Lånekassen

Lån penge nu. Få et kviklån eller forbrugslån nemt og hurtigt

  • Nyheder
  • Lånetyper
    • Banklån
    • Billån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
    • Samlelån
    • Kviklån
    • Studielån
  • Låneberegnere
    • Boliglån
    • Banklån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
  • Udbydere
    • Banker
    • Realkredit
    • Pension
    • Forsikring
    • Forbrugslån
    • Kviklån
  • Privatøkonomi
    • Abonnementer
    • A-kasse
    • Betalingskort
    • Budgetskemaer
    • Forsikring
    • Pension
    • Skat
    • Valutakurser
Sti til denne side: Lånekassen / Forsikring / Forsikringsselskaber i Danmark / Himmerland Forsikring

Himmerland Forsikring

Himmerland Forsikring er et nordjysk forsikringsselskab, som har hovedsæde i Aars. Forsikringsselskabet har eksisteret i mere end 125 år, og det er især kunderne, der er i fokus. Dette ses blandt andet gennem den måde, som selskabet er drevet på – nemlig gennem kunderne. Himmerland Forsikring er et gensidigt forsikringsselskab, og dette betyder, at de er ejet af deres kunder. I modsætning til aktieselskaber er Himmerland Forsikring dermed ejet af selskabets forsikringstagere. Kundefokusset ses derudover gennem deres personlige betjening, hvor nærvær er et nøgleord. Du kan i det følgende læse mere om de forskellige forsikringer og tilbud, som Himmerland Forsikring tilbyder.

Forsikringer til private

Som nævnt tidligere er der et stort kundefokus hos Himmerland Forsikring, og dette afspejler sig i deres udvalg af forsikringer til privatpersoner. Her er der et bredt udvalg af forsikringer, hvilket giver kunderne mulighed for at tilpasse forsikringerne efter behov. Du kan læse nærmere om alle former for privatforsikringer her, mens du kan læse om Himmerland Forsikrings store udvalg nedenfor.

Bilforsikring

Ligesom ved så mange andre forsikringsselskaber afhænger prisen på bilforsikringen af, hvor ofte du anvender bilen samt bilens værdi. Dog vil du kunne få bilforsikringer til fordelagtige priser hos Himmerland Forsikring – især hvis du er elitebilist og Totalkunde. I bilforsikringerne indgår altid:

  • Kasko
  • Ansvar
  • Retshjælp.

Du har mulighed for at udvide din bilforsikring, så den passer endnu bedre til dig, din bil og dine kørevaner. Du kan udvide forsikringen med:

  • Friskadeforsikring
  • SOS Dansk Autohjælp abonnement med rabat
  • Førerpladsforsikring.

Friskadeforsikringen vil gøre dig sikker på, at din pris på forsikringen ikke stiger. Derudover vil du ikke skulle betale selvrisiko, hvis der skal udskiftes glas, som er sket ved skader som følge af kortslutning, brand, lynnedslag, nedstyrtede genstande, eksplosion og hærværk, tyveri samt dertilhørende hærværk. Ydermere vil friskadeforsikringen dække skader, som opstår, hvis bilen er på værksted eller overdraget til ny ejer.

Som førerpladsforsikringens navn indikerer, vil denne forsikring sikre erstatning for føreren i forbindelse med en soloulykke. Dette gælder erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerter under sygemelding og behandlingsudgifter. Får føreren varigt tab af erhvervsevne eller varige mén, vil dette ligeledes blive erstattet. Skulle det værst tænkelige ske, og føreren dør, vil forsikringen dække udgifter til begravelse samt forsørgertabserstatning. Denne forsikring vil dermed dække én fuldstændig ind, hvis en soloulykke skulle ske.

Slutteligt vil et tilkøb af bilafsavnsforsikring betyde, at du får en kontanterstatning til billeje af en anden bil. Pengene kan også bruges som en kompensation, hvis bilen må undværes i forbindelse med reparation af totalskade, kaskoskader eller tyveri.

Med en bilforsikring hos Himmerland Forsikring vil du altså have mulighed for at tegne en forsikring, der er tilpasset dit behov. Dette gør dig helt sikker på de danske veje, og du skal ikke være bekymret over økonomi og familie, hvis en bilulykke skulle ske.

Indboforsikring

For at skabe en tryg hverdag for hele familien, er det en god idé at have en indboforsikring. Dette er Himmerland Forsikring ligeledes klar over, og derfor har de lavet en basis indboforsikring, som sørger for at passe på de mest værdifulde ting. Forsikringen vil dække indbo såsom computere, møbler, smykker, tøj og lignende. Alle medlemmer af husstanden samt børn, der er under 18 år og er flyttet hjemmefra, er inkluderet. Ligeledes vil aflastnings- og delebørn være inkluderet – også selvom de ikke har adresse hos dig. Den almindelige indboforsikring indebærer:

  • Indbo
  • Retshjælp
  • Ansvar
  • Psykologisk krisehjælp
  • ID-tyveri.

Ønsker du at skræddersy forsikringen af indboet yderligere, vil du have mulighed for at udvide indboforsikringen. Her kan du udvide med:

  • Forsikring for anden pludselig skade
  • Sanitets- og glasforsikring
  • Årsrejseforsikring
  • Elektronikforsikring
  • Golfforsikring
  • Brilleforsikring
  • Cykelkaskoforsikring
  • Udvidet vandskadedækning.

Vælger du at udvide indboforsikringen med forsikring for anden pludselig skade, vil dette betyde, at du er dækket ind ved pludselige tilfælde, som ødelægger dine ting. Dette kan være en væltet kaffekop i computertastaturet, eller at tv’et pludselig vælter. Herved vil du ligeledes være dækket i disse hændelser, hvilket uden tvivl er brugbart for mange.

Ligesom så mange andre glas- og sanitetsforsikringer vil du her være dækket, hvis der sker skade på badekar, håndvaske, glaskeramiske kogeplader og vinduesruder. Besidder hjemmet mange dyre elektroniske apparater, kan en udvidet elektronikforsikring være et must. Her vil du være dækket, hvis der sker en skade på elektriske apparater, der er maksimalt er fire år gamle. Skaden skal ske som følge af pixelfejl, pludselig skade, funktionsfejl, eller hvis apparatet udsættes for væske, fugt eller vand.

Er golf en interesse i hjemmet, er der mange udgifter i forbindelse med sporten. Derfor har Himmerland Forsikring valgt at lave en golfforsikring, hvor man er dækket ved pludselige skader på golfudstyret. Dette kan være på bolde, bags, vogne uden motor eller køller. Golfforsikringen dækker ligeledes ved ”hole in one”-udgifter samt pengetyveri.

En anden genstand i hjemmet, som hurtigt kan være en dyr fornøjelse at skulle erstatte, er briller. Derfor kan du hos Himmerland Forsikring også udvide din indboforsikring med en brilleforsikring. Her er du dækket, hvis dine briller eller solbriller med styrke udsættes for en pludselig skade eller ved bortkomst.

Slutteligt kan du udvide indboforsikringen med en udvidet vandskadedækning. Her vil skader på indbogenstande forårsaget af vand, som trænger ind igennem en bygnings utætheder såsom fygesne, udsivning fra synlige installationer eller opstigning af kloak- og grundvand.

Der er altså rig mulighed for netop at skræddersy forsikringen af dit hjem, så det passer til familiens interesser og ejendele. Dette er den perfekte måde at skabe tryghed i hverdagen på, da man er sikker på, at man er dækket godt ind, hvis uheldet i hjemmet engang er ude.

Parcelhusforsikring

En kæmpestor investering i enhver familie eller husstand er et hus. Det koster mange penge at købe og vedligeholde et hus, og sker der skader herpå, kan dette blive en dyr omgang. Derfor er det en yderst god idé at få en god forsikring på sit hus, og dette kan du få hos Himmerland Forsikring. Her er du dækket ind, hvis der sker brandskader, vandskader, stormskader og lignende. Husforsikringen inkluderer nemlig følgende:

  • Bygningsbeskadigelse (inklusive sanitet og glas)
  • Kosmetiske forskelle
  • Bygningsbrand
  • Retshjælp.

Her vil du altså være dækket ind for de mest gængse problemer, der kan opstå i forbindelse med et hus. Det, der gør Himmerland Forsikrings husforsikring til noget helt særligt, er, at huset er forsikret til nyværdi. Dette betyder altså, at erstatningen ikke vil opgøres med fradrag i forbindelse med husets stand eller alder – men blot husets nyværdi. Dog er der nogle få udvalgte bygningsdele, der sker fradrag for alder ved, og dette er eksempelvis hårde hvidevarer.

Du kan selvfølgelig udvide din parcelhusforsikring, og her tilbyder Himmerland Forsikring disse udvidelser:

  • Skjulte rør, kabler samt stikledningsforsikring
  • Skadedyrsforsikring
  • Råd-, svampe- og insektskadeforsikring
  • Udvidet vandskadeforsikring.

Skjulte rør, kabler og stikledningsforsikring vil betyde, at du er fuldt dækket for skader på stikledninger, skjulte rør med mere. Dækningen gælder både udgifter i forbindelse med sporing af utætheden, skiftningen af det beskadige rør og eventuelle skader, som utætheden kan have forårsaget. Du vil ligeledes få dækket dine udgifter i forbindelse med kosmetisk skade, hvor du altså vil få dækket udgifterne for udskiftning af ubeskadigede fliser, gulvplanker, klinker, paneler med videre.

Vælger du at udvide parcelhusforsikringen med en skadedyrsforsikring, vil du være sikret reparation og/eller udskiftning af beskadigede bygningsdele, der skyldes skadedyr. Du vil også få dækket 50% af dine udgifter, hvis du efter en skade skal etablere rottespærre. Dette er ideelt for dig, som bor i et plaget område, da du nemlig også vil være dækket af forsikringen i forbindelse med bekæmpelse af skadedyr.

I forhold til hvorvidt du bør udvide din parcelhusforsikring med en af de mange gode tilvalgsforsikringer, kan det være en god idé at se på husets stand samt beliggenhed. Er der stor risiko for, at dit hjem får en skade, vil det være vigtigt at få dækket sig godt ind. Dette kan du uden tvivl blive med en parcelhusforsikring fra Himmerland Forsikring.

Ulykkesforsikring

En ulykkesforsikring hos Himmerland Forsikring vil betyde, at du og din familie får økonomisk hjælp, hvis en af jer kommer til skade. Dette gælder eksempelvis behandlingsudgifter til større eller små personskader. Er der børn i husstanden, kan disse børn forsikres på den dækning, som forældrene har. Børnene kan også blive forsikret på en særskilt børneulykkesforsikring. Børn under to år er præmiefri hos Himmerland Forsikring.

Det er op til dig, om du ønsker at lave en heltids- eller deltidsulykkesforsikring. Vælger du en heltidsforsikring, vil du være dækket ind 24 timer i døgnet og dermed også på dit arbejde. Du kan også vælge en deltidsforsikring i stedet, hvor du altså blot er dækket ind i fritiden. Ulykkesforsikringen kan indeholde dækning for disse områder:

  • Behandlingsudgifter
  • Invaliditet med dobbelterstatning fra 30 % varigt mén
  • Tygge- og tandskade
  • Farlig sport samt kørsel på motorcykel eller scooter
  • Dødsfald
  • Børneulykkesforsikring
  • Brudskader – voksne.

På denne måde vil du og din familie være dækket godt ind med en ulykkesforsikring hos Himmerland Forsikring. Dette er en kæmpestor økonomisk hjælp, hvis uheldet engang er ude, og en skade sker.

Entrepriseforsikring

Har du planer om at bygge om eller til – eller ligefrem bygge nyt – er det en god idé at tegne en entrepriseforsikring som privatperson. Der kan nemlig ske forskellige former for skader, når man bygger eller renoverer, hvilket kan være en dyr fornøjelse. Får du professionel hjælp til byggeriet, er det alligevel godt at overveje en entrepriseforsikring, da du ikke nødvendigvis er dækket gennem de professionelles forsikring. Himmerland Forsikrings entrepriseforsikring inkluderer:

  • Dækning for den bestående bygning
  • Entreprisedækning all risk
  • Ansvarsforsikring.

Det er vigtigt at tegne entrepriseforsikringen, inden projektet går i gang, da forsikringen ellers ikke vil være gældende. Ønsker du at udvide entrepriseforsikringen yderligere, kan du udvide med:

  • Afhjælpningsperiode.

Er der tale om nybyggeri eller større til- eller ombygninger, er det fordelagtigt at udvide forsikringen med en afhjælpningsperiode. Her er forsikringen målrettet skader, der sker som følge af håndværkerudført arbejde. Det gode ved denne tilvalgsdækning er også, at den vil gælde i 12 måneder efter, at byggeperioden er udløbet. Dette betyder, at du vil være dækket ved skader, som først viser sig i afhjælpningsperioden, hvilket er en fordel. Udbreder der sig mangler ved byggeriet forårsaget af håndværkerne, vil du også være dækket ind.

Fritidshusforsikring

Er du ejer af et sommerhus, kan det være betryggende med en fritidshusforsikring. Herved vil du få dækket skader på selve sommerhuset samt dets indbo. Hos Himmerland Forsikring vil du få dette dækket:

  • Bygningsbeskadigelse (inklusive sanitet og glas)
  • Bygningsbrand
  • Huslejetab
  • Retshjælp
  • Indbo.

Ønsker du at gøre forsikringen af sommerhuset endnu mere dækkende, vil du kunne udvide forsikringen med disse områder:

  • Skjulte rør, kabler og stikledningsforsikring
  • Insektskade- og svampeforsikring.

Alt efter dit behov kan du altså tilpasse din fritidshusforsikring, således du blot kan slappe og nyde ferierne i sommerhuset.

LandboligTotal

Himmerland Forsikring tilbyder hjælp til dem, der bor på eller ejer et nedlagt landbrug. Dette gælder altså tidligere landbrugsejendomme, der ikke bruges til det oprindelige formål længere. Alle tilknyttede værdier til ejendommen samt driften heraf er inkluderet, og du får dermed en forsikring, som indbefatter:

  • Landbrugsløsøre
  • Bygningsforsikring
  • Ansvar.

Med LandboligTotal vil du altså få en forsikringspakke, der er enkel og dækker alt det nødvendige i én og samme forsikring.

Campingvognforsikring

Det kan gå manges næser forbi at være ordentligt forsikret, hvis man tager på campingferie i Danmark eller i udlandet. En bilforsikring vil dække de skader og beskadigelser, som du forvolder med din campingvogn. Du vil derfor ikke være dækket, hvis forteltet eller selve campingvognen bliver beskadiget ved en påkørsel eller stjålet. Dette har Himmerland Forsikring sørget for, og du vil derfor være fuldstændig dækket ind til din næste campingvognferie med en campingvognforsikring. Forsikringen omfatter:

  • Retshjælp
  • Kasko
  • Teltvogne og trailere kan ligeledes forsikres
  • Indbo
  • SOS Dansk Autohjælp – abonnement med rabat.

Rejser du ofte med din campingvogn, anbefales det stærkt, at du får den forsikret. Campingvognforsikringen fra Himmerland Forsikring vil både dække i udlandet og i Danmark.

Cykelkaskoforsikring

Danmark er en cykelnation, hvor cyklerne ofte er danskernes foretrukne transportmiddel. Derfor investeres der tit mange penge i danskernes cykler, og derfor er en cykelkaskoforsikring en god forsikring. Med Himmerland Forsikrings cykelkaskoforsikring vil du og din cykel være dækket ind på følgende måde:

  • Skader på cyklen
  • Tyveri
  • Totalskade
  • Reparation.

Ved at tegne denne forsikring vil du kunne føle dig ekstra tryg på de danske landeveje. Uanset om du bruger din cykel i din fritid, til sport eller på arbejde, vil denne forsikring være god, hvis uheldet engang er ude. Du kan tegne forsikringen som et tillæg i indboforsikringen hos Himmerland Forsikring.

Motorcykelforsikring

Er du ejer af en motorcykel, skal du selvfølgelig have den lovpligtige ansvarsforsikring dertil. Denne kan du få gennem Himmerland Forsikring, hvor du er dækket for skader. Disse sager kan for eksempel være forårsaget af sammenstød, påkørsel, hærværk eller brand. Forsikringen indeholder:

  • Kasko
  • Ansvar
  • SOS Dansk Autohjælp – abonnement med rabat
  • Retshjælp.

Med denne forsikring vil Himmerland Forsikring være med til at gøre dig tryg ude på landevejene – uanset om motorcyklen anvendes som dit primære transportmiddel eller blot som en hobby.

Knallertforsikring

Igen er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, hvis man har en knallert. Dette er for at sikre, at du kan dække de skader, du eventuelt påfører andres ejendele eller andre personer. Himmerland Forsikring har selvfølgelig klaret dette, og ejer du en knallert, vil du være dækket godt ind, da knallertforsikringen inkluderer:

  • Ansvar.

Himmerland Forsikring er dermed det ideelle forsikringsselskab til både at gøre dig tryg på vejene samt sørge for, at du overholder lovgivningen.

Bådforsikring

Ejer du et lystfarttøj såsom en motorbåd, sejlbåd, jolle, lystyacht og lignende, kan du nemt forvolde skade eller udsættes for en skade. Her vil du blive dækket ind af bådforsikringen hos Himmerland Forsikring, der dækker:

  • Kasko
  • Ansvar
  • Retshjælp.

Herved opnår du tryghed, når du sejler, og du vil være sikker på at få hjælp samt få dækket dine udgifter. Det er bådtypen, der afgør, hvad bådforsikringen vil koste – men pengene vil uden tvivl være godt givet ud.

Familiedyrsforsikring

Et kæledyr kan hurtigt blive familiens kæreste eje, og derfor er man villig til at betale dyre dyrlægeregninger for at hjælpe familiens ven. Dog kan du få hjælp til det økonomiske med en familiedyrsforsikring. Himmerland Forsikring gør det muligt at tegne syge-, livs- og ansvarsforsikringer til hunde, syge- og livsforsikre heste samt sygeforsikre katte. Dyreforsikringerne kan tegnes således:

  • Lovpligtig hundeansvarsforsikring – dækker skader, som din hund påfører andres ting eller andre personer
  • Hundelivsforsikring – dækker, hvis hunden må aflives eller dør
  • Sygeforsikring til kat eller hund – dækker dyrlægeudgifter ved tilskadekomst eller sygdom
  • Hesteforsikringer – livsforsikring inklusiv uanvendelighedsforsikring, ansvar, sygeforsikring og følforsikring.

Tre af forsikringerne hos Himmerland Forsikring tegnes via Dansk Hesteforsikring eller Dyrekassen Danmark. Dog får du fortsat en fantastisk dækning med god service.

Årsrejseforsikring

Rejser du eller din familie meget, kan det være en god idé med en årsrejseforsikring. Her vil du være økonomisk dækket ved afbrydelse af ferier pga. tilskadekomst eller sygdom. Kommer du til skade på ferien, hvor du må modtage behandling samt transporteres hjem, vil forsikringen ligeså dække. Er dele-børn med på ferien, vil de også være dækket, hvilket er et stort plus for mange familier. Et andet stort plus ved denne forsikring er, at den dækker i hele verden. Årsrejseforsikringen inkluderer:

  • Økonomisk dækning – gælder, hvis ferien afbrydes på grund af sygdom, du bliver syg under ferien og må modtage behandling samt transporteres.

Hos Himmerland Forsikring er der ingen selvrisiko på årsrejseforsikringen, og du vil derfor være dækket fuldstændig økonomisk ind. Du kan også udvide forsikringen med:

  • Afbestillingsforsikring – er du forhindret i at rejse, får du dækket rejsens udgifter
  • Forsikring ved skiferie – erstatningsrejse.

Uanset om dine rejser går mod udlandet eller forbliver i Danmark, vil denne årsrejseforsikring fra Himmerland Forsikring gøre dine ferier trygge. Du skal i hvert fald ikke tænke på det økonomiske, hvis noget går galt på rejsen.

Abonnement med rabat

Både i bil-, campingvogn- og motorcykelforsikringen kan du hos Himmerland Forsikring udvide forsikringerne med et abonnement til SOS Dansk Autohjælp. Du vil kunne få abonnementet med rabat, hvilket er en dejlig fordel.

Et abonnement hos SOS Dansk Autohjælp inkluderer, at du overalt i Europa vil få autohjælp. Med en 24-timers telefonlinje vil du altid kunne få hjælp, hvis der sker en ulykke, eller hvis bilen går i stå. Dette er en god sikkerhed – især hvis man kører meget i Europa. Dertil vil du også være dækket, hvis du har en efterspændt campingvogn eller trailer. Dækningen gælder, uanset om du lejer, låner eller ejer det efterspændte.

Her får du altså billig adgang til en god autohjælpsservice, som vil hjælpe dig godt på vej, når du står på landevejen med en død bil, motorcykel eller noget efterspændt.

Forsikringer til erhverv

Uanset om du er en lille eller mellemstor virksomhed, vil Himmerland Forsikring være det ideelle forsikringsselskab for dig. Himmerland Forsikring kender nemlig hverdagen for disse typer af virksomheder, og derfor står de klar til at hjælpe. Erhvervsforsikringerne gælder eksempelvis for handel, industri, liberale erhverv, håndværk, produktionsvirksomheder, byggevirksomheder, ejer- og andelsforeninger.

Du kan i det følgende læse mere om de forskellige former for forsikringer til erhverv, hvor du kan få skræddersyede forsikringspakker hos Himmerland Forsikring.

Erhvervsforsikring

Ligesom så mange brancher i erhvervslivet er forskellige, bør erhvervsforsikringen være forskellige fra virksomhed til virksomhed. Himmerland Forsikring sørger for at tilpasse erhvervsforsikringen, så den netop passer til den enkelte virksomhed. Dette sker gennem personlig rådgivning og kontakt, som er et kæmpe plus. Forsikringen vil for eksempel forsikre maskiner, varer og råvarer, bygninger og lignende.

  • Håndværk
  • Ejer- og andelsforeninger
  • Industri og handel med flere.

Skarpe priser, troværdighed og god service

Som du kan se, har Himmerland Forsikring alverdens forsikringer at vælge imellem. Dette gør det let og gennemskueligt at få dækket sin virksomhed eller husstand godt ind, så det passer til økonomi, fritid, transportform og lignende. Så har du brug for at gennemgå dine eksisterende forsikringer og eventuel blive endnu bedre forsikret, vil Himmerland Forsikring være et godt bud på dit næste forsikringsselskab. Især hvis du ønsker personlig kontakt og rådgivning, vil Himmerland Forsikring være ideel.

Tager man et kig på eksisterende kunders anmeldelser af Himmerland Forsikring, taler disse for sig selv. Her indikeres det, at priserne er særdeles skarpe – uden at det går på kompromis med servicen og dækningen. De konkurrencedygtige priser kan derfor sagtens måle sig med de mange andre forsikringsselskabers, hvor man fortsat får en supergod dækning. Troværdigheden af forsikringsselskabet skabes især i forbindelse med de engagerede medarbejdere, der ifølge anmeldelserne udøver et højt serviceniveau.

Dækningen, prisen, servicen – der er mange gode grunde til at vælge Himmerland Forsikring.

Adresse og kontaktinformationer

Himmerland Forsikring
Himmerlandsgade 110
9600 Aars

Tlf: 96 98 18 00
E-mail: [email protected]

Besøg Himmerland Forsikring her

Læs mere her

Find her vores overordnede artikel om forsikring

Find her vores oversigt over forsikringsselskaber

  • Begrebsforklaringer
  • Sociale ydelser
  • Om Lånekassen
  • CSR
  • Presse
  • Finanstilsynet

Copyright © · Lånekassen, Østre Alle 6, Business Park Nord, 9530 Støvring     -     YouTube, LinkedIN, Facebook, Twitter        Lånekassen er et CO2 neutralt website
CVR: 29 53 76 66     Tlf.: 78 76 26 28    [email protected]    Kontakt    Cookiepolitik    Persondatapolitik    Betingelser
Lånekassen er et kommercielt site. Vi kan modtage provision ved henvisning til eksterne udbydere.