Flytte hjemmefra guiden

Har du beslutter dig for flytte hjemmefra, så sidder du sikkert og glæder dig over alt det, du nu selv skal til at bestemme. Men du er sikkert også udmærket klar over, at med de mange glæder, følger der også en del udfordringer. De udfordringer tager vi op her, så du er godt forberedt, inden du forlader den – trods alt – trygge tilværelse hos ”de gamle”.

Det er her sikkert, at det bliver dejligt aldrig mere at skulle spørge om lov til at tage vennerne med hjem på hverdagsaftener, holde fest hver eller hver anden weekend – du er jo nødt til at gøre gengæld for alle de gange, du er blevet inviteret. Og det er da også hammer irriterende, at der altid bliver råbt ”Skru neeeeed!”, når du hører høj musik – og du har jo ikke engang skruet særligt højt op.

Det skal være slut nu! Du vil selv bestemme, hvor meget højttalerne skal gynge med på de hippe toner fra Ed Sheeran. Du bestemmer også, hvornår du vil spise, og hvad du vil spise. Ligesom du selvsagt egenrådigt kan bestemme, hvad du vil bruge dine penge til … og dog … for der er også nogle faste udgifter, du ikke kommer uden om, hvis du gerne vil beholde din bolig og også dit gode helbred.

Udarbejd et budgetskema, inden du flytter hjemmefra

Er du ikke nået længere end til beslutningen om, at du vil flytte, er det første, du skal gøre naturligvis at finde et sted at bo. Dog er det en rigtig smart idé først at have overblik over, hvor meget du tjener, hvor store udgifter du har pr. måned, og hvor stort et rådighedsbeløb, du dermed har. Derefter kan du gå ud og finde dit castle, eller hvad du nu har råd til.

Hvis du ikke allerede har en lønkonto, bør du oprette en til din indkomst, ligesom du også bør oprette en budgetkonto, som der hver måned bliver overført et fast beløb til fra din lønkonto til betaling af dine faste udgifter.

Så ved du, at det der er tilbage på din lønkonto, er, hvad du kan bruge resten af måneden til mad, fornøjelser og diverse andre ikke-faste udgifter. På den måde undgår du at skulle risikere at gå den lange vej til mor og far for at få et arveforskud, hvis der pludselig dukker en kvartals- eller endnu værre en årsregning op, som du helt havde glemt ville komme.

Husk at tilmelde alle dine faste udgifter til budgetkontoen, så undgår du mange mere eller mindre ubehagelige episoder.

Det næste du skal gøre for at få overblik over din økonomi, er at lægge et budget.

Indtægterne i budgettet kan f.eks. være løn, feriepenge, SU, SU-lån, familieydelse (hvis du er under 18 år, og dine forældre giver lov), boligstøtte.

De beløb du kan skrive på udgiftssiden kan f.eks. være:

• Transport
  • Brændstof, hvis du har motorkøretøj
  • Forsikring, vægtafgift, vedligeholdelse, parkeringsafgifter, afdrag på lån, hvis du har motorkøretøj
  • Bus- eller togkort, hvis du tager offentlig transport
• Øvrige faste udgifter
  • Medielicens
  • Internet
  • Telefon
  • Antenneforening
  • Forsikringer
  • Fagforening/A-kasse
  • Afdrag på eventuelle lån
• Fritid
  • Kontingenter/abonnementer
  • Tandlæge
  • By-, cafe-, biografture
  • Ferier
  • Hobbyer
• Kost
  • Mad og drikke
  • Rengøringsmidler
  • Køkkenruller, toiletpapir, fryseposer, stanniol og lignende
  • Hygiejneprodukter
  • Tobak, hvis du ryger
• Udgifter til eventuelle dyr
  • Mad
  • Dyrlæge
  • Forsikringer (ansvars- og sygeforsikring)
• Uforudsete udgifter/opsparing

Husk, når du laver dit budget at omregne alt til et månedligt beløb, da nogle af beløbene kan dække for en længere periode, hvis du har nogle udgifter, som du betaler kvartalsvis, halvårlig eller årligt.

Når du trækker udgifterne fra indtægterne, får du det beløb, du har til rådighed til din nye bolig – leje/afdrag, vand, varme og el. Når din husleje med alt inklusive er på plads, skal dette beløb naturligvis også trækkes fra din lønkonto til din budgetkonto hver måned.

Flytte-hjemmefra budgetskema

Vi har udarbejdet et flytte-hjemmefra budgetskema til dig. Download budgetskemaet og indsæt dine egne tal for de forskellige poster. Dette er en nem måde at lave et personligt flytte-hjemmefra budget, uden at skulle starte fra bunden.

Bemærk: Du må frit afbenytte budgetskemaet, men budgetskemaet må ikke videredeles uden kildeangivelse.

• Hent i Excel format
• Hent i OpenDocument format

Læs her mere om at lave budget når du flytter hjemmefra

Find bolig

Nu ved du, hvor meget din bolig må koste.

Er du under uddannelse, vil det være en økonomisk fordel for dig, hvis du kan finde et kollegieværelse. De er oftest billigere end andre værelser til leje, men må kun bebos af studerende.

Brug dit netværk

Hvis ikke du er studerende, er en lejlighed/lejebolig en god startbolig. Her skal du som regel ikke stå for den udvendige vedligeholdelse, og der er sjældent ret meget – måske endda ingen – have, der skal passes.

Lejligheden vil i de fleste tilfælde også være istandsat indvendig, inden du flytter ind, så er der kun udgifter forbundet til det, hvis du vil have en anden farve på væggene eller lignende. Typisk vil du heller ikke skulle betale, hvis radiatorer, toilettet, vandhaner eller lignende går i stykker – med mindre du selv har ødelagt det, selvfølgelig.

Du kan finde en lejlighed ved at kigge på diverse boligportaler eller tilmelde dig diverse boligselskaber, men du skal være opmærksom på, at det i nogle tilfælde er penge ud ad vinduet, da det tit koster noget at benytte deres tjenester, også selvom det ikke giver resultat.

Det kan dog være en god idé at være skrevet op i et alment boligselskab, da lejen tit er billigere her end de fleste andre steder.

En anden måde er dit eget netværk – et opslag på Facebook kan brede sig som ringe i vandet, hvorved du pludselig har din ”ansøgning” ude til mange hundrede eller måske tusinder.

Du kan også kigge i den lokale avis for det område, du søger lejlighed i.

Indskud/depositum – hvad er det for en størrelse?

Når du flytter ind i en lejebolig, skal du som hovedregel betale et indskud/depositum.

Et depositum er oftest, hvad der svarer til tre måneders leje – hvilket også er det højeste, der lovmæssigt må opkræves.

Et depositum står som sikkerhed for udlejers krav mod dig. Hvis f.eks. lejligheden skal istandsættes, når du fraflytter, kan udgiften modregnes i depositummet.

Flytter du i en almen bolig, og har du ikke råd til indskud og ikke kan eller vil låne pengene i banken, af familie eller venner, kan du prøve at søge kommunen om et indskudslån. Det er den kommune, som du skal flytte til, du skal søge i.

Du kan søge inden, du flytter. Der findes nogle særlige søgeblanketter, som du kan finde på borger.dk. Søgeblanketterne skal attesteres af boligorganisationen, før du sender dem til kommunen.

Der er nogle forskellige kriterier, du skal opfylde, for at kommunen giver accept om indskudslån.

SU og SU-lån

Du skal være opmærksom på, at hvis du er over 20 år og modtager SU, kan du få satsen for udeboende, når du er flyttet hjemmefra.

I særlige tilfælde kan du også få udeboende SU, selvom du er under 20. Det kan du se mere om her.

Er du under uddannelse og modtager SU, har du også den mulighed at søge om SU-lån, hvis du har svært ved at få det hele til at løbe rundt.

Du skal være opmærksom på, at du kan søge SU-lån med tilbagevirkende kraft for de måneder inden for samme år, hvor du har modtaget SU, men ikke har søgt SU-lån. Det kan være en stor økonomisk hjælp. Disse penge skal jo selvfølgelig betales tilbage, når du er færdig med din uddannelse.

Læs her mere om SU

Læs her mere om SU lån

Boligstøtte – en hjælp til huslejen

Når du bor til leje, kan du måske få boligstøtte. Du kan i hvert fald forsøge. Du skal udfylde et skema med oplysninger om din indkomst, husleje, lejemålets størrelse, evt. formue osv. Det kan gøres på borger.dk. Det er Udbetaling Danmark, der beregner og bevilger boligstøtten.

Boligstøtte kan du ligesom med indskudslån også søge om, inden du flytter.

Find en roommate

Kan du ikke få hjælp nogen steder, eller syndes du bare stadig ikke, du har råd, så er løsningen måske at finde en at bo sammen med – en roommate.

Det er flere fordele ved at bo sammen med en anden.

• Du står ikke med hele ansvaret alene
• Din roommate kan måske bidrage med ting og møbler, du selv lige står og mangler
• Din husleje og depositum/indskud bliver halveret
• I er to om de sure pligter
• Evt. samværet – hvis I begge ønsker det

Hvis du ikke allerede kender en, som gerne vil være din roommate – og som du selvsagt mener, du kan enes med – findes der sider på nettet, hvor du kan finde en roommate, eller du kan sætte en annonce i avisen, du kan også igen med fordel bruge dit netværk til at sprede rygtet med.

Tal sammen!

Når du har fundet en eller flere, så tag en god snak med dem hver især under fire øjne, inden I hovedkulds rykker ind i en ny lejlighed uden egentlig rigtigt at kende hinanden.

Få afstemt jeres forventninger. Hvis din roommate er en dybt religiøs, og du er af den opfattelse, at I skal feste til den lyse morgen hver fredag og lørdag – og måske også en dag midt i ugen – så kan det godt gå hen og blive et lidt anstrengt bekendtskab. Eller hvis bare din roommate er et meget privat menneske, der elsker ro og stilhed omkring sig, og du er en lang talestrøm fra morgen til aften – 24-7.

Snak om, hvordan reglerne i lejligheden skal være. Støj, besøg, rengøring, fællesarealerne osv. Det er vigtig for, at det skal lykkes og ”partnerskabet” skal holde, at selv de mest basale ting er sat på plads. Skriv det gerne ned, som en slags kontrakt mellem jer.

Ligesom I selvfølgelig også begge to skal stå på lejekontrakten.

Lejekontrakten

For en lejekontrakt bør der altid være for at sikre både dig/jer som lejer(e), men også udlejeren – en skriftlig aftale mellem begge parter. Læs den grundigt igennem, før du skriver den under.

Du skal selvfølgelig læse hele lejekontrakten, men der er nogle ting – som du kan se herunder – du især skal være opmærksom på.

Lejlighedens stand

Tjek lejligheden grundigt – især hvis du skriver under på, at du overtager lejemålet nyistandsat. Senest 14 dage efter overtagelsen af lejligheden skal du gøre udlejer opmærksom på de fejl, skader og mangler, der måtte være – skriftligt, naturligvis, så du har dokumentation – så hæfter du ikke for fejlene, når du flytter fra lejligheden igen.

Tidsbegrænset lejemål

Lejemålet kan være tidsbegrænset ved fremleje, som f.eks. hvis du lejer en ejerlejlighed. Tjek det, ellers risikerer du at stå uden bolig igen efter det angivne antal år. Hvis lejemålet ikke er tidsbegrænset kan udlejer kun opsige dig med et års varsel, og kun hvis han selv skal bo i boligen.

Faste stigninger af husleje

Det er noget møg, hvis der i kontrakten er nedfældet faste huslejestigninger, da din udlejer sideløbende med de faste stigninger har lov til at opkræve de almindelige stigninger i form af skatter og afgifter. Så kan du pludselig stå med en meget høj husleje.

Vedligeholdelse

Hvad og hvor meget forpligter du dig til? Hvad kan du kræve af udlejer?

Opsigelsesvarsel

I mange tilfælde har du tre måneders opsigelse, det er ret vigtig at vide, så du kan nå at opsige i tide, når du vil flytte igen.

Husdyrhold

Hvis du har husdyr, må du så have det med?

Paragraf 11

Lejekontraktens § 11 er særdeles vigtig at få læst godt igennem – det er nemlig under denne paragraf, udlejeren har mulighed for at skrive individuelle regler, der ikke står i lejeloven – dog skal du være opmærksom på, at hvis de ikke overholder lejelovens bestemmelser, er de ikke gyldige.

Husleje og depositum

Det er smartest at have beløbet på både husleje og depositum sort på hvidt. Sidstnævnte bl.a. hvis hukommelsen skulle svigte, og du – eller din udlejer – glemmer, hvor meget du gav, hvis du skal have noget tilbage, når du fraflytter lejligheden igen.

Din husleje kan du altid indbringe for huslejenævnet, hvis du finder den urimeligt høj – også selvom beløbet står skrevet i lejekontrakten. Huslejenævnet vurderer herefter, om lejen er højere end lejen for andre tilsvarende lejeboliger og kan nedsætte den, hvis det er tilfældet. Denne afgørelse skal udlejeren følge.

Ordensregler

Tjek også om der er nogle husregler, der skal følges – f.eks. på fællesarealer, vaskerum, festlokaler eller andet, så du ikke uforvarende kommer til at opføre dig på en måde, der allerede fra første dag gør dig til et medlem af den uopdragne og selvoptagede ungdom, der findes nu om dage.

Nu kan du skrive lejekontrakten under!

Forsikringer

Når lejekontrakten er underskrevet, er du godt på vej ud i en jungle af beslutninger, du skal træffe. Måske skal du have nogle forsikringer?

Der er ingen forsikringer, der er lovpligtige, i forbindelse med at du flytter hjemmefra, med mindre du har et motorkøretøj, en hund eller en hest. Men der er tre til fem forsikringer, du bør kigge på og overveje: Indboforsikring, ulykkesforsikring og ansvarsforsikring. Rejser du meget, bør du også overveje en rejseforsikring. Har du mange dyre, elektroniske ting, kan en elektronikforsikring også være en god ide.

Indboforsikring

Er du under 21 år, kan du være så heldig, at du er dækket af dine forældres indboforsikring. Nogle indboforsikringer dækker nemlig for børns indbo, indtil barnet/den unge bliver 21 år, også selvom de er flyttet hjemmefra. Hvis det er tilfældet fremgår det af dine forældres police.

En indboforsikring dækker dine ejendele – møbler, tøj, smykker osv. – i tilfælde af tyveri, vandskader, storm, brand m.m.

Ulykkesforsikring

Mange fravælger ulykkesforsikringen, for ulykker sker jo kun for naboen. En ulykkesforsikring dækker nemlig skader på dig selv, hvis du f.eks. kommer ud for en ulykke og får varige men – eller dør.

Hos de fleste selskaber skal du tilkøbe ekstradækning, hvis du dyrker en særlig farlig form for sport eller kører motorcykel.

Ansvarsforsikring

En ansvarsforsikring er lovpligtig, hvis du ejer et motorkøretøj eller en hest eller en hund, men ellers ikke. Men det er sund fornuft at tegne en. Ansvarsforsikringen dækker nemlig, hvis du uforvarende skulle komme til at gøre skade på andre eller på andres ejendom.

Ansvarsforsikringen er tit en del af din indboforsikring, så tjek lige op på det, inden du tegner en mere.

Rejseforsikring

Hvis du ofte rejser udenlands på ferie, er en rejseforsikring god at have med i bagagen. En rejseforsikring dækker, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke, eller hvis du mister din bagage. Endvidere dækker den for regninger for læge- og hospitalsbesøg og medicin, når du rejser uden for Europa.

Elektronikforsikring

Det er lidt forskelligt, hvad en elektronikforsikring dækker, men som hovedtræk dækker den skader på dit elektroniske udstyr – smartphone, iPad, fjernsyn, vaskemaskine osv. Det kan være, hvis du taber din smartphone eller dit fjernsyn pludselig ikke virker. Betingelserne i policen beskriver, hvad og hvordan din elektronikforsikring dækker.

Valg af forsikringsselskab

Det kan være noget af en jungle at vælge det bedste og billigste forsikringsselskab. Her er nettet en god hjælp, for der findes mange sider, hvor du kan tjekke og sammenligne de forskellige selskaber. Prøv f.eks. Find forsikring eller Tjenestetorvet.

De fleste selskaber tilbyder studierabat – hvis du studerer – eller specielle tilbud til unge, så husk at tjekke, om det er tilfældet, når du undersøger de forskellige muligheder.

Du kan læse meget mere om de forskellige forsikringer og forsikringsselskaber i vores store forsikringsoversigt.

Husk adressen

Som nævnt er forsikringerne ikke lovpligtige, men det er det til gengæld at oplyse staten om din nye adresse. Lige så snart du kender din nye adresse og indflytningsdagen, kan du ændre din adresse – dog maks. fire uger før du flytter.

Folkeregistret

Staten – altså folkeregistret – er altså det vigtigste sted at få meddelt din flytning. Hvis ikke du har fået det gjort, inden du flytter, så skal du gøre det senest fem dage efter, du er flyttet.

Hvis du glemmer at skifte adresse eller bare bliver ved med at udsætte det, risikerer du at få en bøde.

Du skal ændre din adresse på borger.dk.

PostNord

Du kan også melde flytning til PostNord . Det er ikke lovpligtigt, men det er en god idé. Så sørger PostNord nemlig for at videresende din post – breve, aviser, magasiner m.m. – til din nye adresse. Dog ikke pakker. De returneres til afsenderen i stedet.

Du kan ændre din adresse til Post Nord her.

Du vil kunne om et brev er blevet videresendt af PostNord ved at kigge på kuverten, der vil have din nye adresse påtrykt med digital skrift, samtidig med at din gamle adresse også står på kuverten.

PostNord eftersender din post seks måneder fra den flyttedato, du har oplyst.

Foreninger, banken, forsikringsselskaber og alle de andre

På den måde har du et halvt år til at få meddelt alle de andre, der kan tænkes at sende post til dig, at du er flyttet.

Husk, det er altid dit eget ansvar at melde adresseændring. Det er ingen undskyldning ikke at betale sine regninger, fordi man ikke har modtaget den på grund af manglende adresseændring. Ligesom det heller ikke nytter noget, du brokker dig over ikke at få dit Vi Unge-blad lige til døren, hvis du ikke har ændret din adresse.

Læge- og tandlægeskift

Du kan godt beholde din nuværende læge, selvom du flytter hjemmefra. Flytter du langt væk, kan det dog være en ulempe, hvis du bliver syg og har besvær med at transportere dig selv. For hvis din nuværende læge har praksis – eller du vælger en ny læge, der har praksis – mere end 15 km fra din bopæl, giver du samtidig din accept til, at du ikke kan opsøge en anden læge tættere på, hvor du bor, hvis du får en ikke-livstruende sygdom. Samtidig frasiger du dig også retten til hjemmebesøg.

Det er gratis at skifte læge i forbindelse med flytning, hvor du frit kan vælge en læge, der tager nye patienter ind, og hvor afstanden er under 15 km fra din adresse. På borger.dk kan du finde en liste over læger i dit område.

Med tandlæge er det lidt anderledes. Her er der ikke ingen krav eller geografisk begrænsning. Du kan skifte tandlæge, lige så tit du lyster. Din nye tandlæge rekvirerer en kopi af din journal hos din tidligere tandlæge, så alle dine oplysninger følger dig.

Husk, at er du under 18 år, er besøg hos tandlægen gratis. På nettet kan du finde en liste med tandlæger og finde en i det område, du bor, hvis det er det, du ønsker. Ligesom du kan finde sites, der sammenligner tandlægepriser.

Licens

Når du flytter hjemmefra er du heller ikke længere dækket ind under din mors og fars licens, og i dagens Danmark er det ikke nemt at slippe uden om licensen.

Så med mindre du er blind eller svagtseende, eller du hver ejer tv, tablet, smartphone eller computer – og det har de fleste jo i dag – skal du betale medielicens.

Inden du kan pakke og flytte alt dit habengut

Hvis du tror, at du nu bare kan sætte dig ned og glæde dit til dit nye liv uden mor og far – andet end hvis du har brug for noget, selvfølgelig – så kan du godt tor om igen, for der er meget at gøre endnu.

Nu skal du på jagt efter flyttekasser, alle de ting, du får brug for i dit nye hjem, men ikke allerede har indkøbt og flyttefolk, når alle tingene skal flyttes.

Flyttekasser

Papkasser fra dit lokale supermarked kan godt bruges, men flyttekasser er nu engang det bedste at flytte sine ting i. De er beregnet til formålet og er nemme at håndtere. De er ikke voldsomt dyre, men der skal mange til, hvis du har mange ting. En god fingerregel er at du skal bruge mindst halvdelen af det antal kvadratmeter du flytter fra (altså hvis du bor på 10-15 m2, skal du bruge 5-8 kasser – men det holder jo ikke helt stik, hvis du anskaffer dig nye ting til lejligheden.

De billigste og kraftigste flyttekasser finder du som regel i byggemarkeder. Vælg en god kvalitet, så du ikke risikere, at dine ting falder igennem bunden på dem, når du flytter rundt med kasserne.

Seniorkasserne – de store – er dyrere end Juniorkasserne – de små. Det kan være en god idé at have lidt af hvert. Du skal huske på, at de store flyttekasser også bliver tunge flyttekasser, når de er fyldt op.

Ofte kan du købe 10 flyttekasser for en billigere stykpris, end hvis du køber dem enkeltvis.

En anden mulighed er naturligvis at spørge dig rundt hos familie, venner og bekendte – evt. på sociale medier – om der er nogen, der tilfældigvis skulle ligge inde med nogle flyttekasser, du kan låne eller måske få. Det er jo helt klart den billigste løsning.

Pak dine ting i kategorier – køkkenting, personlig pleje, rengøringsmidler osv. – og mærk eller skriv på kasserne, hvad der er i dem. Det gør det væsentligt nemmere, når tingene skal pakkes ud igen.

Har du mange tunge ting – f.eks. bøger – så lad være med at blive fristet til at pakke dem alle ned i den samme kasse – den vil blive usandsynlig tung at flytte rundt med. Fyld eksempelvis kun bunden, og fyld så op med dyner eller noget andet.

Ting der kan gå i stykker, skal du pakke ekstra grundigt ind i papir.

Husk så vidt muligt at fylde alle kasser helt op – de skal stadig kunne lukkes – så sparer du for det første på antallet af flyttekasser, men du undgår også, at dine ting rutsjer rundt i kassen og måske går i stykker, eller at flyttekassen falder sammen under presset fra andre tungere flyttekasser, du stiller oven på.

Put så meget i kasser som overhovedet muligt, de er nemmere at stable end plasticposer, -sække, tasker med mere.

Ting du får brug for i dit nye hjem

Du vil sikkert blive overrasket over, hvor meget du får brug for, når du flytter hjemmefra. For hjemme hos mor og far er det jo bare en selvfølge.

Nogle ting er ikke et must fra dag ét, men kan være gode at ønske sig i indflytningsgave. Igen kan det også være en god idé at høre familie og venner, om de måske ligger inde med et ekstra par grydelapper eller nogle lamper, eller hvad du mangler.

Her får du i hvert fald et forslag til, hvilke ting der vil være gode at have:

Stuen:

Her er det hovedsageligt møbler, og du har med garanti nogle af dem på dit værelse allerede.

• Tv/radio/computer til underholdning og til at holde dig opdateret
• Sofa/lænestole og sofabord
• Spisebord med stole
• Lamper
• Evt. noget reol eller lignende til opbevaring

Køkken:

Vi fortsætter i køkkenet. Det er her, de fleste ikke tænker over, hvad der er brug for.

Nogle af tingene vil måske ikke være vigtige for dig, som f.eks. kagerulle, hvis du ikke bager. Omvendt kan der være andre ting, du vil få brug for, som f.eks. en opvaskebalje, hvis der ikke er prop til køkkenvasken, eller en kombiovn, hvis der ikke er ovn i forvejen.

• Gryder, pander, ovnfaste fade
• Dybe og flade tallerkener, små tallerkner, bestik (knive, gafler, skeer og teskeer), glas og kopper/krus
• Skærebræt(ter), kokkekniv, urtekniv, brødkniv og evt. en grøntsagsskræller
• Serveringsskåle og opbevaringsbøtter
• Dåseåbner, rivejern, hvidløgspresser, kagerulle, osteskærer, piskeris, oplukker, proptrækker, saks, si/dørslag, palet, litermål, grydeskeer
• Elkedel, kaffetragt, vægt, bordskånere, salt- og pebersæt
• Viskestykker, opvaskebørste, stanniol, bagepapir, madpapir, køkkenrulle, karklude, affaldsposer, kaffefiltre

Madvarer:

For at komme godt i gang med at lave mad, kan det være en god idé at have nogle af de mest elementære ingredienser.

• Krydderier, som salt, peber, karry og paprika, og tørrede krydderurter
• Knækbrød og rugbrød
• Tun i vand, torskerogn og pålæg på køl
• Mælk, ost, margarine og æg
• Sukker, mel, pasta, ris, løg
• Flåede tomater, eddike, kulør
• Kaffe og/eller te

Soveværelse:

Her vil du nok også have noget i forvejen fra dit værelse hjemmefra.

• Seng med tilhørende puder, dyner og sengetøj
• Skab eller lignende til opbevaring – evt. med bøjler
• Lamper

Badeværelse:

• Personlige ting, som tandbørste, hårbørste, makeup, barbergrej
• Håndklæder, vaskeklude
• Toiletbørste og måske et badeforhæng, en svupper og en toiletspand
• Sæbe, shampoo og tandpasta
• Toiletpapir

Rengøring:

En kedelig med nødvendig ting.

• Spand og gulvskrubbe/-moppe eller lignende
• Opvaskemiddel, universalrengøring, toiletrengøringsmiddel, klorin, vinduespudsemiddel
• Sæbepulver og evt. skyllemiddel, pletfjerningsmiddel
• Støvsuger med tilhørende støvsugerposer
• Kost og fejebakke
• Fnugrulle og skopudsegrej

Andet:

• Tørrestativ og tøjklemmer
• Vaske- og snavsetøjskurv
• Strygejern og strygebræt
• Evt. gardiner eller persienner
• Måske får du også brug for knager og et skostativ
• Et lille udvalg af værktøj – hammer, knivtang, bidetang, skruemaskine, søm, skruer og kroge

Flyttefolk

Når alt er pakket, skal du have flyttet alle dine kasser. Med mindre du svømmer i penge, så du kan bestille et flyttefirma til at klare ærterne, kan du også her med fordel spørge venner og familie, om de vil hjælpe. Har i ikke et egnet køretøj, kan det lejes for færre penge, end et flyttefirma skal have.

Spar penge

Når først du er flyttet og er kommet på plads i dit nye hjem, skal du til at være rigtig voksen. Det er både en glæde og et ansvar.

Hvis du har lagt et budget, som vi tidligere har anbefalet, og har oprettet en budgetkonto og tilmeldt dine faste udgifter til betalingsservice, så ved du, hvad du har at rutte med til mad, tøj, fornøjelser, gaver, fritid og andet.

Med mindre du allerede sidder højt på strå i et velrenommeret firma, så er dette beløb nok ikke mega stort. Men fortvivl ikke. Der er mange steder, du kan spare.

Internet

Du skal med garanti have internet – det kan man jo slet ikke undvære i vore dage.

Undersøg først, om der måske er internetopkobling i dit nye hjem, så det kører over huslejen, for så er den udfordring væk.

Gør det ikke det, har du måske en smartphone eller tablet med indbygget internetadgang, så du ikke har brug for en opkobling – her skal du være opmærksom på, at det kan blive dyrt, hvis du bruger meget datatrafik eller kommer til at køre på et andet netværk, end den udbyder du betaler til.

Der findes også den løsning, at du går på biblioteket eller andre steder med gratis internet og bruger det, når du har behov for internet.

Hvis du mener at en internetopkobling er nødvendig for dig, så må du undersøge mulighederne. Internetforbindelse findes i mange hastigheder og til mange priser, og der findes en pæn stor del internetudbydere og endnu flere selskaber, der tilbyder mobilt bredbånd.

På nettet kan du finde tjenester, der sammenligner priser. Bare skriv ”internet sammenlign priser” i søgefeltet. Der kan være mange penge at hente.

Betal dine regninger til tiden og over længere perioder

Og husk så at betale til tiden. Hvis ikke du betaler dine regninger til tiden, bliver der pålagt rykkergebyrer, hvilket hurtigt kan mangedoble det oprindelige beløb – især hvis regningen når til inkasso. Betal til tiden, og du sparer mange ærgerlige penge.

Har du mange steder, hvor du betaler månedligt, kan det måske betale sig at ændre det til kvartalsvis, halvårlig eller årligt. Nogle steder får du en hel måned gratis, hvis du betaler for et år ad gangen. Som det mindste sparer du fakturerings-/administrationsgebyret, der bliver opkrævet på regningen.

Betaler du således månedligt og går over til halvårlig betaling, sparer du fem gange administrationsgebyr pr. betaling.

El- og varmeregnskabet

Et andet sted du kan spare penge, er på din el- og varmeregning.

Hvis ikke du vil risikere at komme til at betale for den tidligere lejers forbrug, skal du aflæse målerne senest fem dage efter indflytning og sende aflæsningen til det selskab, der leverer el og varme til din lejelighed.

Du kan også spare på elregningen ved at huske at slukke for de elektriske apparater, når de ikke er i brug – ikke kun på stand by, men helt slukke og trække stikket ud.

Dog kan det ikke anbefales at slukke for køleskabet om natten for at spare strøm. Til gengæld er det en god idé at tø eventuelle frostvarer op i køleskabet, så får du foræret en times elforbrug for hvert kg frossent kød. Sørg også for at køleskabet ikke er koldere end +5° C – men selvfølgelig heller ikke varmere, da det vil gå ud over fødevarerne i det.

Brug sparepærer i stedet for de almindelige. De er lidt dyrere i indkøb, men de holder længere, og de bruger mindre strøm, så det tjener sig hurtigt ind.

Sluk for varmen, inden du lufter ud.

Madbudgettet

Maden og husholdningsartiklerne er et sted, hvor du virkelig kan spare mange penge. Og det er ikke ved at tage hjem til mor og far, når det er sidst på måneden allerede den 14.

For det første skal du handle de billige steder – læs evt. i tilbudsaviserne.

Lav en madplan

– eller snup en af de mange, der findes på nettet – lav indkøbsseddel, og køb så kun ind en eller to gange om ugen. Så undgår du en masse impulskøb – er du rigtig skrap, køber du kun, hvad der står på indkøbssedlen.

Køb stort ind

– hvis du har fryser og mulighed for at opbevare det. Det er tit billigere at købe eksempelvis en stor flaske ketchup end en lille, ligesom det også tit er billigere at købe 1½ kg hakket kød frem for 250 g.

Tilbered din mad fra bunden

– eller næsten. Lav f.eks. din egen pizza i stedet for at spise eller hente på pizzariet, det kan du helt sikkert spare mange penge ved. Du kan også sagtens lave burgere selv. Bollerne kan du til nød købe, men bøffen laver du selv af hakket oksefars.

Kog ”rigtige” ris. Ris i kogeposer er mange gange dyrere end et kg løse ris. Og det er altså ikke raketvidenskab at koge ris – det står faktisk på dansk på posen.

Spis dine madrester

Lad være med at smide resten af den kogte spaghetti i skraldespanden. Brug dem i stedet til lasagnen i morgen, eller kom dem i en salat til madpakken eller noget helt tredje. Du kan spare rigtig mange penge ved ikke at smide udmærket mad i skraldespanden.

Husk også, at selvom ”mindst holdbar til”- eller ”sælges inden”-datoen er overskredet, betyder det ikke, at maden skal smides ud. Den kan sagtens stadig være brugbar. Kig på det, lugt til det, og smag på det, og brug så din sunde fornuft. Derfor kan du også trygt købe ”Se datoen”-varer.

Bor I flere sammen – enten i lejligheden eller i opgangen – kan det være en god idé at arrangere spise-sammen-aftener. Selvom du måske skal lave mad til f.eks. fem personer eksempelvis én aften om måneden, så har du fire aftener om måneden, hvor du ikke skal lave mad og bruge strøm – og du bruger jo ikke mere strøm på at lave mad til fem end til at lave mad til dig selv.

Læs her mere om at spare penge på kostbudgettet

Køb brugt

Det er heldigvis blevet helt moderne at købe brugt, så her kan du også spare nogle penge. Der findes rigtig mange genbrugsbutikker og loppemarkeder rundt om i landet. Ligesom der er mange sider på nettet med køb, salg og bytte.

Mangler du f.eks. nogle køkkenredskaber, møbler eller service, så kan du sagtens være heldig at finde det brugt i god stand til en rimelig pris.

Også tøj er det helt legalt at købe brugt, og nogle gange er det ikke engang brugt, men har måske været et fejlkøb.

Er du stadig opsat på at flytte hjemmefra?

Mener du stadig, at det at flytte hjemme fra er det eneste rigtige for dig, så får du her en kortfattet huskeliste.

Før du flytter

• Læg et budget, så du er helt klar over, hvor mange penge du har råd til at bruge til husleje
• Opret en budgetkonto, og tilmeld dine faste udgifter til betalingsservice
• Find en sted at bo – og husk at læse lejekontrakten grundigt, inden du skriver under
• Anskaf ting du mangler – skriv evt. en liste over ting du mangler
• Anskaf flyttekasser
• Find ud af, hvem du evt. kan få til at hjælp dig med at flytte
• Pak dine ting

De efterfølgende ting kan du gøre inden du flytter, så du ikke, mens du står i flytterod til halsen også lige skal klare adresseændring, søge om boligstøtte osv., men du kan også gøre det, efter du er flyttet.

• Søg evt. om indskudslån, SU-lån (hvis du modtager SU) og boligstøtte
• Find evt. en roommate
• Få overblik over, hvilke forsikringer du vil tegne, og i hvilke selskab(er) du vil tegne dem hos
• Skift din adresse på folkeregisteret – maks. fire uger inden du flytter, og senest fem dage efter du er flyttet
• Skift adresse til PostNord og på abonnementer, foreninger og andre relevante steder/personer
• Find ud af om du vil skifte læge og tandlæge, og find evt. ud af hvem det skal være
• Tilmeld dig medielicens

Efter flytning

• Meddel din udlejer, hvis der er fejl, skader eller mangler i lejligheden – senest 14 dage efter overtagelsen
• Aflæs el- og varmemålere, og meddel tallene til selskabet – senest fem dag efter indflytning
• Pak ud
• Tilmeld din husleje – alt inkl. – til betalingsservice

Find et brugbart system

Når alt dette er klaret, så er du flyttet hjemmefra.

Kan du ikke skabe dig et overblik over dit rådighedsbeløb, så find et system, der virker for dig. Hæv evt. kun det beløb, du må bruge om ugen.

Eller del dine penge op i kategorier – mad, tøj, fornøjelser osv.

Det vigtigste er, at du finder et system, som fungerer for dig, så du ikke havner i luksusfælden.