Folkepension er en offentlig ydelse til ældre i Danmark, der har boet i landet i minimum 10 år. I denne artikel kan du læse om hvornår du kan få folkepension. Du kan også læse om hvor meget du kan få, samt en masse anden viden om folkepension og reglerne for folkepension.
Indholdsfortegnelse
- 1 Folkepensionsalder
- 2 Brøkpension
- 3 Brøkpension nye regler efter 1. juli 2025
- 4 Folkepension satser 2023
- 5 Folkepension grundbeløb
- 6 Folkepensionstillæg
- 7 Folkepension og arbejde
- 8 Tjen penge skattefrit ved siden af folkepensionen
- 9 Folkepension enlig eller reelt enlig
- 10 Opsat folkepension
- 11 Ældrecheck
- 12 Helbredstillæg
- 13 Varmetillæg til folkepensionister
- 14 Nedsættelse af licens
- 15 Sådan søger du om folkepension
Folkepensionsalder
Alt efter din fødselsdato, så kan du begynde at få folkepension fra du fylder 65-68 år. Er du født før 1/1-1954, så kan du gå på pension som 65-årig. Så hvis du fylder 65 år inden udgangen af 2018, så kan du nyde pensionisttilværelsen som 65-årig. Er du født senere end dette, så gælder der følgende scenarier:
Født mellem 1/1-1954 og 30/6-1954 = Din pensionsalder er 65,5 år
Født mellem 1/7-1954 og 31/12-1954 = Din pensionsalder er 66 år
Født mellem 1/1-1955 og 30/6-1955 = Din pensionsalder er 66,5 år
Født mellem 1/7-1955 og 31/12-1962 = Din pensionsalder er 67 år
Født senere end 31/12-1962 = Din pensionsalder er 68 år
Som du kan se, så stiger pensionsalderen gradvist. Fra 2018 stiger aldersgrænsen forholdsvist hurtigt til 67 år. Pensionsalderen på 67 år holder derefter ved indtil 2031, hvor den stiger til 68 år.
Brøkpension
For at få folkepension, så skal man have boet i Danmark i minimum 10 år. For at få fuld folkepension, så skal man have boet i Danmark i minimum 40 år. Har du boet i Danmark imellem 10 år og 40 år, så kan du i stedet få brøkpension. Som navnet antyder, så er det en brøkdel af den fulde folkepension. Det præcise beløb er nemt at regne ud, da du skal dividere det fulde beløb med 40 og derefter gange med det antal år, som du har boet i Danmark. Har du boet i Danmark i 37 år, så får 37/40 af den fulde folkepension.
Det er ikke krævet at du er dansk statsborger for at få folkepension. Bor du i Danmark, som udlænding, kan du altså fortsat få pension, hvis du har boet i landet i minimum 10 år i alt, samt de seneste 5 år op til pensionsalderen. Der gælder dog særlige regler for flygtninge.
Brøkpension nye regler efter 1. juli 2025
Regeringen og DF har lavet en ny pensionsaftale i juni 2017. Aftalen træder i kraft 1. juli 2018, men brøkpensionen er kun ændret for personer der når folkepensionsalderen 1. juli 2025 eller senere.
Med de nye regler gælder det ikke længere at skal have boet i landet i 40 år, efter at man er fyldt 15 år. Nu gælder det at man skal boet i landet i 9/10 af livet efter at man er fyldt 15 år.
Går man på folkepension som 67-årig, så er der 52 leveår fra man er fyldt 15 år og til pensionen. Med de gamle regler skulle man være i landet i 40 år for at få fuld folkepension. Med de nye regler skal man være bosiddende i landet i 9/10 * 52 år = 46,8 år.
Går man på folkepension før 1. juli 2025, så er det fortsat de gamle regler der gælder.
Folkepension satser 2023
Helt kort ser satserne for folkepension i 2022 sådan ud:
- Grundbeløb enlig: 6.694 kr./måned
- Grundbeløb samlevende: 6.694 kr./måned
- Pensionstillæg enlig: 7.745 kr./måned
- Pensionstillæg samlevende: 3.963 kr./måned
Samlet folkepension i alt (2023):
- Enlige: 14.439kr./måned
- Samlevende: 10.657 kr./måned
Folkepension grundbeløb
Størrelsen på din folkepension er afhængig af din indkomst. Har du andre pensioner, som giver dig en høj indkomst, så får du mindre i folkepension end en person der ikke har anden indkomst. Dog er der et grundbeløb, som er ens for alle.
Grundbeløbet for folkepension i 2023 er på 80.328 kr., hvilket giver 6.694 kr./måned.
I 2022 var grundbeløbet på 78.564 kr., hvilket giver 6.547 kr./måned.
I 2021 var grundbeløbet på 78.216 kr., hvilket giver 6.518 kr./måned.
I 2020 var grundbeløbet på 77.028 kr., hvilket giver 6.419 kr./måned.
I 2019 var grundbeløbet på 75.780 kr., hvilket giver 6.315 kr./måned.
I 2018 var grundbeløbet på 74.844 kr., hvilket giver 6.237 kr./måned.
I 2017 var grundbeløbet på 73.920 kr., hvilket giver 6.160 kr./måned.
I 2016 var grundbeløbet på 72.756 kr., hvilket giver 6.063 kr./måned.
Formindsket grundbeløb
Selv grundbeløbet kan dog frafalde, hvis du tjener mange penge. Satserne er dog så høje, at du normalt kun vil ramme disse grænser, hvis du har fuldtidsarbejde samtidigt med pensionen. Tjener du mere end 359.200 kr. i 2023, så vil dit grundbeløb begynde at falde.
Folkepensionstillæg
Som nævnt tidligere i denne artikel, så er der en del af din folkepension der er afhængig af dine andre indtægter.
Er du enlig, så kan du i 2023 få op til 92.940 kr. i folkepensionstillæg. Dette giver 7.745 kr./måned. Er du gift, så er det maksimale tillæg kun på 47.556 kr., hvilket giver 3.963 kr./måned.
I 2022 kunne du få op til 89.664 kr. i folkepensionstillæg. Dette giver 7.472 kr./måned. Er du gift, så er det maksimale tillæg kun på 45.600 kr., hvilket giver 3.800 kr./måned.
I 2021 kunne du få op til 88.020 kr. i folkepensionstillæg. Dette giver 7.335 kr./måned. Er du gift, så er det maksimale tillæg kun på 44.484 kr., hvilket giver 3.707 kr./måned.
I 2020 kunne du få op til 85.464 kr. i folkepensionstillæg. Dette giver 7.122 kr./måned. Er du gift, så er det maksimale tillæg kun på 42.912 kr., hvilket giver 3.576 kr./måned.
I 2019 kunne du få op til 82.920 kr. i folkepensionstillæg. Dette giver 6.910 kr./måned. Er du gift, så er det maksimale tillæg kun på 41.364 kr., hvilket giver 3.447 kr./måned.
I 2018 er det maksimale tillæg på 80.736 kr. årligt, hvilket giver 6.728 kr./måned. Er du gift, så er det maksimale tillæg på 39.996 kr., hvilket giver 3.333 kr./måned.
I 2017 er det maksimale tillæg på 78.612 kr. årligt, hvilket giver 6.551 kr./måned. Er du gift, så er det maksimale tillæg på 38.676 kr., hvilket giver 3.223 kr./måned.
I 2016 er det maksimale tillæg på 76.788 kr. årligt, hvilket giver 6.399 kr./måned. Er du gift, så er det maksimale tillæg på 37.632 kr., hvilket giver 3.136 kr./måned.
Enlig 2023
Som enlig kan du i 2022 have indtægter for op til 95.800 kr. årligt og få fuldt tillæg. Har du større indtægter end dette, så nedsættes tillægget gradvist.
Samlevende 2022
Som samlevende kan I til sammen i 2023 have indtægter for op til 95.800 kr. årligt og få fuldt tillæg. Har du større indtægter end dette, så nedsættes tillægget gradvist.
Tjener I mere end ovenstående beløb, så fratrækkes der et beløb, så I ikke får det fulde tillæg.
Folkepension og arbejde
Folkepension tillæg:
Du kan godt arbejde ved siden af din folkepension. De første 100.000 kr. i løn tæller ikke med i ovenstående indtægtssatser. Dit folkepensionstillæg ændres altså ikke, hvis du tjener 100.000 kr. eller mindre. Alt hvad du tjener mere end 100.000 kr. tæller med i dine samlede indtægter, som danner grundlag for dit folkepensionstillæg, som beskrevet i forrige sektion.
Tjen penge skattefrit ved siden af folkepensionen
Du kan tjene op til 122.004 kr. uden at miste pensionstillæg. Du kan altså tjene 122.004 kr. og fortsat få fuld pension. Udover dette beløb, så er de første 11.500 kr. skattefrie. Dette gælder opgaver i hjemmet hos private. Det gælder ikke professionelt arbejde, som f.eks. hvis du bliver ansat hos en tømrervirksomhed. Grundlæggende gælder det alle opgaver som det er normalt at lave selv. F.eks. havearbejde og rengøring mv.
Har du et sommerhus eller lignende, som du kan leje ud, så må du tjene op til 28.600 kr. helt skattefrit på udleje af værelse eller bolig, og helt op til 40.900 kr., hvis der er tale om udlejning af sommerhus. Foruden at beløbet er skattefrit, så tæller beløbet heller ikke med i opgørelsen af indtægt ift. pensionstillæg.
Folkepension enlig eller reelt enlig
Som nævnt tidligere i denne artikel, så er der forskel på beløbsgrænserne ift. til folkepensionstillæg alt efter om man er gift/samlevende, enlig eller reelt enlig.
Forskellen på gift/samlevende og enlig er lige til. Bor man sammen med en anden person eller bor man alene? Definitionen af reelt enlig er dog ikke helt fast og afgøres fra sag til sag.
Reelt enlig er hvis man bor alene og ikke regelmæssigt deler økonomi med en ven/veninde. Hvis du spiser hos en ven adskillige gange om ugen, og ikke betaler for maden, så er du ikke reelt enlig. Dette gælder også hvis vennen spiser hos dig halvdelen af gangene. Men hvis I deler udgifterne op hver gang og du betaler for din del af maden, så er det OK. Det samme gælder for andre økonomiske forhold som rejser, internet eller bil. Du må altså ikke dele din internetforbindelse med din nabo uden at naboen betaler sin del af regningen. Rejser du med en ven, så skal I hver i sær betale jeres egne udgifter.
Har du købt en bil sammen med en ven, så skal I dele omkostningerne og hver i sær betale for jeres egen kørsel. Der er ingen klare regler for hvor mange gange du må spise hos en ven uden at betale, så det er en vurderingssag. Dog vurderer Ældresagen at du godt kan spise 3-4 gange om ugen med en ven, så længe det er på skift hvor I spiser.
Det er dog ikke kun for enlige, hvor der skelnes imellem enlig vs. reelt enlig. Er du gift, så kan du også erklæres som reelt enlig, og dermed få forhøjet dit folkepensionstillæg. Dette sker f.eks. hvis din ægtefælle kommer på plejehjem, mens du fortsat bor hjemme. Dog skal det være et permanent plejehjemsophold. Er der tale om et aflastningsophold eller andet midlertidigt plejehjemsophold, så er I ikke reelt enlige.
Opsat folkepension
Som tidligere nævnt, så må du gerne arbejde ved siden af din pension. Men arbejder du meget, så bliver din folkepension mindre og tjener du mere end 546.400 kr. årligt, så bortfalder din folkepension helt. I stedet for dette kan du vælge frivilligt at fravælge din pension i en periode. Det kan ske efter at du har været pensioneret i en periode eller det kan ske ved at du udsætter din pension, og først går på pension i en senere alder end du er berettiget til. Fordelen ved at fravælge pensionen i en periode er, at du efterfølgende kan få opsat folkepensionen. Det kræver at du har arbejdet minimum 750 timer årligt i perioden hvor du udsatte pensionen, og du kan maksimalt fravælge din folkepension i 10 år.
Har du fravalgt folkepensionen i en periode, så kan du livsvarigt få opsat folkepensionen efterfølgende. Størrelsen på den ekstra folkepension beregnes ved at kigge på hvor længe du har fravalgt pensionen, samt hvor længe du har tilbage at leve i (set ift. gennemsnitlig levealder). Har du eksempelvis fravalgt folkepensionen i 3 år, og nu er 6 år yngre end den gennemsnitlig levealder, så kan du få opsat tillægget til folkepensionen med 50%.
Ældrecheck
Ældrecheck er ikke en del af folkepensionen, men vi finder det alligevel relevant at beskrive ældrechecken i denne artikel. Ældrechecken er nemlig et beløb, som du kan få én gang om året, hvis du ikke har en likvid formue på over 93.000 kr. (2022), og dine indtægter ved siden af folkepensionen er meget små.
Bemærk at der er tale om likvid formue. Dvs. midler du har stående på bankbogen, samt værdipapirer som aktier. Har du eksempelvis friværdi i din bolig, så tæller dette ikke med i den likvide formue. Som likvid formue skal du opgøre disse værdier:
- Indestående i pengeinstitutter m.v.
- Kursværdien af obligationer
- Pantebreve i depot
- Kursværdien af deponerede børsnoterede aktier
- Kursværdien af investeringsforeningsbeviser
- Andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet
- Kontantbeholdning
Den maksimale ældrecheck er på 18.600 kr. i 2022. Du skal ikke gøre noget for at modtage ældrechecken, hvis du bor i Danmark. Ældrechecken udbetales automatisk til dig den sidste hverdag i januar, hvis du opfylder kravene. Bor du i et andet EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, så har du også mulighed for ældrecheck, men så skal du selv søge via denne blanket. Bemærk at beløbet som du kan få i ældrecheck er skattepligtigt.
Helbredstillæg
Du kan få et helbredstillæg til din folkepension, som et tilskud til udgifter på tilskudsberettigede ydelser efter sygesikringsloven. Dette kræver dog, som ved ældrechecken, at du ikke har formue på over 93.000 kr. i 2022. Eksempler på ting du kan få tilskud til er briller, medicin, tandlæge og fysioterapi.
Varmetillæg til folkepensionister
Som folkepensionist kan du søge om varmetillæg, hvilket er et tilskud til dine varmeudgifter. Du kan kun søge om varmetillæg hvis du har en generel tillægsprocent der er større end nul. Læs mere om tillægsprocenten i sektionen Folkepension satser. Får du tildelt varmetillæg, så tildeles du samme procentsats, som du får i generelt tillæg. Dvs. er din tillægsprocent på 25% og dit beregnede varmetillæg er 10.000 kr., så får du tildelt 2.500 kr. Dit varmetillæg er desuden skattefrit.
Er din bolig opvarmet med el, så falder dit varmetillæg med 3.700 kr. for enlige uanset hvor stor en del af dit elforbrug der går til varme. For samlevende falder varmetillægget med 4.800 kr. Er din bolig opvarmet med gas, så falder dit varmetillæg med 800 kr. for enlige og 900 kr. for samlevende.
Varmetillægget får du IKKE tildelt automatisk. Du skal søge om at få tildelt varmetillæg, hvilket du kan gøre her.
Nedsættelse af licens
Hvis din tillægsprocent er på 100%, så kan du få nedsat licensbetalingen til det halve. Er din tillægsprocent ikke på 100%, så kan du desværre ikke spare penge på licensen.
Sådan søger du om folkepension
Du vil modtage et brev fra Udbetaling Danmark ca. 2 måneder før din pensionsalder. Dette brev er både en påmindelse til dig, samt en vejledning til hvordan du søger om folkepension. Du skal derefter søge om folkepension senest den sidste dag i den måned hvor du når din pensionsalder. Er din pensionsalder f.eks. 67 år, og du fylder 67 år den 17 juni, så skal du seneste ansøge om folkepension den 30 juni. Søger du senere, så starter din folkepension først i måneden efter din ansøgning.
Se også vores relaterede emner:
Jeg er født december 1953 hvad er min folkepention som enlig
Hej Bjarne
Når du er født i december 1953, så når du lige nøjagtigt at kunne få folkepension som 65-årig. Var du født en måned senere, så skulle du være fyldt 65,5 år før du kunne få folkepension.
Du fylder 65 år i 2018 og her kender vi ikke endnu satserne for folkepension. Satserne i 2018 og 2019 er sandsynligvis højere end i 2017.
Grundbeløbet i 2017 er på 73.920 kr. årligt.
Er du reelt enlig så kan du fuldt tillæg, hvis du ikke tjener mere end 69.800 kr. årligt ved siden af folkepensionen. Tjener du mere end 324.000 kr. årligt, så bortfalder tillægget helt. I 2017 er det maksimale tillæg på 78.612 kr. årligt.
Du kan her læse mere om at være enlig eller reelt enlig:
https://www.laanekassen.dk/folkepension/#Folkepension_enlig_eller_reelt_enlig
Mvh
Erik
jeg fylder 65 år 14. maj 2017, men har fået et brev om, at jeg først får folkepension 1. juli 2017, altså pension for juni, betalt bagudrettet. Kan det passe??
Hej Luca
Det lyder umiddelbart korrekt.
Mvh
Erik
Hej,
hvad forstås ved formue? Jeg har et sommerhus der er gældfrit, tæller det med som formue?
mvh
Kim
Hej Kim
Ja, et gældfrit sommerhus vil tælle med i din formue. Har du et hus/sommerhus med gæld, så vil friværdien tælle med som formue. Dvs. husets værdi minus gælden.
Mvh
Erik
Hej
Min mand blev 65 år den 2 maj. Men har fået at vide han først får pensionen udbetalt til juli..2017 kan det virkelig være rigtig det er jo 2 mdr efter han fylder år.mvh Pia
Hej Pia
Det lyder umiddelbart korrekt.
Første pension er for den første måned efter at han fylder 65 år, dvs. juni. Denne pension betales bagudrettet, dvs. 1. juli 2017.
Det er nøjagtig samme situation som for Luca Bartved længere oppe i kommentarsporet.
Mvh
Erik
Hej
Jeg har en tjenestemands pension på 110000 kr om året (2017)
Udover dette vil jeg få ca 53.500 årligt gennem andre pensioner
Jeg kan gå på folkepension om 9 år, altså i 2026.
Jeg er det man kalder reelt enlig.
Med de nuværende regler, hvad vil det så betyde for min folkepension og tillæg.
Hej Marianne
Med den pension du har vil du kunne få fuldt grundbeløb, men ikke fuldt tillæg. Hvor højt grundbeløbet er i 2026, samt hvilke tillæg du evt. kan få, kan vi desværre ikke svare på. Her må du spørge din kommune, som forhåbentligt kan hjælpe dig.
Mvh
Erik
Hej
Min mand er italiener og har indtil nu arbejdet og boet i DK i 20 år. Han er ikke dansk statsborger. Kan han få fuld folkepension ? Han bliver 67 om 5 år . Mvh Majbritt
Hej Majbritt
Det kan han godt. Når man har været bosiddende i Danmark i 10 år op til pensionsalderen, så kan man få folkepension. Spørg evt. kommunen for at afklare om der skulle være specielle vilkår i jeres sag, men umiddelbart skulle der ikke være noget til hindre for at få folkepension.
Mvh
Erik
Majbritt spørger dig om hendes mand, som har boet i DK i 20 år, kan få fuld folkepension, og du svarer ja til det? Men det er kun en brøkdel af folke pensionen som han er har ret til, og nu er de regler også lavet om.
Det har du ret i Jane. Det beklager jeg. Fuld pension kræver 40 år i landet. Jeg beskrev kravet for overhovedet at få folkepensionen. Han kan få brøkpension. Dette er udregnet ud fra antal år i landet divideret med 40. Så har han været i landet i 20 år, så kan han få halvdelen af en fuld pension.
Dog har regeringen og DF lavet en ny pensionsaftale (som du også nævner), hvor reglerne er strammet. Med de nye regler gælder det ikke længere at skal have boet i landet i 40 år, efter at man er fyldt 15 år. Nu gælder det at man skal boet i landet i 9/10 af livet efter at man er fyldt 15 år.
Går man på folkepension som 72-årig, så er der 57 leveår fra man er fyldt 15 år og til pensionen. Med de gamle regler skulle man være i landet i 40 år for at få fuld folkepension. Med de nye regler skal man være bosiddende i landet i 9/10 * 57 år = 51,3 år.
Ændringen træder i kraft 1. juli 2018 og omfatter alle, der når folkepensionsalderen 1. juli 2025 eller senere.
Går man på folkepension før 1. juli 2025, så er det fortsat de gamle regler der gælder.
I ovenstående beskriver jeg et scenarie hvor man går på folkepension som 72-årig. Det skyldes at det var dette eksempel der blev brugt, da jeg researchede den nye pensionsaftale. Går man på pension i 2025 eller årene umiddelbart efter, så er folkepensionsalderen på 67 år, hvilket gør forskellen på den nye og gamle ordning lidt mindre.
Dette kan der læses mere om i det nye afsnit i denne artikel:
https://www.laanekassen.dk/folkepension/#Broekpension_nye_regler_efter_1_juli_2025
Hej
Jeg har boet i Danmark i 20 år, er dansk statsborger og er gift. Jeg bliver 67 år om 11 år.
Hvor meget ca. Kan jeg få i folkepension.
Mvh. Raquel
Hej Raquel. Når du går på pension om 11 år, så er det i 2028 og dermed gælder de nye regler for brøkpension:
https://www.laanekassen.dk/folkepension/#Broekpension_nye_regler_efter_1_juli_2025
Med de gamle regler, så ville du få 31/40 andele af en fuld folkepension.
Med de nye regler skal du have boet i landet i 46,8 år for at få fuld folkepension. I den nye aftale vil du fortsat få en forholdsmæssig reduktion i pensionen, som med den gamle brøkpension. Men hvordan det præcist udregnes ved vi ikke helt endnu. Vores bedste bud er 31/46,8 andele af den fulde folkepension. Dvs. lidt mere end 66% af en fuld folkepension.
Hvis du vil vide det mere nøjagtigt, så bør du kontakte din kommune.
Min kone har fået folkepension siden marts 2017. Kan hun få det fulde grundbeløb på kr. 60.000 i løn uden at blive modregnet i pensionstillægget? Eller skal det beregnes som 10/12 af 60.000?
Mvh Poul Bøje
Hej Poul
Du har ret i at fradraget beregnes forholdsmæssigt. Men dette gælder for den periode, hvor hun er folkepensionist. Dvs. at de første 2 måneder hvor hun ikke er folkepensionist, så er hendes lønindtægt underordnet ift. dette fradrag. De sidste 10 måneder, hvor hun er folkepensionist, så kan hun tjene 10/12 af 60.000 = 50.000 kr. ved siden af folkepensionen, uden at det har indflydelse på hendes evt. pensionstillæg.
Mvh
Erik
En dansk mand ( folkepensionist ) er gift med en kvinde i Thailand, og har et fælles barn.
Manden bor delvis i Danmark og Thailand, således han opfylder krav for at få sin folkepension udbetalt. Konen har ingen indtægt overhovedet, kan manden betragtes som enlig så ? Syntes jeg læste et sted at reglen omkring dette kan vuderes i hver enkelt sag? Barnet som er dansk statsborger ( født i Danmark ) kan faderen så få udbetalt børnepenge til ham?
Hej Dorthe
Der er ikke noget til hindre for at man kan få børnetilskud og/eller børne- og ungeydelse (det man ofte betegner som børnepenge) når man er folkepensionist.
Se mere her:
https://www.borger.dk/familie-og-boern/Familieydelser-oversigt/boernetilskud
https://star.dk/ydelser-og-ferie/boligstoette-boernetilskud-og-hjaelp-i-saerlige-tilfaelde/boernetilskud/boernetilskud-til-pensionister/
https://www.borger.dk/familie-og-boern/Familieydelser-oversigt/Boerne-ungeydelse
Læs desuden vores artikel om børnepenge:
https://www.laanekassen.dk/boernepenge/
Der er en række krav der skal være opfyldt, som f.eks. at barnet er under 18 år, barnet opholder sig i Danmark, og at barnet ikke er forsørget af det offentlige. Det kan du læse mere om via ovenstående artikler.
Om manden vil blive betragtet som gift/samlevende, som enlig, eller som reelt enlig kan jeg svare på. Der må I spørge kommunen. De kan naturligvis også hjælpe jer med at afklare spørgsmålet omkring kravene til børnetilskud og/eller børne- og ungeydelse.
Mvh
Erik
Hej jeg ska på pension 1 april jeg er gift men min kone har ingen indtægt ka jeg så få den høje pension
Hej Per
Jeg kan ikke svare præcist på hvor meget du vil få i pension. Der er forskellige grænser for hvor meget du og I må tjene ved siden af pensionen for at fuldt tillæg, når man er henholdsvis gift eller enlig. Når du er gift så beregnes indtægtsgrænsen ud fra jeres samlede indkomst. Da din hustru ikke har indtægt, så er det meget sandsynligt at I er under indtægtsgrænsen for fuldt tillæg. Men det kan jeg ikke svare præcist på ud fra dine informationer.
Kontakt evt. din kommune og få hjælp der til at beregne din præcise folkepension.
Mvh
Erik
Hej Erik,
Har en samlever der er gået på pension midt januar 2018, og jeg går 1 maj. Hvordan med hendes pension bliver den regnet efter hvad jeg har tjent i 2017 eller hvordan, og hvornår skal jeg lave min skat om så vi får de pensioner og tillæg man har krav på.
Mvh. John
Hej John
Din og din samlevers folkepension beregnes automatisk når I ansøger om folkepension. I bør dog opdatere jeres forskudsopgørelse for 2018, hvis den ikke allerede er opdateret. Din folkepension efterreguleres ud fra din årsopgørelse. Så hvis I ikke har fået det korrekte beløb udbetalt i løbet af året, f.eks. hvis forskudsopgørelsen ikke har været korrekt, så bliver det hele justeret efterfølgende, så I altid vil få det korrekte beløb i sidste ende.
Folkepensionen kan søges et halvt år, inden du når pensionsalderen, og op til 5 måneder efter at du har nået pensionsalderen. Folkepensionen kan altså udbetales med tilbagevirkende kraft, hvis man glemmer at ansøge. Men maksimalt 5 måneder bagud i tid.
Folkepensionen for 2018 er IKKE afhængig af jeres indtægter for 2017, men jeres indtægter for 2018.
Indtægtsgrænserne ift. både grundbeløb og tillæg er beregnet for personer på folkepension. I kan fratrække halvdelen af indtægterne for den periode, hvor du ikke er gået på pension. Halvdelen af din løn for januar-april tæller altså med, hvis I selv vil beregne jeres indtægter.
Mvh
Erik
hej erik
min kone og jeg ,har et hus som vi har betalt ud , friværdien er 2,5 millioner kr . men vi forventer at vi bliver nød til , at sælge huset når vi bliver folkepensionister . vi har ingen arbejdsmarkedpensioner eller privatpensionsindbetaliger ,kun atp . så vi vil begge kun have grundbeløb og pensionstillægget for gifte . jeg har læst at der er noget som hedder kapitalafkast som bliver modregnet hvis vi sælger huset som folkepensionister ,hvor stort er dette beløb/modregning for vores vedkommende. på forhånd tak.
mvh henrik
Hej Henrik
Jeg har ikke kunne finde mange informationer om kapitalafkast ved salg af egen bolig, så du bør kontakte SKAT for at være mere sikker.
Men er det jeres egen private bolig, som I har boet i igennem mange år, så kan I sælge det skattefrit. Det vil efter min bedste overbevisning heller ikke indgå i jeres kapitalindkomst, når der skal beregnes folkepension. Kapitalafkast som både beskattes og indgår i din kapitalindkomst, skal i grundtræk kun betales hvis boligen har været en investering. Jeg skriver i grundtræk, da der er forskellige scenarier. Er det en erhvervsejendom, en lejlighed du har udlejet, et sommerhus som du har udlejet osv., så skal der betales kapitalafkast ved salg.
Er arealet af jeres grund på mere end 1400 kvm, så skal I dog være mere opmærksomme. Det kan du læse mere om her:
https://www.bolius.dk/skatteregler-ved-boligsalg-16700/#toc-hvad-betyder-grundens-st-rrelse-
Mvh
Erik
Hej
EU-statsborger, har boet 6 år i DK, derefter i DE. Arbejdet snart 25 år i DK. Har jeg, som grænsependler uden DK statsborgerskab, ret til Folkepension eller Brøkpension? Jeg mener nej, men andre siger ja.
Hej Caroline
Du behøver ikke at være dansk statsborger, men du skal have boet i Danmark i minimum 10 år for at kunne få brøkpension:
https://www.laanekassen.dk/folkepension/#Broekpension
Betaler du skat i Danmark ved dit danske arbejde? Hvis du gør, så prøv at kontakte den kommune, som du betaler skat i, for at få et endegyldigt svar.
Mvh
Erik
Hej Erik,
jeg har boet og arbejder I Danmark I 20 år. Så hvis jeg kunne gå på pension nu ville jeg få en brøkspension. 74844,00 divideret med 40 gange 20 år = 37422.00 kroner.
Jeg kan ikke gå på pension før end I 2031 ( bor I USA), hvilken betydning vil det få for min pension?
Men venlig hilsen Jette
Hej Jette
Når du går på pension i 2031, så er det de nye regler for brøkpension der gælder:
https://www.laanekassen.dk/folkepension/#Broekpension_nye_regler_efter_1_juli_2025
Mvh
Erik
Hej, jeg synes ikke, jeg kan finde entydige oplysninger om, hvorvidt Alderspension og LD (ej hævet/udbetalt) bliver medregnet som likvid formue ved beregning af f. eks. ældrecheck eller helbredstillæg. Kan du hjælpe?
Mvh Anne Juul Jensen
Hej Anne
Alderspension (også kaldet aldersopsparing og aldersforsikring) er skattepligtig ved indbetaling, og skattefri ved udbetaling.
Læs her mere om alderspension:
https://www.laanekassen.dk/pension/aldersopsparing/
Når pengene bliver udbetalt, så tæller de med i din likvide formue. Det er jo dine penge og de udbetales som likvider (kontanter til din bankkonto). Midlerne tæller dog først med på det tidspunkt hvor de udbetales. Så din nuværende ikke-hævede alderspension tæller ikke med i dine likvide midler.
I 2018 må du maksimalt have en likvid formue på 86.000 kr. for at få ældrecheck.
Mvh
Erik
Hej
Jeg overvejer at få udbetalt mit indbetalte efterlønsbidrag skattefrit, som det er muligt frem til 30.juni 2018 (ca. 110.000 kr).
Vil denne indkomst påvirke beregningen af min mands pensionstillæg til hans folkepension?
mvh
Gitte
Hej Gitte
Jeg har ikke kunne finde noget endegyldigt svar på dette. Umiddelbart tror jeg ikke at den skattefri udbetaling får nogen indflydelse på din mands folkepension. Men jeg vil anbefale dig at kontakte din a-kasse for at være helt sikker.
Mvh
Erik
Goddag.
Vi er to samlevende, ugifte folkepensionister.
Denne henvendelse drejer sig om, hvornår pensionstillægget bliver reduceret p.gr.a. indtægt.
Forskellige eksperter oplyser:
1. Den enkeltes tillæg reduceres først, når vedkommendes indtægt overstiger kr. 60.000
2. Tillægget reduceres først, når begges indtægter tilsammen overstiger kr. 140.000
3. Kun arbejdsindkomst tæller med, d.v.s. at ATP og privat pension medregnes ikke i indtægtsgrundlaget.
4. De første kr. 60.000 i indtægt pr. person medregnes ikke – herefter reduceres tillægget først, når begges indtægter tilsammen overstiger kr. 140.000.
Disse forskellige udmeldinger medfører enkelte spørgsmål om vores konkrete situation:
1. Beregnes vores indtægter separat eller samlet, når der sker fradrag i pensionstillægget p.gr.a. indtægter?
Kan vi tjene ca. kr. 60.000 hver eller kan vi tjene ca. kr. 140.000 tilsammen, før tillægget reduceres?
2. Hvor stor skal vores indtægt hver især være, før tillægget reduceres?
3. Hvor stor skal vores indtægt tilsammen være, før begge vores tillæg reduceres?
4. Hvor stor skal min indtægt være, før den berører min kærestes pensionstillæg?
5. Hvor mange kroner bliver mit pensionstillæg reduceret med, for hver kr. 100 jeg tjener over grænsen?
6. Hvor mange kroner bliver vores pensionstillæg reduceret med, for hver kr. 100 vi tjener over grænsen?
Min kærestes folkepension udgør ialt kr. 87.948, ATP udgør kr. 10.740, og privat pension udgør kr. 20.376.
Min folkepension udgør ialt kr. 114.840, ATP udgør kr. 12.396, og overskuddet i firma udgør ca. kr. 126.000.
(Alle beløb er årligt for 2018. – Jeg er forberedt på at skulle tilbagebetale af en del af pensionstillægget.)
Med venlig hilsen
Jens Hansen
Hej Jens
Vi har vores tal fra borger.dk
https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepension-oversigt/foer-du-gaar-paa-folkepension/Folkepension-grundbeloeb-pensionstillaeg
Du har helt ret i at det er beskrevet lidt knudret hos borger.dk, men skal man stole på teksten omkring bundfradrag hos borger.dk, så er det følgende der gælder:
1. Beregnes vores indtægter separat eller samlet, når der sker fradrag i pensionstillægget p.gr.a. indtægter?
Kan vi tjene ca. kr. 60.000 hver eller kan vi tjene ca. kr. 140.000 tilsammen, før tillægget reduceres?
Svar: Det beregnes samlet. I kan trække 60.000 kr. fra først som et bundfradrag. Derefter kan I samlet tjene 142.800 kr. og få fuldt tillæg.
2. Hvor stor skal vores indtægt hver især være, før tillægget reduceres?
Svar: Se pkt.3
3. Hvor stor skal vores indtægt tilsammen være, før begge vores tillæg reduceres?
Svar: Det beregnes samlet. Efter bundfradraget kan I samlet tjene 142.800 kr. og få fuldt tillæg.
4. Hvor stor skal min indtægt være, før den berører min kærestes pensionstillæg?
Svar: Se pkt.6
5. Hvor mange kroner bliver mit pensionstillæg reduceret med, for hver kr. 100 jeg tjener over grænsen?
Svar: Se pkt.6
6. Hvor mange kroner bliver vores pensionstillæg reduceret med, for hver kr. 100 vi tjener over grænsen?
Svar: Jeres samlede tillæg bliver reduceret med 16 kr. for hver 100 kr., som I tjener mere end grænsen. Reglerne er beskrevet omkring jeres samlede tillæg, når I er samlevende. Reglerne tager altså udgangspunkt i fællesøkonomi. Hvordan det fordeles, hvis I ikke har fællesøkonomi kan jeg desværre ikke svare på, da det ikke er beskrevet hos borger.dk
I det tilfælde bør I kontakte kommunen eller Udbetaling Danmark for at få et endeligt svar.
Mvh
Erik
Hej Erik
Interessant læsning, som gav svar nogle af de fortolkningsspørgsmål jeg havde til selve lovteksten publiceret på restinformation.dk. Tilbage sidder jeg dog med en fornemmelse af, at de mange tusinde danskere, der ligesom jeg, bor på den svenske side af sundet for hver dag at pendle til arbejdet i Danmark, bliver tabt på gulvet i denne lovændring. Med udsigt til først at nå folkepensionsalderen efter 2025 vil jeg, sandsynligvis sammen med de fleste andre øresundspendlere, falde under brøkdelsreglen.
Jeg har derfor følgende spørgsmål, som jeg håber du vil kunne be- eller afkræfte.
Jeg er i skrivende stund 38år og har boet i Sverige siden jeg var 22år. Dermed er antallet af år i Danmark iflg. brøkdelsreglen 7år (22-15). Forudsat at jeg bliver boende i Sverige frem til pensionsalderen (68år) ser det ud til at min folkepension bliver ca 14,7% af grundbeløbet.
68år-15år = 53år frem til folkepension.
53år * 9/10 = 47,7år, som jeg skulle have boet i Danmark for at få fuld pension.
Med kun 7år må det derfor blive 47,7år/100 * 7år = 14,7%
Fremskrives grundbeløbet med 1,25% om året (samme som fra 2017 til 2018) frem til det år jeg fylder 68, giver det et grundbeløb på 9.053kr. pr. md. ved fuld pension og 1.330kr. pr. md. for mit vedkommende.
Dette sker helt sikkert med henvisning til at man skal søge offentlig pension i det land man har boet i, i stedet for Danmark (uagtet man altid har betalt sin skat i Danmark).
I Sverige er pensionssystemet skruet sammen således, at det i høj grad er den eller de arbejdsgivere man har haft gennem tiden, som via indbetaling af såkalde “sociale afgifter”, skaber den folkepension man kan se frem til at modtage fra staten.
Da jeg altid har arbejdet og betalt skat i Danmark siger det sig selv, at jeg dermed ikke har nogen svensk folkepension at se frem til. Der findes dog en garantipension for dem, som aldrig har haft lønnet arbejde. Denne garantipension reduceres gradvist hvis man har en privat pensionsopsparing, og bortfalder helt hvis opsparingen giver mere end 10.326skr pr. md.
Søger man derfor at bruge det nye ekstra fradrag for indbetalinger til privat pensionsordning, for at kompensere for den reducerede folkepension, ser det faktisk ud til at det blot betyder, at man dermed også går glip af den garantipension man ellers kunne se frem til at modtage i Sverige.
Og til slut de konkluderende spørgsmål:
1. Kan det virkelig passe, eller er der en detalje i lovgivningen jeg har overset?
2. Man kunne jo næsten fristes til at antage, at regeringen og DF med denne lovændring er, med til at hindre arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU, og dermed bryder nogle grundlæggende principper i EU samarbejdet.
Jeg er spændt på at høre hvad din kommentar til denne sag er, og takker på forhånd for din tilmodighed.
Mvh.
Emil Mengel
Hej Emil
Jeg kender ikke til reglerne for den svenske garantipension, men ift. de danske regler, så er mit indtryk, at du har helt ret i dine antagelser omkring brøkpension. Jeg tænker derfor ikke, at du har overset noget i dit pkt. 1.
Dit pkt.2 kan jeg ikke svare på. Det er en mere politisk debat.
Mvh
Erik
Jeg kan få folkepension som 65,5 årig dvs August 2018. Er født 14.2.1954.
Hvornår skal jeg søge og hvornår kommer den 1. Udbetaling?
Hej Peder
Du skal senest søge om folkepension den sidste dag i den måned, hvor du når din pensionsalder. Så hvis du når pensionsalderen den 14/8-18, så skal du senest ansøge den 31/8-18. Søger du i tide, så vil din første folkepension være for september og blive udbetalt den 28/9-18.
Ovenstående er med udgangspunkt i at du blev 65,5 år i august 2018. Men hvis du er født 14.2.1954, så er du altså kun 64 år i dag, og 64,5 år i august 2018. Hele beregningen bliver dermed skubbet et år. Du bliver først 65,5 år i august 2019. Du skal senest ansøge om pension 31/8-19 og kan få første pension udbetalt 30/9-19.
Du vil modtage et brev fra Udbetaling Danmark ca. 2 måneder før din pensionsalder. Dette brev er både en påmindelse til dig, samt en vejledning til hvordan du søger om folkepension.
Mvh
Erik
Kære Erik’
Der er ikke noget der hedder til hindre for. Det hedder “der er ikke noget, der hindrer”
Venlig hilsen
Hej Just
Tak for den fine rettelse. Der er ikke noget der hedder “til hindre for”. Man kan skrive som du skriver, eller man kan skrive “til hinder for.” Det vil jeg huske i fremtiden.
Mvh
Erik
Hej Erik.
Jeg er reel enlig, bliver folkepensionist i december her i 2018. Kan du sige mig hvad jeg får i tillæg når jeg ved siden af pensionen får 113.000? Det er ATP og arbejdsskiver indbetalt pension.
Det jeg er i tvivl om er hvad jeg må have af indtægter udover folkepensionen, er det 60.000 eller 71.200 (2018 tal) før de trækker i tillægget?
På forhånd tak.
Mvh Gunner.
Hej Gunner
Som enlig kan du i 2018 have indtægter for op til 71.200 kr. årligt og få fuldt tillæg. Tillægget bortfalder helt ved 332.500 kr.
Derudover er der et bundfradrag på 60.000 kr.
Som jeg forstår reglerne, så kan du altså have indtægter for 60.000 kr. + 71.200 kr. = 131.200 kr. årligt, før dit tillæg bliver reduceret.
Kilde: https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepension-oversigt/foer-du-gaar-paa-folkepension/Folkepension-grundbeloeb-pensionstillaeg
Mvh
Erik
Bundfradraget, har det noget at gøre med personfradraget?
Mange tak for svaret.
Mvh Gunner
Nej.
Personfradrag er et fradrag man har ift. SKAT. (måske bruges ordet personfradrag også i andre sammenhænge).
Bundfradraget er udelukkende knyttet til tillægget til folkepension. Dvs. at når man beregner tillægget til folkepensionen, så ser man bort fra de første 60.000 kr. (bundfradraget) og indtægtsgrundlaget er dermed det resterende.
Mvh
Erik
Hej Erik,
Jeg er glad for at jeg har fundet denne website. Jeg er Dansk Statsborger der har boet I Canada siden 1975 og jeg fylder 65 I December 2018. Jeg forstaar at jeg kan soege om dansk folkepension som 65-aarig. Jeg er ikke helt klar paa reglen om at skulle have boet I Danmark mindst 10 aar for at kunne faa pension, for jeg har ogsaa hoert/laest at reglen siger “10 aar efter du er fyldt 15”, hvilket jeg ikke har gjort.
Jeg var ansat i et dansk firma (East Asiatic Company) I Danmark fra 1971-1975 og i Afrika/Canada indtil 1977 hvorefter jeg sagde op. Vil de 2 aar i udlandet blive betragtet som vaerende i Danmark (siden jeg arbejdede for et dansk firma og blev betalt/beskattet som dansker)?
Hvis jeg har ret til dansk folkepension, baseret paa det ovennaevnte, hvordan bliver min broekpension beregnet? Jeg er gift og har ingen boern under 18 aar.
Mange tak for hjaelpen
Hej Peter
Så vidt jeg kan regne mig frem til, så har boet dine første 22 år i Danmark og dermed 7 år efter du blev 15 år. Hvis dine 2 år i udlandet, men med dansk skat, tælles som værende boende i Danmark, så har du fortsat kun 9 år i Danmark efter, at du er fyldt 15 år.
Men i stedet for at afvise helt, at du kan få brøkpension, så vil jeg hellere henvise til Udbetaling Danmark:
Udbetaling Danmark, Pension
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf: 7012 8061
https://www.borger.dk/Om-borger-dk/udbetaling-danmark
De kan rådgive dig om din situation og afklare om du er berettiget til brøkpension.
Mvh
Erik
Hej Erik.
Folkepensionens grundbeløb bliver ned trappet i 2018 når “indtægten” overstiger 322.500.
Pensioner, tjenestemands pension regnes ikke som arbejds indtægt og påvirker ikke grundbeløbet. Men hvad med afkast fra aktier og anden investering i papirer, og renteindtægter regnes det med som indtægt der påvirker folkepensionsen grundbeløb?
Mvh
Kaj G. Kristensen
Hej Kaj
Grundbeløbet er kun afhængigt af din arbejdsindtægt. Dvs. alt der relaterer sig til “personligt arbejde” herunder bl.a. dagpenge eller fratrædelsesgodtgørelse. Grundbeløbet er ikke afhængigt af renteindtægter og afkast fra aktier. Se mere her:
https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepension-oversigt/foer-du-gaar-paa-folkepension/Folkepension-grundbeloeb-pensionstillaeg
Når et evt. pensionstillæg skal beregnes, så afhænger det af al skattepligtig indtægt. Herunder både renteindtægter og afkast fra aktier. Både din egen indtægt og samlever/ægtefælles indtægt. Pensionstillægget afhænger dog ikke af den sociale pension (selve folkepensionen og ægtefælles evt. sociale pension som f.eks. førtidspension eller folkepension).
Mvh
Erik
Min mand er fyldt 67 år og har indtil nu været i arbejde. Nu har firmaet valgt at nedlægge den danske afdeling, og han er blevet fyret. Han får så løn indtil 31/3 2019 og en fratrædelsesgodtgørelse og feriepenge. Alt det lagt sammen giver en højere indkomst end den maxgrænse der er for folkepension. Reelt tjener han 0 kroner efter 31/3, så kan han få folkepension i 2018?
Hej Jette
Når han er over den maksimale grænse, så kan han ikke få folkepension i 2018. Fratrædelsesgodtgørelse mv. tæller med, og det er naturligt, at det beløb kommer på én gang. At han ikke får nye beløb efter den 31/3-18 har ingen betydning.
Mvh
Erik
Hej Erik
Jeg skriver på vegne af min veninde. Hun er flyttet til Moskva Rusland i 1998. Inden da arbejdede hun fuld tid og betalte skat i Danmark.
Hun er født september 1954. Har ingen arbejdstilladelse i Rusland, men kommer til Danmark for at arbejde (og forny visum) hver 3. mdr. og betaler skat i Danmark. Hun har ingen adresse i Danmark. Men betaler skat i den kommune hun nu tilfældigvis har arbejde i.
Har hun ret til fuld folkepension fra sit fyldte 65,5 år?
Mvh Tove Heje
Hej Tove
Da hun er født i september 1954, så er hendes pensionsalder 66 år.
Da hun når pensionsalderen før 1. juli 2025, så er det fortsat de gamle regler der gælder. Det betyder at hun skal have boet i landet i 40 år for at få fuld pension, hvilket hun har.
Derfor kan hun godt få fuld folkepension. Men pensionsalderen er 66 år og ikke 65,5 år.
Mvh
Erik
Hej. Er det korrekt forstået, at det maksimale folkepensionstillæg er lavere i 2019 end i 2018?
som det fremgår af ovenstående punkt (ca 4.000 kr årligt)
med venlig hilsen
Hej Leif
Det var en fejl i artiklen. Vi havde flyttet rundt på rækkefølgen, så nyeste satser nu kommer først og ældste satser kommer sidst. I den flytning var vi kommet til at gentage satserne for 2016 under 2019. Det er nu er rettet, så de rigtige satser er angivet for alle år, inkl. 2019 🙂
Tak for at gøre opmærksom på det.
Mvh
Erik
Hej Erik,
Jeg er 49 år har boede og arbejdet i DK siden 1998, med de nye regler for Brokpension nå jeg overhovedet at få en folkepension?
Hej Shaun
Ja, du kommer til at få folkepension. Men som du selv refererer til, så bliver det ikke fuld folkepension, men i stedet brøkpension. Mit umiddelbare gæt ud fra dine oplysninger er, at du kommer til at få ca. 75% af en fuld folkepension. Dette er dog et meget løst gæt. Vil du vide det præcist, så bør du kontakte kommunen eller Udbetaling Danmark.
Mvh
Erik
Hej Erik.
Jeg er dansk statsborger…..fodt april 1952…..altsa 66 ar gammel.
Fra 1952 til 1975 boede i Danmark.
Fra 1975 til 2003 boede i Sverige
Fra 2003 til ???? bor i Thailand
Har ingen okonomiske relationer med hverken Danmark eller Sverige langere.
Den eneste kontakt med danske myndigheder de sidste 43 ar er ambassader naar jeg har fornyet mit danske pas. Sa jeg har ingen kommune, jeg kan sporge…sa derfor sporger jeg dig:
Er jeg berettiget til nogen form af dansk folkepension?
Hvis svaret er ja….Hvordan ansoger jeg?
Hvis svaret er ja….Hvilket belob kan jeg regne med at fa udbetalt?
Paa forhaand tak…
Hej Mogens
Du har kun boet ca. 8 år i Danmark efter, at du er fyldt 15 år. Derfor tror jeg ikke, at du kan folkepension. Kravet er på 10 år for at kunne få brøkpension.
Men i stedet for at afvise muligheden, så vil jeg hellere henvise til Udbetaling Danmark:
Udbetaling Danmark, Pension
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf: 7012 8061
https://www.borger.dk/Om-borger-dk/udbetaling-danmark
De kan rådgive dig om din situation og afklare om du er berettiget til brøkpension.
Mvh
Erik
Hej Erik.
Min svigermor havde på sine bankkonti d. 31/12 18 en samlet formue på 87925 kr. Betyder de (sølle) 25 kr, at hun ikke får ældrecheck?
Vh Jane
Hej Jane
Hvis din svigermor havde 87.925 kr. på sin bankkonto, så var hendes formue sandsynligvis større, da den også tæller en række andre ting, herunder kontantbeholdning. Se mere her: https://www.laanekassen.dk/folkepension/#Aeldrecheck
Men selv hvis formuen kun er på 87.925 kr., så vil jeg tro at hun falder for formuegrænsen. Hvis I vil være sikre, så kan I spørge Udbetaling Danmark.
Hvis hun er berettiget, så får hun automatisk ældrechecken den sidste hverdag i januar.
Mvh
Erik
Under afsnittet “Enlig 2019”, står der følgende:
“Som enlig kan du i 2019 have indtægter for op til 72.600 kr. årligt og få fuldt tillæg. Har du større indtægter end dette, så nedsættes tillægget gradvist.”
Under afsnittet “Folkepension og arbejde, Folkepension tillæg” står der:
“Du kan godt arbejde ved siden af din folkepension. De første 60.000 kr. i løn tæller ikke med i ovenstående indtægtssatser. Dit folkepensionstillæg ændres altså ikke, hvis du tjener 60.000 kr. eller mindre.
Så vidt jeg kan se, modsiger disse to afsnit hinanden. Det sted er grænsen 72.600, det andet sted er grænsen 60.000. Hvordan hænger det sammen.
Hej E. Poulsen
Det skyldes at du må tjene 60.000 kr. ved “personligt arbejde” og derefter have indtægter (af alle slags) for 72.600 kr. Så reelt er grænsen 132.600 kr., hvis dine indtægter kommer fra personligt arbejde.
Mvh
Erik
Hej.
Hvis min mand er pensionist, og jeg stopper med at arbejde, selvom jeg først bliver pensionist om 7 år, kan han så bruge mit personfradrag.
Mvh Vivi
Hej Vivi
Det vil jeg tro at han kan. Jeg har netop søgt på det og fundet flere referencer til at det er en mulighed. Alle resultater var dog fra henholdsvis 2007 og 2008, hvilket trods alt er ret mange år siden. Men jeg fandt ingen informationer om det modsatte, så det tyder ikke på, at det er blevet ændret.
Vil du være helt sikker, så bør du spørge SKAT.
Mvh
Erik
Hej Erik. *
Jeg gik på pension fra en stilling inden for Rigspolitiet med udgangen af april måned 2018. Jeg har efterfølgende fra den 1. maj fået tjenestemandspension, samt folkepensionens grundbeløb og et ventetillæg på 884 kr. pr. md.
Den 31. maj modtog jeg fra Rigspolitiet en efterregulering for feriegodtgørelse, særlig feriedage, normtimer og tilgodehavende fridage. Beløbet lød på 171.900 kr. Det udbetalte beløb dækker således løn fra før den 30. april, hvor jeg går på pension.
Fra den 1. maj til den 31. dec. 2018 har jeg haft en lønindtægt på ca. 220.000 kr.
Udbetaling Danmark skriver nu til mig, at de medregner den efterregulering på 171.900 kr. fra Rigspolitiet som en lønindtægt i perioden, hvor jeg har modtaget pension fra den 1. maj 18 til den 31. dec. 18.
Ved telefonisk henvendelse får jeg den besked, at det er udbetalingstidspunktet, der gælder, og ikke i hvilken periode lønnen dække.
KAN DET VÆRE RIGTIGT.
Hej Tom
Det virker uretfærdigt. Men desværre er det, sådan reglerne er (så vidt jeg har kunne researche mig til).
Mvh
Erik
Hej,
Udbetaling Danmark har ændret min mands fyldt folkepension til brøkpension, pga. at han har fået folkepension fra exs. Jugoslavien. Udbetaling Danmark har beregnet støreste af hans folkepension efter Danske regler, uden at tage hensyn til Konventionen mellem Danmark og exs. Jugoslavien.
Mvh
Hana
Hej Hana
Hvis du vil klage over afgørelsen, så kan det gøres til Udbetaling Danmark.
Hvis du vil klage over Udbetaling Danmarks behandling af sagen, så kan du kontakte kundeambassadøren:
https://www.borger.dk/OrphanData/Hvis-du-er-utilfreds
Læs mere om klager her:
https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepension-oversigt/foer-du-gaar-paa-folkepension/Folkepension-klager
Mvh
Erik
Tak for dit svar Erik.
Mit spørgsmål var lidt dårligt formuleret. Jeg er i tvivl om, hvordan konventionen med Eksjugoslavien kan tolkes. Har man som folkepensionist fra Eksjugoslavien ret til fuld dansk pension ved at få medregnet eksJugoslaviske arbejdsår? Kan du være behjælpelig med at forstå konventionen?
Mvh Hana
Hej Hana
Det ved jeg desværre ikke. Det ligger uden for den research vi har lavet til denne artikel. Men jeg tænker at Udbetaling Danmark kan hjælpe med at forklare deres afgørelse, og dermed også reglerne på området.
Du finder kontaktoplysninger til Udbetaling Danmark her:
Udbetaling Danmark, Pension
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf: 7012 8061
https://www.borger.dk/Om-borger-dk/udbetaling-danmark
Mvh
Erik
Jeg har fået ældrechek februar 2018 men har (overraskende) samme år tjent ca kr. 44.000 ud over folkepensionen pensionen. Jeg regner med at skulle betale i det mindste noget af ældrecheken tilbage.
Bliver det kun det som er efter skat eller bliver det brutto.
Sagt på en anden måde trækker UBT Danmark selv skatten ud.
Hilsen Layla
Hej Layla
Ældrechecken udbetales automatisk til dig den sidste hverdag i januar, hvis du opfylder kravene. Så længe dine indtægter er registreret korrekt hos SKAT, så skal du altså ikke selv gøre noget. Udbetaling Danmark finder selv ud af om du er berettiget til ældrecheck, samt hvor meget du er berettiget til.
Mvh
Erik
Hej, jeg er enlig og får brøkpension (13/40) og vil søge personlig tillæg i min kommune (KBH), som yder 6.250 Kr som rådighedsbeløb når faste udgifter er betalt.
Er der en grænse for hvor store mine indtægter og instående i bank må være for at det personlige tillæg fra kommunen nedsættes eller frafalder?
Tak
Hej Claus
Som enlig kan du i 2019 have indtægter for op til 72.600 kr. årligt og få fuldt tillæg. Har du større indtægter end dette, så nedsættes tillægget gradvist.
Mvh
Erik
Hej, jeg har boet i sverige siden 2006, har dog arbejdet i DK frem till 2011 fuldtid. Har jeg ret til fuld pension ? f.d. 570930
med venlig hilsen
Bettrina heitmann
Hej Bettrina
Så vidt jeg kan regne mig frem til, så vil du ikke have ret til fuld pension, men i stedet til brøkpension:
https://www.laanekassen.dk/folkepension/#Broekpension_nye_regler_efter_1_juli_2025
Mvh
Erik
Hej Erik.
Jeg er født 29 juli 1960. Jeg er gift med en thailands kvinde, som bor i thailand, mens jeg selv bor i Danmark. Jeg rejser på ferie til Thailand et par gange om året og får besøg, et par gange om året af hende. Mit spørgsmål lyder som så. Vil det gå ud over min folkepension, når tiden kommer dertil ? Kan jeg komme i betragtning som værende enlig ?
Mvh Kim
Hej Kim
Når du er gift, så tror jeg ikke at du kan betragtes som enlig. Hvis I har fuldstændig adskilt økonomi, så kan det være værd at få afklaret 100%. I så fald bør du kontakte din kommune eller Udbetaling Danmark og bede dem om et skriftligt svar.
Mvh
Erik
Jeg forstår ikke det I skriver om opsat pension. Jeg har nået pensionsalderen, men arbejder stadig, og har derfor valgt at opsætte min pension til jeg går på pension. I skriver at man skal søge om folkepension og derefter fravælge den for senere at kunne få opsat pension. Jeg har ikke søgt om folkepension og derefter fravalgt den. Er det en fejl ?
Hej Karen Margrethe
Tidligere var reglerne at du først skulle søge om folkepension og derefter fravælge den. Det er dog blevet ændret, så det ikke længere er et krav. Jeg har derfor slettet den sætning fra artiklen. Tak fordi du gjorde opmærksom på det.
Mvh
Erik
Tak for svaret, nu er jeg mere rolig 🙂