For langt de fleste mennesker – og måske også dig – vil et huskøb være den største investering, du nogensinde gør dig. Af den grund siger det næsten sig selv, at dette køb er en meget vigtig størrelse. Huskøbet er vigtigt på mange forskellige punkter. Først og fremmest er det jo her, du og din familie skal bo og leve og have det godt. Dernæst er det et vigtigt køb, fordi det er et meget stort køb. Og netop af den årsag skal det gøres ordentligt.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Det er naturligvis her, husforsikringen kommer ind i billedet. Dine store køb er nemlig dem, hvor der er allervigtigst, at du er forsikret. Og at du dermed har kompetent hjælp klar, hvis der skulle ske noget.
Vi har en ambition om at klæde alle danskerne bedst muligt på til at tegne de vigtigste forsikringer rigtigt. I denne omgang dykker vi altså ned og ser nærmere på husforsikringen. Vi vil gerne komme så grundigt omkring emnet, at du ikke behøver at søge efter svar andre steder. Samtidig vil vi gerne være stedet, hvor – ifølge flere – komplekse emner bliver letforståelige og nemme at handle på.
Står du i en situation, hvor du snart skal tegne en husforsikring? Så vil vi på det varmeste anbefale dig at læse med her. Er du den grundige type? Det er en god ting at være, når det handler om dit hus og dit hjem. Så synes vi, at du skal læse med hele vejen. Bliver det en for stor mundfuld, kan du nøjes med at scrolle direkte ned i bunden, hvor vi har sammenfattet de vigtigste pointer i artiklen.
Rigtig god læselyst, uanset hvordan du vælger at gribe det an.
Spørgsmål, vi besvarer i løbet af artiklen
- Hvordan virker forsikringer helt overordnet?
- Hvordan har husforsikringen udviklet sig gennem tiden?
- Hvor mange danskere er dækket af en husforsikring?
- Hvad skal du være opmærksom på, når du tegner husforsikringen?
- Hvorfor skal du have en husforsikring?
- Hvad dækker en husforsikring?
- Hvad koster en husforsikring?
- Hvordan får du den billigste husforsikring?
- Hvilke forsikringer bør du kombinere med husforsikringen for at være dækket bedst muligt ind?
- Hvilke forsikringsselskaber er de største på markedet?
- Hvem kan hjælpe dig med at finde den rette husforsikring?
- Hvad gør du helt konkret, når du gerne vil tegne en husforsikring?
Forsikring 1-1
Idet langt de fleste mennesker ikke beskæftiger sig med forsikringer hverken dagligt, ugentligt, månedligt eller årligt. Eller for nogens vedkommende nogensinde, kan det være svært at holde sig opdateret på, hvordan hele møllen egentlig virker, og hvad det hele er til for.
Vi tager den lige helt fra begyndelsen. Når du tegner en hvilken som helst forsikring hos et forsikringsfirma, forpligter dette firma sig til at hjælpe dig både praktisk og økonomisk, hvis uheldet skulle være ude. Til gengæld indbetaler du månedligt eller hvert kvartal et givent beløb til selskabet. Afhængigt af forsikringstypen er der som regel en selvrisiko. Det er et beløb, du selv kommer til at hæfte for. Selvfølgelig kun hvis du skulle komme i en situation, hvor du skal anmelde en skade.
Er uheldet ude på den ene, anden eller tredje måde, skal du anmelde skaden hos dit forsikringsselskab. Når de har modtaget og bearbejdet din skadesanmeldelse, får du som udgangspunkt indbetalt et beløb svarende til den værdi, du har mistet.
Nogen når at have rigtig meget gavn af sit forsikringsselskab, mens andre nærmest aldrig får brug for det. I bund og grund handler det om visheden om, at der er hjælp at hente, hvis der bliver brug for det. Forsikring er sikkerhed.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Et historisk tilbageblik på husforsikringens udvikling
Vi mener, at du får de bedste forudsætninger for at forstå husforsikringen som hele, hvis du ved, hvor forsikringen kommer fra. Hvad den har udviklet sig fra. Derfor starter vi med at tage de forhistoriske briller på og alliere os med Den Store Danske for at give dig et lille blik på, hvordan forsikringsidéen startede her i Danmark.
I dag har vi en lang række forskellige forsikringstyper, men tilbage i 1600-1700-tallet var der kun tre brancher i det såkaldte forsikringsvæsen; bygningsbrandforsikring, anden skadesforsikring og livsforsikring. Som navnet antyder, blev bygningsforsikringen dengang etableret på et ønske om at sikre bygninger mod brand – brande var nemlig den største fare mod bygninger dengang. Som vi vil se senere, er du med en husforsikring i dag forsikret mod brand, men også mod en lang række andre ulykker så som oversvømmelse efter skybrud, elskader, indbrud og hærværk.
I husforsikringens tidligste liv var det langt fra alle grund- og bygningsejere, der var forsikrede, men senere hen blev det obligatorisk; alle hovedstadens grundejere skulle være medlem af en brandforsikring.
Hvad siger statistikkerne om husforsikring?
Rigtig, rigtig mange danskere ejer et hus, og rigtig mange af de danske husejere har en husforsikring. Det fungerer sådan, at en husforsikring – eller ingen forsikringstyper i det hele taget – ikke er lovpligtig. I bund og grund er det altså op til dig at vurdere. Du vil naturligvis blive rådet til at gøre det af forskellige omveje, men valget er dit.
Når du køber et hus, fungerer det sådan, at du skal have tegnet en husforsikring, inden du overtager nøglerne. Hvis du ikke gør det inden da, er ansvaret helt og holdent dit eget, hvis der skulle ske noget med huset. Langt de fleste danskere låner penge til at købe deres hus, og i disse tilfælde vil enten banken eller realkreditinstituttet stille krav om, at dit hus som det absolutte minimum er brandforsikret. Ellers bliver du ikke godkendt til at låne penge. Det er en sikkerhed, som banken eller realkreditlånet vil have, så de kan være sikre på, at du kan betale dit lån tilbage som aftalt.
Selvom det altså ikke er lovpligtigt at tegne en husforsikring, vælger langt de fleste at gøre det alligevel. Dækningsgraden varierer, men det er efterhånden sjældent, at du møder nogen, som ikke kan se vigtigheden i at sikre sit hus – bare en lille smule.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Hele vejen rundt om selve husforsikringen
Nu har vi danset rundt om den varme grød i et stykke tid, så at sige. Vi har givet dig en introduktion til forsikringer som hele, og vi har givet dig en lille smule kontekst, som forhåbentligt hjælper dig til at forstå forsikringsbegrebet lidt bedre.
Nu er vi imidlertid kommer til det, det hele handler om, nemlig husforsikringen. Her skal vi se nærmere på, hvad en husforsikring dækker. Hvorfor det er en god idé at have en. Hvad en husforsikring koster. Hvordan du kan beregne samt sammenligne priser og meget mere.
Vi vil forsøge at gøre denne gennemgang så uoverskuelig som overhovedet muligt, selvom vi skal vidt omkring.
Hvorfor skal du have en husforsikring?
Dette spørgsmål bliver ét af de ultimativt letteste for os at svare på. Du skal slet og ret have en husforsikring, fordi alt andet ville være dumt. Beklager ordvalget – lad os forklare. Et trygt og sikkert bagland er noget af det allervigtigste for mange af os. Vi vil gerne føle os så sikre som muligt på, at der aldrig sker os noget – og hvis der skulle ske noget, så vil vi gerne være dækket ind så godt som muligt. Det bliver du med en husforsikring. Et hus er en kæmpe pengesluger i det hele taget, og tilmed kan der både ske akutte skader på et hus, ligesom der også gradvist bliver behov for udskiftning, renovering og lignende. Disse poster er tit dyre, og særligt hvis skaderne opstår akut, kan de være svære at dække økonomisk, uden det går for meget ud over familiens øvrige økonomi.
Har du en forsikring, får du økonomisk hjælp til eventuelle skader på din bolig. Længere er den i virkeligheden ikke.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Hvad dækker en husforsikring?
Du kan tænke en husforsikring som den, der dækker selve dit hus; skallen. Alt det, du har fyldt dit hus med – både dine kære og dine ejendele – skal forsikres separat. Det kommer vi videre ind på senere.
Der er mange forskellige forsikringsselskaber, og næsten alle kan tilbyde dig en husforsikring. Husforsikringen vil dog også være lidt forskellig, afhængigt af hvilket selskab du går til. Derfor kan du aldrig være helt sikker på, hvad husforsikringen dækker, før du taler med det konkrete selskab. Vi kommer ind på nogle af de største forsikringsselskaber senere i artiklen.
Der er dog en række ting, som du er dækket mod i langt de fleste husforsikringer. Det er:
- Vejrskader på dit hus som følge af storm, vand, skybrud og snetryk
- Brandskade som følge af lynnedslag, eksplosion, elskader og kortslutning
- Skader som følge af hærværk eller indbrud
- Øvrige bygninger på din grund – carport, udbygning, garage osv. – er typisk også dækket
Nogle husforsikringer dækker dig derudover ind ved:
- Husejeransvar – hvis du ikke har skovlet sne, og din nabo glider på din grund
- Insekt-, svampe- og rådskader
- Stikledninger og skjulte rør
Hvad koster en husforsikring?
Prisen på en husforsikring er ikke en fast eller stabil størrelse. Det kunne ellers være nemt for dig, når du som nu skal sætte dig ind i, hvad det vil koste dig med en god husforsikring… Men i virkeligheden er det en rigtig god ting, at prisen ikke er fast. Det betyder, at den altid er beregnet lige præcis til dig og dit hus.
Prisen på din husforsikring afhænger nemlig af flere faktorer. Eksempelvis størrelsen på dit hus, om det er et rækkehus eller en villa. Men også om det er i én eller to etager, hvor gammelt det er, hvordan standen er og meget mere. Af den årsag kræver det selvsagt en lille smule arbejde af dig, før du kan få et tilbud på din kommende husforsikring.
Heldigvis er der selvfølgelig tænkt over, hvordan det bliver så nemt som overhovedet muligt at få en pris på en kommende husforsikring. Langt de fleste forsikringsselskaber har nemlig en online prisberegner på deres hjemmeside. Igen må vi minde om, at du nok aldrig kan være sikker på at få den endelig pris i en sådan prisberegner. Men du kan komme tæt på og danne dig et indtryk af, om det er det selskab, du vil gå videre med.
Prisberegneren fungerer ofte således, at du indtaster en række personlige oplysninger samt oplysninger om dit hus, hvorefter du vil få et estimat på prisen på lige præcis din husforsikring.
Som vi også var inde på ovenfor, anbefaler vi dig, at du hovedsagligt bruger disse prisberegnere til at danne dig et prismæssigt overblik over markedet. Hefter kan du passende tage personlig kontakt til de selskaber, du gerne vil høre mere om. Og i den forbindelse få en snak med en medarbejder, der kan give dig en konkret og præcis pris. Selve processen forud for valget af husforsikring kommer vi nærmere ind på senere i artiklen.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Hvad skal du være opmærksom på, når du tegner en husforsikring?
Idet det som nævnt kan ende som en ret bekostelig affære ikke at have en husforsikring, er der da også en række ting, som er vigtige at være opmærksom på, inden du sætter underskriften på din nye husforsikring.
Blandt de ting, der er særligt vigtige at huske, er følgende:
- Hvad husforsikringen ikke dækker: Nu har vi fokuseret en del på, hvad de forskellige husforsikringer dækker. Det er dog også rigtig vigtigt at være meget opmærksom på, hvad de forskellige husforsikringer ikke dækker. Idet der er så mange forskelle og variationer mellem de forskellige forsikringer, skal du sætte dig rigtig godt ind i, hvad lige netop din husforsikring dækker. Det ville være så ærgerligt at tro, at du var dækket ind på et område, som du ikke var, hvis uheldet skulle være ude. Brug derfor god tid på at researche og spørg hellere en medarbejder én gang for meget end en gang for lidt. Der findes ingen dumme spørgsmål.
- Tegn til tiden: Som vi kort var inde på tidligere, er der en helt fast regel for, hvornår du senest skal have tegnet din husforsikring. Modsat prisen kan denne regel ikke gradbøjes, og har du ikke husforsikringen fuldstændig på plads, når du overtager nøglerne til huset, så er du helt på egen hånd, hvis du skulle komme i problemer. Sørg derfor for at være i god tid med alt, der drejer sig om husforsikringen; research, kontakt til selskaber og selve aftalen.
- Sammenlign priser: Selvom prisen på din kommende husforsikring afhænger af dit hus, som vi var inde på tidligere i artiklen, så betyder det naturligvis ikke, at priserne er ens alle steder. Forsikringsselskaber vil – ligesom på alle andre områder – gerne kunne konkurrere med sine konkurrenter, og i den forbindelse er gode priser alfa og omega. Derfor anbefaler vi dig altid at hente pristilbud fra forskellige forsikringsselskaber, så du ved, at du ikke blot får den bedste husforsikring, men at du også får den billigste husforsikring.
- Der er hjælp at hente: Idet det at tegne en husforsikring ofte hænger sammen med købet af et nyt hus, er der heldigvis hjælp at hente, når det handler om at vælge den rigtige husforsikring. Du har nemlig med stor sandsynlighed haft en ejendomsmægler inde over købet af dit hus, og netop ejendomsmægleren er en rigtig god person at spørge til råds, når det kommer til husforsikringen. Først og fremmest er ejendomsmæglere vant til at have med husforsikringer at gøre, og de er naturligvis interesserede i at give deres kunder en så god totaloplevelse som overhovedet muligt – heriblandt også vejledning om den rigtige husforsikring.
Der er naturligvis en lang række yderligere ting, du skal være opmærksom på, når du tegner din egen husforsikring. Alle huse og mennesker er forskellige. Og derfor er husforsikringerne det også. Men husker du ovenstående ting – at tjekke, hvad den dækker og ikke dækker, at tegne den til tiden, at sammenligne priser og at spørge om hjælp – så er du altså godt på vej. Uanset om du har købt en kæmpe villa eller et mindre rækkehus.
Hvordan får du den billigste husforsikring?
Rigtig mange er naturligvis optagede af priserne på husforsikringer rundt omkring hos forsikringsselskaber på markedet. Det er klart, at vi gerne vil have den billigste – og den bedste husforsikring på én og samme tid.
Grunden til, at det er svært at sige ret meget konkret om priser på husforsikringer, er som bekendt, at der ikke ér en fast pris. Idet de afhænger af dit hus samt dine til- og fravalg, vil din pris garanteret være helt anderledes end din nabos.
Selvom priserne er forskellige over hele linjen, har vi alligevel fundet vores bedste råd til, hvordan du får den billigst mulige husforsikring for lige præcis dig.
Få den bedste pris
- Du skal altid sammenligne priser på tværs af forsikringsselskaber. Langt de fleste forsikringsselskaber har online prisberegnere på deres hjemmeside, hvilke er virkelig nemme at bruge. Her skal du fodre prisberegneren med lidt personlige oplysninger samt oplysninger om dit hus; ofte informationer om størrelse, antal etager, stand, om det er en villa eller et rækkehus, området og så videre. Når du har gjort det på nogle forskellige selskabers hjemmeside, har du et nogenlunde billede af prisniveauet de forskellige steder. Herfra kan du med fordel vælge de billigste ud, som du herefter tager personlig kontakt til. Det er nemlig gennem den personlige kontakt, at du får det allerbedste billede af din endelige pris. Prisberegnerne fungerer blot som et værktøj til at danne dig et prisbillede.
- Saml alle dine forsikringer ét sted. Indtil nu har vi primært beskæftiget os med husforsikringen, men som vi også vil komme meget mere ind på senere, er der jo også en række andre forsikringer, som er rigtig kloge at have. Et godt tip til at spare på dine forsikringer er, hvis du samler dem alle sammen ét sted. På den måde vil det givne selskab nemlig være mest tilbøjeligt til at give dig en klækkelig rabat, ligesom det også bliver meget nemmere for dig at holde styr på dine forsikringer, idet de kun findes ét sted.
- Selvom vi helst ikke vil være ved det, følger fravalg og kompromiser tit og ofte med billige priser. På samme måde gør det sig altså gældende, når det kommer til husforsikring. Det er som nævnt muligt at tage flere forskellige tilvalg til din husforsikring, og det er klart, at hvis du ingen tilvalg tager, så vil din endelige pris være lavere, end hvis du tilvalgte en lang række ting. Selvom vi udmærket forstår behovet for at lande en så billig forsikringsaftale som muligt, så er vi også fortalere for, at man som udgangspunkt sparer penge andre steder end lige på forsikringer. Det er nemlig en så vigtig ting at have på plads, at vi hellere vil råde dig til at spare andetsteds.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Husforsikringen bør kombineres med andre forsikringer
Da vi tidligere i artiklen var inde på alle de ting, som en husforsikring dækker, tydeliggjorde vi samtidig, at der naturligvis også er mange ting, en husforsikring ikke dækker. Af den grund ser vi det nødvendigt at bruge lidt tid på at komme omkring de øvrige forsikringstyper. De er rigtig gode at kombinere med husforsikringen. Med den mest optimale kombination af forsikringer står du sikkert og godt. Uanset hvilket uheld du skulle være så uheldig at blive ramt af. Med den mest optimale kombination af forsikringer er der således hjælp at hente. Uagtet om du brækker benet på skituren, om du får stjålet din computer, eller om der kommer vandskader i din kælder.
Vi har derfor sammensat en liste over de forsikringstyper, som vi vil anbefale dig at tegne i samme omgang som husforsikringen. Du har garanteret flere af dem i forvejen, og det er kun godt. I det tilfælde kan listen i stedet fungere som en slags reminder på, om du skal overveje at samle disse forsikringer sammen med din nye husforsikring ét og samme sted.
Andre nødvendige forsikringer
- Indboforsikring: Hvor du med en husforsikring forsikrer selve dit hus; skallen omkring dig og alle dine ejendele, så forsikrer du med en indboforsikring alle de ejendele, du har samlet i dit hus. I forsikringsverdenen skelnes der altså mellem skal og indbo, og de to størrelser skal forsikres hver for sig. Med en indboforsikring er du således sikret mod tyveri, indbrud, hærværk, elektronikskader samt cykeltyveri. Særligt med indboforsikringer er det vigtigt at nævne, at man skal være meget opmærksom på at få forsikringen tilpasset lige præcis dig. En indboforsikring sammensættes på baggrund af den samlede værdi på dit indbo, og derfor skal du være meget opmærksom på at få alle dine ejendele ind under. Har du eksempelvis et dyrt kamera eller en dyr cykel, skal du være opmærksom på, om din indboforsikring dækker automatisk, eller om du eksempelvis skal købe en udvidet cykel- eller elektronikforsikring.
- Ejerskifteforsikring: Lad os lige vende tilbage til tanken om, at du lige har købt hus, og at du i din forbindelse har tegnet eller skal tegne en husforsikring. I samme omgang er der nemlig rigtig mange, der vælger at tegne en ejerskifteforsikring oveni. En ejerskifteforsikring dækker på mange måder de samme områder som en husforsikring, men ejerskifteforsikringen dækker primært din første periode som ejer af et nyt hus. Med en ejerskifteforsikring er du sikret, hvis der skulle dukke uforudsete fejl eller mangler op, som ikke har været anført i tilstandsrapporten. Kommer der lige pludselig ting frem til overfladen, mens du gør dit nye hus klar til indflytning, så står du rigtig godt med en ejerskifteforsikring. Hermed får du nemlig økonomisk hjælp til disse uforudsete forbedringer. En ejerskifteforsikring er på ingen måde lovpligtig, men vil du gerne have én, skal du ligesom med husforsikringen være opmærksom på, at den som det allerseneste skal være tegnet, når du overtager nøglerne til huset. Ejerskifteforsikringen dækker enten i 5 eller i 10 år, og du kan enten vælge en almindelig eller en udvidet forsikring. Der er mange ting at tage stilling til, men når det er gjort, er du altså rigtig godt dækket i din første tid som husejer.
- Ulykkesforsikring: En ulykkesforsikring er altid en god ting at have, idet den dækker ved alle tænkelige typer af ulykker, der kan opstå i både hverdagen og på ferier. Falder du på ski, dækker ulykkesforsikringen. Knækker du en tand, dækker ulykkesforsikringen, og får du varige mén efter en ulykke, dækker ulykkesforsikringen også. Denne forsikring hænger ikke som sådan sammen med din bolig og dermed husforsikringen, men i din hverdag ér den altså en nødvendighed – ligesom husforsikringen er det.
- Livsforsikring: Lidt i forlængelse af ulykkesforsikringen nævner vi her livsforsikringen, der ifølge os ligeledes er en helt essentiel del af at kunne føle sig tryg i hverdagen. Med en livsforsikring sikrer du dig selv og din familie i tilfælde af dødsfald. Det er dermed den forsikringstype, som langt de færreste heldigvis får brug for, men som på den anden side også er den vigtigste. Skulle du stå i den forfærdelige situation, at du selv eller et nært familiemedlem dør, skal du med en livsforsikring i hvert fald ikke bekymre dig om noget som helst økonomisk. Nogen synes måske, at en livsforsikring er en kende morbid at tegne, men den ér altså god at have. Hvis du uheldet skulle være ude…
- Rejseforsikring: Den sidste forsikringstype, vi vil nævne, er rejseforsikringen. Igen har den ikke synderligt meget med husforsikringen at gøre, men den har med dig at gøre, og det er jo det vigtigste. Ferier og rejser skal helst være så afslappende og bekymringsfri som muligt, og det bliver de særligt høj grad, hvis du har tegnet en god rejseforsikring. En rejseforsikring dækker, hvis du mod forventning ikke kan komme afsted på din bestilte og betalte ferie alligevel, eksempelvis grundet sygdom. En rejseforsikring dækker også, hvis du ér kommet afsted på ferien, og der sker noget undervejs, hvor du skal have hjælp. Alt i alt er rejseforsikringen alfa og omega, for at du skal have den komplette bekymringsfri afslapningsferie.
Der findes stadigvæk et hav af forskellige forsikringer, som vi også godt kunne have nævnt her. Eksempelvis bilforsikring, udvidet cykel- og elektronikforsikring, bådforsikring og lignende. De fik dog ikke en plads i ovenstående liste, idet de i vores øjne hører til de personlige forsikringer. Altså forsikringer, som ikke alle har, fordi ikke alle ejer en bil, båd eller en dyr cykel. Hvis du ejer sådanne ting, er forsikringerne naturligvis essentielle. Gør du ikke, er det ikke noget, du skal bruge energi på.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
De største forsikringsspillere på markedet
Nu har vi efterhånden slået fast, at husforsikringen blot er én blandt flere forsikringer, der er rigtig vigtige at have. Nu er vi så kommet til det punkt, hvor vi skal se lidt nærmere på de selskaber, der rent faktisk tilbyder dig de forskellige forsikringer.
Ligesom på alle andre områder er der rigtig, rigtig mange konkurrerende selskaber på markedet. De vil alle sammen gerne tilbyde deres kunder samt kommende kunder de bedste og billigste forsikringer, og derfor vil du med stor garanti støde på mange forskellige selskaber i din søgen efter den billigste og bedste husforsikring. Vi indrømmer det gerne – det kan være en jungle at finde rundt i de mange selskaber og deres forskellige tilbud. Du kan ikke se deres ”produkter” med det blotte øje. Hvorfor det for mange kan være svært at tage stilling til, hvem der reelt har det bedste og for dig mest passende produkt. Står du derimod med to forskellige skåle i hænderne, er det for mange lettere at tage stilling til, om man skal have den ene eller den anden.
Du kender dem sikkert
- FDM Forsikring
- Tryg Forsikring
- Top Danmark Forsikring
- Codan Forsikring
- Alka Forsikring
- Alm Brand Forsikring
- Gjensidige Forsikring
- IF Forsikring
- GF Forsikring
- og mange flere…
Vi giver dig denne liste, idet det for mange viser sig at være en god hjælp, hvis du får en ledetråd, der viser dig, hvor du skal starte din søgen. Der er nemlig – som sagt – rigtig mange forsikringsselskaber om buddet, og med denne liste ved du i hvert fald, hvor du kan starte din prissammenligning.
Det er vigtigt for os at nævne, at det sagtens kan være, at dit kommende forsikringsselskab slet ikke er på listen. Og det behøver der ikke at være noget galt med. Det kan sagtens være, at din personlige og specifikke situation betyder, at du ikke skal have et af landets største selskaber, men at du og dine forsikringer er bedre tjent ved et mindre selskab. Det kan der være mange årsager til. Men starter du din søgning her, kan du både finde ud af, om dit kommende selskab er iblandt selskaberne på listen, og du kan ligeledes finde ud af, om du skal lede andre steder.
Der kan dog også være fordele forbundet med at vælge et stort forsikringsselskab med mange forskellige kompetenceområder – nemlig hvis du påtænker at samle alle dine forsikringer ét og samme sted. Vil du gerne det, er det først og fremmest nødvendigt, at det givne selskab tilbyder alle de forsikringstyper, som du skal have. Dernæst er der jo altså også rigtig gode penge at spare ved at samle forsikringerne. Hvilket vi også allerede har været inde på.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Din guide: Sådan vælger du den rette husforsikring
Nu er vi kommet så langt. Du har – forhåbentligt – fået en masse gode fakta, som du ikke kendte til i forvejen, og du har måske endda også fået gode tips og tricks, der har klædt dig på til at skulle i gang med søgningen efter den bedste husforsikring. Det er én ting. Men det er en lang artikel, og du har måske allerede glemt nogle af dem igen. Netop derfor har vi sammenfattet nogle af artiklens vigtigste ting i denne guide. Guiden er lavet til dig, der selv skal på jagt efter den rigtige husforsikring. Men som på trods af grundig gennemlæsning af denne artikel stadig kan blive lidt i tvivl om, hvordan du rent praktisk griber processen an. Det vil vi gerne hjælpe dig med.
Vi har delt guiden op i fem dele. Den første handler om at afdække dine personlige behov for en husforsikring, den anden handler om at hente erfaringer fra venner og bekendte, den tredje har vi kaldt research, den fjerde omhandler grundig prissammenligning og eventuelt prispres, og den femte og sidste har vi kaldt det endelige valg.
Afdæk egne behov
Når vi kalder første step en afdækning af egne behov, tænker du måske, at det er enten irrelevant eller som det mindste hurtigt klaret. Der vil vi dog gerne erklære os uenige. Denne afdækning af dine egne behov anser vi som værende hele grundstenen i processen. Det, du kommer frem til her, er det, du bygger din kommende husforsikring på. Derfor er det en rigtig vigtig del af processen.
Du skal starte med at se indad. Hvilken type hus har du? Hvad er faldgruberne ved lige netop dette hus? Og hvad med beliggenheden? Er der særlige potentielle skader, du skal være mere opmærksom på end andre? Og ikke mindst – hvad er dine ønsker og behov til en husforsikring? Vil du gerne være så godt dækket som overhovedet muligt? Eller betyder det egentlig ikke så meget for dig i sidste ende?
Alle disse spørgsmål bør du som minimum stille dig selv – og svare på. Svarene og dine holdninger på området vil nemlig give dig en god rettesnor for, hvad du skal vægte højst i søgningen efter en ny husforsikring.
Forhør dig hos venner og bekendte
Næste step, forhør dig hos venner og bekendte, er bestemt også ét af de vigtige. Vi har tidligere fortalt, hvordan det kan være svært at sammenligne husforsikringer, fordi vores situationer altid vil være forskellige. Noget kan man dog godt sammenligne, og særligt personlige erfaringer skal man samle på her. Du har måske aldrig haft en husforsikring før, men det er der med garanti andre i din omgangskreds, der har. Erfaringer, der vil være særligt gavnlige for dig at kende til, er forhold som cirkapriser, dækning og hjælpen i situationer, hvor der rent faktisk har været brug for forsikringen.
Du ved ikke ret meget om, hvordan forsikringsselskabet rent faktisk hjælper dig, før du har været igennem et forløb, men den viden vil du jo naturligvis gerne have, inden du vælger. Netop derfor er det så vigtigt at spørge folk til råds om deres personlige erfaringer. Var forsikringsselskabet klar til at hjælpe, eller forsøgte de at krybe udenom? Var deres skadecenter nemt at komme i kontakt med, eller var der timelang telefonkø? Selskaberne vil jo som udgangspunkt altid forsøge at sælge sig selv allerbedst muligt på deres hjemmeside. Men de sande historier hører du altså fra folk, der helt reelt har haft brug for deres hjælp.
Research
Så kommer vi til researchdelen, som også er en stor del af det samlede forløb. Her skal du i høj grad folde ærmerne op og gå i gang med arbejdet på egen hånd. Her vil vi på det varmeste anbefale, at du benytter dig af selskabernes onlineprisberegnere. Så kan få en idé om, hvilken pris du kunne få din husforsikring til lige netop hos dem.
Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at sætte sig godt og grundigt ind i, hvad de forskellige husforsikringer dækker, og hvad de ikke dækker. Selvom man langt hen af vejen kan sige, hvad de fleste husforsikringer med sikkerhed dækker, så ér der variationer, og disse skal du være meget opmærksom på.
Når du så har gjort dig det indledende researcharbejde, har du måske fundet frem til tre selskaber, som har gode priser, og som dækker de områder, som passer bedst til dig. Nu er det tid til at kontakte dem og dermed få en personlig snak med en rådgiver. Herigennem kan du både få uddybende information om selskabets dækning, men du kan også få et mere præcist prisestimat. Gør du det samme ved et par forskellige selskaber, har du til sidst et rigtig godt grundlag for at sammenligne både priser og dækningsgrad.
Prispres
Den sammenligning og gode research, du gjorde tidligere, er rent faktisk ikke færdig med at kaste fordele af sig. Du står nemlig også i den rigtig gode situation nu, at du har pristilbud fra forskellige selskaber, som hver især er interne konkurrenter. Med de tilbud du har på hånden, kan du – hvis du har mod på det – forsøge at presse prisen lidt mere i bund hos det selskab, hvor du påtænker at tegne din husforsikring. Din chance herfor er statistisk set endnu bedre, hvis du fortæller det pågældende selskab, at du gerne vil samle alle dine forsikringer hos dem, hvis de kan give dig et lidt bedre tilbud.
Er du ikke den krejlende type, kan du også sagtens droppe denne del af processen. Er du derimod den type, der gerne vil have det bedste til den laveste pris, er det altså en god idé at lægge lidt energi her i denne fase.
Det endelige valg
Nu er du forhåbentligt ved at være i mål med valget om, hvilken husforsikring du vil skrive under på og dermed lade være din og dit hus’ sikkerhed. Herfra er det ikke ret meget andet at gøre end at følge selskabets anvisninger, så det hele går rigtigt til.
Dog vil vi lige til sidst huske dig på at tegne husforsikringen til tiden. Er du for sent ude, og når du ikke at tegne husforsikringen, inden du overtager nøglerne til dit nye hus, er du altså på den. Det skal gøres før nøgleoverdragelsen, hvis du vil være dækket på den måde, som du betaler for.
Når du har fået nøglerne og ordnet alt vedrørende husforsikringen, er du dækket, og livet som husejer kan bare komme an.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Afrunding
På nuværende tidspunk er vi ved at være ved vejs ende. Vi har delt alt vores viden og alle vores bedste tips og tricks med dig. Har du læst med så langt, er du forhåbentligt blevet bare en smule klogere på, hvad en husforsikring er, hvordan du tegner den, og hvad du skal være opmærksom på.
Her på falderebet stiller vi nogle af de oftest stillede spørgsmål om husforsikring. Vi lader svarene fungere som en opsummering af artiklens vigtigste pointer.
Hvad dækker en husforsikring?
- En husforsikring skal opfattes som forsikringen af dit hus; det vil sige skallen om din tilværelse. Den dækker uheld som vandskader, strømskader, akutte skader og lignende. Vil du forsikre alle dine personlige ejendele, er det en indboforsikring, du skal have fat i.
Hvad er den bedste husforsikring?
- Den bedste husforsikring for mig er ikke nødvendigvis den bedste for dig. Du skal finde en husforsikring, der matcher dit specifikke hus og dine behov.
Hvor finder jeg den billigste husforsikring?
- Vi ville ønske, at vi kunne pege dig i retningen af landets billigste husforsikring. Men det er lettere sagt end gjort. Din personlige pris på husforsikringen kommer an på dit hus. Hvor stort det er, standen på det, beliggenheden og meget mere.
Hvordan kan jeg sammenligne priser på husforsikringer?
- Langt de fleste forsikringsselskaber har smarte, online prisberegnere på deres hjemmesider. Her kan du ved at taste få oplysninger ind få opgivet en cirkapris på din forsikring. Gør det forskellige steder, og sammenlign herefter priserne.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Læs mere generelt om forsikringer i vores overordnede artikel om forsikringer
Læs desuden beskrivelser af de forskellige forsikringsselskaber