Lånekassen

Lån penge nu. Få et kviklån eller forbrugslån nemt og hurtigt

  • Nyheder
  • Lånetyper
    • Banklån
    • Billån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
    • Samlelån
    • Kviklån
    • Studielån
  • Låneberegnere
    • Boliglån
    • Banklån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
  • Udbydere
    • Banker
    • Realkredit
    • Pension
    • Forsikring
    • Forbrugslån
    • Kviklån
  • Privatøkonomi
    • Abonnementer
    • A-kasse
    • Betalingskort
    • Budgetskemaer
    • Forsikring
    • Pension
    • Skat
    • Valutakurser
Sti til denne side: Lånekassen / Forsikring / Forsikringsselskaber i Danmark / Europæiske rejseforsikring

Europæiske rejseforsikring

Europæiske Rejseforsikring kan prale med både at være Danmarks ældste og største selskab inden for rejseforsikringer. Europæiske er med i Europäische Reiseversicherung AG (ERV) og har derfor et enormt netværk bag sig – faktisk verdens største netværk af forsikringsselskaber. Derudover er alle medarbejderne i selskabet specialiserede inden for rejseområdet. Tilsammen betyder det, at du hos Europæiske er garanteret en høj professionalisme og kvalitet. Personlig service er endvidere et af Europæiskes kendetegn. Foruden at være tilknyttet ER, er Europæiske en del af Garantifonden.

Besøg Europæiske rejseforsikring her

Specialister i rejseforsikringer

Europæiske Rejseforsikring er specialister i rejseforsikringer. Det betyder imidlertid, at du udelukkende kan tegne rejseforsikringer hos selskabet. Det er således ikke muligt at bestille eksempelvis en indbo- og ulykkesforsikring. Mangler du en sådan forsikring, kan du klikke her og få et overblik over øvrige forsikringsselskaber. Europæiskes afgrænsede forsikringsområde kommer alligevel dig til gode. Med knap 100 års erfaring på markedet har selskabet opbygget en stor erfaring med at sende privatpersoner og erhvervsfolk sikkert afsted på rejser.

Europæiske rejseforsikring

Kom sikkert og trygt afsted

Målet for Europæiske er at skabe sikkerhed og tryghed samt have en nær tillidsrelation til sine kunder. Det opnås blandt andet ved personlig og hurtig assistance, uanset om du befinder dig i det nordligste Sverige, Australien eller på en destination derimellem. Desuden kan du finde Europæiskes servicekontorer i udlandet, og her kan du se et kort over hvorhenne i verden. En rejseforsikring er naturligvis værd at overveje i forbindelse med enhver rejse. Er du imidlertid i tvivl om, hvad en rejseforsikring kan gøre for dig? Så kan du få et generelt overblik ved at besøge denne side.

Et forsikringsselskab med værdier

Med sine mange år i branchen har Europæiske opbygget en stor viden om kunder. Og ikke mindst er de yderst bevidste om, at enhver kunde har forskellige behov. Europæiske lægger derfor mange arbejdstimer i at forstå privatkunders såvel som erhvervskunders behov, omgivelser og situationer. Det danner grundlag for tre grundværdier i selskabet med henblik på at give dig som kunde dens størst mulige støtte og tryghed på rejsen:

  • Kompetencer og ekspertise

Der er ingen grund til at lægge skjul på at have været på forsikringsmarkedet i omtrent 100 år. Det faktum har unægtelig givet kompetencer, som kommer alle kunder til gode. Samtidig trækker Europæiske på sit store, internationale netværk med andre eksperter i rejseforsikringer. Europæiske har indgået samarbejder, som har til formål at gøre det nemt for enhver at rejse sikkert.

  • Troværdighed

En tæt relation med sine kunder er med til at gøre Europæiske til et troværdigt brand. Samtidig er det vigtigt for Europæiske at tilbyde dig et stort og favorabelt udvalg af rejseforsikringer. Enkelthed og gennemsigtighed er derfor karakteriserende for både produkter og kommunikation. Ydermere fokuserer Europæiske på miljøet og social bæredygtighed.

  • Kunderne i første række

Hvor ofte tænker du på dit forsikringsselskab, mens du rejser? Nok ikke så tit. Ikke desto mindre er Europæiske altid med dig som kunde på din rejse. Du kan få hjælp 24/7, og du kan tilpasse din forsikring nøjagtigt til dit behov og din rejse.

Rejseforsikringer til enhver

Ingen kunder er ens, og der er stor på forskel på, om du skal forsikres som privatperson eller erhvervsperson. Der er heller ingen rejser, der er ens. Rejser du i en måned som backpacker, eller skal du blot afsted på en forlænget weekend? Uanset hvad dit rejseformål og din rejsedestination er, har Europæiske en løsning til dig. Med baggrund i sin store viden om rejsemarkedet har Europæiske udarbejdet et ikke bare attraktivt, men også omfattede udvalg af forsikringer til både private og erhvervsfolk.

Rejseforsikringer til privatpersoner

En rejseforsikring kan være relevant, uanset om du begiver dig ud på en længere eller kortere rejse. Samtidig kan det være fordelagtigt med en rejseforsikring til en backpackerrejse såvel som en almindelig charterferie. Særligt hvis du rejser uden for EU eller EØS, skal du undersøge en rejseforsikring. Her gælder dit blå sygesikringsbevis nemlig ikke. Europæiske er specialiseret i rejseforsikringer, og hos selskabet finder du en rejseforsikring, der matcher din rejselyst. Med kyndig vejledning bliver du hverken under- eller overforsikret. Du kan læse mere om, hvad du skal være opmærksom på ved private rejseforsikringer på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside. I de følgende afsnit får du et overblik over, hvad Europæiske kan tilbyde dig som privatkunde.

Årsrejseforsikring

Hvis du påtænker at have mere end én rejse i løbet af året, er det værd at overveje en årsrejseforsikring. Det kan eksempelvis være, hvis du årligt har en vinterferie og en sommerferie og yderligere et par forlængede weekendture. Tegner du en årsrejseforsikring hos Europæiske, kan du rejse et ubegrænset antal gange det kommende år. Hver rejse må dog maksimalt have en varighed på 30 dage. Skal du være afsted i længere tid end 30 dage? Så kan du få forlænget din forsikring. Du kan læse mere om årsrejseforsikringen her, hvor du desuden kan beregne en pris med udgangspunkt i dine behov.

Forsikring til enkelte rejser

Tegner du en enkeltrejseforsikring hos Europæiske, bliver du dækket ved rejser op til 24 måneder. Det er udelukkende dig selv, der fastsætter forsikringens varighed. Er det svært at gennemskue, hvad forskellen er på årsrejseforsikringen og enkeltrejseforsikringen? Så får du her en kort forklaring:

  • Selve produktet er det samme ved de to forsikringstyper. Det vil sige, at du bliver dækket på samme måde, uanset hvilken du vælger.
  • Den væsentlige forskel ligger i, hvor meget du forventer at rejse i løbet af de næste 12 måneder – og hvor meget du er villig til at betale for din rejseforsikring.
  • Mens en årsrejseforsikring dækker dig i forbindelse med flere særskilte rejser, dækker enkeltrejseforsikringen dig ved én sammenhængende rejse.
  • Det er afgørende, om du eksempelvis har tre rejser af syv dages varighed det kommende år eller blot én rejse af fire måneder. Er sidstnævnte tilfældet, bør du vælge en enkeltrejseforsikring – ikke en årsrejseforsikring.

Er du fortsat i tvivl om, hvad du skal vælge? Så kan du læse mere ved at klikke på dette link.

Rejseforsikring til unge

Er du under 36 år, og skal du opleve verden? Med Europæiskes rejseforsikring til unge i bagagen kan du rejse trygt afsted. Inkluderet i forsikringen får du alt det basale, hvilket omfatter:

  • Dækning ved behandling af sygdom eller skader.
  • Har du grundet akut sygdom eller tilskadekomst behov for at blive fragtet hjem, bliver hjemtransporten dækket.
  • Knækker du en tand på rejsen eller får en anden tandskade? Så dækker forsikringen også behandlingen.
  • Er din bagage forsinket, får du dækket erstatningskøb.
  • Forsikringen dækker forsinkelser på din rejse, hvis du ikke selv er herre over forsinkelsen. Du får både ekstraudgifter ved udrejse og hjemrejse dækket.
  • Er du erstatningsansvarlig for en anden persons tilskadekomst eller skade på en andens ting, dækker forsikringen.
  • Du får dækket dine udgifter til hjemtransport ved evakueringer. Det vil sige, hvis Udenrigsministeriet eller en anden myndighed kræver, at du forlader området.

Kræver din rejse, at du bliver yderligere forsikret? Hos Europæiske kan du skræddersy rejseforsikringen, så den passer nøjagtigt til dig. Du kan læse mere om tilvalgsforsikringer under afsnittet ’Skræddersy din forsikring med tilvalg’. Lyder Europæiskes rejseforsikring til unge som det oplagte valg for dig? Ved at besøge selskabets hjemmeside kan du hurtigt beregne prisen på din ungdomsrejseforsikring. På siden finder du endvidere alle specifikationer om tilvalg og forsikringsbetingelser.

Skræddersy din forsikring med tilvalg

Europæiske opdeler sine produkter i henholdsvis års-, enkelt- og ungdomsrejseforsikringer. Selvom hver rejseforsikring henvender sig til hver sin målgruppe, kan du altid skræddersy din rejseforsikring. På den måde er du sikker på, at du bliver dækket nøjagtigt efter dit behov og din rejseform. Hos Europæiske kan du foretage følgende tilvalg:

  • Dækning af sportsudstyr

Skal du have dit eget udstyr med, eller medbringer du lejet udstyr på rejsen? I så fald kan det være nyttigt med en forsikring, der dækker forsinkelse af og skade på sportsudstyret. Endvidere er du dækket i tilfældet af tyveri.

  • Dækning i forbindelse med vintersport

Skal du på skiferie, er det en god idé at udvide din forsikring, så du er dækket under dine aktiviteter. Det kan eksempelvis være, hvis du kommer til skade på skiferien.

  • Rejseulykkesforsikring

Med denne tilvalgsforsikring er du dækket i tilfældet af varige mén eller dødsfald i forbindelse med en ulykke. Vær opmærksom på, at forsikringen i sig selv dækker udgifter under din rejse. Rejseulykkesforsikringen dækker dig ikke i tiden efter din rejse.

  • Forsikring af bagage

Som standard i rejseforsikringen til unge er dækning af bagageforsinkelse. Ønsker du at være dækket i tilfældet af tyveri, bortkomst eller enhver form for beskadigelse, kan du tilvælge en udvidet forsikring af din bagage.

Vælg mellem kategorier

Uanset om du har brug for en årsrejseforsikring eller en enkeltrejseforsikring, kan du vælge mellem forskellige prisklasser:

  • Den basale rejseforsikring

Hos Europæiske kan du tegne en rejseforsikring, hvor det mest basale er dækket. Du vil således være sikret i forbindelse med de fleste uforudsigelige hændelser på rejsen. Du kan tegne en basisrejseforsikring til dig selv, men også til alle dine medrejsende. Det er oplagt, hvis I er en familie eller en vennegruppe, der rejser sammen.

  • Rejseforsikring med ekstra dækning

Med denne kategori får du den samme dækning som ved den basale rejseforsikring. Endvidere får du dækket ekstraudgifter ved et eventuelt hjemkald. Skal du på en ferie, hvor en særlig aktivitet er hovedformålet? Så er det værd at overveje denne opgradering af rejseforsikringen. Her får du dækket ’ødelagte feriedage’. Forsikringen dækker således, hvis du grundet en skade eller sygdom ikke kan deltage på feriens primære aktiviteter.

I dette dokument finder du den komplette forsikringsoversigt. Her kan du nærstudere, hvad de forskellige forsikringer indebærer.

Afbestillingsforsikring

Det er uden tvivl en bitter fornemmelse, tabte penge giver. Tegner du en afbestillingsforsikring hos Europæiske, kan du undgå at miste penge på din rejse. Da der er mange forskellige rejseformer, er det også nødvendigt at tegne en passende afbestillingsforsikring. Derfor tilbyder Europæiske forskellige services:

  • Afbestilling

Med denne forsikring får du returneret dine penge, hvis en akut og uforudsigelig situation gør det umuligt at tage af sted. Du får endvidere dine penge refunderet, hvis det primære formål med ferien ødelægges. Det kan eksempelvis være, hvis du brækker foden forud for en vandreferie. Både rejser bestilt hos rejsebureauer og sammensatte rejser er dækket. Du skal ikke betale nogen selvrisiko, og der er intet maksimumbeløb for forsikringen. Ved at klikke her kan du læse vigtige informationer om denne type afbestillingsforsikring. Samtidig kan du finde svar på hyppige spørgsmål.

  • Årsafbestillingsforsikring

Denne er kun mulig at tegne i forbindelse med bestilling af en årsrejseforsikring. Med denne tilvalgsforsikring bliver du dækket, hvis du selv, din rejseledsager eller en fra din nærmeste familie bliver akut syg. Du får dækket dine udgifter, uanset om rejsen er bestilt hos et rejsebureau, eller du selv har planlagt ferien. Yderligere er du dækket, hvis en reeksamen eller en skilsmisse ødelægger rejseplanerne. Årsbestillingsforsikringen kan enten tegnes som individuel dækning eller familiedækning. Endvidere kan du mellem forskellige forsikringssummer. Du kan læse mere om forsikringens mange fordele her.

  • Leje af feriebolig

Har du planlagt en ferie i sommerhus, en feriebolig i Italien, et Airbnb-værelse i London eller noget helt fjerde? Uanset destination og boligens form er det surt at miste penge på din ferie, hvis du ikke kan komme afsted. Hos Europæiske kan du forsikre dig i tilfælde af nødvendig afbestilling af enhver form for lejebolig. Forsikringen kan kun tegnes, hvis feriedestinationen er et EU- eller EØS-land. Du har mulighed for at tilvælge forsikring af medrejsende kæledyr, medbragt udstyr og købte billetter til en koncert eller andet begivenhed. Læs mere om afbestillingsforsikringen til feriebolig her.

På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside kan du læse om dine generelle rettigheder i forbindelse med rejseforsikring og afbestilling.

Grønland eller Færøerne

Hvis du har adresse på Grønland eller Færøerne, kan du tegne en rejseforsikring til din studierejse eller ferie gennem Europæiske. Forsikringen er væsentlig at tegne, da hverken det grønlandske eller færøske sundhedsvæsen dækker udgifter i forbindelse med behandling i udlandet. Ved at tegne en rejseforsikring gennem Europæiske er du derfor på den sikre side, hvis du får behov for sygehjælp, hjemtransport eller andet under din rejse. Ligesom ved års-, enkeltrejse- og ungdomsrejseforsikringen har du mulighed for at vælge mellem forskellige priskategorier alt efter dit behov. Yderligere kan du foretage nogle tilvalg. Det kan du læse mere om på Europæiskes hjemmeside.

Rejseforsikring som pakkeløsning

Der findes et utal af måder at rejse på. Måske skal du rejse som backpacker, eller måske skal du på en weekendtur. Hos Europæiske har de udarbejdet rejseforsikringer som pakkeløsninger. Dermed tegner du en forsikring, som indeholder alt det nødvendige til den specifikke rejseform. Pakkeløsningerne kan du læse mere om herunder.

Backpackerforsikringen

Går din ferie ud på at snøre vandrestøvlerne og vandre et land tyndt? Så har Europæiske sammensat en favorabel forsikringspakke til dig. Denne pakke indeholder alt det basale plus noget ekstra, som gør dig tryg på rejsen. Du kan med fordel vælge backpackerpakken, hvis:

  • du er under 36 år på afrejsedagen.
  • du skal rejse som backpacker, eller hvis du skal arbejde som frivillig i et andet land.
  • din rejse varer mere end 14 dage.
  • du vil have dækket forsinkelser eller tyveri af bagage og/eller elektronisk udstyr.
  • du vil være forsikret mod bortkomst af rejsedokumenter og kontanter.

Lyder denne forsikringspakke som den oplagte løsning for dig? Ved at klikke her kommer du direkte ind på Europæiskes hjemmeside, hvor du kan finde produktark og øvrige betingelser.

Rejseforsikring til weekendturen

Måske har du ikke skænket rejseforsikring en tanke, fordi du blot skal rejse i en weekend eller et par dage. Det kan også være, du bevidst tager chancen og fravælger forsikring for at spare penge. Imidlertid er det altid en god idé at være på den sikre side. Selvom der blot er tale om en weekendtur, kan det værste nå at ske trods den korte rejselængde. Vær opmærksom på, at denne pakkeløsning kun kan bestilles til rejser, der højst varer fem dage. Europæiske tilbyder en forsikringspakke specielt til weekendture og mindre ferier, så du kan rejse trygt afsted. Med i forsikringspakken får du:

  • De grundlæggende dækninger i en rejseforsikring.
  • Forsikring af bagage – både i tilfældet af forsinkelser, bortkomst, tyveri og beskadigelse.
  • Forsikring af bortkomne rejsedokumenter og kontanter.
  • Forsikring af ting, som du erhverver dig på turen.
  • Dækning af ekstraudgifter, hvis du misser en afrejse eller ankommer senere end forventet på destinationen.
  • Sikring, hvis terror eller en naturkatastrofe skulle forekomme.
  • Dækning af selvrisikoen på skader i dit eget hjem eller på din egen bil, mens du er væk hjemmefra.

Vil du gerne rejse sikkert afsted på din næste weekendtur eller kortere ferie? På denne side kan du læse mere om forsikringen og gå direkte til bestillingen.

Find din forsikring og pris

Din rejsedestination har betydning for, hvilken rejseforsikring der er optimal for dig at tegne. Det betyder også, at geografien har indflydelse på forsikringens pris. Hos Europæiske kan du frit vælge mellem ’Udvidet Europa’, ’Verden inklusive USA’ eller ’Verden eksklusive USA’ som det geografiske område. Går din rejse til flere lande? Så kan du beregne prisen ud fra det land, der ligger længst væk fra Danmark. Eller du kan notere op til otte lande. For at gøre det nemt for dig at vælge forsikring, finder du på Europæiskes hjemmeside to værktøjer, som du kan læse mere om nedenfor.

Europæiskes rejseforsikringsguide

Europæiske har udarbejdet et omfattende sortiment med henblik på at sende dig så sikkert afsted på ferie som muligt. Ikke desto mindre kan det være uoverskueligt at vælge mellem de mange muligheder. Har du brug for en enkeltrejseforsikring? Eller kan du nøjes med en pakkeløsning til weekendturen? Med rejseforsikringsguiden på Europæiskes hjemmeside får du en hjælpende hånd. Her skal du besvare nogle simple spørgsmål om din rejse og dig selv. Når spørgsmålene er besvaret, får du anbefalet en rejseforsikring ud fra dine svar. Nemmere og hurtigere bliver det ikke. Hvis du gerne vil have indblik i andres erfaringer med Europæiske som rejseforsikringsselskab, har selskabet samlet kundehistorier på denne side. Måske kan du relatere til en af historierne og dermed få hjælp til at vælge forsikring?

Brug prisberegneren

Har du på forhånd kendskab til Europæiskes produkter? Eller ved du allerede, hvilken forsikring der er relevant for dig? På hjemmesidens forside finder du en prisberegner. Her skal du blot vælge din ønskede forsikringstype, det geografiske område og rejseperioden. Yderligere skal du markere antal rejsende og de rejsendes alder på afrejsedagen. Hvis I rejser som familie, kan du vinge denne boks af og opnå rabatter. Når du har udfyldt de nævnte felter, får du en pris og kan gå direkte til bestilling. Prisberegneren bliver du desuden præsenteret for, når du klikker ind på hvilken som helst forsikring.

Europæiske giver dig råd til rejsen

Vil du gerne være godt forberedt og kende dit rejsemål? Mangler du inspiration til at finde et spændende sted at tage hen? Eller vil du gerne være på forkant, inden du booker dine næste flybilletter? På Europæiskes hjemmeside ligger en komplet rejsevejledning til alverdens destinationer. Ved at søge på din destination kan du få oplysninger om særlige vacciner, om du skal søge visum og andet relevant forud for rejsen. Derudover kan du læse om landet og særlige forhold og begivenheder, du skal være opmærksom på. Tjek altid, og hold dig opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside, inden du bestiller en rejse og tager afsted.

Europæiske er med dig før, under og efter rejsen

Det hører formentligt til sjældenhederne, at du tænker på dit forsikringsselskab, mens du rejser. Ikke desto mindre er Europæiske altid med dig. Under ’Rejseråd’ har Europæiske udarbejdet en guide til, hvad du skal huske inden afrejse. Råd til, hvordan du kan værne om din egen sikkerhed under rejsen, er også altid kærkomne. Derfor kan du læse om en række ting, du selv kan gøre på rejsen. Forhåbentlig kan du tænke tilbage på din rejse som en positiv oplevelse, der levede op til forventningerne. Skulle du alligevel have brug for at anmelde en skade, er Europæiske klar til at hjælpe dig efter rejsen.

Kundefordele hos Europæiske

Foruden at kunne tegne fordelagtige forsikringer og skræddersy dem efter dit behov tilbyder Europæiske sine private kunder andre fordele:

  • Medlem af Årsklubben

Tegner du en årsrejseforsikring, kommer du med i Årsklubben. Det automatiske medlemskab giver dig adgang til tilbud hos Europæiskes samarbejdspartnere. Læs mere om Årsklubbens fordele og de aktuelle samarbejdsaftaler her.

  • Rabatordninger

Europæiske tilbyder rabatordninger på rejseforsikringer til personer, der er medlem af udvalgte foreninger og organisationer. Du kan se de nuværende rabatordninger her.

Rejseforsikringer til erhverv

Det er ikke kun privatpersoner, Europæiske i en årrække har sendt sikkert afsted. Erhvervsrejsende har ligeledes kunnet drage nytte af Europæiskes kompetencer og erfaringer. Er du erhvervsdrivende, og har du medarbejdere der skal ud på en rejse? Så har Europæiske den rette forsikring til formålet. Det gælder, uanset om der er mange rejser eller få rejser. Læs mere om erhvervsforsikringerne i de følgende afsnit.

Erhvervsforsikring med årsaftale

Erhvervsforsikringen med årsaftale er ideel for virksomheder og medarbejdere med over 30 årlige rejsedage. Medarbejderne er dækket for 12 måneder ad gangen, og årsaftalen er en fleksibel løsning. Du kan selv til- og fravælge dækninger, og din præmieberegning er derfor også fleksibel. Her kan du se en komplet liste med alle tilvalg. Uanset hvad, så dækker rejseforsikringen akutte skader og sygdomme, krisehjælp, hjemtransport samt behov for en ledsager eller tilkaldelse af en pårørende. På siden finder du en formular, hvor du kan notere antal rejsedage i forskellige geografiske områder. Når felterne er udfyldt, kan du bestille et forsikringstilbud.

Erhvervsforsikring til få rejsedage

Er det kun i ny og næ, at arbejdsopgaver og -møder foretages uden for Danmark? Europæiske tilbyder en favorabel løsning, hvis du og dine ansatte har mindre end 30 årlige rejsedage. Denne forsikring kan tegnes af virksomheder, organisationer og foreninger, der har adresse i Danmark, Norge, Sverige, Finland eller Island (Norden). De forsikrede personer kan have adresse i ethvert EU- eller EØS-land. Du får følgende fordele med denne forsikring:

  • Den dækker bredt og indeholder faste og grundlæggende dækninger.
  • Du betaler kun for de reelle rejsedage.
  • Du og dine medarbejdere er forsikret på ferierejser, som er i forbindelse med erhvervsrejsen.
  • Du skal ikke betale selvrisiko.
  • Du har adgang til alarmcentral døgnet rundt.

Forsikringen kan tegnes for maksimalt 12 måneder, og ved at klikke her kan du beregne din forsikringspris. Ved at klikke på linket bliver du præsenteret for den komplette dækningsliste.

Forsikring til udstationerede medarbejdere

For langt de fleste vil det være en stor omvæltning at rykke arbejdspladsen til udlandet. Hos Europæiske tages der udgangspunkt i den enkelte persons behov i forbindelse med udstationeringen. Derfor tilbyder Europæiske ikke én forsikring til udstationering. Både medrejsende familie, arbejdsopgaver og destination har betydning for, hvilken forsikring der er optimal. På denne side finder du kontaktoplysninger, så du kan få et skræddersyet forsikringstilbud.

Forsikring af teknisk udstyr

Virksomheders tekniske udstyr er yderst værdifuldt – både økonomisk og i forhold til de mange arbejdsopgaver, udstyret gemmer på. Derfor er det væsentligt at forsikre udstyret, når du selv eller dine medarbejdere har det med på forretningsrejsen. Du kan vælge mellem to forsikringer af udstyr:

  • Korttidsforsikring

Er der tale om en kortere rejse, kan du dække dit udstyr med en korttidsforsikring. Forsikringen dækker både udstyret herhjemme og i udlandet i tilfælde af blandt andet tyveri, beskadigelse, opbevaring og transport. Du kan dog ikke få dækket erstatningsudstyr.

  • Årsforsikring

Er udstyret ofte med på rejsen, og rejser du flere gange årligt? Hvis ja, så er årsforsikringen et oplagt valg. Forsikringen dækker både i ind- og udland og i samme situationer som korttidsforsikringen. Årsforsikringen dækker eventuel leje af erstatningsudstyr.

Du kan læse mere om forsikringspræmie, minimumspræmie og forsikringssum for begge forsikringer på denne side.

Afbestillingsforsikring til erhverv

Der kan opstå uforudsete situationer i forbindelse med den planlagte rejse. Derfor er det en fordel at vælge en afbestillingsforsikring, som dækker udgifterne for den afbrudte rejse. Afbestillingsforsikringen til erhverv dækker både ved erhvervs- og privatrejser. Du bestemmer selv forsikringssummen, og der er ingen selvrisiko. Klik her, og bestil din afbestillingsforsikring forud for din forretningsrejse.

Service og sikkerhed på erhvervsrejsen

Europæiske klæder dig godt på til erhvervsrejsen. På hjemmesiden finder du en hel portal med nødvendige informationer om erhvervsrejser til forskellige destinationer. Med Europæiske erhvervsforsikring får du følgende services, der højner din sikkerhed:

  • VIP-Online (Voyager Information Portal)

Med VIP-Online får du adgang til rådgivning og informationer om sikkerhed og sundhed, som er relevant for virksomheden og de rejsende medarbejdere. Adgangen til portalen er ubegrænset, hvis du har et login til VIP-Online.

  • ERV Travel & Care

Dette er en app, som du kan downloade til din smartphone eller tablet. Appen giver dig notifikationer i forbindelse med terror, uroligheder og andre farlige begivenheder. Endvidere kan du læse rapporter fra destinationen og holde øje med vejret.

  • Information om krigszoner

Europæiske har udformet en liste med krigszoner. Rejser du til en af disse lande, er det ikke tilstrækkeligt med en basal erhvervsforsikring. Er det nødvendigt med en erhvervsrejse til en destination på listen, skal du kontakte Europæiske og forhøre dig om en såkaldt krigszoneforsikring.

  • Internationale sanktioner

Internationale sanktioner medfører særlige forhold og betingelser, når det gælder din erhvervsforsikring.

  • Compliance

Europæiske vil sikre, at de selv og deres kunder agerer i overensstemmelse med internationale og lokale lovgivninger og aftaler.

Prisberegner

Du kan hurtigt og enkelt finde prisen på din erhvervsrejseforsikring. På hjemmesiden finder du en prisberegner. Her vælger du først din ønskede forsikringstype. Dernæst destination, og hvor lang en rejseperiode der er tale om. Vælg nu antallet af personer. Ud fra disse oplysninger beregnes din forsikringspris. Efterfølgende kan du bestille forsikringen direkte via hjemmesiden.

Europæiske Academy Corporate

Gennem Europæiske kan du og dine medarbejdere blive tilmeldt en række forskellige kurser. Formålet er at gøre dine erhvervsrejser så sikre at drage ud på som muligt. Europæiske har tilknyttet flere risikokonsulenter, som underviser i blandt andet rejsesikkerhed. Har din virksomhed specifikke behov, kan Europæiske sammensætte et specifikt forløb med fokus på kultur og sikkerhedsforhold. Endvidere kan du gennem Europæiske modtage undervisning forud for udstationering. Læs mere om Academy Corporate her. På siden finder du kontaktoplysninger, så du kan forhøre dig om særlige forhold.

Nem og hurtig kundeservice

Uanset om du er privat- eller erhvervskunde, kan du nemt komme i kontakt med en specialist i rejseforsikring. På denne side kan du finde kontaktoplysningerne på erhvervsafdelingen og finde svar på de mest stillede spørgsmål til erhvervsforsikringer. Tilsvarende finder du her kontaktoplysninger til afdelingen inden for private rejseforsikringer. Yderligere har Europæiske samlet en række relevante dokumenter, som skal udfyldes forud for rejsen. Det gælder blandt andet forhåndsgodkendelse af medicin og forsikringskort.

Anmeld skader online

Både privatkunder og erhvervskunder kan anmelde skader online. Du skal blot gå ind på Europæiskes hjemmeside – enten privat eller erhverv. Du kan nu med oplysninger som dit policenummer, bookingnummer eller kortnummer anmelde skaden. Desuden skal du have bilag i form af kvitteringer, rapporter, rejsebevis og lignende liggende online, så de kan vedhæftes din anmeldelse.

Adresse og kontaktinformationer

Europæiske ERV A/S
Frederiksberg Allé 3
1790 København V

Europæiske rejseforsikring
Europæiske rejseforsikring

Tlf: 33 25 25 25

Besøg Europæiske rejseforsikring her

Læs mere her

Find her vores overordnede artikel om forsikring

Find her vores overordnede artikel om rejseforsikring

Find her vores oversigt over forsikringsselskaber

  • Begrebsforklaringer
  • Sociale ydelser
  • Om Lånekassen
  • CSR
  • Presse
  • Finanstilsynet

Copyright © · Lånekassen, Østre Alle 6, Business Park Nord, 9530 Støvring     -     YouTube, LinkedIN, Facebook, Twitter        Lånekassen er et CO2 neutralt website
CVR: 29 53 76 66     Tlf.: 78 76 26 28    [email protected]    Kontakt    Cookiepolitik    Persondatapolitik    Betingelser
Lånekassen er et kommercielt site. Vi kan modtage provision ved henvisning til eksterne udbydere.