Lånekassen

Lån penge nu. Få et kviklån eller forbrugslån nemt og hurtigt

  • Nyheder
  • Lånetyper
    • Banklån
    • Billån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
    • Samlelån
    • Kviklån
    • Studielån
  • Låneberegnere
    • Boliglån
    • Banklån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
  • Udbydere
    • Banker
    • Realkredit
    • Pension
    • Forsikring
    • Forbrugslån
    • Kviklån
  • Privatøkonomi
    • Abonnementer
    • A-kasse
    • Betalingskort
    • Budgetskemaer
    • Forsikring
    • Pension
    • Skat
    • Valutakurser
Sti til denne side: Lånekassen / Forsikring / Bilforsikring

Bilforsikring

Ansvarsforsikring, kaskoforsikring, bilforsikring? Der kan være mange ting at holde styr på som bilejer.

Synes du, at alle tingene kan være lidt svære at adskille, er du kommet til det rigtige sted. Vi giver dig nemlig en guide til bilforsikringer, som er en uundværlig forsikring for bilejere. På denne måde får du fuldstændig styr på bilforsikringer, og du kan køre trygt på de danske landeveje igen – uanset om du vælger en bilforsikring hos Nykredit, en bilforsikring hos Alka eller en bilforsikring hos Codan.

Du bliver klædt godt på til at finde den bilforsikring, der bedst passer til dig.

Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her

Læs mere om bilforsikringer i denne guide
Læs mere om bilforsikringer i denne guide

Hvad dækker en bilforsikring?

En bilforsikring er en kombination af to forsikringer – kaskoforsikring og ansvarsforsikring. Kaskoforsikringen går ind og dækker, hvis din bil bliver stjålet eller beskadiget. Dette kan f.eks. være skader ved parkering eller trafikuheld. Som regel dækker kaskoforsikringen også transport til det nærmeste værksted, hvis bilen er involveret i en ulykke, hvor bilen ikke kan køre videre.

Der kan dog være aspekter, hvor din kaskoforsikring ikke går ind og dækker. Dette kan f.eks. være ved påfyldning af forkert brændstof, leje af erstatningsbil samt tyveri, hvor en nøgle til bilen var opbevaret i bilen. Sørg for at undersøge din forsikringspolice for at finde ud af, hvilke undtagelser der findes i din dækning.

Ansvarsforsikringen går derimod ind og dækker, hvis du beskadiger andre personer eller deres ting. Andre personer kan både være andre trafikanter, cyklister, fodgængere eller passagerer i din egen bil. Ved de fleste bilforsikringer er dækning af skader på din bil, dine anhængere, dine ting eller på dig selv ikke inkluderet i ansvarsforsikringen. Det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, hvis du ejer en bil.

Til din bilforsikring kan du købe tilvalg. Disse tilvalg er med til at skræddersy din bilforsikring, sådan den passer dig og dine kørebehov. På denne måde gør du altså din dækning endnu bedre. Du kan f.eks. vælge:

  • Førerulykkesforsikring
  • Udvidet glasskadeforsikring
  • Parkeringsskade uden selvrisiko
  • Vejhjælp til bil

Førerulykkesforsikringen sørger for at give dig erstatning, hvis føreren af bilen dør eller bliver invalid i en ulykke. Det er dermed en særlig ulykkesforsikring, der dækker den, som kører bilen. Hos nogle forsikringsselskaber tilbydes også et beløb til udgifter til begravelse. Udbetales erstatning fra arbejdsskade- eller ansvarsforsikring, vil en førerulykkesforsikring typisk ikke udbetales.

Udvidet glasskadeforsikring kan sørge for at give dig en lav eller slet ingen selvrisiko ved glasskader. Dette kan f.eks. være ved stenslag på forruden eller udskiftning af lygteglas, sidespejle eller ruder. Sker glasskaden som følge af ridser efter glasskår, vil dækningen typisk ikke være inkluderet.

Parkeringsskade uden selvrisiko kan virkelig være et godt tilvalg, hvis du har prøvet at få en parkeringsskade på din bil, hvor personen ikke meldte sig. Dette kan f.eks. være gennem en åbnet dør i siden på din bil, ridser fra en indkøbsvogn eller strejf af en forbikørende bil. Holder din bil lovligt parkeret, og ved du ikke, hvem der har lavet skadet på din parkerede bil, vil et tilvalg som parkeringsskade uden selvrisiko altså dække skaden. Oftest dækker tilvalg som disse dog ikke skader fra hærværk eller glasskader.

Spar penge på dine forsikringer med 3 gratis tilbud
Spar penge på dine forsikringer med 3 gratis tilbud

Ved vejhjælp til bil får du som regel vejhjælp i Europa. Hvis din bil ikke kan kører videre, ikke kan starte, punkterer, smækker dig ude af bilen eller løber tør for brændstof, kan dette tilvalg være nyttigt. Hos nogle forsikringsselskaber kan du leje en billig erstatningsbil eller køres til et bestemmelsessted. Er du dækket af andre abonnementer eller forsikringer, kan det dog være, at du ikke er dækket gennem et sådant tilvalg.

Forskellene på bilforsikringerne gør, at det er vigtigt at gennemlæse din forsikringspolice. Der kan nemlig være stor forskel på, om du har tegnet en bilforsikring gennem NEXT, en bilforsikring gennem Bauta eller en bilforsikring gennem TopDanmark. Sørg derfor for at gennemgå dine forsikringer nøje, sådan du er sikker på, hvad der er inkluderet i din dækning.

Læs mere om, hvad bilforsikringen ikke dækker i denne artikel fra TV2.

Hvem er dækket af bilforsikringen?

Det er ikke automatisk alle, der er dækket af bilens bilforsikring. Faktisk er det i de fleste tilfælde kun bilens ejer, som automatisk er forsikret. Bruger flere bilen, skal det eventuelt tilføjes til forsikringspolicen. Har forsikringsselskabet ikke fået de korrekte informationer, kan du ved uheld risikere at stå delvist eller helt uden dækning. Derfor er det vigtigt at oplyse forsikringsselskabet om de korrekte oplysninger samt have styr på bilforsikringen.

Bor du på samme folkeregisteradresse som din samlever eller ægtefælle, er det uden betydning, hvorvidt det er den ene eller anden part, der står på policen. Udbetalingen af erstatningen og præmieberegningen vil ikke have betydning heraf – i langt de fleste tilfælde. Dog bør du sørge for at tjekke op på dette hos dit forsikringsselskab for at være på den sikre side.

Har du hjemmeboende børn, må de gerne bruge familiens bil. Er den unge dog den faste bruger af bilen, skal du give besked om dette til forsikringsselskabet. Selvom den unge hverken er forsikringstager eller ejer bilen, skal den unge alligevel skrives på som fast bruger på policen. Dette vil typisk betyde, at forsikringspræmien bliver højere. Det gør det, fordi den unge ikke har mange års kørsel uden skader optjent. Selvom den unge står som fast bruger, vil den unge ikke optjene anciennitet. Når unge selv køber den første bil, starter den unge altså på det dyreste præmietrin.

Giver du ikke dit forsikringsselskab de korrekte informationer, kan du ved uheld risikere at stå delvist eller helt uden dækning. Skulle præmien oprindeligt have været tre gange højere end den udbetalte præmie, kan det betyde, at du blot får det, som kaldes pro rata erstatning. Ved pro rata erstatning vil du blot på udbetalt 1/3 af beløbet, som du egentlig havde krav på i erstatning. Derudover kan du risikere at få en dom for bedrageri, hvis forsikringsselskabet anmelder dig til politiet.

En typisk bilforsikring:

  • Oftest kun bilens ejer, der er dækket – medmindre andet er angivet
  • Mulighed for at tilføje flere brugere af bilen på forsikringspolicen
  • Uden korrekte informationer får du måske ikke erstatning og kan anmeldes for bedrageri
  • Samlevere og ægtefæller på samme folkeregistreringsadresse er begge dækket ind
  • Hjemmeboende unge vil ikke optjene anciennitet.

Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her

Hvad skal jeg være opmærksom på ved bilforsikringer?

Du kan have specielle behov, som stiller specifikke krav til din bilforsikring. Dette kan f.eks. være, hvis du leaser en bil. Her kan det være en god idé med en tilbageleveringsforsikring på din bilforsikring. Tilbageleveringsforsikringen dækker, hvis der ved endt leasingperiode sker skader på leasingbilen. På denne måde undgår du en stor og uforudset udgift, så snart du leverer din leasingbil tilbage igen – eller hvis bilen stjæles eller totalskades i leasingperioden. Afhængig af din selvrisiko og bilforsikringens dækning vil du altså være dækket ind på forskellige måder til forskellige priser.

Har du hjemmeboende børn, kan dette også have betydning for din bilforsikring. Her kræver de fleste forsikringsselskaber, at du vælger en ung bilist til i din forsikringspolice. Herved optjener den unge f.eks. anciennitet i selskabet pr. år uden skade og kan undgå forhøjet selvrisiko.

Køber du din bil gennem en forhandler, tilbyder forhandlerne generelt en bilforsikring. Det er ikke bilforhandleren selv, der står for bilforsikringen – de står blot for salget af den. Vælger du at tage imod tilbuddet om forhandlerens bilforsikring, tegner du forsikringen, når slutsedlen underskrives. Efterfølgende vil bilforhandleren sørge for at indsende papirerne til forsikringsselskabet. Det er altså en supernem måde at tegne en bilforsikring på, hvor du ikke skal foretage dig noget.

Selvom det er nemt at tegne bilforsikringer gennem bilforhandlere, skal du være opmærksom på, at prisen typisk er højere. Idet du blot underskriver og tager imod, har du ikke en chance for at undersøge markedet. Du har derfor ikke mulighed for at sammenligne priser og dermed sammenligne bilforsikringer – og dette bliver oftest udnyttet. Derfor er prisen som regel høj på denne type bilforsikring, men det er altså også virkelig nemt. Det er op til dig at gøre op med dig selv, hvordan du ønsker at tegne din bilforsikring.

Spar penge på dine forsikringer med 3 gratis tilbud
Spar penge på dine forsikringer med 3 gratis tilbud

En fjerde ting, du skal være opmærksom på, er, at bilforsikringer ikke dækker alt. Ligger værdigenstande såsom en GPS fremme i bilen, hvorefter det stjæles, vil din forsikring nødvendigvis ikke dække det. Af denne grund skal du huske at tømme din bil for værdier, så snart du forlader den. Dette gælder også, hvis bilen blot holder parkeret i kort tid. Har en tyv udset dig som bytte, kan tyven hurtigt tømme bilen – også selvom du blot er væk kort. Andre værdigenstande kan f.eks. være en bærbar computer på bagsædet. Her dækker bilforsikring nødvendigvis heller ikke.

I stedet er det din indboforsikring, som skal gå ind og dække de stjålne genstande fra bilen. Her er kravene som regel, at bilen skal være aflåst med lukkede ruder. Er der ikke synlige indbrudstegn på bilen, dækker indboforsikringen måske ikke. Det er forskelligt fra indboforsikring til indboforsikring, hvorvidt der er krav om aflåst bagagerum eller aflåst handskerum. Sker der skader i forbindelse med indbruddet, er det din kaskoforsikring, som dækker skaderne.

Ved bilforsikringer skal du dermed være opmærksom på følgende:

  • Leaser du, er det en god idé med tilbageleveringsforsikring
  • Hjemmeboende børn kan tilføjes som ung bilist – og dermed evt. optjene anciennitet
  • Du kan købe bilforsikring gennem bilforhandleren
  • Prisen er ofte dyrere gennem bilforhandlere – men det er hurtigt og nemt
  • Bilforsikringer dækker ikke alt – sørg for at tømme bilen
  • Typisk vil indboforsikringen dække stjålne genstande, men der kan stilles krav hertil.

Hvilke prisniveauer kan jeg få bilforsikringen i?

Prisen for bilforsikringer varierer fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. I gennemsnit kan du ved at vælge den billigste bilforsikring spare 2.700 kr. Derfor er det en yderst god idé at efterse din bilforsikring. Måske et andet forsikringsselskab kan tilbyde dig en billigere pris og en bedre dækning? Eller måske dit nuværende forsikringsselskab har fået nye tilbud? Efterse gerne din bilforsikring løbende – ligesom du helst bør efterse dine andre forsikringer løbende også. Herved er du sikker på, at du får de bedste forsikringer til de bedste priser.

Bare fordi en bilforsikring er dyr i pris, betyder det ikke, at det er den bedste. Her skal du i stedet ind og gennemlæse bilforsikringernes dækninger. Dette er den eneste måde, hvorpå du kan se, hvilken bilforsikring er den bedste. Det gælder nemlig om at være dækket bedst muligt ind, hvis uheldet engang er ude. Du kan f.eks. tegne en bilforsikring hos GF, en bilforsikring hos IF eller en bilforsikring hos Tryg.

Beregningen af bilforsikringens pris afhænger af forskellige faktorer. Bilens nummerplader, bilmærke, model, årgang, brændstoftype, hestekræfter, din årlige kørsel, alder samt tidligere skader og erfaringer kan alt sammen påvirke din pris. Jo ældre du er, jo færre skader du har lavet, og jo mindre du kører – jo billigere vil bilforsikringen oftest være. Jo yngre du er, jo flere skader du har lavet, og jo mere du kører – jo dyrere vil forsikringen typisk være.

Typisk er der penge at spare, hvis du samler alle dine forsikringer hos ét forsikringsselskab. Herved bliver du en særdeles attraktiv kunde for forsikringsselskabet, hvorfor din pris måske bliver billigere. Derfor anbefales det, at du kontakter de forskellige forsikringsselskaber og ikke udelukker tankerne om at overflytte dine forsikringer. Du skal selvfølgelig være opmærksom på, at dit nye forsikringsselskab dækker dig godt nok ind, sådan du ikke forsikres dårligere ved et skifte.

Spar penge på dine forsikringer med 3 gratis tilbud
Spar penge på dine forsikringer med 3 gratis tilbud

Derudover giver langt de fleste forsikringsselskaber aldersrabat på bilforsikringer. Aldersrabatten varierer fra selskab til selskab, men nogle steder kan du f.eks. få aldersrabat, når du fylder 50 år.

Andre måder at opnå rabat på bilforsikringer på er gennem din fagforening. Mange fagforeninger tilbyder rabatter på bilforsikringer. Du kan f.eks. få en billig bilforsikring gennem Djøf. Er du så heldig, at din fagforening er en af disse, bør du stærkt overveje at tage imod tilbuddet. Selvfølgelig skal du sørge for, at den pågældende bilforsikring lever op til dine behov, sådan du fortsat er dækket korrekt ind.

Prisen for bilforsikringer afhænger altså af følgende:

  • Forsikringsselskabets generelle priser på bilforsikring
  • Bilens nummerplader
  • Bilmærke
  • Bilmodel
  • Årgang
  • Brændstoftype
  • Hestekræfter
  • Din årlige kørsel
  • Din alder
  • Tidligere skader og erfaringer
  • Om du har dine forsikringer hos ét selskab, så du sparer penge
  • Om du får aldersrabat, hvis du er over 50 år
  • De enkelte fagforeningers rabatordninger – måske du kan få en billig bilforsikring
  • Om bilforsikringer er til en ung eller ældre.

Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her

Hvornår har jeg behov for at tegne en bilforsikring?

Du kan måske tænke, at det ikke er nødvendigt at tegne en bilforsikring. Bilforsikringer er nemlig betaling af penge til noget, som du aldrig håber, at du får brug for. Sker der dog noget med bilen enten i form af en ulykke, eller hvis den går i stykker, har du dog brug for en bilforsikring. Har du ikke en bilforsikring, kan det virkelig blive en dyr omgang – og dette er ikke altid noget, de flestes økonomi kan holde til. Afhængigt af hvordan du vælger at tegne din bilforsikring, vil den dække på forskellig vis. Derfor er det også forskelligt, hvornår du har behov for en bilforsikring.

Den lovpligtige ansvarsforsikring dækker skader, du forvolder under kørsel, på andres ting, personer og medpassagerer. Vælger du at udvide ansvarsforsikringen med en kaskoforsikring, får du yderligere dækning. Kaskoforsikringen dækker enhver skade på din bil og dig – både skader, som andre forvolder og dig selv. Skaderne kan bl.a. opstå på grund af følgende:

  • Redning i udlandet
  • Hærværk
  • Glasskader
  • Nedstyrtede genstande
  • Tyveriforsøg og tyveri
  • Brand

Er din bil mindre end 15 år gammel, anbefales det, at du tegner en kaskoforsikring. Kører du i udlandet, anbefales det ligeledes, at du får tegnet en kaskoforsikring. Hvis du er yngre end 25 år, vil kaskoforsikringen typisk være dyrere i pris. Det er den, fordi du ikke har mange års erfaring som bilist endnu.

Din bilforsikrings selvrisiko afhænger af dit forsikringsselskab. Du bør overveje, hvad du er villig til at betale i selvrisiko, når du tegner din bilforsikring. Vurder, hvorvidt du har plads i din økonomi til at betale mange penge i selvrisiko, hvis du kommer ud for et uheld. Er du villig til at betale en højere selvrisiko, vil prisen på bilforsikringen være lavere end ellers.

Husk at gennemlæse din forsikringspolice nøje, da det er din kontrakt på din forsikringsaftale. Opdager du først manglende dækninger, efter der er sket en skade, vil der ikke være noget at gøre – og du vil stå uden den optimale erstatning.

Få flere råd om forsikringer af Råd til Penge på Penge- og Pensionspanelets hjemmeside.

Hvad er en satellitsikring eller -sporing?

Måske du støder på ordet satellitsikring elle satellitsporing hos dit forsikringsselskab. Dette er en nyere teknologi, der går ind og giver dig alarmovervågning. Dette er især anvendeligt ved hurtige og dyre motorcykler og biler, idet de oftest er udsat for tyveri. Her vil en skjult boks med installeret GPS gå ind og virke som en meget effektiv tyverisikring. Bliver dit køretøj stjålet, kan du via boksen altid spore køretøjet. Nogle forsikringsselskaber kan stille det som et krav, at du installerer en satellitsikring på dit køretøj.

Kravene til satellitsikringen eller -sporing varierer fra selskab til selskab. Der kan f.eks. være krav om, at du tilslutter boksen en døgnbetjent kontrolcentral eller en batteribackup. Nogle selskaber kræver også, at installationen bliver udført af en autoriseret montør. Dog medfører sådanne krav også, at du altid kan spore køretøjet øjeblikkeligt. Der findes forskellige udgaver af satellitsikringer på markedet. Du vælger selv, om du ønsker at installere det system, som tilbydes gennem dit forsikringsselskab, eller om du ønsker at vælge et system selv.

Spar penge på dine forsikringer med 3 gratis tilbud
Spar penge på dine forsikringer med 3 gratis tilbud

Har du installeret en GPS-sporingsenhed i dit køretøj, vil du øge sandsynligheden for at finde køretøjet ved tyveri markant. Dette er selvfølgelig en fordel for dig selv, men det er også en fordel for forsikringsselskabet. Derfor vælger nogle forsikringsselskaber altså også at stille dette som et krav, hvis du kører på et køretøj, der er særligt udsat for tyveri. Det vil fremgå af forsikringsaftalen, hvorvidt kravet om GPS er stillet til dit køretøj eller ej. Er der stillet krav om GPS, og har du det ikke installeret, vil du altså ikke kunne få udbetalt din erstatning ved tyveri eller røveri.

Typisk har forsikringsselskaberne indgået et samarbejde med forhandlere af GPS-enheder, hvis forsikringsselskabet stiller krav derom. Det betyder, at du generelt kan købe en satellitsikring til en god pris gennem dit forsikringsselskab. Her skal du blot oplyse dit forsikringspolicenummer, når du bestiller din enhed.

En satellitsikring:

  • En nyere teknologi, der giver alarmovervågning
  • Anvendes især ved dyre og attraktive biler og motorcykler
  • En GPS installeres i en skjult boks
  • Stjæles køretøjet, kan det spores
  • Kan være et krav fra forsikringsselskabet
  • Boksen skal typisk tilsluttes en kontrolcentral, batteribackup og monteres af en autoriseret montør
  • Forsikringsselskaberne samarbejder ofte med partnere, der giver satellitsikring til billigere priser

Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her

Hvad er elitestatus hos forsikringsselskaberne?

Når du ikke laver skader på din bil, er du en billigere kunde for dit forsikringsselskab. Dette er selvfølgelig det bedste for selskabet, og derfor har de udarbejdet en ordning. Ordningen belønner bilister, der ikke laver skader, og dette kaldes elitestatus. Der findes otte præmietrin i ordningen, hvor trin otte er det billigste og bedste. For hvert år du kører uden at lave en skade, opnår du et bedre trin. Det betyder, at for hvert år du ikke laver skade på bilen, bliver din bilforsikring billigere.

Har du haft et par skader, eller er du ny bilist, vil du starte på trin 1-7 – afhængigt af din historik. Er du på trin otte, vil du være det, der kaldes elitebilist. Som minimum kræves det, at du har kørt seks år skadesfri kørsel, før du kan komme op på trin otte. Når du er på det ottende trin, kan din bilforsikring ikke blive billigere – heller ikke selvom du kører uden skader fremover. Løbende vil forsikringsselskabet vurdere din risiko for at lave skader. Derfor kan din bilforsikring stige i pris igen, hvis du laver flere skader end forventet.

Som elitebilist er du altså opfattet som en god kunde. Dog er det ikke alle forsikringsselskaber, der er gode til at fortælle deres kunder det. Fortæller de dig, at du har opnået elitestatus, vil de få en lavere præmie ud af dig som kunde. Af denne grund kan du med fordel kontakte dit forsikringsselskab for at høre, om du er kvalificeret til at rykke et niveau op af ranglisten. Er du det, vil du få en lavere pris for din bilforsikring.

Det er ikke kun ved bilforsikringer, at du kan sikre dig lavere priser. F.eks. ved indboforsikringer kan du også kontakte dit forsikringsselskab, hvis du har sikret huset godt. Her vil du have lavere risiko for indbrud, hvilket betyder, at selskabets risiko også er lavere. Dette belønnes ofte med en billigere præmie til dig som kunde. Efterse derfor gerne dine forsikringer ved at ringe til forsikringsselskaberne.

Elitestatus indebærer altså:

  • at du ikke laver skader på din bil i seks år
  • at du får en billigere bilforsikring
  • at ordningen har otte trin, hvor det ottende trin er elitestatus
  • at du forhører dig hos dit forsikringsselskab om, hvilket trin du er på – måske du kan blive forfremmet til et højere niveau.

Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her

Hvordan anmelder jeg en skade?

Kommer du ud for et uheld eller skades bilen, skal det anmeldes til dit forsikringsselskab. Dette kan du hos langt de fleste forsikringsselskaber gøre på flere måder. Enten kan du kontakte selskabet elektronisk, pr. mail eller online. Du vælger blot den kommunikationsform, der passer dig bedst.

Får du skade eller stenslag på bilens forrude, anbefales det, at du selv sætter et stykke tape på selve stenslaget. Herved beskytter du slaget mod snavs, hvilket vil give den bedste reparation. Afhængigt af din forsikringspolice skal du enten betale en selvrisiko for reparationen eller også repareres det uden omkostninger. Når det gælder stenslag, er det typisk ikke noget, du behøver at anmelde til selskabet.

Kommer du ud for et trafikuheld, hvor personskader er involveret, er det vigtigt, at du kontakter politiet. Er der en modpart involveres, skal du sørge for at få modpartens oplysninger. Disse oplysninger inkluderer telefonnummer og navn, bilens nationalitet og registreringsnummer samt modpartens forsikringsselskab. Du kan med fordel tage billeder af bilerne. Er uvildige vidner til stede, er det godt at få deres kontaktinformationer, sådan du kan tage kontakt til dem ved uenighed/tvivl om uheldet. Derefter skal du ringe til dit forsikringsselskab for at anmelde skaden eller anmelde skaden online.

Har du blot brug for vejhjælp, skal du typisk kontakte vejhjælpen direkte. Det meste af tiden kan du få hjælp direkte på stedet og derefter komme videre igen. Sørg for at have dit abonnementsnummer klart, når du ringer. Kan du ikke finde nummeret, kan du blot oplyse registreringsnummeret af bilen.

Spar penge på dine forsikringer med 3 gratis tilbud
Spar penge på dine forsikringer med 3 gratis tilbud

Er der sket indbrud i bilen, skal du først og fremmest danne et overblik over, hvilke ting er blevet stjålet. Derefter skal du politianmelde det. Når du har meldt tyveriet til politiet, skal du anmelde det til dit forsikringsselskab. Samme procedure gælder ved hærværk på bilen, eller hvis bilen stjæles. Her skal du først anmelde det til politiet, hvorefter du skal kontakte dit forsikringsselskab.

Har din bil været parkeret, hvor den har fået en skade, skal du starte med at danne et overblik over bilens skade. Herefter skal du kontakte selskabet for at anmelde det.

Får du en skade, skal du dermed gøre følgende:

  • Kontakte politiet ved trafikuheld med personskader, indbrud, hærværk og tyveri
  • Anmelde det til dit forsikringsselskab efterfølgende
  • Tag billeder af eventuelle skader
  • Ved stenslag kan du sætte et stykke tape på stenslaget inden reparation
  • Uheld med modparter involveret kræver informationer om modpartens navn, telefonnummer, registreringsnummer og forsikringsselskab
  • Har du brug for vejhjælp, skal du typisk kontakte vejhjælp direkte.
Læs herover hvordan du anmelder en skade
Læs herover hvordan du anmelder en skade

Tips til at undgå tyveri af biler

At få stjålet sin bil er ubelejligt, dyrt og ubehageligt. Du står pludselig uden et køretøj, der måske er et bærende element for at få privatlivet og arbejdet til at rende rundt. Biler koster derudover mange penge, og derfor kan det ramme økonomien hårdt, hvis den stjæles. Har du en kaskoforsikring, vil denne forsikring gå ind og give erstatning for bilen. Derfor er det særdeles anbefalelsesværdigt at tegne en kaskoforsikring.

Selvom du får erstatning for tyveriet via kaskoforsikringen, er det alligevel en situation, langt de fleste ønsker at undgå. Dette kan du gøre ved at sørge for altid at låse bilen og tage bilnøglerne med, når du forlader bilen. Det gælder også, selvom du blot er væk i meget kort tid f.eks. på tankstationer. En tyv er hurtig, og derfor kræver det ikke meget tid til at bryde ind i bilen. Dertil skal du sørge for at lukke vinduer og døre, når du forlader din bil. Dette gør arbejdet en del sværere for tyven.

Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her

Slutteligt kan du sørge for at parkere bilen på befærdede steder. På denne måde mindsker du risikoen for tyveri, idet flere mennesker vil være til stede til at opdage tyveriet. Skal din bil stå natten over, skal du sørge for at parkere den et sted, hvor der er god belysning. Herved vil tyven ikke kunne udføre tyveriet ubemærket i mørket.

Får du alligevel stjålet din bil, skal du med det samme anmelde det til politiet. Anmeldelseskvitteringen skal du bruge til at vise dit forsikringsselskab. Støder politiet på din bil, vil tyveriet ligeledes være registreret, og du vil hurtigere kunne få fat i din bil igen. Efterfølgende skal du anmelde biltyveriet til dit forsikringsselskab. Dukker bilen ikke op inden for fire uger, vil din kaskoforsikring udbetale en erstatning.

Sørg også for at få skrevet en liste over de stjålne indbogenstande. Det er forskelligt, hvorvidt tingene kan erstattes af din kaskoforsikring, din indboforsikring eller din familiesikring. Er du i tvivl om, hvad der dækker hvad, kan du for et overblik over dette i dine forsikringsbetingelser. Får du tilbudt en erstatning fra taksatoren, skal du vurdere, hvorvidt tilbuddet er tilfredsstillende eller for lavt. Mener du, at tilbuddet er for lavt, kan du klage til dit forsikringsselskab. Bliver din klage afvist, kan du i stedet indbringe klagen til Ankenævn for Forsikring.

Synes du, det virker uoverskueligt at skulle finde hoved og hale i det hele, kan du altid søge om juridisk eller teknisk hjælp. Det kan du gøre hos en rådgiver, som kan hjælpe dig med at komme videre i sagen. Vær dog opmærksom på, at dette ofte koster penge.

Er din bil ikke dukket op efter fire uger, får du en kontanterstatning. Denne erstatning svarer til, hvad du kan anskaffe en tilsvarende bil for. Med tilsvarende menes en bil af samme mærke, årgang, model, stand og kilometertal. Skal du have erstatning kan dokumentation for standen af bilen altså være altafgørende.

For at mindske risikoen for biltyveri kan du altså:

  • låse bilen og tage nøglerne med
  • lukke vinduer og døre
  • parkere i befærdede områder
  • parkere i områder med belysning
  • fjerne synlige genstande.

Få mest ud af din bil – gør den vinter- og sommerklar

Forsikringer er ikke det eneste, der er et must som bilejer. Du får allermest ud af din bil, hvis du sørger for at gøre den vinter- og sommerklar. Ikke nok med at du forlænger bilens levetid, så vil du også øge køresikkerheden. Er bilen optimeret til den kommende sæson, vil det nemlig være mere sikkert at køre, hvor du altså mindsker risikoen for uheld.

I løbet af vinteren sker der mange glatføreulykker. Dette kan skyldes mange ting, og en af de største grunde er, at danskerne ikke har fået skiftet til vinterdæk. Når temperaturen er under syv grader, bør du uden tvivl køre med vinterdæk. Dette plejer som regel at være omkring oktober eller november. Vinterdæk sikrer bilen et langt bedre vejgreb, hvor risikoen for udskridninger mindskes. Bremselængden forbedres også med vinterdæk. Derfor er det vigtigt at få skiftet til vinterdæk, hvis du ønsker at køre så sikkert som muligt på vejene.

Spar penge på dine forsikringer med 3 gratis tilbud
Spar penge på dine forsikringer med 3 gratis tilbud

Udover at skifte til vinterdæk, kan du også gøre bilen vinterklar på andre måder. Sørg for at lygter, viskerblade, sprinklersystem og bremser er i orden. Vinterdækkene skal have det rigtige tryk, så du kører mere sikkert i svingene og bremser bedre. Dørlister af gummi og låse skal smøres i olie, således de ikke fryser fast. Kølervæsken skal være frostsikker, og du bør altid have en isskraber liggende i bilen. Ligeledes bør du have en plaid eller et tæppe liggende, hvis bilen engang svigter – så kan du nemlig holde dig varm.

For at gøre bilen klar til sommeren, skal du i stedet have skiftet dækkene til sommerdæk. Her anbefales det, at du skifter dækkene, når der er mere end syv grader. Dette er typisk i april måned. Sommerdæk er lavet af hårdere gummi end vinterdæk, hvilket gør, at de holder til varmere temperaturer. Det hårde gummi betyder også, at dækkene har mindre friktion – og det betyder, at du også sparer benzin ved at køre på sommerdæk.

Du gør bilen sommerklar ved også at tjekke vinduesviskerne. Er gummiet hårdt eller revnet, er det tid til at udskifte dem. Rengør og vask bilen grundigt, sådan snavs fjernes. Snavs er grobund for rust, og du mindsker derved rustdannelse ved at gøre bilen grundig ren. Skal du køre længere ture, bør du tjekke kølervæske og bremsevæske på bilen. Slutteligt bør du smøre vinduesviskere, låse, gummilister og hængsler. Dette er for at de ikke ruster sammen eller mørner.

Både dine sommerdæk og vinterdæk skal være klar til sæsonen. Her skal du sørge for, at du har mindst 1,6 mm mønster på dækkene. Selvom lovkravet i Danmark blot er på 1,6 mm, er det en god idé at have minimum 3 mm mønster. Her får du nemlig bedre manøvreegenskaber. Du tjekker dækkene ved at tage en mønt såsom en 20’er. Stik 20’eren så dybt ned i dækket som overhovedet muligt. Er hele teksten af møntens kant dækket, er det tilstrækkelig mønster på dækket. Du kan også finde dækkets slidindikator. Dette er typisk markeret med teksten TWI eller en pil på dækket. Denne indikator fortæller dig, om dækket er ansvarligt at køre med.

Gør dermed bilen klar til sæson ved at:

  • skifte til sommer- eller vinterdæk
  • sørge for at lygter, viskerblade, sprinklersystem og bremser er i orden
  • sørge for at dækkene har det rigtige tryk
  • låse og dørlister af gummi smøres
  • have Frostsikker kølervæske
  • have isskraber og tæppe/plaid liggende i bilen
  • rengøre og vask bilen grundigt inden sommeren
  • tjekke kølervæske og bremsevæske
  • sørge for at dækkene har mindst 1,6 mm mønster – helst 3 mm.

Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her

Hvis du skal på kør-selv-ferie

Skal du på kør-selv-ferie, er du blandt en stor del af danskerne. I 2016 planlagde 63 % af danskerne en kør-selv-ferie i sommeren. Dette svarer til omkring 1.600.000 danskere. Skal du også på kør-selv-ferie, er det også vigtigt at have bilforsikringerne i orden. Det er surt at stå i udlandet på ferie, hvor uheldet er ude, eller bilen stjæles – uden du er dækket godt nok ind. Udover bilforsikringerne er der også en lang række andre ting, der kan forbedre din kør-selv-ferie.

Først skal du klargøre bilen til den lange køretur. Dækkene skal have det rette dæktryk, sådan det passer med bagagens vægt. Vinduesviskerne skal være i god stand, og der skal være nok sprinklervæske.

Inden du kører afsted, er det en fordel at tjekke ruten. Se, om der er steder, hvor du skal betale brobetaling eller vejafgifter undervejs. Dette gør det nemmere at budgettere ferien – eller måske du kan finde en alternativ rute til betalingerne. Når bilen skal pakkes, skal du nøje overveje placeringen af lasten. De tungeste ting skal nederst, mens de letteste ting skal øverst. Hav kun lette genstande ved toppen af bagagerummet og baggrunden. Er der meget bagage, kan du anvende en tagboks. Typisk kan tagbokse bære 50-75 kg, og boksen er god til opbevaring af lette genstande som tøj.

Er der børn i bilen, kan det hurtigt føles som en lang tur – rigtig lang. Derfor bør du sørge for underholdning og proviant på bagsædet. Vand, snacks, juice, tegneserier, legetøj og tablets er alle uundværlige til kør-selv-ferier med børn. Børn skal også fastspændes korrekt i bilen. Er de 3-4 år, er det bedst at placere dem bagudvendt. Er de 10-12 år, er en selepude eller autostol bedst.

Du bør også tjekke de landes regler, som du skal køre igennem. Skal du f.eks. køre igennem Tyskland, Østrig, Portugal, Spanien eller Italien, skal du have en gul vest liggende i kabinen. Nogle dele af Tyskland kræver ligeledes, at bilen er miljømærket. Skal du køre igennem Frankrig, skal du sørge for at have en alkoholtester liggende i bilen. Husk at nyde turen og alle de dejlige lande, du kører igennem. Det er et privilegie at have muligheden at se så mange forskellige lande og landskaber på relativ kort tid. Ved at se hele turen som en del af ferien, forlænges ferien også betragteligt.

Spar penge på dine forsikringer med 3 gratis tilbud
Spar penge på dine forsikringer med 3 gratis tilbud

For at mindske risikoen for tyveri af bilen eller genstande deri kan du med fordel køre med gear- eller ratlås. Dette gør det meget sværere for tyve at stjæle bilen. Når du parkerer bilen, bør du ikke parkere den offentligt med hele opbakningen. Du bør heller ikke efterlade værdigenstande synligt.

Når du skal på kør-selv-ferie, skal du altså:

  • have styr på bilforsikringerne
  • klargøre bilen – dæktryk, vinduesviskere og sprinklervæske
  • efterse ruten for bro- og vejafgifter
  • pakke bilen forsvarligt – tunge ting nederst, lette ting øverst, evt. en tagboks til tøj
  • have underholdning og proviant
  • fastspænde børnene forsvarligt
  • tjekke landenes regler – gule veste, miljømærkninger og alkoholtester kan påkræves
  • nyde ferien – også selve bilturen
  • have gear- eller ratlås, parker ikke bilen med opbakning offentligt, efterlad ikke synlige værdigenstande.

Konklusion

En bilforsikring er altså uundværlig som bilejer. Du kan tilpasse dine bilforsikringer, så de passer til dig og dine behov. Det er lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring. Denne forsikring går ind og dækker, hvis du laver skader på andre biler, mennesker eller ting. Laver du skader på din egen bil eller dig selv, vil ansvarsforsikringen ikke gå ind og dække. Kaskoforsikringen giver derimod dækning af din egen bil, hvis du er involveret i et uheld. Kaskoforsikringen er ikke lovpligtig – men god at have. Du kan få gavn af kaskoforsikringen ved skader ved sammenstød, påkørsel, eneuheld og parkering.

Ligesom med alle andre forsikringer kan du tilpasse din bilforsikring ved at tilføje tilvalgsdækninger. Dette kan f.eks. være vejhjælp eller ingen selvrisiko ved parkeringsskader. Jo flere tilvalg du vælger til din forsikring, jo dyrere vil din forsikring blive. Men din bilforsikring vil derudover også give mere dækning og tryghed i hverdagen.

Har du hjemmeboende børn, som kører i familiens bil, skal dette tilføjes til din bilforsikring. Dette foregår på forskellig vis fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Nogle steder kan dine børn ikke optjene anciennitet ved skadefri kørsel, mens de andre steder godt kan. Begynder dine børn at nærme sig alderen for kørekort, er det derfor en god idé at tage en snak med dit forsikringsselskab for at sikre, at I er dækket bedst muligt ind.

Prisen på bilforsikringerne afhænger af faktorer såsom alder, bilmærke, antal kørende kilometer og bopæl. Derudover afhænger prisen også af, om du ønsker en lav eller høj selvrisiko ved skader. Via elitebilist-ordningen vurderes du som bilist og din risiko for at få skader gennem din kørsel. Vurderes du til lav risiko for skader, vil du få en lavere pris på bilforsikringen. For at opnå det højeste trin på ordningen, som kaldes elitebilist, skal du typisk have kørt seks år uden skader.

Det er altså vigtigt at have godt styr på bilforsikringen. Du er ikke herre over mange af tilfældene, hvor du rent faktisk har brug for forsikringen – enten i form af tyveri, vejhjælp eller trafikuheld. Derfor kan du være nok så god en bilist, men det er altså ikke ensbetydende med, at du aldrig kan få brug for din bilforsikring.

Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her

Læs mere om forsikringer i vores dybdegående guides her.

Læs desuden mere om biler og privatøkonomi i vores bilsektion.

  • Begrebsforklaringer
  • Sociale ydelser
  • Om Lånekassen
  • CSR
  • Presse
  • Finanstilsynet

Copyright © · Lånekassen, Østre Alle 6, Business Park Nord, 9530 Støvring     -     YouTube, LinkedIN, Facebook, Twitter        Lånekassen er et CO2 neutralt website
CVR: 29 53 76 66     Tlf.: 78 76 26 28    [email protected]    Kontakt    Cookiepolitik    Persondatapolitik    Betingelser
Lånekassen er et kommercielt site. Vi kan modtage provision ved henvisning til eksterne udbydere.