Er der rod i din månedlige økonomi i tide og utide? Er det uoverskueligt at danne dig et billede af, hvilke og hvor store udgifter, du egentlig har? Hvilke udgifter er faste, og hvilke varierer? I denne store guide over budgetskemaer har vi samlet alt, du bør vide, når du skal i gang med at lægge dit helt eget privatbudget.
Vi kommer godt og grundigt rundt om diverse begreber inden for privatøkonomi og budgetlægning. Vi viser dig, hvordan du med nogle enkle kneb kan forvandle et regneark i Excel til et overskueligt budget. Og så kommer vi ind på budgetter til mere enkeltstående begivenheder såsom bryllup, dit første barn, når du skal flytte hjemmefra mv.
Udover at få styr på din økonomi helt generelt, så er det specielt, når du har behov for at låne penge, at et budget kommer til sin ret. Måske føler du at din normale økonomi hænger fint sammen uden at benytte et budget. Men hvis du skal låne penge til f.eks. at købe bolig eller bil, så er det vigtigt at danne sig et overblik over økonomien, så du ved om du fortsat har råd til at betale alle de normale udgifter, samtidigt med at du skal betale af på et lån.
I mange tilfælde, når du låner penge, så skyldes det en begivenhed som også i sig selv kan kræve mere af dig økonomisk.
Låner du til køb af bil, så skal du også huske at beregne udgifterne til brændstof, undervognsbehandling og andet vedligehold, samt reparationer og forsikringer mv.
Låner du til køb af bolig, så skal du huske udgifterne til renovation, el, vand og varme, energiforbedringer, vedligehold og reparationer, samt forsikringer.
Hent dit budgetskema gratis herunder
Der findes budgetskemaer til stort set alle tænkelige økonomiske situationer. Først og fremmest har vi det helt klassiske budgetskema til privatøkonomien – dette bruger du til at danne dig et overblik over din egen eller din husstands økonomi måned for måned, kvartal for kvartal eller endda år for år.
Men foruden det såkaldte almindelige budget kan du også bruge budgetskemaer til andre, mere enkeltstående scenarier; det kunne være et budget til bryllup, til at flytte hjemmefra, et budget på SU, eller noget så ekstraordinært som et budget til jordomsejling.
Uanset hvad, så kan du læse om de mange forskellige typer af budgetter på denne side. Og lige herunder har vi samlet færdige og gratis budgetskemaer og budgetskabeloner til dig, som du kan downloade og bruge med det samme.
Budgetskema generelt
Budgetskema for studerende
Budget til bryllup
Budgetskema for enlige
Flytte-hjemmefra budgetskema
Budgetskema i Excel
En af de mest anvendte og praktiske metoder til at lave et budget, er ved at bruge et budgetskema i Excel. Hvis du i forvejen har Excel på din computer, så er det en nem måde at lave et gratis budgetskema til udskrivning eller til at uploade i skyen, så du altid kan tilgå dit budget.
Selvom Excel er et avanceret program, som kan bruges til mange omfattende opgaver, så kan du også sagtens bruge det til at lave et enkelt og overskueligt budget over din privatøkonomi.
Du kan hente et budgetskema i Excel her på siden eller ved at Google dig frem, da der findes massevis af skabeloner i forvejen. Du kan også selv gå i gang med at opsætte dit budget, hvis du har nogenlunde styr på, hvordan Excel virker.
Fordele ved et budgetskema i Excel frem for på papir:
- Kan gemmes lokalt på computeren, udskrives på papir eller gemmes online i skyen
- Nemt at redigere i, hvis du løbende får ændret dine udgifter eller indtægter
- Muligt at lave automatiske udregninger i de enkelte felter eller kolonner
- Mulighed for forskellige layouts og visuelle detaljer, hvis du vil pynte lidt på det
Hent her vores Excel budgetskemaer, som du frit kan afbenytte. Bemærk at budgetskemaerne ikke må videredeles uden kildeangivelse.
- Budgetskema generelt
- Budgetskema for studerende
- Budget til bryllup
- Budgetskema for enlige
- Flytte-hjemmefra budgetskema
Hvis et excelark-budget ikke er nok for dig, så har du også mulighed for at bruge diverse budget apps og -programmer til at lave dit privatbudget – disse ser vi nærmere på herunder:
Budget app og budget programmer
Der findes efterhånden en hel del forskellige apps og programmer på nettet, som du kan bruge til at lave dit budget og til at holde dit budget løbende opdateret.
Det kan være en god idé med en app eller et program til at styre dit budget – på den måde kan du nemlig hele tiden opdatere og følge med i budgettet direkte på din tablet eller telefon.
Du kan selv gå i krig med at søge efter økonomi- og budget apps på din smartphone, og ellers har vi samlet 5 af de mest populære apps til at lægge budget med herunder:
#1 – Spiir
Spiir er en dansksproget app, som du kan koble sammen med din netbank. Den er både intuitiv og brugervenlig, og den lader dig få et overblik over din økonomi. Da appen er tilkoblet din netbank, kan den automatisk opdatere dit budget med forbruget på dine tilknyttede betalingskort.
Du kan sætte løbende mål for din økonomi og i samme ombæring få beskeder om status på dine mål.
#2 – Lommebudget
Lommebudget er ligeledes en dansksproget app, som lader dig holde styr på dit budget på såvel længere sigt som på dag til dag-basis.
Med appen får du både praktiske sparetips til din økonomi og forskellige ekstra features såsom ’Sæt dit luksusmål’ og ’Faste udgifter’.
En særlig fordelagtig funktion i appen er den effektive ’Tilbage per dag’-funktion, som løbende og automatisk fortæller dig, hvor mange du har til overs hver dag, efter faste udgifter og evt. opsparing til dit luksusmål er trukket fra.
#3 – Money Log
Money Log er en app til dig, som gerne vil kunne eksportere dit budget til bl.a. Dropbox og dermed have det liggende i skyen samt have muligheden for at kunne udskrive det derfra efter behov.
Appen kan også indstilles til at give dig påmindelser om betalinger, så du ikke glemmer disse og evt. får rykkere med dyre gebyrer.
Money Log er også dansksproget, men appen har den ulempe, at den er forholdsvis bøvlet at bruge – den er ikke lige så intuitiv og brugervenlig som de øvrige apps, men hvis det ikke er et problem for dig, så har dens øvrige funktioner en del fornuftigt at byde på.
#4 – EZ Expense Manager
På fjerdepladsen har vi EZ Expense Manager, som er en international og engelsksproget app. Dette er appens største ulempe, men hvis dit engelsk ellers er forholdsvist habilt, så rummer appen mange stærke funktioner.
Med EZ Expense Manager får du en grundig og effektiv budget app, som giver dig det nødvendige overblik over din privatøkonomi. Appen lader dig nemt og hurtigt tage billeder af dine kvitteringer fra indkøb og større køb, som så integreres i appen.
Du kan endvidere eksportere til Dropbox ligesom ved Money Log, og på den måde kan du nemt udskrive dit løbende budget, fx når du skal i banken eller blot danne dig et overblik på papir.
#5 – Homebudget Manager Lite
Homebudget Manager Lite er ikke umiddelbart den app, vi vil anbefale vores læsere som den allerførste jf. appens placering på listen. For selvom appen er dansksproget og har mange gode funktioner til at lægge budget og holde styr på økonomien, så er den kun gratis i de første 30 dage.
Homebudget Manager Lite anbefales derfor kun til dig, som virkelig sætter pris på de mange tekniske funktioner og efterfølgende ønsker at betale en lettere sum for appen.
Budget programmer
Foruden diverse apps, som lader dig justere budgettet eller give dig selv en påmindelse, mens du er på farten, så kan du også bruge forskellige værktøjer og budget programmer på computeren til enten at lægge dit budget eller til løbende at følge med i din privatøkonomi.
Der er selvfølgelig klassikeren i form af et godt gammeldags Excel-ark. I et Excel-ark kan du smide måneder, uger eller sågar dage ind i skemaet, hvorefter du udfylder med indtægter, faste udgiver osv.
Har du ikke adgang til Microsoft Excel, så kan du gratis bruge Googles cloudbaserede løsning, som hedder Google Sheets. I Sheets laver du dit budget på samme måde som i Excel, men du gemmer filen i skyen, altså online, så du har adgang til den fra enhver PC, tablet eller smartphone, så længe du har en internetforbindelse.
Der findes også nogle mere specialiserede budgetprogrammer, herunder det effektive og mere detaljerede bud fra Penge & Pensionspanelet, som mest af alt minder om en budgetskabelon. Du udfylder de aktuelle felter, hvorefter du kan få tilsendt budgettet til din e-mail og derfra udskrive dokumentet, så du også har det i fysisk papirform. Du kan gå i gang med det samme på Raadtilpenge.dk.
Fordele ved budgetter
Selvom et budget kan virke som en ligetil-løsning for mange, og som noget, man bare tager som en selvfølgelig, så er der alligevel rigtig mange danskere, der ikke får sat sig ned og lagt et ordentligt budget.
Og det er en synd og skam, for der er mange fordele ved budgetter, som man derved går glip af. Det kan tage lidt tid at få lagt et ordentligt, grundigt og ikke mindst realistisk budget – men når det er overstået, så er det al tiden værd.
Med et budget får du først og fremmest lagt alt på bordet for dig selv og evt. din partner og familie hvis nødvendigt.
Det kan fx være, du har fornemmelsen af, at selvom du tjener fint med penge, så forsvinder de alligevel alle mulige og umulige steder hen, og når du når til slutningen af hver måned, så mangler der igen penge på kontoen. Og hvor blev de så lige af?
Denne problemstilling kan et budget være med til at løse, da du hele tiden har et klart og solidt overblik over, hvordan dine penge kan og bør bruges løbende. Og hvis du fører regnskab efter hver uge eller måned, kan du også danne dig et billede af, om budgettet så rent faktisk bliver overholdt og ikke mindst holder – eller om der skal rettes lidt til.
Foruden gennemsigtigheden og overskueligheden, så har budgettet også den fordel, at du kan få en idé om, hvor mange du har til overs hver måned. Dette er en god idé, hvis du fx går med drømme og planer om at spare om til forskellige større ting såsom rejser, bryllup eller boligkøb.
Hvad har du til overs hver måned? Hvor meget kan du lægge til siden? Og skal der evt. tages højde for en løbende opsparing til uforudsete udgifter såsom tandlægebesøg, regninger hos mekanikeren o. lign.?
En tredje og også meget vigtig fordel ved budgetter er en afledt effekt at det nyvundne overblik – nemlig mere ro i sindet. Der er intet, der kan skabe stress og i værste fald depressioner som manglende økonomisk kontrol.
Har man blot set et enkelt afsnit af TV3’s populære serie ’Luksusfælden’, vil man vide, at langt de fleste deltagere kæmper med alverdens personlige og sociale problemer, hvoraf nogle af disse problemer er direkte afledt af den økonomiske kuldsejling.
Med andre ord: Bruger du tiden og lægger et ordentligt budget, så kan dette give dig ro i maven og sindet, så du igen får følelsen af kontrol og af at være oven på situationen. Du vil blive mere glad i hverdagen, og du vil være mentalt og økonomisk forberedt på fremtiden, hvad end den ligger en uge, en måned eller et år ude.
Sådan lægger du et privat budget
Når du skal lægge et budget, så er det vigtigt at være grundig og tage dig den tid, det nu engang tager. Opgavens omfang afhænger naturligvis af, hvor varierende din privatøkonomi og de forskellige poster er.
I praksis kan du lave et budget på mange forskellige måder; du kan bruge en af de førnævnte apps eller budget programmer, du kan indtaste budgettet i et regneark, eller du kan sætte dig ned med en god gammeldags papirblok og en kuglepen.
Uanset hvilket værktøj du vælger, så er det vigtigste i dit budget, at du dels er realistisk og ærlig over for dig selv, og dels at du huske alle faste og varierende udgifter – og ikke mindst indtægter.
Herunder kan du se en liste over nogle af de typiske poster, du bør huske at få med på dit budget. Vær dog opmærksom på, at du, som person, måske har øvrige udgiftsposter, som du skal huske, og som vi ikke kender til – det kan være alt fra kontingenter til sportsklubber, gæld til familiemedlemmer osv.
Eksempler på faste udgifter i dit budget:
- Bolig, herunder husleje eller terminer, el, vand og varme, forsikring
- Internet, mobil og tv
- Bil, herunder gæld, forsikringer, benzin og afgifter
- Andet transport som fx rejsekort og buskort
- Forsikringer
- Medicin, kontaktlinser o. lign.
- Fagforening og a-kasse
- Eventuelle opsparinger
- Diverse abonnementer som fx fitness, magasiner og streamingtjenester på nettet
Er du i tvivl om hvad de forskellige udgifter reelt koster, så kan du måske hente hjælp i vores artikel der hedder: Hvad koster det?
I denne artikel får du svar på hvad tingene koster, som f.eks. hvad det koster at have hund, hvad det koster at have bil, hvad det koster at gå på højskole osv.
Foruden de faste udgifter vil du også have en hel del varierende udgifter. Alt efter hvem du spørger, kan nogle af de varierende udgifter godt sættes ind under kategorien faste udgifter – fx mad og tøj.
Men det afhænger helt og aldeles af dig, og af om du kan administrere maksimalt at bruge fx 2.000, 4.000 eller måske 6.000 på mad om måneden. I så fald kan en poste som denne sagtens tilføjes til de faste udgifter.
I nogle tilfælde, fx i føromtalte program ’Luksusfælden’, bliver mange af de varierende udgifter blot samlet under én enkelt post kaldet ’Diverse’. Dette kan du også vælge at gøre, når du laver dit eget personlige budget, eller du kan opdele de enkelte udgifter yderligere i hver sin underpost, så det bliver mere konkret og gennemskueligt.
Eksempler på varierende udgifter:
- Mad og dagligvarer som fx toiletpapir, tandpasta o. lign.
- Fornøjelser, herunder cigaretter, restaurantbesøg, biografture og shopping
- Transport kan også indgå i varierende udgifter, hvis du fx kun bruger transport til fritid og fornøjelser
Der findes nærmest lige så mange muligheder for faste og varierende udgifter, som der findes personer med en privatøkonomi – derfor skal du selv tænke godt efter og forsøge at komme i tanke om alle de ting, du forestiller dig, du kunne bruge penge på i løbet af en måned, et kvartal eller måske et helt år.
OBS: Vær i denne forbindelse også opmærksom på at huske netop nogle af de udgifter og regninger, som fx kun betales halvårligt eller årligt. Det kan være licens, forsikringer o. lign.
Budget til afvikling af gæld
Hvis du står med en mellemstor eller stor gæld og har svært ved at overskue, hvordan du nogensinde skal afvikle den, så kan et budget være vejen frem.
Med et budget til afvikling af gæld får du først og fremmest et overblik over din økonomiske situation, og derudover kan du lægge en konkret plan for, hvordan og hvornår du kan blive gældfri.
Når du har lavet dit budget, kan du nemt se, hvor mange penge du har til overs hver måned efter faste og diverse udgifter. Så kan du derfra få en idé om, hvor mange penge du kan bruge på din gældsafvikling.
Omvendt kan budgettet også bruges, hvis du finder ud af, at du netop ikke har nogle eller måske meget få midler til overs til afvikling af gælden. I så fald kan du nemlig dykke ned i budgettet og se nærmere på, hvilke muligheder du har for at skære ned i udgifterne og dermed frigøre flere penge til din gældsafvikling.
Har du planer om at forhandle med dine kreditorer for at reducere gælden eller fjerne nogle af renterne, så er det også en rigtig god idé at kunne præsentere et realistisk budget. Det sender et signal til kreditorerne om, at du tager din gæld til dem alvorligt, og at du har lavet en gennemarbejdet plan for, hvordan de skal få deres penge tilbage.
Bonusråd: Har du gæld til flere forskellige kreditorer, så kan det være en fordel at anvende sneboldsmetoden. Sneboldsmetoden går ud på, at du stiller dine forskellige gældsposter op i rækkefølge, ud fra hvor stor eller lille den pågældende gæld er.
Derefter tilpasser du dit budget således, at du hver måned afvikler minimummet på hver gæld, men hele tiden fokuserer mest på det mindste. Når den mindste gæld så er færdigafviklet, så bruger du ikke pengene på andre ting, men derimod kanaliseres de nu over i den næstmindste gældsafvikling, så denne går endnu hurtigere, derefter den tredje osv.
Dette giver først og fremmest en strategi og et overblik, men endnu vigtigere sikrer det, at du betaler renter på dine små og mellemstore lån i langt mindre tid, hvormed lånet samlet set bliver billigere.
Budgetter til forskellige situationer
Hver gang der er tale om et projekt eller et arrangement, som involverer udgifter, så kan det give mening at lægge et budget.
I de følgende afsnit har vi derfor valgt at fokusere på budgetter til forskellige situationer, hvor du kan få behov for at lægge en økonomisk plan for at danne overblik og i det hele taget holde styr på situationens forløb.
Det kan bl.a. være budgetter til når du skal flytte hjemmefra, når du skal giftes, eller det kan være til en spændende jordomsejling. Fælles for dem alle er, at du ligesom med dit dagligdagsbudget sætter dig ned og tænker godt og grundigt over alle eventuelle udgifter, der måtte komme.
Flytte-hjemmefra-budget
De fleste af os drømmer om at få vores eget sted og dermed flyve fra reden, når vi kommer til vores 18., 19. eller måske 20. år. Uanset hvornår du planlægger at flytte hjemmefra, så skal du bruge et flytte-hjemmefra-budget til at danne dig et økonomisk overblik over processen.
Selvom det for mange unge kan virke spændende med den nye tilværelse som herre i eget hus, så er det vigtigt ikke at miste besindelsen og bare kaste sig ud i eventyret uden at gennemtænke hele den økonomiske del af det.
Hvis du selv står i en situation, hvor du snart skal til at flytte hjemmefra, så kan du bruge nedenstående eksempler som inspiration til dit eget flytte-hjemmefra-budget.
Vær opmærksom på, at det bestemt ikke er ment som en skræmmekampagne, der skal få dig til at miste modet – tværtimod er vi overbevist om, at du med et grundigt budget langt nemmere kan overskue eventuelle fremtidige økonomiske overraskelser, da du er bedre forbedret.
Udgifter inden du flytter hjemmefra:
- Opsparing til møbler, service, elektronik osv.
- Opsparing til indskud (typisk 3 x månedlig husleje plus 1 måneds forudbetalt leje)
- Evt. opsparing til selve flytningen – kræver det leje af en flyttebil eller måske en trailer? Og husk selvfølgelig pizza og flyttebajere til venner og familie, som giver et nap med.
- Det kan være en fordel at få dig et kørekort, før ud flytter hjemmefra, da din fremtidige husleje aldrig stopper, mens et kørekort kun skal betales én gang
Udgifter når du er flyttet hjemmefra:
- Måske har du været vant til at betale en lille smule husleje, betale for dit tøj og eventuelt dit mobilabonnement – nu kommer du til at stå for det hele selv, så derfor skal du huske at få alting med i dit budget:
- Husleje, vand el og varme
- Internet, mobil, tv og eventuelle streamingtjenester
- Forsikringer, herunder indbo-, ulykkes- og ansvarsforsikring
- Mad og dagligvarer
- Fornøjelser, herunder shopping, biografture, byture med vennerne osv.
- Opsparing til uforudsete udgifter såsom tandlæge, mekaniker, ny mobil o. lign.
- Transport i form af bus- og togbilletter/kort eller biludgifter, hvis du allerede har anskaffet dig en bil
- Diverse mere eller mindre faste udgifter såsom medicin, kontaktlinser o. lign.
Du kan sikkert selv komme i tanke om endnu flere produkter eller services, som du bruger, og som vi ikke har med på listen herover – sørg derfor for at lægge dit helt eget personlige budget, hvor du medregner alle dine personlige udgifter.
Find desuden yderligere inspiration i vores flytte hjemmefra guide.
Flytte-hjemmefra budgetskema
Vi har udarbejdet et flytte-hjemmefra budgetskema til dig. Download budgetskemaet og indsæt dine egne tal for de forskellige poster. Dette er en nem måde at lave et personligt flytte-hjemmefra budget, uden at skulle starte fra bunden.
Bemærk: Du må frit afbenytte budgetskemaet, men budgetskemaet må ikke videredeles uden kildeangivelse.
Budget til bryllup
Når du og din livspartner har taget det store valg om at blive gift, så er der selvfølgelig glæde over hele linjen. Men et klassisk bryllup er samtidig en stor mavepuster for privatøkonomien, hvis I ikke er forberedt.
Der er mange udgifter forbundet med at holde et bryllup, både før og under brylluppet. Du tænker formentlig allerede på ting som kjole, lokaler og mad til festen bagefter – men er det nok?
Der gemmer sig mange små og mellemstore poster på oversigten over udgifter, når du skal holde bryllup. Derfor har vi samlet en lang liste over eventuelle ting, du skal overveje at gøre plads til, når du skal lave et budget til bryllup.
Diverse udgifter før brylluppet:
- Invitationer, herunder kort, Evt. pynt og porto, hvis du vil sende det med posten på god gammeldags maner
- Dansetimer, hvis du og din forlovede ønsker at fremstå bare nogenlunde habile under brudevalsen og ud på de sene nattetimer
Diverse udgifter til selve brylluppet:
- Frisør
- Make-up
- Vielsesringe
- Fotograf
- Evt. en videofotograf
- Brudebuket
- Øvrige blomster til at pynte op i såvel kirken som festlokalet
- Tøj til brudgommen
- Øvrige accessories til brudgommens tøj
- Brudekjole og alt tilbehør dertil
- Overnatning på hotel eller kro
- Transport til det nygifte par efter ceremonien
Diverse udgifter til receptionen mellem brylluppet og festen:
- Mad og snacks
- Bryllupskage
- Lokaler
- Drikkevarer
- Udsmykning og pynt til lokalerne
- Evt. musik
Diverse udgifter til festen efter receptionen:
- Middag
- Natmad
- Drikkevarer
- Lokaler
- Evt. bar
- Bordkort og menu dertil
- Leje af borde og stole
- Leje af service
- Musik
- Serveringspersonale
- Udsmykning af lokaler
Diverse udgifter efter brylluppet:
- Morgengaver
- Takkekort
- Fremkaldelse af billeder
- Billedbog
- Bryllupsrejse
Som du kan se på listerne oven for, så er der rigtig mange forskellige udgifter forbundet med afviklingen af et traditionelt bryllup. Selvom du måske ikke har behov for samtlige punkter på listen og måske selv har nogle andre udgifter, du skal have inkluderet, så er listerne et meget godt udgangspunkt for at sikre, at du får det hele med i dit budget til bryllup.
Læs her mere om hvad det koster at afholde bryllup
Download dit bryllups-budgetskema
Vi har udarbejdet et bryllups-budgetskema til dig. Download budgetskemaet og indsæt dine egne tal for de forskellige poster. Dette er en nem måde at lave et personligt bryllupsbudget, uden at skulle starte fra bunden.
Bemærk: Du må frit afbenytte budgetskemaet, men budgetskemaet må ikke videredeles uden kildeangivelse.
Madbudget
Et madbudget er rigtig godt at lave, hvis du mangler et overblik over dine løbende udgifter til morgenmad, frokost og aftensmad enten fordelt ud på en uge eller måske en måned.
Der er flere fordele forbundet med at lave et madbudget:
- Du danner dig et overblik over, hvad der skal handles ind og slipper dermed for at stå med den kamp, når du står i supermarkedet midt i ulvetimen.
- Du kan sparer en hel del tid ved at lave en madplan eller et madbudget på forhånd, da du dermed ikke skal gå rundt og spekulere på, hvad du skal hive op fra køledisken og ned fra hylderne, når først du står i supermarkedet. Derudover kan du nøjes med at handle ind én gang ugentligt i stedet for dagligt.
- Sidst men ikke mindst kan du sparer dig selv for en hel del penge, når du på forhånd har lagt et madbudget og dermed har en plan at følge.
Sidste punkt er vigtigt at bide mærke i. Selvom mange af os kan have en tendens til at tro, at vi da bestemt kan styre, hvad vi lægger i kurven, når vi handler, så vil der alligevel ofte snige sig en hel del unødvendige ting med, hvis vi ikke er forberedt.
Hvis du laver et madbudget og en plan fx én gang ugentligt, så kan du handle ind til hele ugen på én gang. Dette sparer dig først og fremmest for en hel masse tid, og dernæst skåner du dig selv for seks potentielle fristende ture i supermarkedet i løbet af ugen.
Eksempler og idéer til ugentlige madbudget:
- Alt til morgenmad, herunder morgenmadsprodukter og evt. brød samt mælk, sukker osv.
- Brød, pålæg, smør og evt. grøntsager eller andre snacks til frokost og madpakke til hele ugen
- Aftensmad til hele ugen – her kan du også handle stort ind og fryse ned i mindre portioner, hvormed du opnår mængderabat på dine indkøb
Som tilføjelse til ovenstående liste kan det nævnes, at du med fordel fx kan købe en stor portion fars, dele den op, og dermed tænke den ind i flere forskellige retter i løbet af ugen.
Et eksempel på en ugentlige madplan og madbudget til aftensmaden kunne se sådan ud:
- Mandag: Hakkebøffer m. kartofler
- Tirsdag: Spaghetti bolognese
- Onsdag: Kylling i karry
- Torsdag: Tortillas
- Fredag: Kylling med ovnbagte kartofler
- Lørdag: Indbagt laks
- Søndag: Rester fra køleskabet plus ny madplan for kommende uge
Husk selvfølgelig at spise varieret og sundt, og få dermed en masse grøntsager og fuldkornsprodukter med i dine daglige måltider. Af samme årsag har vi inkluderet en ugentlig dag med fisk på menuen i eksemplet oven for, så du får de rette fedtsyrer og næringsstoffer til kroppen.
Husholdningsbudget
Et husholdningsbudget er et generelt budget over de indkøb, du skal huske at lave i løbet af ugen eller måneden. Et husholdningsbudget kan også sagtens inkludere udgifter til mad og drikke, men hvis du laver en særskilt madplan eller et madbudget, behøver du selvfølgelig ikke at få alle detaljerne med i dit husholdningsbudget.
Husholdningsbudgettet kan også indebære alle andre udgifter, faste som løse, herunder udgifter til bolig, abonnementer og øvrige dagligvarer. Sidstnævnte kan fx være toiletpapir, tandpasta, shampoo, dyrefoder mv.
Du kan bruge dit husholdningsbudget til at danne dig et samlet overblik over privatøkonomien fordelt ud på hele måneden, evt. delt yderligere op i enkelte uger. På den måde ved du præcist, hvor meget der skal bruges på de forskellige poster, hvor meget der evt. måtte mangle, samt hvor meget du kan lægge til siden efter diverse udgifter og regninger er betalt.
Baby budget
Et baby budget er en noget mere omfattende og stor mundfuld i forhold til fx et madbudget. Når du skal til at have en lille tilføjelse til familien, er der nemlig rigtig mange ting, du skal tage højde for rent økonomisk – det gælder både før, under og efter fødslen.
Du skal både købe diverse udstyr, før babyen kommer til verden, og en masse efter selve fødslen. Listen er utrolig lang, og selvom dit og din partners budget og behov måske kommer til at afvige lidt fra nogle af tingene på listen, så er den alligevel en god inspiration.
Tag en dyb indånding, og giv dig så i kast med at krydstjekke de lange lister herunder – god fornøjelse!
Engangsudgifter under graviditeten før baby kommer:
- Graviditetstøj
- Graviditetsvitaminpiller og jerntabletter
- Barnevogn
- Madras til barnevogn
- Diverse udstyr til barnevogn såsom myggenet og regnslag
- Pumpe og kædelås til barnevognen
- Vugge
- Madras til vugge
- Lift og madras eller en kørepose
- Pusletaske
- 2 tisseunderlag
- 2 sæt sengetøj til såvel babydyne som -pude
- Babydyne
- Babypude
- Evt. en babyalarm
- Evt. en babyautostol til bilen
- Kommode til alt babyens tøj
- Babybæresele eller slynge
- Puslebord
- Puslemåtte
- Bleskraldespand
- Ammepude
- 3 amme-bh’er og tilhørende ammeindlæg
- Babybadekar
- Badelagen
- Babyhåndklæde
- Babysæbe
- Babyolie
- Zinksalve
- Babycreme
- 4 sutter
- Evt. 4 sutteflasker
- 6 bodystockings
- 4 sparkedragter
- 4 natdragter
- 2-3 sweatshirts
- 6 par strømper
- Overtøj til baby
- Babyhue
- Evt. babyvanter
- Babytæppe
- 20-30 stofbleer
- Evt. legetøj såsom uro, rangle o. lign.
- Øvrigt udstyr, som du ved, at I specifikt får brug for
Listen er som sagt lang, og det er måske ikke alt, der passer præcis ind i jeres behov. Det kan være, I får brug for lidt mere tøj eller andre beklædningsgenstande i forhold til sæson og vejr – måske har I ikke brug for en autostol, hvis I ingen bil har osv.
Når du har sundet dig oven på listen ovenfor, så lad os gå videre til næste liste – nemlig listen til jeres baby budget, når først barnet er født.
Engangsudgifter fra barnet er 0-12 måneder gammelt:
- Udgifter til fest i forbindelse med enten barnedåb eller navngivning
- Tremmeseng
- Højstol
- Rejseseng, som kan klappes sammen
- 3 plastictallerkener
- Krus
- Skeer
- Hagesmække
- Opbevaringsreol eller kommode til babyens legetøj
- Skråstol
- Kravlegård
- Legetæppe eller aktivitetstæppe
- Juniordyne og tilhørende pude
- 2 sæt juniorsengesæt til ovenstående
- Juniorautostol (da der kan være forskel på autostole specielt designet til helt nyfødte babyer og ældre babyer, tumlinger og børn)
- Klapvogn
- 1-2 cykelstole
- Paraplyklapvogn til rejser
- Udstyr til børnesikring af hjemmet, herunder sikkerhedsgitter til trappe, låsemekanismer til låger og skuffer mv.
- Diverse møbler såsom børnestol, børnebord osv.
Ligeledes gælder det for denne liste, at du måske ikke får brug for alt – cykelstole vil eksempelvis være rimelig omsonst, hvis I aldrig cykler. Omvendt vil der formentlig være rigtig mange elementer på begge lister, som I måske på nuværende tidspunkt tænker, at I ikke får brug for, men som I undervurderer behovet for på længere sigt.
Så sæt dig ned – evt. sammen med din partner – og gå listerne slavisk igennem og snak om behovet i forhold til jeres situation.
Lav et baby budget ved at indtaste alle tænkelige udgifter ind i et excel-ark eller på et stykke papir, og undersøg så priserne for hver enkelt ting. Du er velkommen til at kopiere fra vores ovenstående lister. Der er sandsynligvis mange af disse udgifter der også gælder for jer.
Slut af med at indtaste alle priserne, så I får et retvisende billede af, hvad babyen kommer til at betyde for jer økonomisk igennem graviditeten og i løbet af det første år.
Budget til jordomsejling
Hvad enten du altid har haft en sejler og en eventyrer i maven, eller du har fået øjnene op for den spændende måde at rejse på, efter tv-succesen ’Kurs mod fjerne kyster’ med tv-vært Mikkel Beha og hans familie rullede over de danske skærme, så er det vigtigt med et grundigt budget til jordomsejling, hvis du selv vil ud at opleve verden.
Det er nærmest umuligt at give et bud på et konkret budget til jordomsejling, som passer til alle. Der er så mange forskellige parametre, som spiller ind; hvor stor en båd vil du have? Hvor meget komfort ønsker du undervejs? Hvor mange penge er du i stand til at spare op forinden? Disse og andre lignende spørgsmål spiller ind på dit helt eget, personlige budget før og under jordomsejlingen.
Der er dog alligevel nogle punkter, som bør gå igen i ethvert budget til jordomsejling, og disse ser vi nærmere på herunder. Derefter kan du selv sætte dig ned og tilpasse listen og punkterne, så de passer til dit budget.
Generelle udgifter til jordomsejling:
- Køb af båd – Kan koste alt fra 200.000 til 600.000 kr., eller endnu mere afhængig af dine behov
- Klargøring af både – Hvis båden ikke er i tip top stand fra starten, skal du regne med en masse arbejdstimer og mange tusinde kroner på reparationer, udskiftninger af udstyr mv.
- Hele båden skal være i orden – du skal derfor sætte penge af til alt fra de mindste skruer og møtrikker til større ting såsom gas- og vvs-installationer, rig, sejl, motor osv.
- Når du er afsted – Når du først har fået vind i sejlene og tager afsted på dit livs oplevelse, så vil der selvfølgelig også være løbende udgifter. Hvis du rejser med en håndfuld venner, familie eller bekendte, så påregn 5-10.000 kroner pr. besætningsmedlem om måneden. Dette kan i de fleste dele af verden dække såvel forplejning som opsparing til løbende renovationer, diesel og andre vedligeholdelsesudgifter til selve båden
Når du skal lave dit eget budget, er det vigtigt at sætte dig og tænke grundigt over hver eneste detalje. Det gælder både, når du skal klargøre selve båden – skal du have nyt komfur? Så skriv det ind i budgettet. Mangler der ny maling? Ind i budgettet med den. Hvad med betræk til puderne? Jeps – direkte ind i budgettet.
Det samme gælder, når du skal lave dit budget til jordomsejling for resten af turen. Har du planer om at deltage i bestemte ekskursioner eller aktiviteter rundt omkring i verden? Så undersøg på forhånd, hvad disse oplevelser koster at deltage i, og få også disse med i dit budget.
Bonusråd: Selvom det kan virke som mange penge at spare op, så kan det sagtens lade sig gøre, hvis du virkelig lægger kræfterne i og beslutter dig for, at drømmen skal blive til virkelighed. Opsig dine tv-abonnementer, afmeld fitness-abonnementet, vælg den billigste mobilpakke, udlej det ekstra værelse i lejligheden eller oppe på førstesalen i huset. Kort sagt: Gør alt, hvad du kan, for at give plads til at lægge så meget som muligt ind på din rejseopsparing hver eneste måned.
Budget til studerende
Når du er flyttet hjemmefra og samtidig er studerende, så er det sjældent, at du har særlig mange penge at rutte med. Det er selvfølgelig altid muligt at smide lidt ekstra i kassen via et studiejob ved siden af, men hvis du af den ene eller anden grund alligevel synes, at det er svært at få enderne til at mødes sidst på måneden, er det en god idé med et budget.
Når du bruger et SU-budget til studerende, så får du et klart overblik over din økonomi og samtidig dit økonomiske råderum hver måned. Det kan være med til at give en idé om, hvor mange penge du har til overs til diverseposten herunder fornøjelser, efter alle faste udgifter er betalt.
Når du skal lave dit SU-budget som studerende, skal du mere eller mindre lave det som ethvert andet budget over privatøkonomien; du skal have alle faste udgifter med, dine indtægter samt diverse mere eller mindre løse udgifter.
Når du skal lave dit budget og have skrevet dine faste udgifter ind, så kan du bruge følgende liste som inspiration:
- Boligudgifter
- El, vand og varme
- Mobilabonnement, internet og TV
- Licens
- Eventuelle afdrag på lån
- Forsikringer
- Fagforening og a-kasse
Måske har du selv andre faste udgifter som fx kontaktlinser, medicin o. lign. – husk selvfølgelig også at få disse med i dit budget. Som studerende kan der også forekomme udgifter forbundet med dit studie; det kan være til bøger, studieture eller andet. Tag også højde for disse under udgifterne i dit budget, hvis du skal spare op til det på forhånd.
Når du har indtastet alle dine faste udgifter i dit SU-budget, kan du indtaste indtægten eller indtægterne. De vil i dit tilfælde formentlig bestå af enten SU, SU-lån eller fritidsjob/studiejob eller en blanding af de tre.
Der skulle forhåbentligt være et overskud på kontoen, når dine faste udgifter er trukket fra indtægterne. Dette overskud skal så dække dit madbudget samt udgifterne til diverse fornøjelser såsom shopping, byture med vennerne, biografture osv.
Download dit eget budgetskema for studerende
Vi har udarbejdet et budgetskema for studerende til dig. Download budgetskemaet og indsæt dine egne tal for de forskellige poster. Dette er en nem måde at lave et personligt budget, uden at skulle starte fra bunden.
Bemærk: Du må frit afbenytte budgetskemaet, men budgetskemaet må ikke videredeles uden kildeangivelse.
Læs desuden mere om reglerne for SU og SU-lån.
Budget til rejser
Hvad enten du ønsker om at komme på skiferie eller østpå i de kolde vintermåneder, eller du drømmer dig væk til sydlige omgivelser i sommerhalvåret, så er det en god idé med et budget til rejser og ferier, inden du tager afsted.
De fleste af os har nok en fornemmelse af, at det ikke kræver den helt store planlægning at tage ud at rejse, ud over en udførlig pakkeliste selvfølgelig – særligt ikke, hvis der er tale om en pakkerejse.
Men der kan alligevel være nogle smuthuller, du skal være opmærksom på i din økonomi – både til selve transporten og opholdet og til diverse udgifter under selve ferien. Og selvfølgelig skal du huske at inkludere opsparingen til din rejse i dit almindelige månedsbudget, når der skal spares op.
Herunder har vi samlet inspiration til dig, som ønsker at lave et budget til rejser og ferier, og som vil være helt sikker på ikke at glemme noget på økonomifronten.
Udgifter til transport og ophold:
- Selve rejsen, i dette tilfælde fly og hotel
- Transport til afgangssted, typisk lufthavnen
- Evt. parkering ved lufthavnen
- Mad og drikke under rejsen (medmindre du har bestilt all-inclusive)
- Transport fra ankomststedet på hjemturen
Udgifter under selve opholdet:
- Morgenmad, frokost og aftensmad – Evt. inkl. drikkepenge
- Diverse drikkevarer og mellemmåltider i løbet af dagen
- Udflugter og arrangementer under opholdet
- Aktiviteter som kræver betaling ved indgangen såsom museer, vandland o. lign.
- Transport, herunder busbilletter, togbilletter eller taxa
- Eventuelle ekstraudgifter til mobil- og internetforbrug, hvis det ikke er dækket under dit eksisterende mobilabonnement
- Lommepenge til fx souvenirs, shopping, byture osv.
- Gaver
- En lille særskilt opsparing til uforudsete udgifter
Skriv alle disse ind i dit rejsebudget, og vær realistisk omkring omkostningerne. På den måde kan du sikkert og roligt få sparet op til alle dele af rejsen, så der ikke kommer nogle økonomiske overraskelser før eller under turen.
Budget hos bankerne
De fleste moderne danske banker stillet budgetskemaer til rådighed for deres kunder. Du finder typisk diverse budgetter i din netbank eller på bankens almindelige hjemmeside. I mange tilfælde kan du downloade dem eller udfylde dem direkte i din browser og derefter gemme eller udskrive.
Ulempen ved et budget hos bankerne kan i nogle tilfælde være, at det ikke er så medgørligt, hvis du skal ændre i budgettet – fx hvis du vil fjerne eller tilføje bestemte former for udgiftsposter, så budgettet passer til din helt personlige privatøkonomi.
I de følgende par afsnit kan du læse kort om budgetmulighederne hos nogle af landets største banker samt se links til de pågældende budgetskabeloner, hvis det er relevant.
Nordea budget
Den skandinaviske bankkoncern Nordea hjælper også gerne med et budgetskema.
På Nordeas hjemmeside kan du også læse om generelle råd til dit privatbudget, samt se en video, der introducerer dig til at komme i gang med budgettet.
Nykredit budget
Nykredit er en af landets største banker og realkreditinstitutter, og med over 4.000 ansatte er der selvfølgelig også afsat ressourcer til at udvikle et budgetværktøj.
Du skal desværre være kunde og være logget ind i deres netbank her for at bruge deres tool kaldet Smartbudget.
Danske Bank budget
Danske Bank er Danmarks absolut største finansielle koncern og bank, og som kunde i banken har du adgang til budgetværktøjer direkte i din netbank.
Ligesom hos Nykredit er det dog kun forbeholdt kunder i banken at anvende budgettet, da du skal være logget ind i netbanken. Du kan læse mere om Danske Bank budget her.
Budgetkonto
Foruden dit budget i form af en plan på papir eller i et excel-ark, så er det også en god idé at koble denne del sammen med en konkret budgetkonto.
En budgetkonto er i udgangspunktet en almindelig indlånskonto, som du har i din bank – enten alene eller sammen med din ægtefælle eller samlever.
Det er meget anvendt at have en budgetkonto foruden fx opsparingskonti og en særskilt konto til mad og dagligvarer.
De fleste banker lader dig anvende din budgetkonto som lønkonto, hvis du foretrækker det. På den måde går din løn direkte ind på budgetkontoen, så der altid er dækning til dine regninger og øvrige faste udgifter.
Alternativt kan du have en særskilt lønkonto, hvorfra der bliver trukket et fast beløb hver måned. Dette beløb overføres så til netop din budgetkonto, så vi igen er tilbage ved pointen med, at der er dækning til dine faste udgifter.
Du kan få en budgetkonto hos din bank, og alle danske banker og pengeinstitutter tilbyder i dag en budgetkonto til deres kunder – enten som særskilt konto eller som en kombination af løn-, opsparings- og budgetkonto.
Oftest stillede spørgsmål om budgetter
Et budget er bare et budget – eller er det? Der er mange aspekter i det at lægge et budget, og afhængig af omfanget af det formål, som budgettet skal bruges til, så kan der være forskellige udfordringer og problemstillinger, du skal tage højde for, når du laver dit budget.
I den forbindelse kan du også komme ud for at støde på diverse begreber og udtryk, som du enten ikke er stødt på tidligere, eller som du måske ikke lige helt har styr på, hvad betyder i forbindelse med din privatøkonomi.
I de følgende afsnit kommer vi ind på nogle af de mest gængse og anvendte termer og teknikker, når det gælder budgetlægning og privatøkonomi. Har du yderligere spørgsmål efterfølgende, er du velkommen til at skrive en kommentar eller kontakte os på mail – så kan det være, vi uddyber guiden her på siden med svar på dine spørgsmål.
Vi begynder dog helt ved begyndelsen og ser nærmere på, hvad et budget egentlig er for en størrelse:
Hvad er et budget?
Et budget er kort fortalt en skematisk plan eller oversigt over en økonomi. Budgetter tager typisk højde for indtægter og udgifter, så man på den måde kan få et overblik over situationen.
Budgetter kan bruges til både private og erhvervsmæssige formål. I denne guide fokuserer vi dog på privatbudgetter – altså budgetter, som du kan bruge til din privatøkonomi, enten på ugentlige eller månedlig basis, eller til mere enkeltstående begivenheder såsom bryllupper, til når du skal flytte hjemmefra osv.
Et budget skal indeholde indtægter, så du ved, hvor mange penge du har at gøre godt med. Og derudover skal det naturligvis indeholde udgifter, så disse kan stilles op mod indtægterne. Budgettet skal give en idé om, hvorvidt den pågældende økonomiske situationen giver plus eller minus på kontoen, så at sige.
Til et privat budget kunne du fx have lyst til at give dig selv et overblik over din månedlige økonomi. Her ville det være relevant først at skrive alle dine indtægter ind i budgettet; det kan være alt fra løn, udbytte af aktier, offentlige ydelser, børnepenge osv.
Når alle indtægterne er skrevet ind i budgettet, begynder du at liste alle tænkelige månedlige udgifter op. Du bør også inkludere udgifter, du kun har én gang i kvartalet, halvårligt eller årligt. Hvis du vil, kan du så bryde denne udgifter ned i mindre bidder, så det passer til dit månedsbudget.
Har du fx forsikringsudgifter én gang årligt på eksempelvis 5.000 kroner, så kan du opdele denne udgift i 12 lige store dele (ca. 417 kr.) og dermed få lagt penge til side hver måned i løbet af året.
Hvordan laver man et budget?
Du laver et budget ved at følge anvisningerne i afsnittet lige ovenfor; skriv alle indtægter og udgifter ind i budgettet, så du får et realistisk og overskueligt overblik over din økonomi.
Hvad angår selve metoden eller redskabet til at lave et budget, så kan du som udgangspunkt bruge en af tre følgende muligheder:
- Et stykke papir og en kuglepen – En gammel og lavpraktisk måde at holde styr på indtægter og udgifter. Ulempen her er selvfølgelig, at det tager lang tid dels at lave budgettet, dels at redigere i det løbende.
- Et excel-ark på computeren – Denne metode er mere moderne og lader dig nemt og hurtigt kopiere elementer, ændre eller slette flere elementer på en gang, lave automatisk udregninger osv. Og nå ja, så er det digital, hvormed du ikke skal være bange for at komme til at smide det væk eller andet.
- Budget-program eller budget-app – Sidste umiddelbare metode er at anvende et program på computeren eller en app på din smartphone eller tablet. Dette kan have den fordel, at der er mange smarte funktioner såsom skabeloner, påmindelser osv., som er inkluderet i programmet eller appen, og som arbejder sammen med dit budget. Ulempen kan være, at det enten kan koste penge, eller at det kan være svært at redigere meget i, hvis du fx ønsker at personliggøre det.
Vi henviser til afsnittene længere oppe i denne guide, som beskriver en række forskellige programmer og apps netop til at lægge budget med. Hvis du har konkrete spørgsmål til, hvordan du lægger et budget, så tag endelig kontakt til os her på siden via en kommentar eller en mail.
Hvordan laver man et budget i Excel?
Microsoft Excel er et smart program, som lader dig opstille diverse regneark og skabeloner – i dette tilfælde kan du bruge det som et eminent værktøj til at lave et budget over din privatøkonomi.
OBS: Hvis du vil bruge et gratis alternativ, kan du med fordel kigge nærmere på Google Spreadsheets, som vi også benævner i starten af denne guide.
Excel har et utal af funktioner, udregningsværktøjer og modeller – i virkeligheden er det et meget avanceret program, men du har formentlig ikke brug for alle hestekræfterne til dit budget.
Derfor behøver du som udgangspunkt kun at tage højde for følgende for at komme godt i gang med budgettet:
- Lav en lodret kolonne for udgifter og en for indtægter
- Lav en vandret kolonne for type udgifter og indtægter
- Indtast alle de nødvendige udgiftsposter, indtægter og tilhørende beløb på fx månedlig basis
- Lav en automatisk udregning for alle beløbende nederst
Forklaring til hvert punkt:
- Når du har åbnet dit Excel-program, kan du fx indtaste ’Indtægter’ i feltet A1 og ’Udgifter’ i C1
- I A2 kan du skrive ’Løn’, i A3 ’Børneydelse’, i A4 ’Aktieudbytte’ osv., alt efter hvad der nu passer
- I felterne til højre for hver post kan du så skrive beløbet på fx månedsbasis. Det kunne være ’15000’ i B2, som så kommer til at stå til højre for A2 med teksten ’Løn’, osv.
- Fortsæt sådan hele vejen ned, og det samme gør du med udgifterne. Udgifterne kan du tilsvarende indtaste nedad i kolonne C, så første udgift, fx ’Husleje’, kommer til at stå i feltet C2 med pågældende beløb til venstre i D2.
- Når du har indtastet alle beløbende, kan du markere hhv. kolonne B og D, hvor alle beløbene står i, ved at klikke en gang med venstre museknap på det pågældende bogstav allerøverste i kolonnen. Når du så har markeret fx kolonne B, kan du klikke på fanen ’Hjem’ øverst i programmet og så på den lille pil ved siden af ikonet med penge (mønter og sedler) i boksen ’Tal’ ca. midtvejs henne i toppen af programmet. Herfra kan du vælge ’kr. Dansk’, hvormed hele den markerede kolonne laves om til kr.
- Sidst men ikke mindst kan du klikke på et felt et godt stykke under sidste beløb i både indtægts- og udgiftskolonnerne. Lad os fx antage, at du har 20 forskellige udgiftsposter, så du kommer ned omkring række 21 med sidste post og beløb – her kan du f.eks. vælge felt D25 eller D30, og så trykke på det pågældende felt og markere hele den lodrette kolonne (D), hvorefter du trykker på ’Autosum’, som du finder under fanen ’Hjem’ og boksen ’Redigering’ helt ude til højre i toppen af programmet. Så lægger programmet selv alle beløbende sammen og giver dig summen af alle udgifterne og indtægterne.
- Slutteligt kan du vælge et helt tredje felt – vi antager du har valgt B30 til summen af dine indtægter og D30 til dine udgifter – så marker eksempelvis F30. Med feltet markeret, trykker du ’=’ (på en Windows computer holder du shift-knappen nede og trykker på 0), hvorefter du venstreklikker på B30 (summen af dine indtægter), trykker på minus-tasten på dit tastatur, og derefter venstreklikker på D30 (summen af dine udgifter), og slut af med at trykke på enter-knappen. Dermed trækker Excel alle dine udgifter fra dine indtægter, og du ved automatisk og nøjagtigt, hvor meget du har til overs på kontoen hver måned.
Der findes tonsvis af lærerige og gode videoer og skrevne guides til at bruge Microsoft Excel på nettet, så hvis du vil dykke yderligere ned i de mange muligheder, som programmet tilbyder, kan du blot gå i gang med søgningerne på Google og YouTube.
Hvad er en budgetkonto?
En budgetkonto er en særskilt konto, du kan få hos din bank. Normalvis trækkes der automatisk et aftalt beløb fra din lønkonto hver måned, som bliver sat over på din budgetkonto. På den måde er der altid penge nok på kontoen til at betale de faste udgifter, herunder husleje, forsikringer, abonnement mv.
Du kan typisk oprette en budgetkonto på egen hånd ved at logge ind i netbanken hos din egen bank. Det er forskelligt fra bank til bank, hvordan det nøjagtigt foregår, men hvis du er i tvivl, kan du også kontakte supportafdelingen i din bank og få hjælp til oprettelsen.
Det er nogle steder muligt at koble løn og budgetkonto sammen, og så vil de resterende penge, som ikke bruges på faste udgifter, blot blive stående på budgetten til fx mad og fornøjelser, eller de kan gå videre til næste måneds budget om nødvendigt.
Det er som regel gratis at oprette en budgetkonto hos bankerne, hvis du er kunde i forvejen. Vær dog opmærksom på, at det kan koste et gebyr, hvis du får tilknyttet et betalingskort- eller hævekort til den pågældende konto.
Når du har lavet dit månedsbudget og dermed kender din månedlige privatøkonomi så godt som bagsiden af din højre hånd, så ved du også præcist hvor meget, du skal overføre til budgetkontoen hver måned.
Hvad skal et budget indeholde?
Når du skal i gang med at lave dit helt eget budget, så er det nærtliggende at stille spørgsmålet ’Hvad skal et budget indeholde?’ – særligt hvis du ikke lavet budgetter tidligere.
Det er dog svært at give et entydigt og fyldestgørende svar på dette spørgsmål, da budgetter er lige så forskellige som de personer, der skal bruge dem.
Én person har måske faste udgifter til TV-pakke og kontaktlinser, mens en anden person ikke bruger disse ting men til gengæld har et større madbudget end første person pga. børn osv.
Der er dog en række udgifter, som går igen hos stort set alle personer – eller i hvert fald størstedelen. Og netop disse udgiftsposter lister vi op herunder, så du kan sørge for at få dem inkluderet i dit eget budget.
Typiske udgifter, som et budget skal indeholde:
- Husleje eller termin
- Forsikringer
- El, vand og varme
- TV, streamingtjenester og licens
- Mobilabonnement
- Internet
- Fagforening og a-kasse
- Mad og dagligvarer
- Transport, herunder alt vedrørende bil eller offentlig transport
- Diverse, herunder tøj, fornøjelser, ferier og oplevelser
Foruden ovenstående punkter kan du så selv tilføje dine egne personlige faste eller løse udgifter til budgettet. Det kan som nævnt tidligere være udgifter til fx medicin, kontaktlinser eller uddannelse.
Er du tilmeldt en række forskellige produkter eller services, som betales via abonnement, er det også vigtigt, at du får disse med i dit eget budget – det kan bl.a. være fitness eller fysiske produkter (barberblade, fødevarer o. lign.).
Du kan også sætte dig ned og gennemgå de sidste par måneders udgifter i din netbank eller via dine fysiske kvitteringer, hvis du gemmer på disse. Dermed kan du kontrollere, om du har glemt et eller andet, du plejer at betale til, og dermed få alle udgifter med i budgettet.
Foruden udgifterne skal et budget selvfølgelig også indeholde dine indtægter, så du kan se, om du dels har råd til alle dine udgifter (det har du forhåbentligt), og dels hvor meget du har til overs på kontoen hver måned, når alt er betalt.
Start dit eget budget her
Som beskrevet i starten af denne artikel, så har vi udviklet en række forskellige budgetskemaer som du kan downloade.
Kort fortalt kan du hente et generelt budgetskema i Excel og OpenDocument format. Er du single, så kan du hente et budgetskema for enlige i Excel og OpenDocument format.
Læs mere
Relateret til denne artikel om budgetskemaer, så kan vi også anbefale dig at læse disse artikler:
- Hvad koster det? En samlet artikel omkring hvad forskellige ting koster
- Økonomi som ung
- Økonomi uden for arbejdsmarkedet
- Spar penge med energimærkede produkter
- Sådan sparer du penge på kostbudgettet
Tak for en meget udførlig artiklen. Er forfatter til artikler indenfor selv samme område hos Danmarks Radio
Lærke
Journalist
DR