Efterløn

Efterløn er en tilbagetrækningsydelse, som du frivilligt kan spare op til via indbetalinger til en a-kasse. Hvis du har valgt denne ordning, har du mulighed for at trække dig helt eller delvist ud af arbejdsmarkedet nogle få år før folkepensionsalderen, og i denne periode i stedet får udbetalt efterløn.

Efterlønsordningen er dog aldrig kommet til at fungere helt efter hensigten, så ordningen er præget af en lang række løbende reguleringer og stramninger, og er dermed blevet temmelig kompliceret. I denne artikel forsøger vi at skabe et overordnet overblik.

Historisk overblik over efterlønsordningen

Historisk set blev efterlønsordningen indført af hensyn til de lønmodtagere, der på grund af hårdt fysisk eller psykisk arbejde blev tidligt nedslidte. Det var SID, der er 1975 foreslog indførelse af ordningen, og den blev efterfølgende vedtaget af regeringen i 1979 med Anker Jørgensen som statsminister. Ungdomsarbejdsløsheden var høj, og man så efterlønsordningen som en mulighed for at få flere unge i arbejde, samtidig med at de nedslidte ældre kunne fremskynde det velfortjente otium.

I praksis kom ordningen dog ikke helt til at fungere som tiltænkt. Man havde ved efterlønnens indførelse regnet med, at antallet af efterlønnere ville komme til at ligge i størrelsesorden 17.000 personer. Ordningen blev dog langt mere populær end antaget, og i 2007 kunne man således konstatere, at hele 140.000 personer var på efterløn. Stik imod hensigten blev efterlønsordningen nemlig af befolkningen betragtet som en tidlig pensionsordning med statstilskud.

Som det danske samfund har udviklet sig, er efterlønnen blevet en ordning, der dels koster staten langt mere end tilsigtet, og dels dræner erhvervslivet for nødvendig arbejdskraft. Derfor er der løbende indført ændringer og stramninger, således at efterlønsordningen i dag slet ikke har samme attraktive karakter som tidligere.

Senest blev der i 2011 vedtaget og indført den såkaldte tilbagetrækningsreform, som ganske vidst ikke som sådan trækker efterlønnen tilbage, men dog indfører yderligere skærpelser og reduktioner i fordelene ved at gå på efterløn. Man regner derfor med, at antallet af danskere på efterløn vil falde markant de kommende år, således at vi om 20 år måske vil se antallet af efterlønnere reduceret i størrelsesorden 90 %.

Treårig efterløn og højere pensionsalder blev vedtaget i 2011

Et bredt flertal i folketinget vedtog 21. december 2011 den nye efterlønsordning, som frem mod 2023 helt skal udfase de gamle regler. Målet er, at efterlønsalderen gradvist forhøjes, og at efterlønsperioden forkortes fra 5 til 3 år. Samtidig skærpes fradragene i efterlønnen, hvis man har pensionsopsparinger ved siden af, således at ordningen er mest fordelagtig for de lavest lønnede.

Efterlønsreglerne varierer meget, afhængigt af alder

Som tidligere nævnt, er efterlønsordningen generelt præget af løbende stramninger og reguleringer, så det er meget vanskeligt at skabe et præcist generelt overblik over reglerne overordnet set. For at gøre det så retfærdigt som muligt for de personer, der allerede har sparet op efter tidligere gældende regler, har man været nødt til at aldersopdele reglerne. Det vil føre for vidt at gennemgå de mange varianter og undtagelser i detaljer, men et væsentligt skillepunkt er, om du er født før eller efter 1954. Er du født før 1954, er det som udgangspunkt de gamle efterlønsregler, der er gældende.

Er du derimod født i 1954 eller efterfølgende, kompliceres tingene en del. Er du født i perioden 1954 til 1963, gælder en lang række varierende overgangsregler, alt efter hvilket år du er født. Er du derimod født i 1963 eller efterfølgende, er du underlagt alle de nye regler, hvor efterlønsalder og pensionsalder løbende kan ændre sig i forhold til, at levealderen også bliver længere. Dette forhold reguleres hvert femte år. Første regulering fandt sted i 2015.

Men reglerne er unægtelig meget komplicerede og afhængige af din alder, så du bør altid tale nærmere med a-kassen med henblik på at få det fulde overblik i netop din situation. For der er mange forskellige faktorer, der kan spille ind i afklaringen af den enkeltes situation.

Efterlønssituationen fremadrettet

Hvis du er født i 1970 eller senere, vil du være fuldt omfattet af de nye forenklede regler. Her kan du forvente at kunne gå på efterløn i 3 år, formentlig som 66-årig. Den præcise efterlønsalder kan dog ændres, alt afhængig af den gennemsnitlige levealder. Derfor reguleres tilbagetrækningsalderen som sagt hvert femte år.

Som udgangspunkt vil du være berettiget til en efterlønssats, der svarer til den fulde dagpengesats. Hvis du har pensioner ved siden af, vil efterlønnen blive reguleret nedad, og alt efter situationen kan denne regulering være ret markant. Hvis du således for eksempel har en rate- eller kapitalpension, opgøres størrelsen på det tidspunkt, hvor du har mulighed for at gå på efterløn, og din efterløn vil blive modregnet 4 % af pensionsformuen.

Har du selv oprettet pensionsordninger, eller har ordninger via dine tidligere ansættelsesforhold som kommer til løbende udbetaling, vil din efterløn beskæres med hele 64 % af den løbende pensionsudbetaling.

Selv om der eventuelt er tale om en pension, som først kommer til udbetaling senere, vil efterlønnen alligevel beskæres med 64 % af det beløb, du senere kan forvente at få udbetalt fra pensionen. Den nye efterløn er derfor generelt ikke særlig fordelagtig, hvis du har betydelig formue eller opsparing.

Forudsætninger for at kunne få efterløn

Efterløn er ikke nogen selvfølge, idet der er tale om udbetaling af en frivillig opsparing, hvor staten dog også bidrager lidt ekstra. Du skal altså på forhånd løbende have indbetalt til efterløns-opsparingen i din a-kasse – det såkaldte efterlønsbidrag. Bidragssatsen er fast for alle, og udgør 488 kroner om måneden for fuldtidsforsikrede og 325 kroner om måneden for deltidsforsikrede (2016). Ligesom det almindelige a-kasse-kontingent er efterlønsbidraget fradragsberettiget.

Yderligere betingelser for at kunne få efterløn

Selv om du løbende har indbetalt til efterlønnen, kan den kun udbetales, såfremt du opfylder visse betingelser. Først og fremmest skal du selvfølgelig have nået efterlønsalderen, men ikke pensionsalderen. Derudover skal du være medlem af en a-kasse på det tidspunkt, hvor du ønsker at gå på efterløn. Det skal du i øvrigt have været i samlet set mindst 20 år i en 25-årig periode op til efterlønsalderen.

Derudover skal din situation berettige til dagpenge i tilfælde af ledighed, med mindre du bor i udlandet, hvor særlige regler gælder. Endelig skal du før ansøgningen om efterløn have opgjort pensionsformuen. Afhængigt af din situation kan der desuden være yderligere krav, der skal opfyldes, før efterløn er en mulighed. Reglerne er ikke altid lige gennemskuelige for lægfolk, så kontakt i alle tilfælde din a-kasse i god tid før en efterlønsperiode bliver aktuel.

Kravet om at være dagpengeberettiget indebærer flere ting: Først og fremmest skal du være rask og kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter almindelige vilkår. Det betyder som fuldtidsforsikret, at du med dags varsel skal være i stand til at overtage et fuldtidsarbejde, eller at du som deltidsforsikret med dags varsel skal være parat til et job på op til 30 timer om ugen. Det er a-kassen, der i sidste instans vurderer, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ud over at være dagpengeberettiget, skal du også opfylde det såkaldte beskæftigelseskrav, som grundlæggende handler om, at du skal have været beskæftiget i perioden op til efterlønsperioden. Som fuldtidsforsikret skal du således have haft fuldtidsarbejde i samlet set mindst et år i en treårig periode op til efterlønsperioden, svarende til 1.924 timer. Er du deltidsforsikret, er kravet en samlet arbejdstid på 1.258 timer.

Hovedreglen er, at arbejdet skal være udført i Danmark. Ellers gælder særlige regler, som a-kassen vil kunne oplyse nærmere om. Du skal således være meget opmærksom på konsekvenserne, hvis du vælger at gå ned i tid i årene op til efterlønsalderen. Det kan i værste fald få konsekvenser for efterlønnen, og du bør i givet fald altid søge rådgivning hos din a-kasse.

Opgørelse af en eventuel pensionsformue vil a-kassen hjælpe dig med. Dels skal du selv bidrage med de nødvendige oplysninger, men a-kassen vil også trække på oplysningerne fra penge- og pensionsinstitutter. På baggrund af oplysningerne vil a-kassen beregne, om der skal fradrages i efterlønnen, og hvor stort fradraget i givet fald vil blive.

Hvad er et efterlønsbevis?

For at kunne gå på efterløn, skal du endvidere være i besiddelse af et såkaldt efterlønsbevis. Det er et dokument, der udstedes af a-kassen, og som beviser, at du har ret til efterløn, men endnu ikke har benyttet dig af muligheden. Normalt vil a-kassen kontakte dig i god tid før efterlønsalderen med henblik på at få formalia på plads. Efterlønsbeviset kan sagtens udstedes på forhånd, men vil være gældende fra den dato, hvor du er berettiget til efterløn.

Hvis du går på efterløn med det samme, har du ikke brug for efterlønsbeviset. Beviset skal du i stedet bruge senere, hvis du vil benytte dig af den såkaldte to-års-regel, hvor du frivilligt udskyder efterlønsperioden med henblik på at optjene ekstra timer til den skattefrie efterlønspræmie (omtalt senere). Er du født før 30/6 1959, har efterlønsbeviset også yderligere betydning for dine muligheder – kontakt a-kassen for nærmere information.

Så snart du har efterlønsbeviset i hånden, har du sikret dig retten til at gå på efterløn, og behøver således ikke længere indbetale efterlønsbidrag til a-kassen. I princippet skal du være rask og stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne gå på efterløn, men hvis du har et efterlønsbevis, har du ret til at gå på efterløn, selv om du måtte blive ramt af sygdom efter bevisets udstedelse.

Efterlønsbevis til selvstændige

Som selvstændig kan du få udstedt et efterlønsbevis, akkurat som almindelige lønmodtagere. Du skal dog kunne dokumentere, at du har været selvstændigt beskæftiget i væsentligt omfang, hvilket vil sige mindst 30 timer ugentligt inklusive transport, administration med videre.

Da myndighederne ikke har registreret dit aktuelle timeforbrug som selvstændig, vil der eventuelt kunne tages udgangspunkt i indtjening og omsætning, der skal vurderes som værende væsentlig. Efterlønssatsen vil blive beregnet på baggrund af de to bedste af de seneste fem regnskabsår, baseret på enten årsopgørelser eller et specielt revisorpåtegnet skema. Det er muligt at få udstedt efterlønsbeviset uden de specifikke beregninger, men disse skal så i givet fald foretages senere i forbindelse med, at du eventuelt vælger at gå på efterløn.

Optjening af skattefri præmie ved udskydelse af efterlønnen

Som tidligere nævnt har arbejdsmarkedet brug for den ekstra arbejdskraft, og der er derfor fortsat mulighed for at optjene en særlig skattefri bonus, hvis du vælger at blive på arbejdsmarkedet længere tid, selv om du reelt har ret til at gå på efterløn.

Hvis du vil optjene den skattefrie præmie, skal du udskyde efterlønnen mindst to år, og arbejde mindst 3.120 timer i perioden som fuldtidsforsikret eller 2.496 timer som deltidsforsikret. Den maksimale skattefrie præmie udgør samlet set 156.504 kroner (2016) for fuldtidsforsikrede, eller 104.268 kroner (2016) for deltidsforsikrede, og udbetales altid fordelt på 12 portioner. Hver portion svarer for fuldtidsforsikrede til en arbejdsmængde på 481 arbejdstimer.

Du skal dog være medlem af en a-kasse i den periode, hvor arbejdet udføres, og det er også et krav, at arbejdstimerne er ustøttede og uden statstilskud. Altså tæller job med løntilskud ikke med. Der skal være tale om arbejdstimer på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, som også skal være almindeligt beskattede. Er der tale om almindelig timelønning, kan du også regne overarbejdstimer med, også selv om de afspadseres.

Vær opmærksom på, at ordningen tager udgangspunkt i og præmierer, at du bidrager ekstra til fælleskassen i form af et stykke arbejde. Hvis du imidlertid modtager ydelser fra den offentlige sideløbende, vil disse ydelser tilsvarende blive omregnet til timer og modregnet det antal timer du optjener.

Skattefri præmie på baggrund af ukontrollabelt arbejde

Under visse forhold indberetter arbejdsgiveren ikke timetallet til SKAT eller andre myndigheder, og det komplicerer situationen lidt. Her vil din indtægt derfor skulle omregnes til et timetal ved hjælp af en omregningssats hos a-kassen, hvis du skal have mulighed for at få udbetalt den skattefrie præmie.

Det kan for eksempel være i situationer, hvor du arbejder som ulandsfrivillig for godkendte statslige eller private hjælpeprogrammer. Er du beskæftiget som folketingsmedlem, borgmester, udvalgsformand eller i andre lignende jobs, skal vederlaget også omregnes til timer.

Du optjener også timer til den skattefrie præmie, hvis du for eksempel modtager rådighedsløn som afskediget tjenestemand, eller afholder lønnet ferie, ferie med feriegodtgørelse eller afholder supplerende feriedage efter ferieloven. Hvis du er ansat, tæller de overenskomstmæssige fridage og søn- og helligdage også med.

Endelig optjener du også timer (efter omregning), hvis du er på sygedagpenge. Det gælder uanset om du er lønmodtager eller selvstændig.

Hvis du opholder dig i et andet EØS-land, på Færøerne eller i Grønland, medregnes din indtægt også til optjening af den skattefrie pulje, hvis indtjeningen kan sidestilles med de ovenfor nævnte situationer.

Skattefri efterlønspræmie på baggrund af selvstændig virksomhed

Du har under visse omstændigheder også mulighed for at optjene efterlønspræmien på baggrund af selvstændig virksomhed. Der stilles dog en række krav, og du skal have virksomheden godkendt hos a-kassen, før timerne kan tælle med.

Kravet er i hovedsagen, at virksomheden skal drives i ”væsentligt omfang”. I praksis fortolkes dette som en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer, som dog også omfatter transporttid, administration med videre. Endvidere skal der være en rimelig omsætning, som retfærdiggør virksomheden. Hvis disse forhold er på plads, kan den selvstændige virksomhed som udgangspunkt takseres fast til 37 timer pr. uge.

Hvor skal det præmie-givende arbejde udføres?

Du kan optjene den skattefrie efterlønspræmie både med arbejde i Danmark, et EØS-land, Schweiz eller Liechtenstein, hvis blot du også har bopæl i et af disse lande. Arbejdet kan i visse tilfælde også tælles med, selv om arbejdet foregår uden for disse lande, men det kræver dog enten, at din arbejdsgiver har sendt dig dertil, eller at arbejdet sker på internationale vilkår i forbindelse med organisationer eller lignende, som Danmark er medlem af.

Fortrydelsesordningen giver en ekstra chance for efterløn

Hvis du oprindeligt har fravalgt efterlønsordningen, men alligevel fortryder, og ønsker at indtræde i ordningen, er det i visse situationer stadig en mulighed med den særlige fortrydelsesordning for efterløn. Det kræver dog først og fremmest, at du skriftligt tilmelder dig ordningen inden du fylder 49 år, således at du kan nå at indbetale til ordningen i mindst 15 år. Derudover er der krav til dit medlemskab af a-kassen: Er du født før 1. januar 1973, skal du have været medlem af a-kassen uafbrudt fra og med januar 1997. Er du født senere, er kravet i stedet medlemskab af a-kassen siden du fyldte 24 år.

Almindeligvis skal efterlønnere betale efterlønsbidrag i 24-30 år for at kunne få efterløn, så fortrydelsesordningen er selvfølgelig ikke en billig genvej. Konsekvenserne for at ”hoppe med på vognen” i utide er en fradrag i efterlønnen på 2 % for hvert år, du er bagud med efterlønsbidraget i forhold til den oprindelige indbetalingsplan. Hvis du senere opnår den skattefrie efterlønspræmie, er der desuden ligeledes et fradrag på 4 % for hvert år, du er bagud med indbetalingerne.

Arbejde under efterlønnen kan give fradrag i ydelsen

Den oprindelige tanke med efterlønnen er, at den skal være en hjælp for nedslidte, der har behov for at træde tidligere ud af arbejdsmarkedet. Derfor giver det god mening, at man som udgangspunkt ikke kan være lønmodtager sideløbende med efterlønnen, uden at det giver anledning til fradrag i udbetalingen.

Samtidig er det vigtig at være opmærksom på, at også ulønnet arbejde i visse situationer kan give anledning til fradrag. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis det ulønnede arbejde du udfører under en efterlønsperiode reelt er et stykke arbejde, der normalt bliver lønnet.

Generelt er reglerne svære at gennemskue, og der kan i mange tilfælde være tale om en vurdering, som påhviler a-kassen. I tvivlstilfælde bør du derfor altid på forhånd drøfte muligheder og begrænsninger med a-kassen.

Hvad kan du foretage dig, som ikke giver nedslag i efterlønnen?

Der er dog heldigvis rigtig mange muligheder for at være aktiv som efterlønsmodtager, uden at det medfører fradrag. Familiemæssig omsorg er selvsagt ikke problematisk, ligesom almindelig ufaglært hjælp i genbrugsbutikker og i foreningsmæssig sammenhæng er uproblematisk. Du må også gerne være involveret i ordninger med nabo-hjælp samt forældreaktiviteter i forbindelse med børnenes institution.

I dit eget hjem må du også gerne udføre almindelige vedligeholdelsesarbejder og reparationer. Derudover er der en lang række specifikke situationer, hvor dine aktiviteter vil være uproblematiske, men det er altid en god ide at cleare det med a-kassen.

Derimod er det problematisk, hvis du som faglært udfører fagarbejde. Et eksempel kan være, hvis du som uddannet elektriker udfører installationer for foreninger, virksomheder eller for omgangskredsen. I den sammenhæng er det ligegyldigt, om du udfører arbejdet ulønnet. Hovedsagen er, at arbejdet alternativt ville skulle udføres som lønnet arbejde.

Alle former for autoriseret arbejde kvalificerer helt automatisk til fradrag i efterlønnen, uanset om det er lønnet eller ulønnet. Ligeledes vil man som efterlønsmodtager ikke kunne deltage i opgaver vedrørende primær drift af større organisationer uden fradrag, hvis disse opgaver reelt vil kunne udbydes som lønnet arbejde.

Hvis du som efterlønsmodtager arbejder med jobs eller opgaver, som helt eller delvist kræver fradrag, skal du fra a-kassen have udleveret et skema, hvor du løbende anfører de forbrugte timer. Hvis der sker ændringer i arbejdets art eller andre forhold, der kan have betydning for a-kassens vurdering i spørgsmålet om fradrag, skal dette normalt meddeles skriftligt til a-kassen.

Sørg altid for at cleare med a-kassen

Så uanset om vi taler tiden op til overgangen til efterløn eller når du er på efterløn, er det en god ide altid at være i tæt dialog med din a-kasse, hvis du begynder på nye aktiviteter eller der sker ændringer i dit liv, der kan have indflydelse på din efterløn.

I forhold til den oprindelige efterlønsordning har de nye stramninger været med til at gøre det meget mere ufordelagtigt at gå på efterløn i fremtiden. Har du endvidere en pensionsopsparing af en vis størrelse, vil du stort set ikke få noget ud af efterlønsordningen.

Se også vore relaterede emner:

Dagpenge

Kontanthjælp

Folkepension

Førtidspension

SU >> Statens Uddannelsesstøtte