Få mere frihed med deleøkonomi

Deleøkonomi er et buzzword, som bruges oftere og oftere. I de senere år har ethvert medie med respekt for sig selv bragt historier om ”den nye form for økonomi” med både stor fascination og skepsis. Som det er tilfældet med mange andre nye betegnelser, kan det være svært at begribe, hvad det helt præcist indebærer.

I denne artikel vil vi forsøge at komme grundigt omkring deleøkonomien. Vi vil komme ind på historien og forklare om, hvordan du kan se denne type økonomi i din hverdag. Derudover vil også beskrive nogle af de muligheder, der er på markedet på nuværende tidspunkt , og til sidst vil vi komme med et kvalificeret bud på, hvordan deleøkonomien kommer til at udvikle sig i fremtiden

Definitionen på deleøkonomi

Deleøkonomi handler, som ordet siger, om at dele. At dele for penge eller andre ydelser. Forskellen på den almindelige eller traditionelle økonomi er, at der er tale om forbrugere, der handler med hinanden uden om eksempelvis virksomheder, som normaltvis står for salg og udlejning til det private marked. Det handler kort sagt om, at du som privatperson stiller en ejendel til rådighed for andre privatpersoner mod betaling.

Det lyder måske ikke som noget revolutionerende, og det er det heller ikke i sig selv. Disse typer af handler har eksisteret så længe, som mennesker har handlet, men den eksplosive udvikling af fænomenet får du, når du kombinerer det med den digitale udvikling. Det vil vi uddybe i det kommende afsnit.

Ordet ”dele” er centralt, fordi der ofte ikke er tale om et decideret salg. I hvert fald ikke inden for alle definitionerne. Deleøkonomi defineres forskelligt, alt efter hvem du spørger, og nogle definitioner er bredere end andre, hvilket vil sige, at almindelig handel mellem privatpersoner, som eksempelvis via Den Blå Avis, også tæller med.

 Historien bag en de mest fremstormene økonomiformer

Som nævnt er deleøkonomi ikke et ny fænomen, men det er for alvor blevet pustet til live i de senere år. Den øgede digitalisering har åbnet helt nye muligheder for at dele sine aktiver med andre mod betaling. Med en computer eller en telefon kan du i dag let komme i kontakt med mennesker fra hele verden, og det er netop nøglen til deleøkonomiens udvikling.

Deleøkonomien, som vi kender den i dag, trådte sine barnesko i 60’erne – lang tid før en computer blev allemandseje. Dengang var computere nogle store klodser, hvis ydeevne ikke var særlig stor. Derfor lavede man et koncept, der hedder time-sharing, hvor det var muligt at dele computerressourcer, således man kunne få mest muligt ud af den.

Deleøkonomi via app

Da vi så fik computere og internet, opstod der en lang række sider, der delte indhold. Vi kender alle eksempler på dette, og af dem kan nævnes Youtube, Facebook osv. Et vigtigt skridt for deleøkonomien.

Nu kan vi så sætte vores ejendele i udbud til en langt større del end før internettets triumftog. Det er nemt, og det er billigt. Alle har efterhånden en smartphone, som vi har på os 24 timer i døgnet. Det vil sige, at vi ofte blot er et tryk på en app væk fra at handle og dele med millioner af fremmede mennesker.

Deleøkonomien har i de senere år presset en lang række traditionelle jobsektorer, der simpelthen ikke kan matche denne økonomiforms produkter, og det har skabt store diskussioner – både privat og politisk. Senere i denne artikel vil vi beskrive de lovmæssige udfordringer, der stadig er på området.

Hvorfor er det smart?

Grunden til at deleøkonomien overhovedet har en berigtigelse er, at det giver kontante og bekvemmelige fordele. Og det er for begge parter i en handel. Det giver fordele, da købsprocessen er mere simpel, og der er typisk færre parter involveret. Det vil sige færre, der skal have en del af kagen og dermed betaling.

Når du eksempelvis handler ved købmanden, er det jo ikke blot kassedamen, der får del af overskuddet på produktet. Der er flere ansatte, og derfor skal varerne naturligvis have en pris, der matcher omkostningerne. Det betyder dog ikke, at der aldrig vil være mellemmænd, når vi taler deleøkonomi. For lad mig med det samme slå fast, at deleøkonomi er blevet benhård forretning, hvor flere virksomheder har tjent masser af penge. De dygtigste stiller typisk en service til rådighed, der forbinder privatpersoner med hinanden og tager så et mindre beløb ved en eventuel handel.

Sådan udnytter du det

Før vi vil beskrive, hvilke forholdsregler og politiske kampe der udspiller sig omkring deleøkonomien, og dem der driver forretning på denne måde, vil vi forklare mere om, hvordan deleøkonomien fungerer i praksis. Eller med andre ord hvad du kan bruge det til. Her vil vi komme ind på de mest kendte firmaer og ydelser inden for området. Vi starter med en af de mest kendte: at udleje sin bolig:

Airbnb

Ønsker du at tjene penge på dit hjem, bør du kende til Airbnb. Airbnb er en af de virksomheder, der tjener til sin levevej via deleøkonomien. Helt simpelt beskæftiger de sig med udlejning og reservation af hjem, værelser, lejligheder og så videre. Du kan finde overnatningsmuligheder via deres hjemmeside eller deres app, hvor du kan søge på område eller by.

Det er langt billigere end eksempelvis et hotel, og for mange er det derfor en rigtig god løsning, som udover at være billig også kan være ganske komfortabel. Når du booker et ophold, vil du typisk komme til at bo i en andens hjem, og derfor giver det også en ganske unik stemning. Airbnb er desuden perfekt til storbyferier, da du sjældent vil bruge et værelse til andet end at sove i.

En anden genial ting ved Airbnb er som nævnt, at du har mulighed for at tjene penge på din egen bolig. Normalvis vil boligen altid være en udgift, men med Airbnb kan du – ligesom alle andre – oprette dig på hjemmesiden og sætte din bolig tilgængelig for en reservation. Et oplagt tidspunkt at benytte den mulighed får du, når du selv skal ud og rejse. I stedet for at din lejlighed eller din bolig står og samler støv, kan den nu stå og samle penge. På denne måde har du også flere penge til din ferie.

Besøg Airbnb her

Uber

Uber er måske den mest omtalte virksomhed i Danmark, når vi taler om deleøkonomi. Lige præcis hvorfor vil jeg vende tilbage til i afsnittet Problemer og udfordringer. I dette afsnit vil jeg blot beskrive tjenesten, som virksomheden udbyder og forklare, hvad du kan få ud af den.

Uber blev stiftet i 2009 under navnet Ubercap, som afslører, at der er tale om en form for taxiservice. Beskrivelsen af Uber kommer til at minde meget om ovenstående beskrivelse af Airbnb. Princippet er nemlig fuldstændig det samme. Du bestiller en taxi via app, som så fragter dig til den ønskede destination. Dette vil ofte være langt billigere end med en traditionel taxi, da det er private eller selvstændige, du skal køre med.

Du kan også selv tilmelde dig som chauffør hos Uber. Du bliver med andre ord taxichauffør i din egen bil. Dette giver en stor frihed, da du kan arbejde, præcis når du lyster, og så tit du ønsker. Ligesom med Airbnb er det utrolig let at bruge tjenesten, da det hele kan foregå fra mobilen. På nuværende tidspunkt kan vi danskere dog kun bruge Uber i København, mens folk der bor andre steder endnu må vente på den billige taxiløsning i deres områder.

Besøg Uber her

GoMore

GoMore er en dansk virksomhed, der ridder på deleøkonomibølgen, og lige som Uber har de fokus på transport. Nærmere bestemt sammenkørsel og biludlejning.

Skal du eksempelvis køre fra Aalborg til Aarhus, kan det koste mange penge i brændstof. I stedet for at betale alle pengene selv melder du din tur på gomore.dk, og forhåbentlig er der folk, der er villige til at betale for et lift. Prisen på sådan et lift er markant billigere end busbilletter eller en tur med DSB.

Det også muligt for privatpersoner at leje eller udleje en bil via Gomores hjemmeside.

Besøg GoMore her

Blive klogere på deleøkonomi

Fænomenet deleøkonomi har især i de seneste mange år fanget mange forfatteres og forskeres opmærksomhed. Som nævnt arbejdes der med flere forskellige definitioner, og fænomenet er genstand for adskillige undersøgelser. Det betyder også, at der efterhånden er masser af litteratur om emnet, som du kan tilgå for at opnå en dybere forståelse.

Nogle er målrettet akademikere, mens andre har til formål at tale til lægmand. En af de bedste på dansk er Jesper Bove Nielsens Den nye deleøkonomi. Denne giver en grundig introduktion til emnet og lidt mere til. Sidste del af bogen omhandler nemlig, hvordan virksomheder kan udnytte deleøkonomiens muligheder. En anden, der bestemt også er værd at læse, er Claus Skyttes Skal vi dele fra 2014.

Problemer og udfordringer

Som beskrevet er der stor debat om deleøkonomien i medierne, og grunden til det er, at den har rystet flere etablerede brancher. Især taxibranchen lider i konkurrencen med Uber, som de gentagende gange har anmeldt til politiet for ulovlig taxikørsel. Den store udfordring er, hvordan man politisk skal håndtere den store opblomstring, som deleøkonomien har fået.

Et loppemarked er eksempelvis også et udtryk for deleøkonomi i flere af dens definitionerne. Hvor mange af de penge, der bliver tjent på loppemarkeder, tror du bliver indberettet til SKAT? Ikke ret mange. Dette har ikke fået meget fokus – temmelig sikkert fordi der ofte er tale om småpenge. Nu er antallet af handler så eksploderet, og derfor er behovet for klare regler, der matcher tiden, større end nogensinde før.

Skal du betale skat?

Flertallet af politikkerne i Danmarks svar er klart. Selvfølgelig skal du det. Det er dog svært at tjekke, om der bliver betalt skat, når nogle benytter sig af tjenester som Airbnb, Uber og Gomore. Dette er naturligvis en stor bekymring for politikkerne, da det ultimativt set kommer til at betyde færre penge i statskassen og dermed færre penge til alle landets finanser.

Der sker dog løbende en udvikling, hvor de forskellige virksomheder går i dialog med staten om en løsning på problemet. Det er dog ofte besværligt, da lovgivningen længe har været år bag ved udviklingen på området.

Sådan betaler du skat af dine Airbnb-indtægter

Retningslinjerne for hvordan du betaler skat af penge tjent via deleøkonomien kan være svære at forstå og mindst lige så svære at forklare. Derfor tager vi udgangspunkt i et konkret eksempel – betaling af skat af dine Airbnb-indtægter Vi beskriver blot overordnet, da der er masser af individuelle forhold, som der skal tages højde for.

Faktum er, at du altid skal betale skat af de indtægter, du får ved en udlejning af din bolig. Sådan er det uanset, om det drejer sig om en lejebolig, en ejerbolig eller en andelsbolig. Det samme gør sig gældende, hvis du blot udlejer et værelse.

Der er dog forskel på opgørelsesmetoden alt efter, hvad dit ejerforhold er, og hvilken type fradrag du vælger at gøre brug af . Du kan vælge mellem det, der kaldes bundfradrag og det regnskabsmæssige fradrag. De to typer fradrag beregnes forskelligt.

Det regnskabsmæssige fradrag er det mest simple. Her skal du betale skat af den lejeindtægt, du har tilbage efter de faste udgifter er fraregnet. Bundfradraget derimod beregnes ud fra din boligstatus. Er du ejer, er bundfradraget på 1,33 procent af boligens værdi, mens bundfradraget for lejere udgør cirka 66,66 procent af huslejen. Her er der nogle særlige regler for, hvordan du medregner udgifter som varme og vand. Dem kan du læse mere om på ovenstående link til SKATs hjemmeside.

Er Uber ulovligt?

Som jeg beskrev i afsnittet Uber kender alle tjenesten, og det er ikke uden grund. Det er nemlig en kontroversiel virksomhed på mange måder. Faktisk er der nogle, der mener, at Uber ikke engang kan karakteriseres som en del af deleøkonomien netop på grund af kontroverserne.

Så hvis du lige nu sidder og tænker ”Uber er da ulovligt”, så forstår jeg det godt. Tidligere i år fastlog Københavns byret nemlig, at Uber-chaufførerne kører ulovlig taxikørsel, og derfor kan de nu straffes med bøder. Men hvorfor fortsætter Uber så med at være en mulighed i København? Det er svært at give en entydigt svar på, men et forsøg kunne være at det er så svært for myndighederne at regulere.

Uber har dog også haft store problemer med sin forretningsmodel i andre lande. Flere steder er direktører blevet anholdt og har fået bøder, mens de har været genstand for en lang række sager, der har mindet om den, som blev ført i Københavns byret.

Hvor bevæger deleøkonomien sig hen?

Det kan vi kun gætte på, men med udgangspunkt i de senere års udvikling peger pilen kun en vej. Og det er op. Der ikke helt enighed om, hvor stort markedet er på nuværende tidspunkt – primært fordi der anvendes forskellige definitioner, men det anerkendte konsulentfirma PricewaterhouseCoopers anslår, at det globale marked for deleøkonomi vil ligge på cirka 335 milliarder dollars i 2025.

Den teknologiske udvikling stopper ikke, og innovative virksomheder vil formentlig blive ved med at finde på nye måder for os at udnytte hinandens ressourcer for et beløb, vi kan forstå. Det eneste, der skaber grus i maskineriet, er lovgivningen, som vi har set det i Uber-eksemplet. Det politiske spil er vigtigt for deleøkonomiens udvikling, men der er heldigvis håb for en løsning på lang sigt.

Deleøkonomiens vækst er nemlig en potentiel guldmine for de lande, der formår at udnytte det via en simpel og gennemsigtig skatteløsning på området.

Hvad betyder det for dig? Svaret er frihed

Deleøkonomiens udvikling betyder, at vi som privatpersoner får meget mere frihed. Det bliver langt billigere at rejse rundt i verden eksempelvis og langt billigere at transportere os selv. Vi får med andre ord nogle muligheder, som vi før har måttet kigge utroligt langt efter. Et godt eksempel på det er Uber, der lader dig vælge mellem bilklasser, så du eksempelvis kan ankomme til et forretningsmøde i en eksklusiv vogn.

I fremtiden kan vi næsten med garanti se frem til mange forskellige typer af nye platforme, som hjælper os med at dele andre ejendele med hinanden. Vi kan kun læne os tilbage og vente i spænding på, at nye virksomheder tager udfordringen op. Hvem ved? Måske er det dig, der har den næste gode idé.