Her på Lånekassen har vi valgt at slå et ekstra slag for de mange gode, danske Gør-Det-Selv bloggere. Vi har udvalgt 15 nominerede til prisen ud fra kvalitet, personlighed og aktualitet på deres blogs.
Vi vil altid gerne hjælpe vores læsere til at spare penge i hverdagen – derfor er omdrejningspunktet for denne award netop Gør-Det-Selv. På listen finder du således ihærdige bloggere inden for alt fra strikkeopskrifter over kreative tiltag i hjemmet til vejledninger til hjemmetømreren.
Det skal gøres så billigt som muligt at få et nyt smart sofabord, en smart babynest eller et par topmoderne jeans. Derfor har vi valgt at hylde nogle af de mest populære danske blogs om netop Gør-Det-Selv på diverse områder.
På den måde hjælper vi først og fremmest dig med at finde god og nyttig inspiration til dine hjemmeprojekter. Og derudover anerkender vi bloggerne på listen for de utrolig mange timers arbejde, som de har lagt i at hjælpe andre danskere med at gøre tingene selv og dermed spare penge i hverdagen.
Hos Lånekassen har vi nøje udvalgt disse 15 nominerede til prisen som den bedste Gør-Det-Selv blog, og vi håber, at du finder en masse god inspiration, når du besøger de enkelte blogs.
Husk at stemme på din favorit her, og del gerne med familie og venner for at hjælpe din yndlingsblogger til tops i afstemningen.
Indholdsfortegnelse
Sabinasverden
Sabinas beskrivelse af bloggen:
Sabinasverden er en kreativ inspirationsblog til den moderne kvinde. Her handler det om at skabe og kreere med få midler, men med et stort æstetisk resultat.
På bloggen deler jeg nemme DIY´s og boligprojekter fra mit hjem og værksted, hvor jeg arbejder til daglig. Glæden ved at dele inspiration og min passion for interiør, trends og styling forenes på Sabinasverden, som også er nomineret til Årets blog 2016 i kategorien “Håndværk og Design”.
Jeg drysser til dagligt simple, trendy projekter som f.eks. marmorjulepynt, DIY møbler, origami, velourpuder og smukke værtindegaver. Nemme projekter som læserne med fornøjelse TYVSTJÆLER og laver i egne stuer. En ære at følge med i på de sociale medier!
Med prisen som årets Gør-Det-Selv blog ville jeg give mig selv endnu mere tid i det innovative hjørne! Selvfølgelig med et stort glas champagne i hånden!”
Gør-Det-Selv-Claus
Claus’ beskrivelse af bloggen:
Gør-Det-Selv-Claus er for mig en blog, hvor jeg kan sprede min kreativitet og ideer, og samtidig muliggøre familie og venner i at følge med, i takt som jeg lærer og gør mig nye erfaringer. Det er selvfølgelig også for at inspirere alle de flinke mennesker, der jævnligt kigger ind og sender mig en besked!
Ideen til bloggen opstod af, at jeg er en rigtig ‘gør-det-selv-mand’, og altid hellere vil bygge tingene selv, end blot købe det færdigt i en butik – tag eksempelvis blot et kig på mit seneste indlæg om mine akustikpaneler til stuen. Det giver tingene langt mere charme og værdi, synes jeg.
Jeg har herudover også et rigtig godt tag på det at lave hjemmesider og billedbehandling, hvorfor jeg så syntes det kunne være super skægt med egen hjemmeside, hvor jeg kunne sprede mine kreationer og inspiration.
Til trods for bloggens korte levetid har publikummet også allerede så småt taget lidt fart, og den dag i dag er det vidt forskellige mennesker der skriver ind om tips og tricks, hvilket jeg ser en stor glæde i, da jeg jo synes, denne type feedback er mega fed!
Jeg synes at jeg skal vinde prisen, fordi jeg ikke er ‘gør-det-selv-mand’ af nød – men fordi jeg ikke ka’ lade være! ;-)”
Living on a budget
Louises beskrivelse af bloggen:
Mit navn er Louise, og jeg blogger på Living on a budget. Det er mit kreative frirum, hvor jeg primært blogger om DIY og boligindretning. Foruden at være blogger, er jeg også mor til Malte på 2 år, kæreste til Morten, husejer på landet, hundemor til Samson og Smilla og meget, meget mere.
Jeg elsker DIY, loppemarkedsfund og den personlige stil. På bloggen finder du masser af inspiration til DIY, som du kan lave for få midler, så alle kan være med. Det er både sjovere, og giver et mere personligt præg til indretningen, at lave sine egne ting, så det er bare at springe ud i det.”
Badelma Badutski
Lånekassens beskrivelse af bloggen:
Bag bloggen står den ærlige og kreative mor, Christina. Christina har i mere end 7 år skrevet løs om alt fra DIY og indretning, over strikke- og syopskrifter til glæderne og udfordringerne i det travle familieliv.
Navnet på bloggen, Badelma Badutski, stammer fra Christinas førstefødte, som de ofte kaldte Selma-badelma-badutski.”
Smukke Fund
Lånekassens beskrivelse af bloggen:
Smukke Fund drives af bloggeren Rikke, som jævnligt underholder og uddanner sine trofaste læsere med tanker om vintage DIY, landstil og boligindretning.
Tager man en rundtur på bloggen, finder man fx guides til at forvandle en værkstedsreol til et ”army-style teenagemøbel” og fortællinger om renovering af familiens 100 år gamle ”Bakkehus”.
Bloggen har tilmed en hel sektion kun tiltænkt selvforsyning, hvor du bl.a. finder opskrifter på æblesnaps og syltede æbler.”
Katarina Natalie
Lånekassens beskrivelse af bloggen:
Bag denne kreative hjemmeside sidder en 25-årig grafisk designstuderende fra Odense – nemlig Katarina Natalie. På bloggen skriver hun løs om sin store passion for kreative DIY-projekter, mode og genbrug.
Bloggen er lavet i et lækkert design og suppleret med gode billeder og grafisk materiale, så det er en fryd for øjet at kigge med. Blandt bloggens mest populære indlæg finder du emner som fx falske murstensvægge, DIY-hyldestropper af læderbælter og hjemmelavede plantestativer.”
Garnkusserne
Rosas og Isabellas egen beskrivelse af bloggen:
Garnkusserne er en nørkleblog for alle, som elsker at hækle – både nybegyndere og de mere øvede. Blogforfatterne, kusinerne Rosa og Isabella, startede bloggen op i 2012, da de midt i deres synkrone barselseufori opdagede glæden ved at hækle.
Først og fremmest fremviser de deres forskellige kreationer, som i øvrigt også kan ses i større omfang på deres instagramprofil, ‘garnkusserne’, men undervejs, som de selv blev mere fortrolige med hæklenålene, er der også kommet en del af deres egne designs og opskrifter på bloggen.
Alle deres egne opskrifter – og størstedelen af de opskrifter, der henvises til – er gratis og lette at gå til.
Til flere af de mere komplicerede opskrifter medfølger kyndig vejledning, så selv den grønne begynder med mod på en udfordring kan være med. Derudover anvender de primært bomuldsgarn til deres designs, hvilket betyder, at man sjældent skal af med den helt store formue, hvis man skal i gang med et garnkusse-projekt.”
Flair
Michelle-Maries egen beskrivelse af bloggen:
Styrkerne ved Flair er at hun er en afslappet men varieret dame. DIY projekter er forskellige og kan være alt fra hæklede tæpper til et hjemmebygget spisebord.
Jeg tror læserne er glade for den variation af indlæg, og at man også får lidt mere privat indblik i mit liv og hverdag. Det hele handler ikke kun om kreative projekter, men der er også plads til anbefaling af bøger og lidt hverdagssnak.
Jeg skal vinde netop fordi min blog er mere end bare kreative projekter. Dog uden at miste den røde tråd.”
Living by CKK
Chalottes egen beskrivelse af bloggen:
På Living by CKK kan du finde alt fra lækre bolignyheder til gør-det-selv projekter. Jeg sørger altid for, at mine indlæg giver læseren noget med videre, hvad end det er tips til hvordan de selv kan indrette deres bolig, eller en guide til hvordan de kan lave deres egne planter.
Dette ser jeg som en stor styrke, og derfor tror jeg også, at mine læsere har lyst til at læse med på Living by CKK.
Når jeg laver gør-det-selv projekter, er det vigtigt for mig at det er utrolig let at give sig i kast med. Man skal ikke først ud og købe 20 forskellige materialer og følge en indviklet guide.
Mine læsere skal kunne tænke ”ej hvor fedt, det laver jeg lige i morgen”. Det behøver ikke være de vilde projekter, for at det giver en stor værdi for ens bolig.”
JeansJeans
Lånekassens beskrivelse af bloggen:
En blog om alt andet end jeans. Sådan står der i toppen af hjemmesiden, når man klikker sig ind på JeansJeans. Og det er netop, hvad der møder dig, når du kommer ind på forsiden; alt andet end jeans.
Der bliver nemlig skrevet og udviklet spændende blogindlæg om alt lige fra kreative idéer, DIY og sy-selv til babyer og småbørn.
Dykker man ned i bloggen, opdager man hurtigt, at andre, mere personlige og interessante historier dukker op – fx en fortælling om, hvad man laver som kandidatstuderende i teknoantropologi, guidet tour til misdannelsesscanninger, jordemoderbesøg og meget mere.”
Kvalitid
Lånekassens beskrivelse af bloggen:
Skulle det være noget med en hjemmehæklet Bling bling-nissehue? Et hæklet juletræ? Eller hvad med en Linux pingvin? På Kvalitid bliver du med det samme mødt af et utal af brugbare og spændende hækleopskrifter.
Bloggen drives af 30-årige Trine, som bor i Jylland, men egentlig københavnsk, som hun selv formulerer det. På bloggen kan du følge med i Trines privatliv som mor til Aksel på fire, og derudover kan du gå på opdagelse blandt de mange gode DIY-hækleopskrifter.”
Sommerfuglen
Mettes egen beskrivelse af bloggen:
Med min blog prøver jeg at inspirere andre. Og vise at hækling ikke er gammeldags, men sagtens kan laves ungt og smart. Jeg viser tips og tricks til hækling og har en del DIY.
Der er også en masse opskrifter med en blanding af lækkert, nemt og billigt mad. Derudover handler bloggen om alt fra grønne planter til at sy perler på min brudekjole, og hvad jeg lige finder på af kreative ting og sager. 🙂
Mine læsere følger med for at blive inspireret, for at finde DIY og for at finde hjælp.
Jeg skal vinde, fordi jeg har en hyggelig blog, hvor jeg gerne vil hjælpe andre med hverdagens små kreative sysler, og fordi jeg er ung og prøver at bryde fordommene om hækling.”
Twenty Six Old
Lånekassens beskrivelse af bloggen:
Bag bloggen på Twenty Six Old finder du 29-årige Tina, som er bosat med sin mand og to små døtre i et arkitekttegnet drømmehus i det smukke Vestjylland.
Og netop denne bolig og familie er omdrejningspunktet på Twenty Six Old, hvor Tina skriver om alt fra hjemmelavede møbler til børneværelset over genbrug af interiør til generel hjælp til boligindretning.
Er du hooked på levende skriblerier om boligindretning, tapetklister og et ærligt familieliv i det vestjyske, så er Tina og Twenty Six Old et adskillige besøg værd.”
Regnbuemor
Anne-Sophies egen beskrivelse af bloggen:
Min blog viser en helt almindelig ualmindelig familie. En hverdag der ligner almindelige familiers, men med en anderledes sammensætning. På bloggen fortæller jeg åbent og ærligt om tankerne ved at sætte børn i verden og fra start fratage dem en far, men give dem en ekstra mor.
Bloggen fortæller hvilke spørgsmål og tanker det giver hos børn at leve i en regnbuefamile. Min blog giver andre i samme situation mulighed for at få råd og vejledning eller blot se en ligesindet familie. Min blog viser andre kommende regnbuefamilier, hvordan man kan takle de udfordringer og mange glæder, der følger med at være en regnbuefamilie.
En læser har sågar skrevet, at det har givet hende lyst til at skabe sin egen familie – noget hun før havde givet afkald på, da et barn ikke kunne have to mødre.
Mine læsere er glade for at følge med, fordi jeg er ærlig og åben – også når der er udfordringer, der skaber bekymring. Som da vores femårige søn fortalte min kone, han hellere ville have en far en hende. Og at han savnede en far.
Jeg ved, at mine læsere føler, de kender mig og glæder sig med mig, når det går godt og føler med mig, når det går skidt. Jeg tror mine læsere følger med, fordi jeg viser familien på godt og ondt – og selvom man ikke er en regnbuefamilie eller homoseksuel kan man sagtens få inspiration og tips om alt fra børneopdragelse til gør-det-selv julegaver.
Jeg er meget beæret over at være nomineret. Jeg startede min blog op som en gave til mine børn. Så de som voksne kunne se, hvilke tanker, glæder og frustrationer, vi har haft – og hvordan vi har løst dem. En gave hvor de kunne se, hvad vi lavede med dem og hvor stolte vi er af dem.
Jeg bør vinde, fordi jeg giver mine læsere et sted at gå hen, hvis de har brug for råd om at springe ud, stifte en regnbuefamilie, hvordan de tackler at der ingen far er, og hvad man kan få en regnfuld søndag til at gå med. Jeg bør vinde fordi min blog er unik og ærlig. Og fordi jeg har formået at skabe en platform, hvor både regnbuefamilier og familier med mor og far kan spejle sig i vores helt almindelige ualmindelige familie. Det synes jeg er en bedrift i sig selv.”
1000ideer
Lånekassens beskrivelse af bloggen:
Hvis du interesserer dig for hyggelige blogs om strikning, bosættelse, bolig- og familieliv, så er Lenas blog et godt sted at starte. Her finder du både strikkeopskrifter på fx små slipovers i børnestørrelse eller hjemmestrikkede julegaveidéer.
Lena er dog også primus motor på den tilhørende hjemmeside www.1000ideer.dk, hvor du finder endnu flere DIY-guides fra en lang række gavmilde danskere, som bidrager med idéer til alt fra bil og bolig til fest og madopskrifter.”
Stem på din favorit
Vi er nu nået til selve afstemningen. Hvem fortjener at vinde prisen som årets “Gør Det Selv” blog i 2016?
Afstemningen er nu slut og vinderen offentliggøres inden længe.
Vinderen af Gør-Det-Selv prisen
Afstemningen er slut, og vi har fundet en suveræn vinder af Gør-Det-Selv prisen. Vi takker mange gange og er utrolig glade for opbakningen til de danske Gør-Det-Selv bloggere fra bloggerne selv såvel som de mange læsere, der har afgivet deres stemme.
Flere end 200 mennesker har været forbi afstemningen i løbet af den forgangne måned, og stemmerne har talt sit tydelige sprog:
Med intet mindre end 51% af stemmerne trak Anne-Sophie fra Regnbuemor en velfortjent sejr i hus. Anne-Sophie blogger hyppigt og aktivt om livet i en regnbuefamilie, hvor der samtidig er skabt god plads til både kreative sysler med børnene, boligindretning, familierejser og meget mere.
Regnbuemor fik selskab af en række andre spændende og inspirerende blogs, og top 5-listen opgjort i antal stemmer ser således ud:
- Regnbuemor – 114 stemmer
- JeansJeans – 43 stemmer
- Twenty Six Old – 28 stemmer
- Flair – 24 stemmer
- Sommerfuglen – 7 stemmer
Vi ønsker alle bloggerne og deres læsere tillykke med de flotte placeringer, og et særligt stor tillykke går til Anne-Sophie, som stormede ind og stjal rampelyset med sin unikke blog, Regnbuemor.
Slutteligt vil vi endnu engang sige mange tak for interessen, opbakningen og opmærksomheden omkring Gør-Det-Selv prisen her på Lånekassen.
Vi glæder os til at se dig igen til næste pris, hvor vi fortsat sætter fokus på både de indlysende og mere skæve vinkler på privatøkonomien blandt de dygtige danske bloggere, vi har herhjemme.
Flair har mange gode indslag og de spænder vidt og derfor er der noget for alle også dem det tror at de ikke er kreative men prøver de nogle at Flair opslagene vil det lykkes,
Flair er også en blog hvor der er hjemlig hygge, varme og små lækre DIY såsom små snaks opskrifter og hvad der lige røre hende nu