Opsparingstyper – Hvilken opsparing skal jeg vælge?

Uanset hvilken periode i livet vi befinder os i, er det en god idé at overveje mulighederne for opsparing. Der er nemlig flere fordele ved at lave en opsparing, herunder mindskning af risikoen for at komme til at bruge pengene før tid samt muligheden for at få et ekstra afkast på opsparingen i form af indlånsrenter.

Der findes imidlertid mange forskellige opsparingstyper, som hver især passer til forskellige aldersgrupper, livssituationer og økonomiske forhold og muligheder.

I denne guide dykker vi ned i emnet og ser nærmere på bl.a. almindelige opsparingskonti, pensionsopsparinger, opsparinger med og uden binding samt børneopsparinger.

Vi håber, at du er blevet klogere på de enkelte opsparingsmuligheder, når du når til slutningen af guiden. Sidder du dog alligevel tilbage med spørgsmål eller undren efterfølgende, er du velkommen til at skrive en kommentar nederst på siden – så vender vi tilbage hurtigst muligt med et fyldestgørende svar, og eventuelt tilføjer vi dit emne til den samlede guide.

Almindelig opsparingskonto

Med en almindelig opsparingskonto mener vi en konto, hvorpå pengene hverken er bundet til noget bestemt tidspunkt eller er møntet på at finansiere noget bestemt. Modsætninger til denne kontotype kunne være en børneopsparing eller en boligopsparing, som er bundet i hhv. en bestemt årrække eller skal bruges på at finansiere noget bestemt.

Stort set alle banker og pengeinstitutter tilbyder deres kunder almindelige opsparingskonti i forskellige udgaver. Du finder således både opsparingskonto til unge teenagere, unge over 18 år og voksne.

Der vil oftest være yderligere forskel på de almindelige opsparingskonti i form af renter. Når du har penge stående på en konto, betaler du ikke renter (udlånsrente), men du tjener derimod renter (indlånsrente). Du vil typisk få en højere indlånsrente på din opsparing, jo flere du har stående på kontoen.

Nogle banker tilbyder også opsparingskonti, hvor der ikke er noget minimumskrav til indskudte beløb, men til gengæld skal du f.eks. over 10.000 i indestående på kontoen, førend du begynder at tjene renter på opsparingen.

Du skal som regel være kunde i den pågældende bank på den ene eller anden måde, før du kan få lov til at oprette en gratis opsparingskonto. Du kan med fordel gennemgå vores oversigt over danske banker for at finde frem til den bank, der kan tilbyde de bedste opsparingsvilkår til dig og din privatøkonomi.

Børneopsparing

En børneopsparing er en særlig konto, som både har bindingsperiode og andre vilkår, der adskiller den fra de øvrige opsparingstyper.

Alle danske pengeinstitutter og banker tilbyder deres kunder at oprette børneopsparingskonti til deres børn, børnebørn eller oldebørn – dog gælder der specifikke regler og krav uafhængig af dit valg af bank, da disse er bestemt politisk.

Herunder kigger vi både nærmere på de generelle vilkår for og fordelene ved en børneopsparing. Foruden disse informationer bør du undersøge, hvilke yderligere vilkår din bank tilbyder vedrørende børneopsparing. De forskellige banker og pengeinstitutter tilbyder nemlig forskellige muligheder for investering af indestående på en børneopsparing o. lign.

Kendetegn ved en børneopsparing:

• En børneopsparing kan oprettes af forældre, bedsteforældre eller oldeforældre
• Den årlige nominelle rente vil typiske lægge på omkring 0,70%
• Pengene på kontoen er bundet i minimum 7 år
• Du skal oprette kontoen senest i det år, barnet fylder 14 år
• Opsparingen skal ophæves og pengene udbetales senest i det år, barnet fylder 21 år
• Der kan oprettes én børneopsparing pr. barn
• Du kan højst indsætte 3.000 kroner på børneopsparingen om året
• Der må højst indskydes 36.000 kroner på kontoen i alt
• Der er intet loft over, hvor meget der må stå på kontoen samlet set, da renter af indestående vil få kontoen til at vokse relativt meget over årene
• Alle renter og afkast på kontoen er skattefrie, hvilket gør en børneopsparing til en af de mest lukrative opsparingstyper generelt set
• Der kan ikke hæves penge på kontoen i den pågældende bindingsperiode

Som du kan se på ovenstående liste, er en af de helt store fordele ved en børneopsparing de afgiftsfrie afkast og renter. Derfor er det en god idé som forældre dels at oprette børneopsparingen så tidligt i barnets liv som muligt, og dels at overveje at investere pengene yderligere.

Sidstnævnte foregår oftest i dialog med din bankrådgiver, som hjælper dig med at kortlægge de forskellige investeringsmuligheder, potentielle afkast, risiko mv.

OBS: Hvis du ønsker at hjælpe dit barn, barnebarn eller oldebarn økonomisk ud over grænsen på de 36.000, der højst må indskydes på en børneopsparing, kan du oprette en gaveopsparing eller en børnebørnsopsparing ved siden af.

Børnebørnsopsparing

En børnebørnsopsparing er en opsparingskonto, som på mange måder minder om en børneopsparing. Alligevel adskiller den sig på 2 væsentlige punkter:

1. Der er intet loft over, hvor meget du må indskyde på børnebørnsopsparing
2. Renter og afkast er til gengæld ikke afgiftsfrie

Foruden de 2 ovenstående specifikationer for en børnebørnsopsparing skal du også være opmærksom på, at der fra politisk side er fastsat en maksgrænse for, hvor meget du må give til andre uden at blive pålagt afgift. Her gælder reglerne for afgiftsfrie gaver til børn, børnebørn, oldebørn, stedbørn og deres børn.

I 2016 ligger grænsen for afgiftsfrie gaver til førnævnte personer på 61.500 kroner. Du kan dermed indskyde op til 61.500 kroner på en børnebørnsopsparing årligt, uden at beløbet bliver ramt af gaveafgiften.

Du kan dog også vælge at indskyde endnu mere, hvis du har råd og lyst til dette – så skal du blot påregne en afgift på 15% af den del af beløbet, der strækker sig ud over de 61.500 kroner årligt.

En børnebørnsopsparing skal ligesom børneopsparingen oprettes senest i det år, barnet fylder 14 år. Fristen for udbetaling er dog lidt anderledes, idet de enkelte banker kan have forskellige udløbsgrænser for kontoen.

Hos mange banker skal pengene sættes til udbetaling senest i det år, barnet fylder 21 år ligesom ved en børneopsparing, men andre banker tilbyder at lade pengene stå op til og med det år, hvor barnet fylder 25 år.

Alternativt til en børnebørnsopsparing kan du vælge en gaveopsparing:

Gaveopsparing

En gaveopsparing skal ses som et supplement til en børneopsparing, og som et alternativt til en børnebørnsopsparing.

De fleste danske banker og pengeinstitutter tilbyder deres kunder at oprette en form for gaveopsparing, om end opsparingstypen kan hedde noget forskelligt hvert sted.

En gaveopsparing har oftest ca. samme indlånsrente som en børnebørnsopsparing – dog er der den væsentlige forskel, at en gaveopsparing typisk ikke er bundet i en bestemt periode. Du har dermed mere fleksibilitet med en gaveopsparing, og du kan vælge at fastsætte et tidspunkt, hvorpå pengene skal sættes til udbetaling.

Gaveopsparingen adskiller sig også markant fra en børneopsparing og en børnebørnsopsparing ved, at det ikke kun er forældre, bedsteforældre og oldeforældre, der kan oprette og indbetale på opsparingen. En gaveopsparing kan derfor med fordel oprettes af gudforældre, venner af familien o. lign.

Der er intet loft for, hvor meget du må indskyde på en gaveopsparing – dog skal du være opmærksom på loftet for afgiftsfrie gaver, ligesom vi nævnte i afsnittet ovenfor.

Pensionsopsparing

De fleste danskere vælger at oprette en pensionsordning, og alternativt følger det automatisk med en given stilling for lønmodtagere. Du kan selv vælge, hvilken pensionsopsparing eller hvilke pensionsopsparinger, du ønsker at spare op på.

De enkelte pensionsopsparinger har nemlig forskellige fordele, ulemper og særlige vilkår, der adskiller dem fra hinanden og dermed passer til forskellige personer og privatøkonomier.

I dette afsnit kigger vi nærmere på de 3 overordnede pensionsopsparinger, som du kan tilknytte langt de fleste banker og pengeinstitutter – der er tale om hhv. en aldersopsparing, en livsvarig livrente og en ratepension.

Aldersopsparingen afløste i 2013 kapitalpensionen. Hvis du oprettede en kapitalpension før 2013 er denne stadig gældende, men hvis du vil oprette en pensionsopsparing nu, skal du altså vælge en aldersopsparing, hvis du ønsker lignende vilkår.

Herunder kan du læse mere om de 3 forskellige pensionsopsparinger. Ønsker du yderligere information, kan du typisk læse mere om renter, priser og vilkår på de enkelte bankers hjemmesider.

Aldersopsparing:

• Indbetaling – I 2016 kan du maksimalt indbetale 28.900 kroner årligt på din aldersopsparing. Du skal selv indbetale penge på din opsparing og kan dermed ikke gøre det gennem din arbejdsgiver
• Oprettelse – Du skal oprette din aldersopsparing senest 15 år efter, du når pensionsudbetalingsalderen
• Afdragsfrihed – Du kan ikke trække indbetalinger på din aldersopsparing fra i skat
• Udbetaling – Du kan vælge at få udbetalt hele din aldersopsparing på en gang fra den dag, du går på pension. Du kan også vælge at få pengene udbetalt løbende, hvis du ønsker at dele beløbet ud over en længere årrække. Du betaler ikke skat eller afgift ved udbetalinger fra din aldersopsparing
• Modregning – Udbetalinger fra din aldersopsparing bliver kun modregnet i din efterløn og ikke i folkepensionen

Ratepension:

• Indbetaling – I 2016 kan du indbetale lige så meget på en ratepension, som du vil. Du kan vælge at indbetale pengene selv eller gøre det gennem din arbejdsgiver
• Oprettelse – Du skal oprettes din ratepension senest 15 år efter, du når pensionsudbetalingsalderen
• Afdragsfrihed – I 2016 kan du trække de første 52.400 kroner, du har indbetalt, fra i skat. Ønsker du at indbetale mere, kan du bl.a. vælge at lade det overskydende beløb overgå en livsvarig livrente og opnå yderligere fradrag
• Udbetaling – En ratepension bliver udbetalt a flere omgange, som navnet også antyder. Udbetalingerne skal foregå over en periode på 10-25 år fra den dag, du når pensionsalderen. Da du kan fratrække indbetalingerne på din ratepension i skat, betaler du til gengæld almindelig personskat ved udbetaling – dog uden arbejdsmarkedsbidrag
• Modregning – Udbetalingerne fra din ratepension bliver modregnet i offentlige ydelser

Livsvarig livrente:

• Indbetaling – Du vælger selv, om du vil indbetale til en livsvarig livrente a én omgang eller som løbende præmiebetaling. Du vælger selv, om du vil indbetale til en livsvarig livrente selv eller via din arbejdsgiver
• Oprettelse – Der er ingen deadline for oprettelse af en livsvarig livrente, og du kan således oprette pensionsopsparingen hele livet
• Afdragsfrihed – Du kan trække indbetalinger fra op til og med topskattegrænsen, hvilket betyder, at en kombination af en ratepension og en livsvarig livrente er en god idé, hvis du betaler topskat
• Udbetaling – En livsvarig livrente bliver udbetalt til dig løbende resten af livet fra den dag, du går på pension. Du betaler almindelig personskat af udbetalingerne, da dine indbetalinger er fradragsberettigede – dog uden arbejdsmarkedsbidrag.
• Modregning – Udbetalingerne fra din livsvarige livrente bliver modregnet i offentlige ydelser

Vi anbefaler som udgangspunkt altid, at du kontakter din nuværende eller kommende bank, eller tager en snak med dit pensionsselskab eller en uvildig sammenligningsservice, så du dermed kan finde frem til den bedste pensionssammensætning for dig og din økonomi. De fleste banker tilbyder også personlige samtaler med rådgivning og sparring inden for valg af pensionsordning.

Boligopsparing

Når du skal låne til køb af bolig i Danmark, foregår det oftest ved, at du låner op til 80% af boligens værdi i form af realkreditlån, de næste 15% i form af et boliglån hos banken, og de sidste 5% skal du selv lægge i udbetaling.

De 5% i udbetaling kan sagtens udgøre en pæn portion penge – f.eks. 50.000 kroner ved en bolig til en værdi af 1.000.000 kroner samt 75.000 kroner ved en bolig til en værdi af 1.500.000 kroner. Derfor er det en god idé at spare de 5% op på forhånd, så du er klar til at slå til, når du finder drømmeboligen.

De fleste danske banker tilbyder derfor en såkaldt boligopsparing, som oftest har en mere attraktiv indlånsrente end en almindelig opsparingskonto.

Du kan som oftest selv vælge, hvornår du ønsker at hæve pengene ud fra kontoen, så længe de bruges på enten boligkøb eller ombygning eller renovering af din nuværende bolig. Vil du bruge pengene på noget, der ikke er boligrelateret, skal du som regel give et varsel på ca. 6 måneder eller alternativt betale en dekort af det beløb, du hæver.

Der er ingen lovbestemte regler for indbetaling på din boligopsparing, og derfor bør du undersøge de enkelte banker for at se, hvilke vilkår og regler der gør sig gældende de forskellige steder.

Nogle banker kræver eksempelvis, at du indsætter et minimumsbeløb om måneden, mens andre banker har et loft over, hvor meget du højst kan indskyde på kontoen årligt.

Millionærkonto

Mere end 50 banker og pengeinstitutter i Danmark tilbyder nu en anderledes opsparingskonto kaldet millionærkonto. Millionærkonto er et initiativ, der lader danskerne spare op på en alternativ måde, der mere minder om lotto end om en traditionel opsparing med indlånsrente.

Med en millionærkonto betaler du dog ikke for at spille med, ligesom du gør i et almindeligt lotteri. Du skal have penge stående på kontoen for at deltage i den månedlige lodtrækning, men dine penge går ikke tabt, hvis du ikke vinder – de bliver blot stående indtil næste måneds lodtrækning.

Du skal have minimum 100 kroner stående på din millionærkonto for at deltage i den månedlige lodtrækning – for hver 100 kroner du har stående, får du ét lod.

Der trækkes lod om pengepræmier på op til 10.000 kroner, du kan få udbetalt kontant eller lade stå på din millionærkonto, hvormed du har endnu flere lodder i de efterfølgende lodtrækninger.

Ulempen ved en millionærkonto som opsparingskonto er, at du ikke får en indlånsrente på kontoen. Hvis du ikke vinder nogle lodtrækninger i den periode, du har pengene stående på kontoen, så tjener du med andre ord heller ingenting. Din opsparing vil dog selvfølgelig være intakt uanset hvad, så hvis du ikke vinder, kan du fortsat blot indbetale på opsparingen og spare op til det, du har behov for.

Det kan være en fordel at oprette en millionærkonto i din bank eller pengeinstitut, hvis du ikke har nok midler til at nå over en eventuel minimumsgrænse for indlånsrente på din opsparingskonto.

Eksempelvis kræves der nogle steder, at du har minimum 10.000 kroner stående på din opsparingskonto, førend du begynder at tjene renter på indestående. Dermed kan det være en fordel at have pengene stående på en millionærkonto, indtil du har nok til at få renter af din opsparing.

Skal jeg binde pengene eller ej?

Når du opretter en opsparingskonto, kan du komme ud for at skulle tage stilling til, om du ønsker at binde dine penge i en bestemt periode eller ej.

Som tommelfingerregel gælder det, at jo længere tid du binder dine penge, desto højere renter og dermed større afkast vil du få på din investering.

Mange danske banker tilbyder typisk både opsparingskonti med fast eller variabel rente, hvorpå du kan binde din opsparing i f.eks. 1, 2 eller 3 år. Vælger du en fast rente, vil du få samme rente af dit indlån i hele bindingsperioden, hvorimod en opsparing med variabel rente kan gå op og ned, og du kan således ende med at tjene endnu mere på renterne end med en opsparing med fast rente.

Foruden bindingsperioden varierer din indlånsrente også afhængig af, hvor stort et beløb du indskyder, samt hvilket kundeprogram du tilhører i den pågældende bank.

Som sagt kan vilkårene og renterne ændre sig fra bank til bank – du bør derfor undersøge dine muligheder hos de enkelte banker for at se, hvor du får det størst mulige afkast på din opsparing.

Se her vores oversigt over danske banker

Tag med i dine overvejelser, hvor stor en andel af dine samlede bankforretning du overvejer at flytte til den pågældende bank, da dette påvirker, hvilket kundeprogram du kommer til at tilhøre, som yderligere påvirker hvilken rente og yderligere fordele du opnår.