Dagpenge

Dagpengeloven er en social tryghedsgaranti og forsikringsordning, som træder ind med hjælp, hvis du uforskyldt rammes af ledighed. Det kræver dog, at du på forhånd har betalt kontingent til en godkendt a-kasse i en lovbestemt periode. Har du det, kan du få en fast månedlig dagpengesats udbetalt, såfremt du overholder de forpligtigelser, du har som arbejdsløs.

Den nuværende praksis for dagpengesystemet har den dag i dag stadig udgangspunkt i Dagpengeloven af 1907, hvor ordningen første gang blev indført. Der er sket lidt ændringer hen ad vejen, men grundtanken er fortsat, at arbejdstageren selv skal spare op til denne forsikring gennem indbetaling til en a-kasse.

Hvis der bliver brug for forsikringen, går staten endvidere ind og spæder til. Det kan du læse mere om i artiklen: Hvem betaler for dine dagpenge?

I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan det danske dagpengesystem fungerer i dag og hvad der er din ret og din pligt i forbindelse med modtagelse af dagpenge.

Arbejdsløshedskasserne varetager dagpengeordningen

I praksis varetages dagpengesystemet af arbejdsløshedskasserne, også kaldet a-kasserne. Denne varetagelse tilses af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som hører under Beskæftigelsesministeriet. En a-kasse er i princippet en sammenslutning og organisation af arbejdstagere, der hjælper hinanden med forsikring mod ledighed. For at kunne udbetale dagpenge, skal en a-kasse dog først være statsanerkendt, og er desuden underlagt en række regler og krav til blandt andet vedtægter og organisation.

Traditionelt har a-kasserne været tilknyttet de faglige organisationer, men den tvungne tilknytning til en fagforening er i dag afskaffet, således at du i dag sagtens kan være medlem af en a-kasse, uden at være medlem af den tidligere relaterede fagforening. Enkelte organisationer kan dog fortsat tilbyde en samlet pris for både fagforening og a-kasse i ét, men de fleste tilbyder begge muligheder særskilt, og der findes en del organisationer, som kun tilbyder a-kasse.

I 2013 havde brancheorganisationen AK-Samvirke registreret 26 statsanerkendte a-kasser. Der er imidlertid stor forskel på de enkelte a-kasser og serviceniveauet. Vil du have en overskuelig oversigt og sammenligning af de bedste a-kasser, anbefaler vi dig at læse mere på www.danskeakasser.com.

Kontingentet kan være forskelligt a-kasserne imellem

Der kan være en del forskel på kontingentet til de enkelte a-kasser, og det kan måske forlede nogen til at tro, at man får mest udbetalt fra de dyreste a-kasser. Det er imidlertid ikke tilfældet. Dagpengesatserne ligger helt fast, og er ens for alle a-kasser. Differencen i kontingentet kan f.eks. skyldes, at de forskellige organisationer hver især yder forskelligt serviceniveau og måske også i bund og grund drives mere eller mindre effektivt.

Se her vores prisoversigt over a-kasserne

I modsætning til private forsikringsselskaber, skal en a-kasse ikke drives med profit for øje. Det er en sammenslutning af arbejdstagere, som hjælper hinanden med forsikring mod arbejdsløshed. Kontingentet skal derfor i princippet nøje afspejle det løbende behov for udbetaling af dagpenge. I praksis vil der naturligvis være opbygget betydelige økonomiske bufferbeholdninger i organisationerne, så eventuelle fluktuationer i arbejdsmarkedssituationen kan optages af bufferen uden at ruinere a-kassen.

Ud over administrationen af dagpenge og en række andre tilknyttede ydelser, har a-kasserne også en række lovbestemte forpligtelser til bl.a. at tilbyde vejledningssamtaler og tiltag til at bringe den ledige i job. En del a-kasser tilbyder desuden jobsøgningskurser og forskellige former for rådgivning og hjælp.

Endvidere har a-kasserne et tæt samarbejde med jobcentrene. Det skyldes, at jobcentrene som udgangspunkt har ansvaret for at få ledige i job. Det er her værktøjerne til registrering af jobsøgningsaktiviteterne er samlet. Jobcentrene tager sig af jobformidlingen i forhold til ledige på overførselsindkomst, hvorimod a-kasserne i princippet har overtaget ansvaret for at få den ledige i job, hvis denne er dagpengeberettiget.

Hvad er et dagpengekort?

Når du er på dagpenge, baseres det udbetalte beløb på de oplysninger du noterer på dagpengekortet. Et dagpengekort er en form for skema, der gælder for 4-5 uger ad gangen. Hvis du vil være sikker på, at der ikke sker fejl og forsinkelser i udbetalingen af dagpengene, er det vigtigt at udfylde dagpengekortet minutiøst og dobbelttjekke alle oplysningerne. Der følger en god vejledning med dagpengekortet, og den bør du sætte dig ind i.

Hvis du ikke har haft arbejde i perioden, kan dette nemt krydses af, men ellers skal antallet af arbejdstimer indføres i dagsrubrikkerne (også lørdag og søndag). Det gælder også arbejdstimer ved selvstændig virksomhed. Det er også vigtigt at notere arbejdsgivers navn og adresse.

Hvis du har afholdt ferie, været syg, modtaget undervisning eller har haft andre aktiviteter, der kan have indflydelse på udbetalingen af dagpenge, skal disse informationer også noteres. Endelig skal du afslutningsvis kvittere for oplysningernes rigtighed med dato og underskrift.

Dagpengekortet udfyldes på elektronisk form på a-kassens hjemmeside. Her kan du indtaste oplysningerne online. Det er vigtigt at sørge for at udfylde og indsende dagpengekortet, så snart perioden udløber. Det sker altid den næstsidste søndag i hver måned og de fleste a-kasser tilbyder at sende dig en sms, der husker dig på, hvornår det er tid til at udfylde dagpengekortet.

Herefter kan du forvente, at dine dagpenge udbetales til din konto den næstsidste hverdag i måneden. Hvis du ikke afleverer dagpengekortet til tiden eller glemmer at indtaste alle oplysninger, må du være forberedt på forsinkelser i udbetalingen. Hvis du helt glemmer at aflevere dagpengekortet, kan du efter 3 måneder miste retten til dagpengene.

Hvem er dagpengeberettiget og hvornår?

Dagpengeretten er ikke nogen selvfølge, og du er som udgangspunkt kun dagpengeberettiget, hvis du opfylder de gældende dagpengeregler. Det indbefatter blandt andet, at du løbende indbetaler til en a-kasse mens du er i job, og at du har haft arbejde forud for ledighedsperioden. For at have ret til dagpenge, så skal du have været medlem af en a-kasse i minimum 1 år. Bemærk her, at du også kan blive medlem af en a-kasse mens du studerer, samt at flere a-kasser har gratis medlemskab for studerende.

Man opererer med begrebet anciennitet, og du skal således have mindst et års anciennitet i en a-kasse for at være dagpengeberettiget. Ancienniteten er dog ikke tilknyttet nogen bestemt a-kasse, så du kan uden problemer flytte a-kasse så ofte du vil.

Foruden kravet om medlemskab af en a-kasse, så er der forskellige kriterier der skal være opfyldt, alt efter om du er ny i dagpengesystemet eller om du allerede er i dagpengesystemet:

Ny i dagpengesystemet

Som ny i dagpengesystemet skal du have tjent 233.376 kr. for fuldtidsforsikrede og 155.580 deltidsforsikrede inden for tre år. Samtidigt kan du højest medregne 19.448 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede og 12.965 kr. pr. måned for deltidsforsikrede. Det betyder at du bruger 12 måneder på at optjene retten til dagpenge, hvis du tjener mere end 19.448 kr. pr. måned, mens du bruger længere tid, hvis du tjener mindre.

Hvis du tidligere har fået dagpenge – allerede er i dagpengesystemet

Retten til dagpenge opnås, når du inden for en periode på tre år har fået indberettet 1.924 ustøttede løntimer som fuldtidsforsikret eller 1.258 ustøttede løntimer som deltidsforsikret.

Opfylder du disse betingelser, er du berettiget til dagpenge i den efterfølgende dagpengeperiode på to år. Efter de nye regler kan du fra 2017 desuden optjene en forlængelse af dagpengeperioden på op til et år, hvis du tager supplerende arbejde i perioden. Når dagpengeperioden udløber, har du ikke længere ret til dagpenge, og du vil normalt overgå til den noget lavere kontanthjælpsydelse på kommunalt plan, hvis du ikke i mellemtiden er kommet i arbejde.

Dagpengeberettiget som dimittend

Hvis du er under uddannelse, har du mulighed for at forsikre dig gratis i en a-kasse. Også her gælder dog, at du skal have optjent en anciennitet på mindst et år, hvis du skal have fuld dagpengeret. Som dimittend får du dog kun 82 % af den fulde dagpengesats.

Efter de nye regler, som træder i kraft i 2017, reduceres satsen for dimittender yderligere til 71,5%, med mindre du er forsørger. Som studerende er det vigtigt at give besked om dimissionen efter senest 14 dage, så status kan opdateres. Gør du ikke det, bortfalder dagpengeretten.

Der gælder i øvrigt en lang række særlige regler for dagpenge i forbindelse med uddannelser. Er du således under uddannelse, bør du kontakte en a-kasse med henblik på at få din specifikke situation afklaret.

Hvor meget får man udbetalt på dagpenge

Størrelsen af dagpengeudbetalingen er som udgangspunkt 90 % af den løn du havde før ledighedsperioden. Lønnens størrelse beregnes ud fra de seneste 3 måneders løn som månedslønnet, eller ud fra de seneste 12 uger, hvis du i stedet har været lønnet på uge- eller 14-dages basis.

Denne beregningsmetode fik dog yderligere et twist fra og med 2017, så du ikke straffes, hvis du op til ledighedsperioden kortvarigt har haft et job, der var lavere lønnet end dit normale lønniveau for en længere periode. Her vil udgangspunktet i stedet være den højest lønnede 12-måneders-periode inden for de seneste to år.

Der er dog samtidig et loft for, hvor meget man kan få udbetalt i dagpenge. Du kan således aldrig få mere i dagpenge end maksimumssatsen. Det betyder i praksis, at højtlønnede vil opleve en markant reduktion af indtægten ved overgangen til dagpenge, mens lavtlønnede kun vil opleve en nedgang på 10 %.

Som højtlønnet kan man eventuelt vælge at tegne en særlig privat lønforsikring, som dog ikke er en del af dagpengesystemet, men oftest udbydes af de enkelte a-kasser i samarbejde med et privat forsikringsselskab. Læs her mere om privat lønforsikring.

Dagpengeperioden fungerer som et klippekort

Mange sammenligner dagpengeperioden med et klippekort, hvor man har 104 klip (uger). Hver uge man modtager en ydelse fra a-kassen, svarer til et forbrugt klip. Det er ikke kun ledighed, der tæller som et klip. Der forbruges også af dagpengeperioden, hvis du for eksempel får et job med løntilskud.

Med de nuværende regler (2016) gælder det i øvrigt, at selv om du i en uge kun får udbetalt dagpenge en enkelt dag, tæller det stadig som en forbrugt uge. Dette kan synes urimeligt, og derfor er det et af de områder, der er reguleret i den nye dagpengereform. Fra 2017 ændrer man klippekortsystemet til at være timebaseret i stedet for ugebaseret.

Den optjente dagpengeperiode er på 104 klip (uger), og disse skal forbruges indenfor en periode på tre år – den såkaldte referenceperiode.

Hvis du får karantæne eller bliver syg, forbruger du også af dagpengeperioden. Ved længere tids sammenhængende sygdomsperiode på mere end 6 uger, vil både dagpenge- og referenceperioden dog blive forlænget tilsvarende.

Dagpenge og sygdom

Hvis du bliver syg, mens du modtager dagpenge, skal du altid sygemelde dig på din første sygedag. Du vil ikke kunne modtage dagpenge under sygdom, hvis du ikke er sygemeldt. Sygemelding vil normalt kunne ske elektronisk via a-kassens hjemmeside eller via Jobnet. Du skal selvfølgelig ligeledes sørge for at raskmelde dig på samme måde.

Hvis din sygdom strækker sig over mere end 14 dage, er a-kassen forpligtet til at underrette kommunen, som derefter vil tage kontakt til dig via et såkaldt underretningsbrev. Her får du mulighed for at ansøge om sygedagpenge, og fristen er 8 dage. Overholdes fristen ikke, kan det få betydning for retten til sygedagpenge. Du har selv ansvar for ansøgningen om sygedagpenge, selv om underretningsbrevet ikke når frem. Brevet kan f.eks. bortkomme i posten, eller der kan ske fejl hos kommunen. Modtager du således ikke ret hurtigt et underretningsbrev, skal du selv kontakte kommunen, idet anmodningen om tildeling af sygedagpenge skal ske senest tre uger efter første sygedag.

Kommunen har ret til at forlange dokumentation for, at du reelt er syg og uarbejdsdygtig. Det vil typisk være i form af en lægeerklæring. Hvis det kommer på tale, er det dog kommunen, der skal dække udgiften til lægeerklæringen.

Læs her mere om sygedagpenge

Ressourceforløbsydelse

Ressourceforløbsydelse er en ydelse til personer i et jobafklaringsforløb eller et ressourceforløb. Er du sygemeldt og i risikozonen for at komme på førtidspension, så kommer du i et ressourceforløb. Formålet med et ressourceforløb er at udvikle arbejdsevnen i håbet om igen at kunne komme i arbejde. Har du været sygemeldt i mere end 5 måneder og ikke kan få forlænget sygedagpengene, så kommer du i stedet i et jobafklaringsforløb. Forskellen på et ressourceforløb og jobafklaringsforløb er den ydelse du modtager. I begge tilfælde hedder ydelsen ressourceforløbsydelse.

Satsen for ressourceforløbsydelse er på niveau med kontanthjælp, hvis du er i et jobafklaringsforløb.

Satsen for ressourceforløbsydelse kan være på niveau med din tilligere ydelse, hvis du er i et ressourceforløb. Fik du sygedagpenge da du startede ressourceforløbet, så kan du fortsætte med denne ydelse. Dette gælder dog kun hvis du er berettiget til at modtage sygedagpenge.

Kontantydelse

Kontantydelse er en ydelse til personer der har opbrugt deres ret til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse og derfor står udenfor anden offentlig forsørgelse. Man skal selv kontakte kommunen for at kunne få kontantydelse. Kontantydelse gives kun hvis man står til rådighed for virksomhedspraktik. Ydelsen gives dermed kun indtil der findes en passende virksomhedspraktik.

Ledighedsydelse

Ledighedsydelse er en ydelse til personer der venter på at komme i fleksjob, samt personer der bliver ledige efter et fleksjob.

Satsen for ledighedsydelse afhænger af flere ting, herunder bl.a. om du er forsøger eller ikke er forsørger, samt om du modtager sygedagpenge eller er berettiget til syge – eller barselsdagpenge. Den samlede sats er mellem 60% og 89%. Din kommune kan oplyse dig om din sats ud fra dine omstændigheder.

Fleksydelse

Fleksydelse er en ydelse for personer der har været i fleksjob, men som ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Dette forudsat at de ikke har nået folkepensionsalderen, som naturligvis giver ret til folkepension i stedet.

Dagpenge og barsel

Selv om du bliver gravid, skal du stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet som normalt indtil 4 uger før forventet fødsel, hvor du kan få barselsdagpenge. Der gælder naturligvis særlige regler, hvis der opstår komplikationer i forbindelse med graviditeten. Efter fødslen har du som mor ret til 14 ugers barselsdagpenge, mens faderen har ret til to uger. Herefter er der 32 ugers barsel til rådighed, som kan deles mellem forældrene efter eget valg. Moderens barselsorlov kan således eventuelt strække sig over hele 46 uger sammenlagt. Dagpengeperioden på to år forlænges med barselsperioden.

Hvis du er ledig på dagpenge og skal på barselsdagpenge, skal du søge om dette hos a-kassen, som videresender ansøgningen til Udbetaling Danmark, som administrerer udbetaling af barselsdagpenge. Når barselsperioden bevilges, skal du afmeldes hos Jobnet, da du ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden. Efter endt barsel skal du naturligvis tilmeldes igen. Eftersom Udbetaling Danmark har overtaget administration og udbetaling af barselsdagpenge, er det dem du skal kontakte med eventuelle spørgsmål.

Dagpenge og ferie

Du optjener automatisk ferie hos en arbejdsgiver, når du er i arbejde, og samme forhold gør sig også gældende, hvis du er på dagpenge. Ferien optjenes i takt med dit forbrug af dagpengeperioden i kalenderåret før ferieperioden. I dagpengesystemet går kalenderåret fra 1. maj til 30. april. De optjente feriedagpenge kan udbetales i ferieåret, uanset om du fortsat er på dagpenge eller i mellemtiden er kommet i arbejde som almindelig lønmodtager. Satsen for feriedagpenge er som udgangspunkt samme sats som dagpenge. Hvis du også har optjent ferie hos en arbejdsgiver som feriegodtgørelse eller lønnet ferie efter den almindelige ferielovgivning, skal denne ferie normalt afholdes før perioden med feriedagpenge kan benyttes.

Som hovedregel kan du selv bestemme, hvornår ferien skal afholdes. A-kassen skal dog have besked senest 14 dage før, så eventuelle møder og jobsamtaler kan rettes ind. Hvis du har meldt ferien rettidigt, har du ret til at afslå eventuelle møder, aktiviteter og jobtilbud, som måtte fremkomme i ferieperioden. Er ferien på den anden side ikke rettidigt anmeldt, vil du få tildelt karantæne, hvis du afslår aktiviteter med den begrundelse, at du skal holde ferie. Karantænen vil træde i kraft, når du er tilbage fra ferie.

Det er vigtigt at huske at påføre ferie på dagpengekortet. Du skal også være opmærksom på, at a-kassen kan have planlagt jobrelaterede aktiviteter umiddelbart efter din ferie. Du er forpligtet til at tjekke post under ferien, så du kan være forberedt og møde op til eventuelle aktiviteter allerede første hverdag efter feriens slutning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at feriedagpenge ikke udbetales automatisk. Du skal selv ansøge om dem hos a-kassen. Vær også opmærksom på, at afholdelse af ferie med de nuværende regler forbruger klip fra dagpengeperioden i hele uger. Du vil således for eksempel miste en hel uges dagpengeret, selv om du kun afholder ferie en enkelt dag.

Hvornår kan du ikke få udbetalt feriedagpenge

Der er en lang række situationer, hvor du ikke kan få udbetalt feriedagpenge. Her er det normalt din status ved feriens påbegyndelse, der er gældende.

Du kan for eksempel ikke få udbetalt feriedagpenge, hvis du er sygemeldt, på barselsorlov, børnepasningsorlov eller uddannelsesorlov, eller ikke er til rådighed på grund af fængsling eller lignende forhold.

Samme forhold gælder, hvis du opholder dig i udlandet, uanset om du har bopæl i Danmark eller ej. Færøerne og Grønland betragtes i den sammenhæng også som udlandet. Selvstændigt erhvervsdrivende og personer under uddannelse kan heller ikke modtage feriedagpenge. Feriedagpenge kan dog undtagelsesvis være en mulighed, hvis uddannelsesinstitutionen ikke er SU-berettiget, og den i øvrigt holder ferielukket. Er du på efterløn, udbetales der heller ikke feriedagpenge.

Dagpenge i udlandet

Hvis du ønsker at søge job i udlandet, kan du under visse omstændigheder få lov til at flytte dagpengene med dig i op til tre måneder. Der skal dog enten være tale om et EØS-land, Færøerne eller Schweiz. Reglerne er relativt komplicerede, så du bør under alle omstændigheder tage a-kassen med på råd. Som udgangspunkt er der dog en række kriterier, som skal være opfyldt.

Først og fremmest skal du være statsborger i et EØS-land eller Schweiz, og du skal bo og opholde dig i Danmark op til afrejsedatoen. Som udgangspunkt skal du også have været tilmeldt jobcentret som fuldtidsarbejdsløs i mindst fire uger før afrejsedato. Denne regel kan dog under særlige omstændigheder fraviges, f.eks. hvis du kan dokumentere, at der allerede er planlagt en ansættelsessamtale i det pågældende land. En anden undtagelse fra reglen er situationer, hvor du ønsker at følge en ægtefælle eller partner til udlandet, hvor denne skal arbejde eller uddanne sig.

Din a-kasse skal udstede et særligt dokument, ”PD U2”, som skal bruges, for at kunne tage dagpengene med til udlandet. Dette dokument skal du søge om, og du må tidligst søge fire uger før planlagt afrejsedato. Dokumentet skal du bruge i forbindelse med tilmelding til arbejdsformidlingen i det land du rejser til. Du skal tilmelde dig senest syv dage efter dokumentets startdatering, hvis dagpengene skal tildeles med det samme. Elles får du først dagpenge fra den dato du henvender dig på arbejdsformidlingen.

I lighed med reglerne herhjemme, skal du naturligvis stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det land, du er rejst til. Hvis du finder et job, hører du ikke længere til i det danske dagpengesystem, og du skal derfor forsikre dig mod arbejdsløshed i det land, du er rejst til.

Som hovedregel vil din dagpengeudbetaling ske fra din danske a-kasse som vanligt, selv om du opholder dig i udlandet. Særlige undtagelser er dog Island, Liechtenstein og Norge, hvor udbetalingen skal ske fra myndighederne i det pågældende land, f.eks. arbejdsformidlingen.

Hvis det ikke lykkes at finde arbejde i udlandet, skal du være tilbage i Danmark og tilmelde dig jobcentret igen inden fristen på tre måneder. Fristen fremgår af PD U2-dokumentet, og skal overholdes, hvis du vil bevare retten til dagpenge.

Dagpenge på deltid eller fuldtid

Når du tilmelder dig en a-kasse, skal du som udgangspunkt tilmeldes som fuldtidsforsikret, hvis du arbejder mere end 30 timer om ugen. Hvis du kun arbejder 30 timer ugentligt eller mindre, eller hvis du er nyuddannet, værnepligtig eller ledig, kan du selv bestemme, om du vil være deltidsforsikret eller fuldtidsforsikret.

En fuldtidsforsikring er dyrere i kontingent, men giver også ret til den fulde ydelse i tilfælde af ledighed (4.180 kroner pr. uge i 2016). Som ledig skal du også stå til rådighed for arbejdsmarkedet på fuld tid, det vil sige op til 37 timer ugentligt.

Fordelen ved deltidsforsikring er et billigere kontingent, og som ledig skal du kun stå til rådighed op til 30 timer ugentligt. Til gengæld er dagpengeydelsen tilsvarende lavere (2.785 kroner pr. uge i 2016). For nyuddannede er taksterne p.t. 3.430/2.285 kroner pr. uge.

Hvis du som deltidsforsikret begynder at arbejde mere end 30 timer om ugen, regnet som et gennemsnit over de seneste tre måneder, har du pligt til at meddele dette til a-kassen og blive registreret som fuldtidsforsikret. Meddelelsen herom skal være a-kassen i hænde senest to uger efter den nye arbejdssituation. I modsat fald vil du få tildelt en karantæne på 20 timer, hvor der ikke udbetales dagpenge i tilfælde af ledighed.

Hvis du tidligere har arbejdet fuld tid, men kommer i en situation, hvor du midlertidigt eller permanent kun arbejder 30 timer ugentligt eller mindre, har du ret til at skifte til deltidsforsikret. Det er dog ikke et krav, og er den reducerede arbejdstid kun af midlertidig karakter, vil det som regel være en fordel at forblive fuldtidsforsikret på grund af den højere ydelse i tilfælde af ledighed.

Er du ledig, skal du være forsigtig med at skifte forsikringsstatus. Måske har du interesse i at skifte fra fuldtidsforsikret til deltidsforsikret på grund af det lavere kontingent, men du kan ikke senere skifte tilbage til fuldtidsforsikring, hvis du fortsat er ledig. Vælger du således som ledig at nøjes med deltidsforsikringen eller nedgraderer din forsikringsstatus undervejs, vil du være låst til deltidsforsikringen resten af din ledighedsperiode.

Dagpengeretten indebærer en lang række pligter

Selv om man opfylder alle betingelserne for at være berettiget til dagpenge, kommer de kun til udbetaling, hvis man fortløbende opfylder de pligter, der følger med. Dagpengene er akkurat som kontanthjælpen tænkt som en midlertidig understøttelse, mens man meget aktivt og målrettet arbejder på at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Under kontanthjælpsordningen er det kommunen, der vejleder og støtter op om jobsøgningen. Er du imidlertid medlem af en a-kasse, overtager a-kassen ansvaret for processen, og selv om de måske vælger at styre og håndtere processen anderledes, er de grundlæggende krav de samme.

Som dagpengemodtager skal du hele tiden være til rådighed for arbejdsmarkedet, og skal kunne begynde i nyt job med dags varsel, hvis muligheden viser sig. Du er desuden selv forpligtet til at være særdeles aktiv i jobsøgningen, og må hverken være kræsen eller selektiv i jagten på nyt job.

A-kassen samarbejder med det lokale jobcenter, og de vil typisk præsentere dig for en række mulige jobs i forløbet, som du skal søge efter bedste evne. Du bestemmer selv til en vis grad, om du henvender dig personligt, telefonisk eller udarbejder en egentlig ansøgning. Fremgangsmåden skal dog naturligvis stemme overens med kutymen i den pågældende branche.

Du er også forpligtet til at søge enhver form for jobs du kan bestride. Der kan selvfølgelig være helbredsmæssige forhold eller manglende kvalifikationer, der gør dig uegnet til et specifikt job, men du kan ikke afvise et foreslået job på baggrund af overkvalifikation eller fordi det ikke hører ind under den branche du er uddannet i eller tidligere har arbejdet i.

Lang rejsetid vil normalt heller ikke regnes for en gyldig grund til at afvise et potentielt job. Som udgangspunkt skal du være villig til at acceptere 3 timers offentlig transporttid dagligt, og i udkantsområder endda op til 4 timers transporttid.

A-kassen vil typisk også indkalde dig til opfølgende møder og jobtræningskurser, og du er i alle tilfælde forpligtet til at møde op og deltage aktivt og positivt. Din indsats skal løbende dokumenteres i Jobnet, så a-kassen kan følge med i forløbet og eventuelt træde til med hjælp og vejledning efter behov.

Hvis du udebliver fra møder, undlader at overholde aftaler eller afviser jobmuligheder, risikerer du sanktioner i form af karantæne fra dagpengene. Karantæne kan også komme på tale, hvis du selv er skyld i, at du har mistet et job. Årsagen kan være, at du selv har opsagt jobbet, og i givet fald skal der være tungtvejende grunde, der kan retfærdiggøre opsigelsen, hvis du skal undgå karantæne.

Hvis du er blevet opsagt på grund af samarbejdsvanskeligheder eller af anden selvforskyldt grund, vil a-kassen vurdere situationen. I alle tilfælde risikerer du tre ugers karantæne uden udbetaling af dagpenge. Det er altid a-kassen, der har den endelige afgørelse.

Den nye dagpengereform trådte i kraft i 2017

Den nye dagpengereform blev vedtaget allerede i oktober 2015, men da der er tale om forholdsvis store ændringer, trådte den først i kraft pr. januar 2017, og visse dele endda først i juli 2017.

Reformen omtales også som den nye dagpengeaftale, da den er kommet i stand i form af en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Den nye dagpengereform har en lang række konsekvenser, og vi skal kort se på de vigtigste:

Dagpengeretten har hidtil været opgjort på ugebasis, og det er ikke helt retfærdigt, eftersom man risikerer at bruge en hel uges dagpengeret, selv om man måske kun har været ledig en enkelt dag. Med den nye dagpengereform ændres dagpengeperioden derfor fra 104 uger til 3848 timer. Af andre forbedringer for lønmodtageren kan nævnes en mere fleksibel mulighed for genoptjening af dagpengeretten. Hvis man som ledig accepterer kortvarige jobs under ledighedsperioden, optjener man to dages yderligere dagpengeret for hver arbejdsdag. Det er således muligt at forlænge dagpengeperioden op til tre år mod tidligere to år.

Som ledig får du for nuværende som udgangspunkt 90 % af den løn du havde før ledigheden indtrådte, dog maksimalt 827 kroner pr. dag. Satsen beregnes som et gennemsnit for indtægten de sidste tre uger. Det kan være en meget uheldig og urimelig situation, hvis man i tiden op til ledigheden har taget lavtlønnet arbejde med henblik på at klare sig selv.

Med dagpengereformen rettes der nu op på dette forhold, idet udgangspunktet fremover vil være de 12 måneder, hvor man i løbet af de sidste to år har haft den højeste indkomst. Det vil derfor være mere attraktivt at tage imod midlertidige lavtlønsjob med henblik på at udskyde en eventuel ledighedsperiode.

De nævnte forbedringer er en udgift for systemet som helhed, og derfor skal der selvsagt også findes besparelser. Det sker i den nye dagpengereform bl.a. ved indførelsen af karensdage, som falder hver fjerde måned. På karensdagen modtager man ikke dagpenge, men er stadig forpligtet på at stå til rådighed og være aktivt jobsøgende. Man kan dog undgå karensdagen, hvis man i løbet af de fire foregående måneder har haft mindst 20 dages beskæftigelse.

Der er også indført besparelser i forhold til dimittender fra uddannelsessystemet, som hidtil har været sikret en dimittendsats på 82% af den fulde sats. Er du som dimittend forsøger, kan du dog fortsat opretholde en sats på 82%, men ellers er satsen nu faldet til 71,5%.

Se også vore relaterede emner:

Kontanthjælp

Folkepension

Førtidspension