Sådan håndterer du det økonomiske aspekt i en skilsmisse

Måske står du nu midt i en skilsmisse, skal snart til at gennemgå en, eller også er skilsmisser slet ikke noget, du tænker på, fordi du lige er blevet gift og har et langt og lyst ægteskab foran dig.

Uanset hvad, så er skilsmisser noget, der rammer mange danske ægteskaber, og det er derfor også noget, du bør kende til.

Det er ikke sjovt at gennemgå en skilsmisse, men det er endnu mere surt at gennemgå en skilsmisse uden at vide, hvad du skal gøre, og hvilke ting, du skal forholde dig til.

I denne guide klæder vi dig derfor på til bedre at kunne håndtere en eventuel igangværende eller nærtstående skilsmisse, samt til at vide, hvad du kan gøre på forhånd, selvom ægteskabet fungerer gnidningsfrit på nuværende tidspunkt.

”Det sker ikke for os”

Når vi mennesker har fundet den eneste ene og står i kirken, på rådhuset eller på en hvid sandstrand i Thailand og siger ’ja’ til hinanden, så sker det med optimisme og romantik i alle hjernecellerne.

Og selvom det også er en glædelig begivenhed at blive gift og indgå i et ægteskab – og dermed også i et partnerskab -, så kan man desværre aldrig vide sig sikker.

Der kan være mange årsager til, at folk bliver skilt, men uanset hvad grunden måtte være, så er alle par i risikozonen.

Intet mindre end hvert tredje danske par blive nemlig skilt, og derfor ligger faren og altid og lurer.

Og hvad gør man så?

Man skal bl.a. tage stilling til bodeling, opsparinger, egenbetaling af tidligere fællesudgifter og en hulens masse andre forhold.

Så selvom du måske lige nu befinder dig i et lykkeligt ægteskab, så bør du blot vide, at der er en risiko for skilsmisse, og at du i så fald skal tage højde for en lang række udfordringer.

Derfor er det en god idé at være forberedt på, hvad disse udfordringer indebærer. Hvad er omfanget? Hvad skal du være opmærksom på? Og kan du eventuelt forberede dig på forskellige dele af en potentiel skilsmisse allerede nu?

7 tips til at holde styr på økonomien under og efter en skilsmisse

Der er mange aspekter i en skilsmisse – Hvem får forældremyndigheden? Hvor skal jeg nu bo? Skal jeg overtage huset, eller skal vi sælge? Og har jeg overhovedet råd? Og hvad med bilen, hvem får den?

Det er svært at komme omkring samtlige områder af skilsmissen i én guide, men vi har herunder samlet 7 tips og gode råd til dig, der skal til at gennemgå en skilsmisse eller står midt i en lige nu.

De 7 råd og dermed 7 individuelle afsnit tager alle udgangspunkt i et økonomisk perspektiv, som ruster dig på forskellige vis. Du kommer til at blive klogere på bl.a. budgetter, håndtering af ægtepagter og jeres pensionsopsparinger.

Vi lægger ud med noget af det grundlæggende: Budgettet.

Læg et grundigt budget

Selvom det kan virke som et banalt råd, så kan vi ikke understrege vigtigheden af budget nok. Det gælder, når man flytter hjemmefra for første gang som 18-årig. Det gælder, når man for første gang flytter sammen med en kæreste. Og det gælder altså også, når man gennemgår en skilsmisse.

Når du og din partner går hver til sit, så får du lige pludselig en helt ny og anderledes økonomi igen. Der vil være udgifter, som tidligere var fælles, der nu hviler helt og aldeles på din pengepung. Omvendt vil der også være udgifter, du måske kan skrue ned for, fordi du prioriterer anderledes, når du ikke er gift længere.

Med andre ord: Din økonomi kan nemt komme til at se markant anderledes ud, end da du delte udgifter og indtægter med din ægtefælle.

Sørg derfor for at sætte nogle timer af til at sætte dig ned og lægge et grundigt budget. Et budget giver overblik, og overblik giver overskud. Sidstnævnte kan vise sig at være meget praktisk og kærkomment, når du skal igennem alle de andre praktiske ting vedrørende en skilsmisse.

Når du lægger dit budget, bør du som minimum tænke følgende poster med ind i det:

• Faste udgifter – Noget af det første, du bør kigge på, når du lægger budget, er dine faste udgifter. Det vil altså være udgifter såsom internet, licens, forsikringer, a-kasse kontingent og telefonregninger. Derudover skal du overveje, hvordan dine kommende boligudgifter kommer til at se ud. Hvis du og din ægtefælle bor sammen i et hus nu, er det så muligt at få solgt dette inden for en overskuelig fremtid? Og hvordan ser din boligøkonomi så ud efterfølgende? Eller vælger du at blive boende i huset? Det kan også være, du flytter i en lejlighed. Disse ting skal du tage højde for, når du udregner din nuværende og kommende boligøkonomi, så du kan få disse faste udgifter regnet med ind i dit budget.
• Fællesudgifter – Du har formentlig været vant til at have faste udgifter delt med din ægtefælle indtil nu. Mange af ovenstående og lignende udgifter har du dermed kun betalt halvdelen af. Og da dette ikke længere er tilfældet, skal du tage højde for en fordobling i disse udgifter. Det gælder alt lige fra licens og TV-abonnement til større poster såsom bolig og bil.
• Mad og dagligvarer – Vær realistisk i dit budget, når du sætter penge af til mad og dagligvarer. Alt fra rugbrød og aftensmad til tandpasta og toiletpapir ryger på denne post, så giv dig selv en buffer, hvis du har luft til det i økonomien. Har du og din ægtefælle børn, så find ud af, hvem der får forældremyndigheden efter skilsmissen, og om der kommer til at være tale om en deleordning. I så fald kan du også reducere dit mad- og dagligvarebudget en anelse baseret på, hvor mange dage om måneden, du har dit barn eller dine børn hos dig.
• Transport – Transportudgiften er også en væsentlig del af budgettet. Har du og din ægtefælle fælles bil, så skal du tage højde for, hvordan i håndterer denne ved en skilsmisse. Overtager du f.eks. bilen og en evt. medfølgende gæld, så kommer du her til at stå med en større udgift, end hvad du ellers har været vant til. Omvendt kan det også være, at din ægtefælle overtager bilen og gælden, hvormed du kommer til at spare penge på denne post, hvis du tidligere har været vant til at betale halvdelene af udgifterne til bilen, herunder afgifter, lån, benzin og forsikring.
• Diverse – Diverseposten er også utrolig vigtig at tænke ind i dit budget. Den indeholder alt fra tandlægebesøg og sportskontingenter til uforudsete regninger, nyt tøj o. lign. Det er svært at sige præcist, hvor meget du bør sætte ind på din diversekonto om måneden, men som tommelfingerregel kan det være en god idé med minimum 1.000 eller 2.000 kroner månedligt. Denne post kan også anvendes til andre mindre ting såsom fødselsdagsgaver og julegaver.
• Skilsmisse – Skilsmissen i sig selv kommer også til at koste nogle penge. I skal måske bruge penge på flytning, skilsmisseadvokat, en økonomisk rådgiver mv. Dette kommer ikke til at indgå som en fast del af dit fremtidige budget, men u skal tage højde for dette i din økonomi, da det vil være udgifter, du ellers ikke har været vant til at skulle tænke på.

Hvordan dit personlige budget ender med at se ud, det ved vi ikke. Men herover har du en del inspiration til at komme i gang, og så er det ellers bare om at sætte dig ned med et papir eller et excel-ark på computeren og skrive posterne og beløbende ind.

Få en rådgiver til at gennemgå dine papirer

Der er mange papirer at holde styr på under en skilsmisse. Det gælder ikke kun selve skilsmissepapirerne, men også alle mulige andre dokumenter såsom forsikringspolicer, lån og pensionsordninger.

Du kan altid begynde med at kigge på disse selv eller sammen med din ægtefælle, hvis i stadig har et fornuftigt forhold til hinanden.

Vi anbefaler dog, at du overvejer muligheden for at få en uvildig rådgiver ind over dit papirarbejde. Det kan være en advokat eller en revisor, som gennemgår alt fra forsikringer og lån til pensioner og opsparinger. Vedkommende undersøger, hvordan du er stillet mht. skilsmissen, og han eller hun kan også rådgive dig fremadrettet.

I og med at du har haft fællesøkonomi med din ægtefælle på så mange områder, så vil der også komme til at ske nogle store forandringer på disse og lignende punkter. Det er derfor vigtigt, at du har 100% styr på, hvad og hvor meget du bør betale for de forskellige ordninger efter skilsmissen og fremover.

Har du ikke lyst til at få en revisor eller advokat indover, så kan du søge om at få hjælp fra din bankrådgiver. Vedkommende kan dog have svært ved at være helt uvildig, da han eller hun formentlig tidligere har rådgiver dig og din ægtefælle som par.

Opdeling af boet med fælleseje

Som udgangspunkt har alle gifte par automatisk fælleseje over al indbo og andre dele af formuen. Hvis i ikke har indgået en ægtepagt og har papir på, hvem der skal have hvad, så ejer i principielt hinandens ting 50/50.

Sørg derfor for at gennemgå hele formuen og alle værdier med en tredjepart, som i begge har tillid til og stoler på. Her bør det dog også være en uvildig bidrager, da en ven eller familiemedlem kan have tendens til at tage den ene eller den andens part i opdelingen.

Ved bodeling gennemgår i sammen med den valgte tredjepart alle jeres værdier og formue, hvormed i skriver ned på papir, hvem der får hvad efter skilsmissen.

OBS: Hvis i lavede en aftale ved ægteskabets indgåelse, som bl.a. kunne beskrive, hvem der bragte hvad med ind i ægteskabet, så kan værdierne i denne aftale fra fritaget for ovenstående diskussion.

Overvej at lave en ægtepagt til særeje

Ønsker i at undgå diskussioner om, hvem der får hvad ved en skilsmisse, så kan i gøre brug af en ægtepagt om særeje. Ægtepagten er en skriftlig aftale, som indgås ved ægteskabets start, eller efter i er blevet gift.

Ægtepagten kan beskrive, hvem der har bragt hvilke ting, formuer eller værdier ind i ægteskabet, og ligeledes hvem der skal have hvad ved en skilsmisse.

Nogle par vælger at undlade at lave en ægtepagt, da det kan virke uromantisk og pessimistisk. De fleste af os tænker trods alt ikke på skilsmisse, mens vi giver vores ’ja’ i kirken.

De kolde statistikker viser dog, at ca. hvert tredje danske ægteskab ender i skilsmisse, og derfor er risikoen der altid, uanset hvor nyforelsket man så stadig føler sig på et givent tidspunkt.

Med en ægtepagt kan i med andre ord vide jer sikre på, at i ikke skal tage nogle slemme diskussioner om ejerskabet af forskellige værdier og genstande i tilfælde af en senere skilsmisse.

Du har også mulighed for at få udarbejdet en aftale skilsmisse-særeje. Dette betyder, at der er særeje i tilfælde af skilsmisse, men at der gælder fælleseje, hvis du eller din ægtefælle dør.

I denne sammenhæng bør det også nævnes, at en del danskere vælger at få lavet en ægtepagt sammen med et testamente, så der er taget højde for begge aspekter i tilfælde af dødsfald. I sådan en aftale kan i også tilgodese børn fra tidligere forhold.

Undersøg jeres boligsituation

Hvis du og din ægtefælle ejer en bolig sammen, så er i også fælles om huslejen – eller lånet – i denne bolig. Når i skal skilles, er det ikke sikkert, at den ene af jer har råd til at blive siddende i boligen alene.

Som vi også var inde på i et tidligere afsnit, så er der nemlig mange fællesudgifter, som forbliver intakte mht. beløbenes størrelse, uagtet om der bor en eller to personer i boligen.

Det er derfor ikke sikkert, at du kan blive boende alene og betale de nye beløb af dobbelt størrelse, end hvad du ellers har været vant til.

Dette er også en af grundende til, at du bør lægge et grundigt budget, inden du gennemgår en skilsmisse. I budgettets boligdel kan du nemlig undersøge muligheden for at blive boende uden din ægtefælle. Det kan være relevant, hvis du ønsker at blive boende, eller hvis i ikke kan få boligen solgt med det samme, men i samtidig ikke ønsker at bo under samme tag længere.

I denne forbindelse giver det god mening at få en økonomisk rådgiver forbi til at hjælpe med at kigge på muligheden for eventuelle låneomlægninger samt tage et nærmere kig på, hvad chancerne er for at få solgt huset eller lejligheden hurtigst muligt.

Få styr på din pension

Som udgangspunkt deler du og din ægtefælle ikke jeres pensioner, når i gennemgår en skilsmisse. I har hver jeres pension eller pensioner, og de fortsætter uændret, efter skilsmissen er gennemført.

Der kan dog være enkelt tilfælde, hvor der kan være et misforhold mellem jeres pensionsopsparinger. Hvis den ene part eksempelvis har en opsparing på over 1 mio. kroner, og den anden kun har en kvart mio. kroner på sin pensionsopsparing, kan sidstnævnte anfægte dette i forbindelse med skilsmissen.

Dette kan i dog også tage højde for, hvis i vælger at få udarbejdet en ægtepagt om særeje. I denne kan der aftales, hvordan to pensionsopsparinger, med store forskelle imellem, skal håndteres i tilfælde af en skilsmisse.

Men som sagt er dette ikke noget problem, da man i de fleste tilfælde har så lille en forskel imellem opsparingerne, at man bare beholder hver sin pensionsopsparing.

Du bør dog altid undersøge din pensionsopsparing i forholdende omkring denne, når du bliver skilt. Indbetalingerne er jo også en udgift her og nu, og dermed skal du tænke din pensionsopsparing ind i dit fremtidige budget. Du skal nemlig have råd til at leve, når du bliver gammel, men du skal som bekendt også have penge til at leve for her og nu.

Din bankrådgiver eller anden økonomiske rådgiver kan også hjælpe dig og evt. din ægtefælle på dette område. Uanset om i skal dele pensionsopsparingerne eller ej, så er det en god idé at få en professionel og uvildig rådgiver ind over pensionerne, når der sker så stort et skift i livet, som en skilsmisse trods alt er.

Udnyt en eventuel formue til opsparing

Sidst men ikke mindst giver det rigtig god mening at overveje din muligheder for investering af en eventuel opsparing efter skilsmissen.

Det sker tit, at man kommer ud af en skilsmisse med en eller anden form for formue i rygsækken – det kan være fra salget af boligen, båden, bilen eller andet.

Hvis du har en formue med fra ægteskabet, kan du med fordel placere disse penge i mere eller mindre sikre investeringer, så de vokser sig større med tiden. Du kan f.eks. investere din formue i anden fast ejendom, aktier eller obligationer.

Hvis du ikke er skråsikker på investering eller handel med værdipapirer, så bør du altid få en rådgiver med ind over sagen. Vedkommende kigger typisk også på, om du med fordel kan bruge alle eller nogle af pengene på andre ting såsom indfrielse af gæld og dermed slippe for renter og gebyrer.

En professionel investeringsrådgiver vil hjælpe dig med at lægge en strategi, som stemmer overens med dig som person. Den bliver lavet med udgangspunkt i din alder, dine fremtidige ønsker og din risikovillighed.