Tegner du en livsforsikring, vil du give dig selv og din familie tryghed i jeres hverdag. Jeres økonomi i fremtiden sikres nemlig på en enkel måde. I tilfælde af din død vil livsforsikringen give dine nærmeste pårørende en erstatning.
Selvom penge på ingen måde kan hele hjerterne på de efterladte, vil erstatningen give en økonomisk hånd. Pengene kan gå til at få dagligdagen til at fungere, investeringer eller en mindeværdig rejse.
Uanset hvordan de pårørende vælger at bruge erstatningen, vil det klart være en hjælp i sorgen.
Er du i tvivl om, hvad en livsforsikring helt konkret er, hvad den dækker, prisen for livsforsikringen, behovet for at tegne den osv., kan du læse med her. Vi giver dig nemlig en guide til livsforsikringer, så du har fuldstændig styr på denne type forsikring.
Læs vores store forsikringsguide her, hvis du ønsker endnu mere viden om forsikringer
Hvad er en livsforsikring, og hvad dækker den?
Vi skal alle dø på et tidspunkt. De fleste har en forestilling om, at det bliver en stille og rolig død af alderdom i eget hjem uden de helt store smerter. Desværre forholder virkeligheden sig ikke altid sådan. Pludselig død, sygdom og ulykke kan ske for os alle, og i disse tilfælde kan det have økonomiske konsekvenser for de efterladte. En ekstra indtægt forsvinder, samtidig med at en elsket person mangler for altid.
Med en livsforsikring går du ind og giver økonomisk sikkerhed til dine efterladte. Uanset om du dør af en ulykke eller sygdom, vil din livsforsikring give erstatning til dine nærmeste pårørende. Du vælger selv, hvem der skal have pengene, samt hvor stort et beløb de skal have. Udbetalingen er skattefri. Du kan vælge blot at livsforsikre dig selv eller sammen med en af dine nærmeste – f.eks. din partner. Der findes mange forsikringsselskaber, og du kan f.eks. tegne en livsforsikring hos TopDanmark, en livsforsikring hos Nykredit eller en livsforsikring hos Tryg.
Når du tegner en livsforsikring for dig selv, vil en eventuel erstatning udbetales til dine nærmeste pårørende – eller dem, du har valgt. Tegner du en forsikring for andre end dig selv, såsom din partner, hedder det en krydslivsforsikring. Typisk kræver forsikringsselskabet, at partneren udfylder en helbredserklæring, før krydslivsforsikringen træder i kraft. Vælger du en krydslivsforsikring, vil du være forsikringstager. Det vil derfor være dig, der sikres den fastsatte forsikringssum ved partnerens død. Du vil ikke skulle betale boafgift af din erstatning ved krydslivsforsikringer.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Det er forskelligt fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, hvor gammel du må være for at tegne en livsforsikring. Nogle forsikringer kræver, at du tegner forsikringen, inden du fylder 50 år. Derefter vil livsforsikringen dog gælde frem til, at du f.eks. fylder 75 år.
En livsforsikring dækker over følgende:
- Økonomisk sikkerhed for dine efterladte.
- En skattefri udbetaling.
- Du vælger, hvem skal have pengene og beløbet.
- Krydslivsforsikringer dækker andre end dig selv.
- Du skal udfylde en helbredserklæring, når du tegner en livsforsikring.
- Typisk kan forsikringen tegnes, når du er 18-49 år.
- De fleste livsforsikringer gælder, til du fylder 75 år.
Hvad skal du være opmærksom på?
Hos langt de fleste forsikringsselskaber skal du udfylde en helbredserklæring. Denne erklæring er med til at afgøre din pris for livsforsikringen. Hvis du ønsker at tegne en krydslivsforsikring, vil det være den person, du ønsker at forsikre, der skal udfylde helbredserklæringen. Erklæringen skal udfyldes så detaljeret, som du kan. Kan du ikke besvare de pågældende spørgsmål, kan du kontakte forsikringsselskabet for hjælp. Er du i tvivl om de nævnte symptomer, kan du i stedet kontakte din egen læge for at være på den sikre side.
Når du eller en anden udfylder helbredserklæringen, er det vigtigt, at I svarer sandfærdigt. Svarer du ikke sandt, vil forsikringsselskabet ikke kunne give dig den rette forsikring til den rette livsforsikringspris – og det gælder, uanset om du har livsforsikring ved Alka, livsforsikring ved PFA eller livsforsikring ved IF. Derudover kan fejlagtige oplysninger betyde, at forsikringen slet ikke gælder – det vil være en frygtelig skam. Forsikringsselskabet har mulighed for at kontakte din læge, hvis de er i tvivl om noget på din helbredserklæring. Det skal du selvfølgelig give samtykke til. Efterfølgende vil selskabet bedømme din erklæring, hvorefter du vil få svar.
Det er helbredserklæringen, der afgør, om du kan tegne en livsforsikring eller ej. Det betyder, at du faktisk kan blive afvist hos et forsikringsselskab. Selskabet foretager en individuel bedømmelse af din erklæring. Får du derfor afslag hos et forsikringsselskab, kan du altså prøve at tegne en livsforsikring et andet sted. Generelt er det en god idé at undersøge dine forsikringsmuligheder hos forskellige selskaber. Priserne for livsforsikringen kan variere fra sted til sted, ligesom dækningen af forsikringen også kan variere. Tjek derfor dine muligheder hos flere forsikringsselskaber for at få den bedste dækning og pris på livsforsikringen.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Livsforsikringer giver en erstatning, når den forsikrede person dør inden udløb af forsikringen. Dødsårsagen kan både skyldes ulykke eller sygdom. Har den forsikrede haft livsforsikringen i mindst et år før dødsfaldet, vil erstatningen også udbetales ved tilfælde af selvmord. Det kan dog variere fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Du bør derfor undersøge din forsikringspolice for at se, hvad kravene er for din livsforsikring ved selvmord.
Du skal dermed være opmærksom på følgende:
- Du skal udfylde en helbredserklæring.
- Helbredserklæringen skal besvares sandfærdigt.
- Giver du ikke korrekte informationer, dækker forsikringen måske ikke.
- Prisen for livsforsikringen afhænger af helbredserklæringen, alder og uddannelse.
- Livsforsikringer dækker død ved ulykke og sygdom.
- Efterse forsikringspolicen ift. død ved selvmord.
Læs mere om livsforsikringer via Patienthåndbogen på sundhed.dk
Hvad koster en livsforsikring?
Prisen for en livsforsikring afhænger af, hvem du ønsker at forsikre. Livsforsikringsprisen baseres på den forsikredes risiko, hvilket betyder, at livsforsikringsprisen er individuel. Typisk vil prisen for livsforsikringen ´afhænge af den udfyldte helbredserklæring. På den måde bliver alle behandlet på den mest retfærdige måde. Dertil har din eller den forsikredes uddannelsesniveau og alder også en betydning. Denne beregning foretages på baggrund af statistikker.
Slutteligt skal du vælge din forsikringssum. Jo højere forsikringssum, jo højere vil prisen på livsforsikringen være – men jo bedre vil du også være dækket ind. Når du kontakter et forsikringsselskab, vil du som regel modtage en foreløbig pris på livsforsikringen. Så snart du har udfyldt helbredserklæringen, og forsikringsselskabet har gennemgået den, vil du altså få fastsat din endelige og personlige livsforsikringspris. Derfor kan prisen på livsforsikringen også variere fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Kontakt derfor gerne flere selskaber for at finde den bedste pris på livsforsikringer.
Samler du alle dine forsikringer hos ét forsikringsselskab, kan du ofte få rabat. Det betyder, at hvis du tegner en livsforsikring hos det forsikringsselskab, du i forvejen har, kan du være heldig at få en billigere livsforsikringspris. Er det ikke tilfældet, kan du med fordel tjekke dine muligheder hos andre selskaber. Du vil nemlig være en yderst attraktiv kunde at få for et forsikringsselskab, hvis du flytter alle dine forsikringer over til dem. Husk dog ikke at gå på kompromis med kvaliteten. Det er vigtigt at sørge for at få den rette dækning i alle forsikringerne – også selvom en billig pris på livsforsikringen måske kan lokke.
Hos langt de fleste forsikringsselskaber stiger prisen for livsforsikringen i takt med den forsikredes alder. Det gør den, fordi jo højere alder, jo større risiko for at dø. Dog vælger nogle forsikringsselskaber at tage en gennemsnitspris for livsforsikringerne, hvor livsforsikringsprisen altså ikke stiger i takt med din alder. Er du yngre, kan denne gennemsnitspris derfor være højere end ellers, mens det måske er en fordel for dig, hvis du er midaldrende. Det er op til dig selv at vurdere, hvilken løsning du finder bedst.
Vælger du en livsforsikring, hvor prisen justeres i forhold til din alder, vil prisen på livsforsikringen typisk være billigst, mens du er ung. Når du bliver ældre, vil livsforsikringsprisen altså blive lidt højere. I de fleste tilfælde vil prisen for livsforsikringen stoppe med at stige, når du fylder 49 år. Herefter vil prisen for livsforsikringen være konstant i langt de fleste tilfælde.
Dog vil forsikringssummen generelt nedjusteres, indtil du bliver 75 år. Det kan f.eks. være en nedjustering på ti procent årligt. Grunden til det er, at når du er fyldt 50 år, vil du ofte have stiftet familie, hvor børnene er blevet voksne og selv har fået børn. Det betyder, at dit behov for en livsforsikring er langt mindre end før, hvorfor forsikringssummen og prisen for livsforsikringen ikke behøver at være så høj.
Nogle forsikringsselskaber vælger at justere priserne på livsforsikringerne årligt i forhold til lønninger og priser i samfundet. Det er også, hvad der kaldes for indeksregulering. Derfor kan du komme ud for, at din livsforsikringspris varierer fra år til år.
Prisen for livsforsikringen afhænger altså af følgende:
- Hvem du ønsker at forsikre.
- Helbredserklæringen.
- Valgte forsikringssum.
- Du kan evt. få rabatter ved at samle alle dine forsikringer hos ét selskab.
- Prisen for livsforsikringen stiger typisk i takt med din alder.
- Nogle selskaber tager i stedet en gennemsnitspris for livsforsikringerne.
- Nogle selskaber justerer priserne for livsforsikringerne årligt ift. samfundets lønninger og priser.
Hvornår har jeg behov for at tegne en livsforsikring?
Du har behov for at tegne en livsforsikring, hvis du har et ønske om at sikre dine efterladte økonomisk, hvis du dør. Måske du automatisk har en livsforsikring gennem dit pensionsselskab, fagforening eller arbejdsplads, idet mange af disse steder giver livsforsikringer til deres ansatte eller medlemmer. Er du i tvivl om, hvorvidt du har en livsforsikring derigennem, kan du kontakte dit pensionsselskab, fagforening eller arbejdsgiver for at høre dem ad.
Har du ikke en livsforsikring derigennem, kan du med fordel tegne en forsikring selv. Hvis du pludselig dør, kan dine nærmeste pårørende stå i en svær situation – både følelsesmæssigt og økonomisk. Her går livsforsikringen ind og hjælper i form af en erstatning, så de efterladte ikke skal bekymre sig om økonomien. Det er en god idé at efterse dine forsikringer, når der sker vigtige ændringer i dit liv. Det kan f.eks. være, når du får en samlever, bliver gift, bliver skilt eller får børn. Dine forsikringer skal helst tilpasses din nuværende livssituation, så der ikke hersker tvivl om, hvem der skal have penge fra din forsikring, hvis du pludselig dør.
Du skal være opmærksom på, at der findes to udgaver af nærmeste pårørende. Derfor kan du sagtens have en pensionsopsparing, der betegner nærmeste pårørende på én måde, mens din livsforsikring betegner det på en anden måde. For at være sikker på, at dine efterladte modtager det, som du ønsker, skal du altså have undersøgt de konkrete betydninger af nærmeste pårørende ved dine pensionsaftaler og forsikringer.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Det er ikke nok blot at udtrykke dit ønske om, hvem nærmeste pårørende er gennem dit testamente eller på en blok papir i skrivebordsskuffen. I stedet skal du give dit forsikringsselskab skriftlig besked. Dog skal du oprette et testamente, hvis du ønsker, at din samlever skal arve efter dig. Uanset hvor mange år, I har boet sammen, eller om I har børn sammen eller ej, vil din samlever nemlig ikke automatisk arve efter dig.
Når du tegner en livsforsikring, skal du besvare nogle spørgsmål om dit helbred via en helbredserklæring. Svarene bruger forsikringsselskabet til at vurdere din helbredsmæssige risiko. Det er også derigennem, at du får fastsat din endelige pris for livsforsikringen. Livsforsikringsprisen kan være penge, der er godt givet ud, hvis du pludselig dør.
Hos nogle forsikringsselskaber kan du også tegne det, der hedder en gruppelivsforsikring. Det er generelt en standardforsikring til en god pris. Ægtefælle, børn eller andre særligt begunstigede forsikres derigennem. Her sker udbetalingen af erstatningen gennem et engangsbeløb. Erstatningen går uden om boet, hvilket betyder, at eventuelle kreditorer ikke kan gøre krav på forsikringssummen. I nogle tilfælde kan der dog indgås aftale om udbetaling til boet i stedet.
Du har behov for en livsforsikring, når:
- du ønsker at give dine nærmeste et økonomisk sikkerhedsnet.
- du ikke automatisk har en livsforsikring gennem fagforening, arbejdsplads eller pensionsselskab.
- du har en samlever, er gift, bliver skilt eller får børn.
Test din arvesituation via Råd Til Penges test på Penge- og Pensionspanelets hjemmeside.
Hvor meget får jeg udbetalt i erstatning?
Din udbetalte erstatning gennem en livsforsikring afhænger af din valgte forsikringssum. Som regel kan du vælge en forsikringssum på 500.000, 1.000.000, 1.500.000, 2.000.000 eller 2.500.000 kr. Ved at vælge din ønskede forsikringssum skræddersyer du altså din livsforsikring efter dine behov. Når du skal vælge din forsikringssum, skal du tænke på, at erstatningen helst skal kunne opretholde en nogenlunde uændret levestandard for din familie. Af den grund bør du tage et kig på jeres økonomi, formue, boliglån, øvrige gæld samt større investeringer.
Det vil være dine nærmeste pårørende, der får udbetalt en erstatning. Er der tale om papirløse samlevere, bør du dog tjekke op på det hos dit forsikringsselskab. Der kan nemlig være særlige forhold, som skal opfyldes, før papirløse samlevere kan få udbetalt en erstatning. Du kan også selv vælge, hvem der skal have udbetalt en erstatning. Her indsætter du personerne på din forsikring. Du kan vælge én eller flere personer, eller du kan vælge en hjælpeorganisation, forening og lignende.
Har du indsat din ægtefælle som begunstiget i livsforsikringen, vil forsikringen ikke indgå i boet. Det betyder, at der ikke skal betales boafgift af forsikringssummen. Indsætter du en anden end din ægtefælle som begunstiget, skal der derimod betales boafgift. Det kan f.eks. være en samlever. Synes du, det er svært at vurdere, hvad der er bedst for din familie, er der altid hjælp at hente. Du kan f.eks. kontakte en advokat for hjælp. Du kan også arrangere et møde med din bank for at få vejledning og råd om din økonomiske situation.
I de fleste tilfælde vil din forsikring enten tegnes som en kapitalforsikring, rateforsikring eller livrente. Er forsikringen tegnet som en kapitalforsikring, udbetales forsikringssummen som et engangsbeløb, hvis forsikringsbegivenheden indtræffer. Tegnes forsikringen som rateforsikring, bliver udbetalingen udbetalt som en løbende ydelse over en fastlagt periode. Vælger du derimod at tegne forsikringen som en livrente, sker udbetalingen efter en bestemt dato til dig selv – hvis du fortsat er i live. Denne udbetaling kan være en slags livsvarig livrente, hvor du vil få udbetalt ydelsen, så længe du lever. Ophører livrenten, vil den som alternativ udbetales i en bestemt periode og så stoppe.
Erstatningen afhænger dermed af følgende:
- Din valgte forsikringssum – typisk 500.000-2.500.000 kr.
- Skattefri udbetaling.
- Papirløse samlevere bør efterse policen for at sikre, at de får udbetalt erstatningen.
- Ægtefæller får erstatningen uden om boet.
- Andre end ægtefæller skal dog betale boafgift af erstatningen.
- Kapitalforsikring – forsikringssummen udbetales som engangsbeløb.
- Rateforsikring – forsikringssummen udbetales som en løbende ydelse.
- Livrente – udbetaling til dig selv efter bestemt dato, hvis du fortsat er i live.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Hvad er en krydslivsforsikring?
Hvis du er i et forhold, hvor du og din partner ikke er registrerede eller gift, vil I ikke automatisk være hinandens nærmeste pårørende. Det betyder, at hvis en af jer dør, vil en traditionel livsforsikring ikke udløse en erstatning til den anden part. For at modtage en erstatning gennem en traditionel livsforsikring, skal I have boet sammen i ægteskabslignende forhold på en fælles bopæl mindst to år inden dødstidspunktet. Eller også skal I bo sammen samt vente, have eller have haft børn sammen. Opfylder I ikke mindst ét af disse krav, vil I juridisk set ikke være nærmeste pårørende til hinanden.
Her kan I derimod gå ind og angive hinanden som begunstigede i den traditionelle livsforsikring. Ved at angive hinanden som modtager af eventuel erstatning, vil I stå som hinandens pårørende. Ulempen ved det er dog, at samleveren skal betale boafgift ved en erstatning. Derudover risikerer samleveren at være nødt til at dele erstatningen ved eventuelle tvangsarvinger.
Den bedste løsning er derimod at tegne en krydslivsforsikring. Her vil I stå bedre økonomisk. I en krydslivsforsikring tages der ikke højde for, hvem den nærmeste pårørende er. Erstatningen udbetales i stedet altid til den, der ejer krydslivsforsikringen. Ved krydslivsforsikringer skal modtageren heller ikke betale boafgift. Har du derfor en forretningspartner eller en samlever, kan han eller hun med en krydslivsforsikring få et økonomisk sikkerhedsnet. Krydslivsforsikringer er ideelle ved parforhold, hvor I ikke er registrerede eller gift.
I forhold, hvor der er ejerbolig eller fælles børn, er det gavnligt at tegne en krydslivsforsikring. Hvis forsikringen købes til dig, vil du være den forsikrede – mens din partner er forsikringstageren. Her er det altså din partner, som ejer forsikringen. Dør du tidligt, vil det være din partner, der får udbetalt erstatningen.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Har I begge tegnet en krydslivsforsikring på hinanden, vil du få udbetalt en erstatning, hvis din partner dør tidligt. Her vil du altså stå som ejer af krydslivsforsikringen og forsikringstager, mens partneren vil stå som den forsikrede. Dertil vil I med en krydslivsforsikring slippe for at skulle betale boafgift.
En krydslivsforsikring er altså følgende:
- For dig, der er i et forhold, men som ikke er gift eller registreret.
- For dig, der har en forretningspartner.
- Erstatningen udbetales til den, der ejer forsikringen.
- Modtageren skal ikke betale boafgift af erstatningen.
- Giver økonomisk sikkerhed for efterladte.
Læs mere om, hvordan I sikres arv i sammenbragte familier i denne artikel fra Berlingske.
Livsforsikring over 50 år – sørg for at tegne den inden
Det er en generel holdning hos de fleste forsikringsselskaber, at du skal tegne din livsforsikring, inden du fylder 50 år. Det er faktisk sjældent muligt for dig at tegne en livsforsikring over 50 år. I stedet skal forsikringen som regel tegnes, når du er 18-49 år. Det samme gælder livsforsikring over 60 år – det er virkelig svært at finde et forsikringsselskab, der vil tilbyde dig en forsikring.
Dog findes der nogle forsikringsselskaber, der tilbyder en variant af livsforsikringer til folk op til 67 år. Her kan du altså godt tegne en livsforsikring, selvom du er over 50 eller 60 år.
Vil du gerne være på den sikre side, bør du tegne en livsforsikring, inden du fylder 50 år. Ved at gøre det vil du have langt flere muligheder. Du har flere forsikringsselskaber at vælge imellem, hvilket gør, at du kan skræddersy forsikringen efter dine behov. Du kan også finde en bedre pris på livsforsikringen, idet du har flere selskaber at vælge imellem.
Af den grund sørger de fleste danskere for at få tegnet deres livsforsikring, inden de fylder 50 år. Når du tegner en livsforsikring, skaber du et økonomisk sikkerhedsnet for dine pårørende. En livsforsikring giver udbetaling ved død, og det kan være afgørende for, at dine efterladte kan opretholde en nogenlunde økonomi. Især hvis du dør i en tidlig alder, vil udbetalingen være behjælpelig.
Det er også en af grundene til, at de fleste forsikringsselskaber kræver, at du er under 50 år gammel, når du tegner forsikringen. Er du over 50, vil langt de fleste have større børn, som måske selv har stiftet familie. Derfor er det ikke afgørende, at du får udbetalt en erstatning til dine efterladte, hvis du dør. De kan i stedet selv klare sig økonomisk, da de ikke er afhængige af en andens indkomst. Man kan derfor groft sagt sige, at aldersgrænsen for livsforsikringer er 18-49 år. Dertil gælder de fleste forsikringer, indtil du fylder 75 år.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Selvom det kan virke unfair, at du ikke har de samme muligheder for at tegne en livsforsikring, når du er over 50, får du mange andre gode tilbud. Mange forsikringsselskaber tilbyder andre forsikringer til billigere priser til kunder, der er over 50 eller 60 år. Sørg derfor for at undersøge dine rabatmuligheder hos dit forsikringsselskab, så du får den bedste pris på dine andre forsikringer.
Livsforsikringer for dig, der er over 49 år:
- Vil typisk have sværere ved at tegne en livsforsikring.
- De fleste forsikringsselskaber kræver en alder mellem 18-49 år.
- Enkelte selskaber tilbyder dog livsforsikringer.
Hvem arver min pension, når jeg dør?
Nu hvor du allerede er i gang med at overveje dine efterladtes muligheder, når du dør, kan du også lige så godt overveje pension. Når du dør, følger pensionen ikke den samme arverækkefølge som tvangsarven – ligesom livsforsikringen heller ikke gør. Af den grund skal du sørge for at have styr på, hvem du ønsker, skal have din pension. Det gør du ved at lave en begunstigelse hos dit forsikringsselskab eller din bank. Denne begunstigelse indikerer, hvem du vil have, at din forsikring og pension skal gå til.
Typisk laver alle en begunstigelse, når de opretter deres forsikring eller pension. Dog kan forholdene have ændret sig, idet dit liv har forandret sig siden. Er der sket ændringer i dit liv såsom ny partner eller skilsmisse, bør du sørge for at sikre dig, at de rette mennesker står som begunstigede.
De fleste vælger at indsætte deres nærmeste pårørende. Rækkefølgen her er fastlagt som:
- Ægtefælle
- Samlever
- Børn
- Arvinger ifølge testamente
- Arvinger ifølge arveloven.
Har du ikke nogen ægtefælle, er det din samlever, der får din livsforsikring og pension. Har du ingen samlever, er det i stedet dine børn. Denne rækkefølge af nærmeste pårørende er passende i mange situationer – men ikke alle. Har du f.eks. et ønske om at dele dine penge mellem flere parter, skal du selv tage stilling til det. Ønsker du at sikre dine børn i stedet for din samlever eller ægtefælle, skal du ligeledes selv tage stilling.
I 2008 skete der flere lovændringer i loven om begunstigelser. En af disse ændringer medførte, at samlever blev en del af rækkefølgen ved begunstigelser. Har du en livsforsikring eller pension før 2008, skal du dermed selv vælge ændringen. Ellers er den ikke trådt i kraft.
Din folkepension eller din førtidspension er dog en anden snak. Dagen efter du dør, mister du retten til folkepension og førtidspension. Derfor får dine pårørende ikke del i disse pensioner – heller ikke, hvis du har udskudt din folkepension. Dog kan din folkepension eller førtidspension fortsat udbetales i tre måneder, hvis du bor sammen med en samlever, registreret partner eller ægtefælle, som også modtager folkepension eller førtidspension. Det kaldes efterlevelsespension. Her vil din samlever få brev om efterlevelsespension fra Udbetaling Danmark ca. en uge efter registrering af dødsfaldet.
Din samlever, registrerede partner eller ægtefælles pension vil efter tre måneder være tilpasset regler og satser for enlige. Der kan være udbetalt for meget eller for lidt i pension, når du dør, afhængigt af om din pension er forudbetalt eller bagudbetalt. Er der blevet betalt for lidt i pension, har din samlivsstatus betydning for, hvorvidt det er dit bo eller ægtefælle, som har krav på udbetaling af den manglende pension. Hvis du er enlig, når du dør, og der er blevet betalt for meget i pension, kan boet i nogle tilfælde stå for tilbagebetalingen deraf.
Når du dør, skal dine pårørende ikke foretage sig noget i forbindelse med din folkepension eller førtidspension. Folkeregistret giver kommunen og Udbetaling Danmark besked om dødsfaldet, hvorefter der automatisk tages stilling til, hvad der skal ske med din pension. Bor du i udlandet, skal dine pårørende dog selv kontakte Udbetaling Danmark.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Bør jeg sørge for at lave et testamente?
Du kan ligeledes have brug for at udarbejde et testamente. Det er faktisk kun 16 % af danskerne, der har et testamente – men flere kunne godt have brug for et. To af de mest gængse grunde til, at danskerne ikke laver et testamente er, at det virker tidskrævende, kompliceret og dyrt. Dog behøver du ikke at kunne arveloven udenad. Med kyndig hjælp fra en advokat kan du sikkert og trygt udarbejde et testamente – både online eller ved et personligt møde. Selvom du som regel ikke får prisen på testamentet givet på forhånd, er det altså penge, der er givet godt ud.
Hvis du ikke er gift, vil det være dine børn, der arver det hele efter dig. Hvis du ikke har børn, er det din familie – og dermed ikke din samlever eller kæreste. Har du ikke lavet et testamente, når dit bo er opgjort, vil din arv fordeles således:
- Du er ikke gift – ligeligt fordelt mellem dine børn.
- Du er gift – ægtefælle får 50 %, mens eventuelle børn deler de sidste 50 %.
Det anbefales, at ægtepar med fælles børn, ægtepar med mine og dine børn samt enlige med særlige arveønsker laver et testamente. Når du skal skrive dit testamente, skal du finde ud af, hvem du ønsker, skal arve dig, når du dør. Skal det være din ægtefælle/samlever/kæreste? Dine børn? Nogle helt andre? Dine børn (børnebørn og/eller oldebørn) har dog krav på mindst 25 % af formuen gennem tvangsarven. Du kan bestemme over den resterende formue via et testamente.
Sker der ændringer i dit liv, er det vigtigt at huske dit testamente. Hvis du får et barn mere eller bliver gift, kan det have betydning for arvefordelingen og dine ønsker. Sørg derfor for at opdatere testamentet ved store livsbegivenheder. Du skal ikke skrive din pension eller livsforsikring ind i testamentet. Her er det i stedet en begunstigelse, som afgør, hvem der skal have pengene. Det er gratis at lave, og du kontakter blot dit forsikringsselskab eller din bank.
Slutteligt kan du også lave et særeje i dit testamente. Her lægger du altså begrænsninger på arven, så dine børn ikke skal dele arven med en ægtefælle, hvis de bliver skilt. Dertil kan du ligeledes lave båndlæggelse. Det betyder, at du styrer tidspunktet for, hvornår udbetalingen af arven skal ske. Det er f.eks. nyttigt, hvis dine børn er meget unge, når du dør.
Et testamente giver dig altså tryghed. Det giver tryghed og sindsro for dig at vide, at der i tilfælde af dødsfald er helt styr på dine papirer. Derudover sikrer et testamente, at din arv går til de rette. Et testamente kan også være med til at undgå arvestrid. Via testamentet kan du beskrive, hvem der skal have fortrinsret til bestemte genstande. Det kan modvirke kampe og stridigheder i situationer, hvor arvingerne har et ønske om at arve de samme genstande. Det er en god idé at tale med arvingerne om dit testamente – men du skal ikke have tilladelse fra nogen. Det er dit private dokument, og det er derfor dig, der bestemmer over det.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Konklusion
En livsforsikring er for dig, der ønsker at give økonomisk tryghed til dine nærmeste, i tilfælde af at du dør tidligt. Du vælger selv, hvem dine pårørende skal være. Dertil vælger du også selv, hvordan udbetalingen skal foregå. Udbetalingen kan være et engangsbeløb, der udbetales én gang, men det kan også være en løbende udbetaling. Du kan forsikres for 500.000-2.500.000 kr. Her er det en god idé at overveje familiens økonomiske situation, gæld og formue.
Du kan også lave en krydslivsforsikring, hvis du er papirløs samlever eller har en forretningspartner. Her vil det være dig, der modtager en erstatning i tilfælde af samlevers død. Langt de fleste forsikringsselskaber kræver, at du er mellem 18-49 år for at tegne en livsforsikring. Dog findes der enkelte selskaber, der også tilbyder livsforsikringer til folk over 50 år. Typisk gælder livsforsikringen, til du er fyldt 75 år.
Når du tegner en livsforsikring, skal du udfylde en helbredserklæring. Det er derigennem, din pris for livsforsikringen fastsættes samt ud fra din alder og uddannelse. Det er vigtigt, at du udfylder helbredserklæringen ærligt. Giver du ikke de korrekte oplysninger, kan du komme ud for, at din livsforsikring slet ikke dækker. Livsforsikringen fungerer altså som et økonomisk sikkerhedsnet for de efterladte – uanset om du tegner en livsforsikring hos Nordea, en livsforsikring hos AP Pension eller en livsforsikring hos Alm Brand.
Indhent gratis tilbud på dine forsikringer her
Læs mere generelt om forsikringer i vores overordnede artikel om forsikringer
Læs desuden beskrivelser af de forskellige forsikringsselskaber