Lånekassen

Lån penge nu. Få et kviklån eller forbrugslån nemt og hurtigt

  • Nyheder
  • Lånetyper
    • Banklån
    • Billån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
    • Samlelån
    • Kviklån
    • Studielån
  • Låneberegnere
    • Boliglån
    • Banklån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
  • Udbydere
    • Banker
    • Realkredit
    • Pension
    • Forsikring
    • Forbrugslån
    • Kviklån
  • Privatøkonomi
    • Abonnementer
    • A-kasse
    • Betalingskort
    • Budgetskemaer
    • Forsikring
    • Pension
    • Skat
    • Valutakurser
Sti til denne side: Lånekassen / Biler / Hvad koster det at have bil?

Opdateret 12/4-2022

Hvad koster det at have bil?

Der findes ikke noget entydigt svar på hvad det koster at have bil, da det bl.a. afhænger af reparationer, brændstof forbrug, grøn ejerafgift osv., hvilket er forskelligt fra bil til bil. Dog kan man godt estimere hvad det ca. vil koste at have en given bil. Fremtiden vil derefter fortælle om der eksempelvis kom flere eller færre reparationer end forventet, og dermed om estimatet var korrekt.

Vi vil her beskrive de forskellige elementer, som har indflydelse på hvad det koster at have bil.

Indholdsfortegnelse

  • 1 Købspris inkl. levering
  • 2 Værditab
  • 3 Brændstof forbrug
  • 4 Kølervæske, sprinklervæske og olie
  • 5 Reparationer
  • 6 Undervognsbehandling
  • 7 Grøn ejerafgift
  • 8 Forsikring
  • 9 Vejhjælp
  • 10 Vask og parkering
  • 11 Skrotpræmie
  • 12 Tag andre med i bilen og spar penge
  • 13 Billån

Købspris inkl. levering

Det koster naturligvis penge at købe en bil. Køber du bilen brugt af en anden privatperson, så lyder beløbet på det i har aftalt. Køber du til gengæld din nye bil eller måske brugte bil hos en forhandler, så husk at alle forhandlere også tager en leveringspris. Dette er en ekstra pris udover salgsprisen. Leveringsprisen skulle egentlig dække over forhandlerens udgifter med at få bilen leveret fra fabrikken, men den forklaring holder ikke helt vand. Hvis dette var årsagen, så ville der ikke være en leveringspris på brugte biler, men det er der. Så husk at være opmærksom på leveringsprisen, når du aftaler bilpris med en forhandler.

Skal du have ny bil?
Skal du have ny bil?

Værditab

De fleste biler taber værdi med tiden. Køber du en helt ny bil, så har den allerede tabt en stor værdi ved leveringen. Værditabet udregnes som den pris du har givet for bilen, minus den pris du kan få for bilen, hvis du vælger at sælge den. Køber du en ny bil, så kan du ikke sælge den for samme pris, som du har givet, og derfor har den værditab allerede fra starten. Værditabet mærker du ikke direkte i din økonomi, hvis du ikke skal sælge bilen, men det er alligevel en vigtig parameter at have med, når du beregner hvad din kommende bil kommer til at koste dig.

 

Selvom du ikke ønsker at sælge din bil, så har den alligevel en værdi, som du kunne indløse, hvis du valgte at sælge. Lad os tage et eksempel. Du har købt en bil til 200.000 kr. Efter 6 år er værdien faldet til 80.000 kr. Dermed har din faktiske udgift til anskaffelse af bil været på 120.000 kr. Havde bilen kun været 50.000 kr. værd efter de 6 år, så havde din udgift været på 150.000 kr. for disse 6 år.

Din faktiske udgift til anskaffelse af bil er altså ikke købsprisen, men i stedet værdiforringelsen. Dvs. købsprisen minus den nuværende værdi for bilen.

Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%
Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%

Brændstof forbrug

Når du skal bestemme hvilken bil du skal købe, så er det vigtigt at bestemme hvor mange kilometer du forventer at køre. Nyere biler kører længere på literen, og er derfor billigere i forbrug. Til gengæld er ældre biler billigere at købe. Kører du rigtigt mange kilometer er der større incitament til at købe en nyere bil, der kan køre langt på literen.

Desuden skal du overveje om bilen skal køre på benzin eller diesel. Benzinbiler er lidt billigere at købe og den grønne ejerafgift er lavere for benzinbiler. Til gengæld kører dieselbiler ofte længere pr. liter, og prisen for en liter diesel er en del lavere end for en liter benzin. Listeprisen for en liter diesel er pr 30/9-2014 på ca. 10,50 kr., mens den er på ca. 12,00 kr. for en liter 95 oktan benzin. Listepriserne er individuelle for hvert selskab, og derfor kan vi ikke angive præcise priser.

Skal du vælge benzinbil eller dieselbil?
Skal du vælge benzinbil eller dieselbil?

Benzinbiler er bedre gearet til små ture og kø kørsel end dieselbilerne er. Som udgangspunkt siger man at størstedelen af turene i en dieselbil skal være på 30 minutter eller mere, ellers kan bilen tage skade.

Er de fleste ture på 30 min. eller mere, så kan en dieselbil være et ganske godt valg. Dette kræver dog samtidigt at du kører mange kilometer pr. år.Udregningen af dette er individuelt fra bil til bil, men ofte kræver det mellem 15.000 og 20.000 kørte kilometer pr. år, for at dieselbilen bliver billigst. Alternativt vil den grønne afgift og den billigere anskaffelsespris på benzinbiler gøre benzinbilen til det billigste køb i længden.

Kølervæske, sprinklervæske og olie

En bil forbruger ikke kun diesel eller benzin. Du skal også tage højde for indkøb af kølervæske, sprinklervæske og olie. Desuden skal olien skiftes med jævne mellemrum. Kan du gøre dette selv, så koster det kun ekstra olie, men ellers skal dette også tages med i regnestykket omkring udgifter til mekaniker.

Reparationer

Det kan være meget svært at vurdere hvor mange penge du skal bruge på reparationer. Du kan være heldig at købe en meget pålidelig bil, men du kan også risikere en masse reparationer. Ofte vil en ny bil være mere pålidelig end en ældre bil, men selv nyere biler kan gå i stykker og få behov for en reparation.

 

Mange reparationer er typiske for det pågældende mærke og model, så med noget forarbejde kan du faktisk undgå en del reparationer. Søg på nettet efter de biler som du overvejer at købe. Læs derefter feedback fra andre ejere af samme model og undersøg hvilke typer reparationer der er typiske for den specifikke model. På denne måse kan du undgå de værste syndere. Desuden bliver modellerne løbende forbedret, og det kan derfor ofte betale sig at købe en model der har et par år på bagen. Skal du f.eks. købe ny bil i 2014, og overvejer en model der udgivet i 2013 og en der er udgivet i 2014, så vil det sikreste valg være at vælge modellen der er udgivet i 2013. Dermed har fabrikken har over et år til at fixe evt. børnesygdomme på modellen, så du får en mere stabil og pålidelig bil.

Husk at tage højde for reparationer
Husk at tage højde for reparationer

Udover de uforudsete reparationer, så er der også mange ting der løbende skal fixes eller skiftes ud. Dette kan du fint planlægge og beregne på forhånd. Eksempelvis skal alle biler løbende synes, og selv om bilen kører helt fejlfrit igennem synet, så har det alligevel koste nogle penge at få den synet. Kommer bilen ikke igennem synet første gang, så er vi ude i de uforudsete reparationer, som beskrevet herover.

Andre løbende udgifter er slidtage på dæk, samt evt. dækskift og opbevaring hos en mekaniker, hvis dette ikke er noget du klarer selv. Vinduesviskere bliver også slidte med tiden og skal løbende udskiftes.

Vi vil anbefale dig at tegne et abonnement på FalckVejhjælp Fri+, hvis du vil spare penge på ovenstående punkter. Dette er navnet på den største vejhjælpspakke hos Falck. Pakken koster 99 kr./måned, men inkluderer en stor mængde ting, som kan give dig mange besparelser i løbet af et år. Besparelserne kan dermed nemt tjene abonnementsprisen ind igen. Udover vejhjælp, så får du gratis værkstedstjek, du får 10% rabat på eventuelle værkstedsregninger, gratis skift mellem sommerdæk og vinterdæk, og opbevaring af dækkene. Desuden får du gratis reparation af stenslag, gratis periodisk syn, samt 12 årlige bilvask i vaskehal.

Find FalckVejhjælp Fri+ her

Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%
Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%

Undervognsbehandling

For at forlænge din bils levetid, så er det en god ide at få den undervognsbehandlet. Med det hårde klima i Danmark, så kan der let opstå rust. Dette forebygger du med rettidige undervognsbehandlinger. Husk derfor at tage dette punkt med i dit budget, da en undervognsbehandling ikke er helt billig.

Læs mere om undervognsbehandling her

Grøn ejerafgift

Biler registreret før den 1. juli 1997 betaler ikke grøn afgift, men i stedet vægtafgift, der beregnes ud fra bilens vægt. Biler registreret efter den 1. juli 1997 betaler til gengæld grøn afgift, og denne afgift beregnes ift. hvor langt bilen kører på literen. Dette beregnes særskilt for benzinbiler og dieselbiler.

Læs meget mere om grøn ejerafgift og vægtafgift i vores artikel om emnet.

Forsikring

Forsikringen er en af de helt store variabler ved køb af bil. Det betyder meget for prisen hvilket mærke og model du køber, om det er en stor eller lille bil, samt hvor ny bilen er. Det kan også have betydningen hvor i landet du er bosat. Men den absolut største faktor ift. prisen på din bilforsikring er hvor gammel du er, samt hvor mange år du allerede har kørt skadesfrit. En elitebilist kan forsikres meget billigere end en helt nyudklækket billist.

Selve typen af forsikring har naturligvis også enorm betydning for prisen. En ansvarsforsikring (som er lovpligtig) er langt billigere end en kaskoforsikring. En ansvarsforsikring dækker de skader, som du kan forvolde på andre personer og køretøjer. En kaskoforsikring dækker det samme, men indeholder derudover også forsikring af skader på din egen bil og tyveri mv.

Overvejer du at købe bil, så kan det være en fin ide at få lavet en beregning af bilforsikringen med det samme. Du kan via dette link indhente 3 tilbud på bilforsikring hos 3 forskellige selskaber. Dette er helt uforpligtende, så du kan fint lave beregningen allerede i research fasen. Du får dermed et godt overblik over hvad forsikring vil koste dig, men du ser også forskellen på selskaberne. Der kan nogle gange være store besparelse ved at vælge det rigtige selskab. 

Vejhjælp

Har sønnike glemt at lukke bildøren korrekt, og dermed er bilens batteri gået dødt? Eller er bilen brændt sammen på motorvejen? Der kan opstå mange situationer, hvor man har behov for hjælp. Derfor kan det være yderst fornuftig at tegne et abonnement på vejhjælp.

Besøg SOS Dansk Autohjælp her

Læs meget mere om vejhjælp i vores store guide til Vejhjælp. Læs også om de 3 udbydere af vejhjælp: Falck vejhjælp, FDM vejhjælp og Dansk autohjælp.

Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%
Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%

Vask og parkering

Kører du af og til bilen i vaskehal, så husk at have denne udgift med i budgettet. Vasker du bilen selv, så husk udgifterne til vaskemidler og børster mv.

Vask

Hvis du bare nogenlunde regelmæssigt kører bilen i vaskehal, så kan vi anbefale at kombinere vejhjælp med vask + flere andre ting. Med den største pakke hos Falck, som hedder Vejhjælp Fri+, så får du både vejhjælp, 12 årlige vask i vaskehal, samt en lang række andre ting.

Parkering

Parkering er for mange en stor udgift, når man har bil.

Læs her vores generelle artikel om parkering i Danmark.

Find her informationer om parkering specifikke steder i Danmark:

  • Parkering i København
  • Parkering på Frederiksberg
  • Parkering i Roskilde
  • Parkering i Køge
  • Parkering i Aarhus
  • Parkering i Odense
  • Parkering i Billund

Skrotpræmie

Som nævnt i afsnittet omkring værditab, så bør du ikke kigge på din bils pris som en engangsudgift, men i stedet som et løbende værditab. Bilen holder ikke evigt. På et tidspunkt skal du af med bilen. Har bilen fortsat noget værdi, så kan du sælge den. Er bilen i stedet blevet så gammel, at den skal skrottes, så kan du fortsat få penge for den. Det er ikke store beløb du kan få, men det tæller alligevel lidt.

Umiddelbart skulle man tro, at det ville koste penge, at komme af med sin gamle bil. Det koster tid og penge at skille bilen forsvarligt ad, så de forskellige dele kan afskaffes på en miljørigtig måde. Dette får skrothandlerne dog tilskud til fra staten, og derfor kan de tjene penge på at skrotte din bil. Foruden tilskuddet, så indeholder mange skrottede biler også nogle reservedele som fortsat kan bruges. Disse kan skrothandlerne sælge videre med fortjeneste. Summen af dette betyder, at du ofte kan få omkring 2.000 kr. for din gamle bil i skrotpræmie, og endnu mere hvis det er en eftertragtet bil med gode reservedele. Forvent dog ikke mere end ca. 2.000 kr.

Den præcise pris du kan få er ikke til at sige på forhånd. Der kan nogle gange være lidt prisforskel på skrotpræmien i Jylland, skrotpræmien på Fyn, eller skrotpræmien i København, men det er kun mindre forskelle. Her er der udelukkende tale om udbud og efterspørgsel. Hvor mange biler der for tiden skrottes i et område, samt evt. travlhed hos ophuggerne har indflydelse på prisen. Disse forskelle kan dog også findes hos 2 autoophuggere der er placeret lige ved siden af hinanden.

Vil du have en god skrotpræmie, så søg på Google efter de nærmeste autoophuggere og kontakt dem for en pris. Alternativt kan du bare vælge den nærmeste ophugger og spørge efter pris her. Hvis du får i omegnen af 2.000 kr. i skrotpræmie, så er prisen ikke helt forkert

Læs meget mere om skrotpræmie her

Tag andre med i bilen og spar penge

Kører du alene i din bil, så kan du spare penge ved at lade andre køre sammen med dig. Deleøkonomi er blevet meget populært i disse år, og samkørsel er en af mulighederne. Find en samkørsel tjeneste som f.eks. Gomore og opret din tur, samt hvilken pris du ønsker for turen. Andre brugere kan derefter melde sig på banen, hvis de ønsker at køre med på turen. Ved at tage betaling for din tur, så får du automatisk dækket en del af dine transportudgifter, og kan dermed have nemmere ved at have råd til bilen.

Ved samkørsel kan du naturligvis også vende ligningen om. Har du ikke råd til egen bil, så kan du finde andre bilister, der skal samme vej som dig, og derefter betale din del af turen for at køre med.

Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%
Find det bedste værksted til den bedste pris. Du sparer ofte 20-40%

 

Billån

Kan du ikke betale din nye bil kontant, så har du behov for et lån. Vi vil anbefale dig at læse vores artikel om billån. Her kommer vi ind på hvordan du finansierer din bil, men også renter, løbetid, omkostninger osv.

Bemærk at et billån hos bilforhandleren hurtigt kan blive meget dyrt, hvis du ikke passer på. Politiken har her undersøgt billån hos bilforhandlere og opdaget at mange lån markedsføres ulovligt. Forhandleren lokker med billige renter, men den reelle udgift på billånet er ikke renten, men en lang række gebyrer. Disse er først angivet på selve lånekontrakten, når selve lånet indgås.

Det kan derfor være en god ide enten at søge et alternativt lån, som f.eks. et banklån eller forbrugslån, eller som minimum at forhandle om prisen på billånet hos bilforhandleren. John Norden fra Mybanker fortæller i denne artikel hos Politiken, at man kan spare rigtig meget ved at forhandle låneprisen hos bilforhandleren. Du kan faktisk spare hele 8.000 kr. på en bil til bare 100.000 kr. Denne besparelse vil gennemsnitligt forkorte betalingsperioden på dit lån med et helt år.

Du kan også tage et kig i vores oversigt over forbrugslån. Her kan du låne alt fra 10.000 kr. til 500.000 kr., og udbyderne blander sig ikke i hvad du bruger pengene på. Det er dermed op til dig selv og dit budget, hvor dyr en bil du vil købe. Lån penge på den billigste måde ved at benytte vores forbrugslån beregner.

Husk at overveje alle punkterne beskrevet  i denne guide, så du ved hvor meget din nye bil vil koste dig.

Husk desuden at tjekke Santander Billån, som er et Danmarks billigste billån.

Tjek her Santander Billån

Du kan også lade en samletjeneste som LendMe eller Letfinans sætte dit billån i udbud, så flere banker byder ind.

  • Find billån hos LendMe her
  • Find billån hos Letfinans her

Kommentarer til dette indlæg

  1. Jesper skriver

    10/10-2019 at 23:04

    denne artikel forholder sig slet ikke til elbiler.
    Det er en stor mangel.

    Svar
    • Erik Pilgaard Hejlskov skriver

      11/10-2019 at 9:06

      Hej Jesper

      Der tages ikke specifikt hensyn til elbiler i artiklen, men jeg tænker, at det er nøjagtig de samme punkter der gør sig gældende der. Tænker du på nogle specifikke ekstra punkter vi bør have med ift. elbiler?

      Mvh
      Erik

      Svar
Vil du hjælpe os?
Anmeld Lånekassen på Google - Vi er dybt taknemmelige for din hjælp.
Gode anmeldelser giver os motivation til at lave godt indhold og gåpåmod til at hjælpe dig og andre brugere i kommentarerne.
Anmeld Lånekassen her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Begrebsforklaringer
  • Sociale ydelser
  • Om Lånekassen
  • CSR
  • Presse
  • Finanstilsynet

Copyright © · Lånekassen, Østre Alle 6, Business Park Nord, 9530 Støvring     -     YouTube, LinkedIN, Facebook, Twitter        Lånekassen er et CO2 neutralt website
CVR: 29 53 76 66     Tlf.: 78 76 26 28    [email protected]    Kontakt    Cookiepolitik    Persondatapolitik    Betingelser
Lånekassen er et kommercielt site. Vi kan modtage provision ved henvisning til eksterne udbydere.