 75 kvadratmeter, tillagt 20 kvadratmeter for hver yderligere beboer.

Beregning af boligstøtten

Beregning af boligstøtten er relativt kompleks og baseret på en lang række parametre. Det vil være for omfattende at beskrive beregningsprocessen i detaljer i denne artikel. Benyt i stedet den automatiske beregner, der er tilgængelig på Udbetaling Danmarks hjemmeside. Her kan du i ro og mag indtaste de forskellige variable, og efterfølgende se, om du kan få boligstøtte og i givet fald hvor meget.

Som udgangspunkt skal den samlede husstandsindkomst og formue være relativ lav, før boligstøtte kan komme på tale. Til husstandsindkomsten medregnes alle indtægter samlet for alle beboerne, herunder alle former for løn, dagpenge, efterløn, folkepension, kontanthjælp, førtidspension, ægtefællebidrag, børnebidrag, selvstændig erhvervsindkomst, privat pension, renteindtægt og aktieindkomst. Bemærk også, at selv indtægten fra børn under 18 år skal tælles med, hvis den overstiger et vist minimumsbeløb.

Huslejens størrelse er også afgørende for boligstøttens størrelse, idet boligstøtten maksimalt kan udgøre 15 % af huslejen. Der er dog samtidig et loft over, hvor stor en rimelig husleje kan være, så i praksis kan en husstand uden børn maksimalt få 999 kroner (2016) pr. måned. Er der børn i husstanden, øges loftet dog meget betragteligt. Bemærk, at det kun er selve huslejen, der tælles med. Mange betaler sammen med huslejen også til varme, diverse TV-pakker og lignende, og denne del af huslejeopkrævningen skal ikke tælles med.

Derimod kan der være mulighed for ekstra boligstøtte, hvis du betaler særskilt for vand, elvarme, gasvarme, fjernvarme eller varmeudgifter til naturgas. Hvis du i forbindelse med lejemålet har særlige forpligtelser til vedligeholdelse med videre, kan det også give anledning til en højere boligstøtte.

Brug nedenstående beregner til at beregne om du kan få boligstøtte, samt hvor meget. Du kan logge ind med NemID og dermed starte beregningen med udgangspunkt i din indkomst og nuværende bopæl. Du kan også lave beregningen uden NemID. Her skal du selv indtaste tal om din indkomst og bolig mv.

Find boligstøtteberegneren her

Boligstøtten reguleres månedsvis

Fra 1. januar 2016 reguleres udbetalingen af boligstøtte månedsvis, alt efter om indkomsten for dig eller din eventuelle samlever har ændret sig. Det vil sige, at boligstøtten kan variere fra måned til måned.

Det skyldes at Udbetaling Danmark nu får oplysninger om personindtægter måned for måned. Derfor kan de foretage en løbende regulering, så risikoen reduceres for, at du skal betale for meget udbetalt boligstøtte tilbage på et senere tidspunkt.

Det betyder samtidig, at du ikke længere behøver at indberette indtægtsændringer i husstanden. Dem får Udbetaling Danmark automatisk. Til gengæld kommer du fremover til at opleve en større variation i udbetalingen af boligstøtte.

Hvad betyder det i praksis? Jo, har du eller din samlever f.eks. fået udbetalt ferietillæg i april, vil boligstøtten for juni være reduceret. Ferietillægget tæller nemlig som indkomst for den måned, det er blevet udbetalt i. Udbetaling Danmark skal efterfølgende bruge en måned på at registrere og effektuere den pågældende ændring. Derfor får ændringer i indkomsten i en måned først indvirkning på boligstøtten to måneder senere.

Ændringerne gælder også den anden vej. Det vil sige, at hvis husstandsindkomsten er lavere i en måned, vil boligstøtten stige to måneder senere.

Udbetaling Danmark vil altid informere dig på forhånd om ændringerne i boligstøtten via en mail i din digitale postkasse.

Hvor meget kan du få i boligstøtte?

I beregningen af boligstøtten indgår der en lang række parametre, så boligstøtten kan variere utrolig meget fra situation til situation. Som regel ligger den månedlige ydelse fra få hundrede kroner og op til flere tusinde. Som udgangspunkt kan boligstøtten maksimalt udgøre 33.036 kroner årligt. Hvis der er flere end fire børn i husstanden, hæves dette loft dog med 25 %. Hvis der er tale om en bolig, der er specielt indrettet eller egnet til stærkt bevægelseshæmmede, og hvis husstanden samtidig inkluderer et eller flere medlemmer med dette handikap, hæves loftet i stedet med 50 %. Det er også tilfældet, hvis nogle i husstanden modtager døgnhjælp.

For nuværende (2016) kan du som sagt som udgangspunkt højst få udbetalt 999 kroner om måneden i boligstøtte til et almindeligt lejemål. Hvis husstanden imidlertid omfatter 1-3 børn, stiger maksimumsbeløbet til 3.515 kroner, og er der 4 børn eller flere, er satsen 4.394 kroner. Det kræves dog, at du selv betaler mindst 2.000 kroner af huslejen hver måned.

Hvis du er førtidspensionist efter de nye regler, er maksimumssatsen 3.515 kroner pr. måned, uanset om der er børn i husstanden, og du skal selv afholde mindst 2.000 kroner af huslejen.

Førtidspensionister efter gamle regler samt folkepensionister har en maksimumssats på 3.760 kroner månedligt uanset antallet af børn i husstanden, og kan nøjes med en selvbetaling på minimum 1.334 kroner.

Bemærk dog, at der er en lang række specialtilfælde, hvor du måske kan være berettiget til en forhøjet boligstøtte. Det kan for eksempel være i situationer, hvor en beboer i husstanden får døgnhjælp eller er stærkt bevægelseshæmmet. Er boligen anvist af kommunen, har du ikke selv indflydelse på valget af bolig og dermed huslejens størrelse, og derfor kan der i disse situationer også være mulighed for en større ydelse.

Ansøgning om- og udbetaling af boligstøtte

Boligstøtte udbetales forud, og indsættes på din NEM-konto den første dag hver måned. Det skyldes blandt andet, at huslejen normalt er forudbetalt. Alternativt kan boligstøtten i visse tilfælde udbetales direkte til den boligforening, du bor til leje hos. Her modregnes boligstøtten i stedet i din husleje. Hvis du får bevilget boligstøtte, vil udbetalingsmåden fremgå af det brev du modtager fra Udbetaling Danmark efter endt sagsbehandling.

Du kan ikke få boligstøtte med tilbagevirkende kraft, men i stedet tidligst fra den første dag i måneden efter du har ansøgt. Hvis du har ansøgt lige op til månedsskiftet, og er berettiget til boligstøtte, må du dog forvente en vis behandlingstid hos Udbetaling Danmark. Udbetalingen af boligstøtte kan derfor i denne situation være forsinket, men du vil til gengæld få udbetalt med tilbagevirkende kraft, gældende fra den første dag, hvor du har været berettiget. Det er derfor altid vigtigt at søge om boligstøtte så hurtigt som muligt.

Hvis du lige er flyttet ind i en ny bolig, gælder dog særlige regler, idet du blot skal søge inden for den første måned efter indflytning. Også her vil der som regel være en behandlingstid, men du har ret til boligstøtte med tilbagevirkende kraft fra indflytningsdatoen, naturligvis forudsat du er berettiget til støtten.

Hvis du skal flytte, kan du søge om boligstøtte til den nye bolig på forhånd, når du kender indflytningsdatoen. Det er en god ide at gøre, da du på den måde som regel kan sikre dig, at boligstøtten udbetales hurtigst muligt og kan bidrage allerede i forbindelse med den første huslejeopkrævning. Tilsvarende skal du naturligvis huske at afmelde boligstøtte til den gamle bolig.

Bemærk, at du altid selv skal tage initiativ til at søge om boligstøtte. Det gælder i forhold til din nuværende bolig, men du skal også fremadrettet selv ansøge, hver gang du flytter. Eventuel boligstøtte tildeles ikke automatisk, og den tildelte boligstøtte ophører i det øjeblik du fraflytter den bolig, hvor du har fået tildelt boligstøtte.

Sagsbehandlingstid for boligstøttesager

Det er vigtigt at være opmærksom på, at sagsbehandlingen i boligstøttesager kan være relativt langsommelig. Det kan især have betydning, hvis du har en presset økonomi. Det er Udbetaling Danmark, der behandler sagerne, og for tiden (2016) er der gennemsnitligt 10 ugers behandlingstid, men sagerne kan i værste fald tage helt op til 13 uger at behandle. Hvis sagen mod forventning ikke kan være færdigbehandlet inden for 13 uger, vil Udbetaling Danmark skriftligt meddele dig, hvornår ansøgningen forventes færdigbehandlet.

Hvis du selv laver fejl i ansøgningen, kan behandlingstiden være endnu længere. Det er derfor af stor vigtighed, at du nøje gennemlæser ansøgningsvejledningen og sørger for at vedhæfte de dokumenter, der kræves. Du bør også sikre dig, at du er korrekt registreret i folkeregisteret, da Udbetaling Danmark også trækker oplysninger herfra. Hvis du er i tvivl, kan det være en god ide at kontakte Udbetaling Danmark telefonisk.

Svartiden på skriftlige henvendelser til Udbetaling Danmark er for tiden (2016) normalt mindre end 20 hverdage. Drejer det sig imidlertid om en klage over en afgørelse, er svartiden normalt lidt hurtigere, og du kan forvente svar inden for 15 hverdage.

Lån til indskud – det såkaldte beboerindskudslån

Hvis økonomien er stram, kan indskuddet i forbindelse med en indflytning være problematisk. Derfor omfatter boligstøtteordningen desuden hjælp til at optage et lån, som dog skal være øremærket til indskuddet. Der er kun tale om et lån, idet du jo under normale omstændigheder vil få indskuddet retur ved fraflytning og dermed være i stand til at tilbagebetale lånet.

Det er kommunen, der overfor banken er garant for lånet, og derfor vil du kunne få indskudslån, selv om din økonomi er meget dårlig. Det gælder også selv om du eventuelt er registreret i RKI. Hvis din samlede årlige husstandsindkomst ikke overstiger 231.815 kroner (2016) og du ønsker at flytte i lejlighed, har kommunen som udgangspunkt pligt til at imødekomme en låneansøgning fra dig – et såkaldt pligtlån.

Hvis der er børn i husstanden, forhøjes dette grundbeløb desuden med 40.500 kroner (2016) for hvert barn, idet der dog maksimalt kan medregnes fire børn. Flytter du i stedet på et enkeltværelse, må den samlede årlige husstandsindkomst maksimalt være 157.021 kroner (2016) med tillæg på 40.500 kroner for hvert barn op til og med fire børn.

Der er som udgangspunkt ingen øvre grænse for lånets størrelse, idet det blot skal modsvare det nødvendige indskud. Hvis den årlige husleje i det påtænkte lejemål overstiger halvdelen af hele husstandens årsindkomst, vil kommunen dog normalt anslå, at valget af bolig er urealistisk, og på det grundlag afvise låneansøgningen.

Særlige forhold omkring beboerindskudslån

Selv om din samlede husstandsindkomst ligger under førnævnte grænse, kan kommunen dog i visse tilfælde alligevel afvise din låneansøgning. Det kan for eksempel ske, hvis du helt oplagt ikke har et reelt behov for lånet, men selv har mulighed for at betale indskuddet. Det kan være aktuelt, hvis du selv har tilstrækkelig formue, eller hvis husstandsindkomsten kun midlertidigt ligger under grænsen. Kommunen kan også vurdere, at din nuværende bolig er tilfredsstillende, og at der ikke er et reelt behov for at flytte. Helt konkret kan kommunen som før nævnt også afvise din ansøgning, hvis den årlige husleje kommer til at overstige halvdelen af din samlede husstandsindkomst.

Hvis din samlede årlige husstandsindkomst overstiger de nævnte beløb, har kommunen som udgangspunkt ikke pligt til at formidle lånet, men de kan i nogle tilfælde vælge at gøre det alligevel. I sådanne tilfælde er der tale om et såkaldt frivilligt lån fra kommunen. Der kan være store forskelle på, hvordan kommunerne håndterer de frivillige lån, og beslutningen kan også være baseret på den specifikke situation. Du bør derfor under alle omstændigheder tage kontakt til kommunen og forhøre om mulighederne.

Sådan afdrager du på et beboerindskudslån

Et beboerindskudslån er et meget attraktivt lån, idet du de første år hverken skal afdrage eller betale renter. Først efter fem år begynder der at påløbe renter, og her starter også afdragsperioden. Renten er kun 4,5 %, og afdragsperioden er relativt lang. Lån til almindelige lejligheder kan afdrages over 10 år, mens mindre indskudslån til enkeltværelser skal afdrages over 5 år. Du skal være begyndt at afdrage på det gamle indskudslån, før et nyt kan etableres, og hvis du ikke betaler afdragene, kan kommunen nægte at imødekomme ansøgning om et nyt lån. Du kan derfor risikere at blive ”bundet” til din nuværende bolig, hvis du ikke selv har mulighed for at betale indskud til en ny bolig, og endnu ikke har boet i den nuværende bolig mere end 5 år eller har misligholdt det nuværende indskudslån.

For at forhindre misbrug af ordningen, vil et bevilget indskudslån som oftest udbetales direkte til boligselskabet til dækning af indskuddet, ligesom tilbagebetaling af indskuddet ved fraflytning som regel vil ske direkte til bank eller kommune fra boligselskabet. I de tilfælde, hvor du eventuelt har misligholdt boligen eller af anden årsag ikke har ret til at få det fulde indskud retur, vil du stå tilbage med en restgæld, der som udgangspunkt skal afdrages og forrentes efter ovenstående retningslinjer.

Boligstøtte i København og andre større byer

En bolig i København, Aarhus, Odense eller andre større byer har som regel en væsentlig højere husleje end huslejegennemsnittet for hele landet. Det kan være en ulempe, hvis du for eksempel som studerende søger boligstøtte, og er tvunget til at bosætte dig i nærheden af studiet. Boligstøtteloven tager nemlig ikke direkte hensyn til denne skævhed, og hvis huslejen er meget dyr, må du påregne at skulle betale det meste selv. Uanset bopæl forbliver den maksimale boligstøtte de føromtalte 999 kroner pr. måned (2016), med mindre du har børn i husstanden, eller specielle forhold i øvrigt gør sig gældende.

Boligstøtte til andelsboliger og andre ejerboliger

Hvis du ejer en andelsbolig eller en almindelig ejerbolig, kan du som udgangspunkt ikke få boligstøtte. Undtagelsen er dog, hvis du er førtidspensionist eller folkepensionist. I forbindelse med andels- eller ejerbolig er din ”husleje” dog til dels en opsparing, og derfor vil boligstøtten udbetales som et lån, der senere skal tilbagebetales med renter, hvis du sælger eller fraflytter boligen igen.

Du vil også skulle underskrive en gældserklæring, hvor du hæfter personligt for den gæld, der opbygges under boligstøtteperioden. Hvis du ikke selv står som ejer, skal ejeren også underskrive. Det kan for eksempel være aktuelt, hvis du selv er pensionist, men det er din ægtefælle eller samlever, der er anført som ejer af boligen. Du skal endvidere stille sikkerhed for lånet i form af et ejerpantebrev eller et skadesløsbrev. Det er endvidere en forudsætning, at der ikke samtidig er optaget lån i boligen til betaling af ejendomsskatter med videre.

Du skal altid meddele Udbetaling Danmark, hvis du sælger andels- eller ejerboligen eller flytter. Udgangspunktet er, at Udbetaling Danmark derefter beregner hvad du skylder, og sender dig en regning. Hvis du imidlertid flytter fra en andelsbolig og direkte til en andels- eller ejerbolig, kan du flytte den opbyggede gæld med, og dermed udskyde tilbagebetalingen. Hvis udgangspunktet er en egentlig ejerbolig, og du flytter til en andels- eller ejerbolig, kan du også flytte gælden med og udskyde betalingen. Du vil dog i denne situation straks blive afkrævet 15 % af gælden, som skal tilbagebetales med renter. Alt efter situationen, vil du i den nye andels- eller ejerbolig kunne få godkendt en ny periode med boligstøtte-lån til den nye bolig, men det skal du ansøge om særskilt i forbindelse med flytningen.

Hvis det skulle ske, at den person i husstanden, der har optaget boligstøttelånet, afgår ved døden, vil Udbetaling Danmark som udgangspunkt afregne gælden i lånet. Der vil automatisk tages kontakt til bobestyreren, og boligstøttelånet tillagt renter vil blive afregnet. Hvis du som efterlevende ægtefælle eller andet medlem i husstanden ønsker at blive boende og overtage lånet, vil det ofte være muligt, idet der så skal underskrives en gældsovertagelseserklæring. Du bør dog under alle omstændigheder kontakte Udbetaling Danmark for at høre nærmere om mulighederne i den aktuelle situation.

Havner du i en situation, hvor du ikke har mulighed for at tilbagebetale boligstøttelånet i det omfang, der som udgangspunkt kræves, er det vigtigt at kontakte Udbetaling Danmark med det samme. Ofte vil der være mulighed for at aftale en mere lempelig afdragsordning, og dette gælder ikke mindst, hvis du er på forkant med håndtering af problemet.

Hvis du ikke kan opfylde de oprindelige krav eller aftale en mere lempelig afdragsordning, vil SKAT blive bedt om at inddrive gælden. Dette medfører normalt registrering i SKATS skyldnerregister, og kan også medføre indeholdelse af udbetalinger fra det offentlige, herunder tilbagebetaling af for meget indbetalt skat med videre.

Oplysningspligt i forbindelse med boligstøtte

Selv om Udbetaling Danmark i videst mulig omfang trækker relevante oplysninger fra offentlige registre, vil der stadig være visse oplysninger, som kun du kan give, og oplysningerne fra de offentlige registre vil ofte registreres med en vis forsinkelse. Derfor er det i din egen interesse, at du hele tiden sørger for at holde Udbetaling Danmark ajour med relevante ændringer i din situation. Ellers risikerer du, at du enten ikke får udbetalt den boligstøtte, du har ret til, eller måske får udbetalt for meget, som senere skal betales tilbage.

Som modtager af boligstøtte har du endvidere oplysningspligt, hvilket vil sige, at du er forpligtet til at oplyse relevante ændringer med det samme. Det kan for eksempel være ændringer i husstandens sammensætning, hvis der enten til- eller fraflytter medlemmer, eller hvis et medlem af husstanden afgår ved døden. Du er også forpligtet til at oplyse, hvis der sker ændringer i den samlede husstandsindkomst, eller hvis din formue ændrer sig. Udlejning af dele af boligen er naturligvis også et forhold, der skal oplyses om, ligesom ændringer i huslejen kan have betydning for din boligstøtte.

Manglende oplysninger om relevante ændringer kan selvfølgelig være uagtsomme, men som modtager af boligstøtte har du pligt til at holde dig orienteret om reglerne. Først og fremmest kan manglende indberetninger medføre, at du enten snyder dig selv for en del af boligstøtten (som ikke senere kan fås med tilbagevirkende kraft), men du risikerer omvendt også, at for meget udbetalt boligstøtte skal tilbagebetales. Hvis Udbetaling Danmark vurderer, at den manglende indberetning er forsætlig, risikerer du desuden også et retsligt efterspil, som i yderste konsekvens kan få alvorlige følger. Det er derfor vigtigt at have styr på gældende regler, og i tvivlstilfælde kontakte Udbetaling Danmark for hjælp og rådgivning.

Decideret snyd med boligstøtte

Boligstøtte udbetales i forhold til Udbetaling Danmarks beregninger, der foretages dels på baggrund af oplysninger fra det offentlige, og dels på baggrund af oplysninger fra borgeren, der modtager boligstøtten. Hvis borgeren bevidst afgiver urigtige oplysninger og på den baggrund får udbetalt for meget boligstøtte, er der tale om socialt bedrageri. Det kan for eksempel være situationer, hvor borgeren oplyser om flere børn i lejemålet, end der reelt er tilfældet, eller på anden måde vildleder myndighederne. Det er en ganske alvorlig sag, som i første omgang i alle tilfælde vil medføre krav om tilbagebetaling, hvis forholdet før eller senere opdages.

Alt efter sagens karakter, kan Udbetaling Danmark dog også vælge at anmelde forholdet til politiet som en bedragerisag, og det kan i sagens natur få alvorlige konsekvenser. Som almindelig lovlydig borger, bør du derfor løbende sørge for at oplyse om relevante ændringer i dine forhold, så du ikke ubevidst kommer til at trække uretmæssigt på statskassen. Det er samtidig din sikkerhed for, at du ikke senere havner i en situation, hvor du måske kommer til at belaste økonomien med uventede tilbagebetalinger.

Holdningerne til, om man bør blande sig i andres forhold er meget delte. Nogle mener, at enhver bør have ret til privatliv og tage hånd om egne anliggender, mens andre ser det som en borgerpligt at hjælpe med til at sikre, at skattebetalingen fordeles retfærdigt og bedst muligt. Det er dog under alle omstændigheder et faktum, at socialt bedrageri belaster statskassen og potentielt medfører uligheder og større skattetryk. Derfor har Udbetaling Danmark valgt at åbne op for muligheden for, at enhver kan indberette iagttagelser, som kunne indikere bevidst eller ubevidst snyd med boligstøtte eller andre offentlige ydelser.

Hvis Udbetaling Danmark modtager en anmeldelse om snyd, vil den dog blive behandlet efter en række etiske retningslinjer, der både tilgodeser anmelder og den anmeldte. Det betyder for det første, at Udbetaling Danmark altid vil følge sagen til dørs, med mindre den umiddelbart kan afvises som chikane. Det betyder også, at den anmeldte indledningsvis vil blive informeret om forholdet, og også løbende vil have adgang til alle sagens akter, samt modtage instruktioner om sagsgangen.

Det er ikke alle anmeldelser Udbetaling Danmark vurderer som værende relevante i eget regi. De vil dog normalt videresende anmeldelser til politi, SKAT eller andre myndigheder, hvis oplysningerne vurderes at kunne have interesse for de respektive myndigheder.

Hvis du er blevet anmeldt til Udbetaling Danmark, vil du i første omgang normalt modtage information om dette. Det er i udgangspunktet problemfrit, hvis du har overholdt gældende regler. Udbetaling Danmark er blot forpligtet til at undersøge sagen nærmere. Desværre misbruges ordningen fra tid til anden til regulær chikane eller på baggrund af misforståelser eller mistolkninger af situationen. En anmeldelse kan derfor ramme enhver, selv om alle forhold er i orden.

Under alle omstændigheder kan det forekomme, at Udbetaling Danmark vil bede om yderligere information, og i visse tilfælde kan de endda finde det nødvendigt med uanmeldte besøg og kontakt til omgangskreds, familie og eventuelle andre beboere på adressen. Det kan være en ubehagelig oplevelse, men du har heldigvis intet at frygte, hvis der er orden i tingene.

Du kan også selv til enhver tid indberette andre, hvis du finder anledning til det. I den situation skal du dog være opmærksom på, at Udbetaling Danmark af etiske årsager er forpligtet til at videregive enhver modtaget information til den anmeldte. Hvis du således oplyser navn, telefonnummer eller andre oplysninger, der kan identificere dig, vil disse blive viderebragt til den person du anmelder. Hvis du derfor skriftligt eller telefonisk henvender dig til Udbetaling Danmark, er der risiko for, at din identitet videregives. I de fleste tilfælde vil anonymitet være en fordel for både dig selv og dine eventuelle pårørende, så vi anbefaler, at du benytter den anonyme indberetningsmulighed på Borger.dk.

Se også vore relaterede emner:

Dagpenge

Kontanthjælp

Folkepension

Førtidspension

SU >> Statens Uddannelsesstøtte