Dansk Boligforsikring er blandt de førende danske forsikringsselskaber inden for boligforsikringer. Dansk Boligforsikring A/S har eksisteret siden 2002, og derfor har de mere end 15 års specialerfaring på deres område. De har som følge deraf en stor kendskab til branchen og viden om lovgivningen på området samt det aktuelle boligmarked. Det er altså ikke uden grund, at Dansk Boligforsikring har landets største markedsandel på 29,4 % (kilde: forsikringogpension.dk), når det gælder én af de vigtigste boligforsikringer, nemlig ejerskifteforsikringen. Ud over ejerskifteforsikring tilbyder Dansk Boligforsikring også tillægsforsikringer og sælgeransvarsforsikringer.
Dansk Boligforsikring har beliggenhed i Danmark og er en uafhængig udbyder, der udelukkende ejes af danske aktionærer. Forsikringsselskabet er desuden tilsluttet Ankenævnet for Forsikring og medlem af brancheorganisationen Forsikring & Pension. Derudover er de også tilsluttet Garantifonden for skadeforsikringer.
Dansk Boligforsikring A/S beskæftiger til daglig over 45 medarbejdere, der sidder i deres hovedafdeling i Holbæk.
Indholdsfortegnelse
Ejerskifteforsikring
Dansk Boligforsikrings mest solgte boligforsikring er den klassiske ejerskifteforsikring. En ejerskifteforsikring går ind og dækker køber af ny bolig mod skjulte skader. Skjulte skader er skader, der ikke fremgår af elinstallations- og tilstandsrapport, men som har en væsentlig betydning for husets funktion.
Med en ejerskifteforsikring fra Dansk Boligforsikring A/S er man økonomisk dækket, hvis der opdages skjulte skader på den nye bolig. Det vil sige, at man får hjælp til at dække udgifterne for udbedring af skaderne. Man får sikkerhed for dækning ved store og alvorlige skader, ligesom forsikringen også dækker ulovlige el- og vvs-installationer i boligen. Tegner du din ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring, får du en lav selvrisiko på 5.000 kr. Samtidig får du en forsikring, der dækker dig og din bolig i mindst 5 år.
En ejerskifteforsikring dækker blandt andet skjulte bygningsskader, konstruktionsfejl og ulovlige installationer. Har man som køber af ny bolig ikke tegnet en ejerskifteforsikring, skal man selv hæfte for udbedringen af disse skader. Med en Dansk Boligforsikring ejerskifteforsikring er man i modsætning hertil sikret imod de skader, som ikke er dokumenteret før hushandlen i elinstallations- eller tilstandsrapporten. Det er i intet mindre end hver 5. bolighandel, at køber har haft behov for at bruge en ejerskifteforsikring. Derfor kan det i mange tilfælde godt betale sig at tegne en ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring.
Udvidet ejerskifteforsikring
Hos Dansk Boligforsikring kan du vælge imellem en basis og en udvidet ejerskifteforsikring. En udvidet ejerskifteforsikring er det oplagte valg for den, der gerne vil have fuld dækning og samtidig sove trygt om natten uden bekymringer. Med en udvidet ejerskifteforsikring får man nemlig udvidet dækning, både når det gælder tidsrum og dækningsgrad.
En udvidet ejerskifteforsikring dækker i 10 år, hvor en basisforsikring vil dække i 5 år. Mens en basis ejerskifteforsikring kun dækker skader på selve boligen, vil en udvidet ejerskifteforsikring til en vis grad også dække skader på grunden. Det gælder fx dækning af ulovlig indretning af bygninger, udbedring af ulovlige kloakrør og –ledninger samt en erstatning på op til 250.000 i tilfælde af forurening på grunden.
En udvidet ejerskifteforsikring koster naturligvis mere end en basis forsikring, men det kan vise sig at være en investering.
Sælgeransvarsforsikring
Dansk Boligforsikring har den holdning, at det ikke kun er køber af ny bolig, der skal kunne vide sig sikker og sove trygt om natten. Derfor tilbyder de også en sælgeransvarsforsikring, der henvender sig til sælger af bolig.
Selvom sælger får udarbejdet tilstands- og elinstallationsrapport og tilbyder at betale halvdelen af en ejerskifteforsikring, er der stadig en række forhold, som sælger kan blive holdt ansvarlig for. Det gælder fx ulovlige bygningsindretninger samt ulovlige kloak- og stikledninger udenfor bygningen. Sælger kan drages til ansvar for sådanne skader i op til 10 år, efter handlen er afsluttet.
Med en Dansk Boligforsikring sælgeransvarsforsikring er sælger dækket ind, hvis der skulle findes den slags skader på boligen. Sælgeransvarsforsikringen dækker i samme periode, som sælger kan holdes til ansvar, altså 10 år fra handlens afslutning.
Hos Dansk Boligforsikring kan du tegne en sælgeransvarsforsikring til både hus, ejerlejligheder og sommerhuse.
Indhent tilbud på boligforsikring
Hos Dansk Boligforsikring A/S er det nemt at indhente et tilbud på en ejerskifte- eller sælgeransvarsforsikring. Det kan nemlig gøres via hjemmesiden, der indeholder en formular til indhentning af tilbud på begge forsikringstyper.
Hvis du ønsker at indhente et tilbud, skal du blot udfylde formularen med nogle informationer om dig selv og din bolig. Herefter kan du forvente at modtage et tilbud, der er tilpasset netop din situation, inden for blot 24 timer.
Det er både gratis og uforpligtende at indhente et tilbud på en sælgeransvars- eller ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring.
Dansk Boligforsikring råd og vejledning
Dansk Boligforsikring råd og vejledning er til dem, der enten allerede har tegnet en forsikring hos Dansk Boligforsikring eller overvejer at gøre det. Deres råd og vejledning sektion på hjemmesiden indeholder nemlig alt den information, man bør have, inden man tegner en ejerskifte- eller sælgeransvarsforsikring.
Dansk Boligforsikring bestræber sig på at tilfredsstille alle deres kunder. Derfor opfordrer de alle, der overvejer at tegne en forsikring hos dem, til at læse Råd og Vejledning-sektionen igennem. Her er der nemlig information om forsikringernes dækningsgrad, betingelser og svar på ofte stillede spørgsmål. Dansk Boligforsikring A/S opfordrer alle nye kunder til at sætte sig ind i denne information, da det minimerer risikoen for, at kunderne senere hen føler sig snydt eller dårligt behandlet.
Hos Dansk Boligforsikring er man desuden altid velkommen til at kontakte dem for at få svar på sine spørgsmål – uanset om man er kunde hos dem eller ej.
Kundetilfredshed
Den gennemsnitlige kundetilfredshed med Dansk Boligforsikring ligger omkring middel på Trustpilot og Google. Med landets største markedsandel for ejerskifteforsikringer er det forventeligt, at anmeldelsesscoren vil være en blandet skare. Dog forsøger Dansk Boligforsikrings kundeservice altid at tilbyde kompetent hjælp, rådgivning og vejledning, da medarbejderne altid er opdateret på markedets og lovgivningens ændringer og udvikling. Derudover hænger kundetilfredsheden sammen med, at forsikringsselskabet har ganske kort svartid. Hvis du kontakter Dansk Boligforsikring via deres formular eller på mail, kan du forvente at få svar inden for 24 timer.
Adresse og kontaktinformationer
Dansk Boligforsikring A/S
Bysøplads 1
4300 Holbæk
Telefon: 59 49 88 44
Telefontider: mandag til torsdag: 08.30 – 15.00. Fredag: 08.30 – 14.30
Mail: [email protected]
Besøg Dansk Boligforsikring her
Find Dansk Boligforsikring på Facebook her