Hvornår skal man betale skat af pengegaver i Danmark? Det vil vi forsøge at svare på herunder.

Hvis man stikker tante Oda en kuvert med 500 kr. til hendes runde fødselsdag eller vedlægger 1.000 kr. i konfirmationskortet til fætter Bastian skal der ikke betales skat. Det er nemlig ikke skattepligtigt at modtage pengegaver i en passende størrelse ved særlige mærkedage som fødselsdag, bryllup, jubilæum eller konfirmation. Er der derimod tale om større beløb er det en helt anden sag.
Indholdsfortegnelse
- 1 Pengegaver i den nærmeste familie
- 2 Hvem er den nærmeste familie
- 3 Skattesats når man giver mere end det afgiftsfrie beløb
- 4 Pengegaver mellem ægtefæller
- 5 Pengegaver fra andre end den nærmeste familie
- 6 Pengegaver fra udlandet
- 7 Gaver fra arbejdsgiver (herunder firmajulegaver)
- 8 Lån
- 9 Beskatning af pengegaver
- 10 Arveregler
- 11 Hvem arver?
- 12 Arveafgifter
Pengegaver i den nærmeste familie
Ifølge Loven om afgift af dødsboer og gaver er det tilladt at give bestemte nærtstående personer en årlig pengegave på op til 71.500 kr., uden der skal betales gaveafgift af beløbet (2023).
Beløbene var 61.500 kr. i 2016, 62.900 kr. i 2017, 64.300 kr. i 2018, 65.700 kr. i 2019, 67.100 kr. i 2020, og 68.700 kr. i 2021 og 69.500 kr. i 2022.
Pengegaver er personlige, hvilket betyder, at begge forældre kan give op til 71.500 kr. i 2023. Det er altså muligt at modtage op til 143.000 kr. om året fra sine forældre.
Vil du være sikker på dokumentationen for disse gaver, så kan du oprette et gavebrev.
Opret et gavebrev hos Legal Desk her.
Opret et gavebrev hos Jura-Docs her.
Skattefri grænse for pengegaver i 2023:
- 71.500 kr.
Hvem er den nærmeste familie
Den nærmeste familie er defineret som børn, stedbørn, børns ægtefæller, børnebørn, oldebørn, forældre, stedforældre, bedsteforældre og personer, som man har boet sammen med på samme folkeregisteradresse i de sidste to år.
Specielt for børns ægtefæller
Selvom børns ægtefæller (svigerbørn) hører under nærmeste familie, så er den skattefrie grænse her lavere. Det er tilladt at give et beløb på op til 25.000 kr. i 2023 til ens børns ægtefæller, uden der skal betales gaveafgift. Beløbet var på 23.000 kr. i 2019, 23.500 kr. i 2020 og 24.000 kr. i 2021 og 24.300 kr. i 2022. Dette gælder ikke børnebørns eller oldebørns ægtefæller.
Dog gælder det at hvis dit barn er dødt, men dit barns ægtefælle fortsat er i live, så må du give det fulde afgiftsfrie beløb, som i 2023 er på 71.500 kr.
Skattesats når man giver mere end det afgiftsfrie beløb
Giver man mere end det afgiftsfrie beløb til nærmeste familie, så skal man betale en fast gaveafgift af det resterende beløb. Hvis der er tale om bedsteforældre eller stedforældre, så er skattesatsen på 36,25%. For alle andre indenfor nærmeste familie, så er skattesatset på 15%.
Giver du gaver til personer der ikke hører indenfor kategorien nærmeste familie, så skal der betales indkomstskat af gaven.
Pengegaver mellem ægtefæller
Alle pengegaver mellem ægtefæller er afgiftsfri. Der er altså ikke noget loft på, hvor meget man må give sin mand eller kone. Hvis beløbet overstiger, hvad man normalt ville bruge på en lejlighedsgave, skal man dog lave en gaveægtepagt.
Pengegaver fra andre end den nærmeste familie
Arbejdsgivere må give en tingsgave til en værdi af maksimum 1.300 kr. inkl. moms i 2023. Hvis arbejdsgiveren derimod giver et kontant beløb, er den enkelte medarbejder skattepligtig af hele det beløb. Beløbet var på 1.200 kr. inkl. moms i 2022, men er nu steget med 100 kr.
Det er skattefrit at give og modtage lejlighedsgaver og reklamegaver af beskeden værdi ved bryllup, konfirmation, barnedåb, jul, fødselsdag, fratrædelse eller jubilæum. Hvis gaven er større, end hvad der er almindeligvis passende, skal der betales skat af den. Der er ingen faste grænser for, hvad der er en almindelig gave, og hvornår den bliver så stor, at man skal betale skat.
Hvis man modtager en pengegave som tak for undervisning eller et foredrag, skal man betale skat af beløbet. Man skal selv indberette værdien af gaven ved at skrive den på sin årsopgørelse i rubrik 20.
Pengegaver fra udlandet
Hvis du modtager pengegaver fra privatpersoner der ikke bor i Danmark, så gælder der fortsat de samme afgiftsregler, som vi beskriver i denne artikel. Du skal dog være opmærksom på at der godt kan være andre udgifter og andre afgifter forbundet med fysiske gaver fra udlandet. Disse udgifter kommer udover de afgifter, som vi beskriver her i artiklen.
Får du eksempelvis en fysisk gave fra en anden privatperson fra et land uden for EU, så skal du betale moms og told, når gaven er mere end 360 kroner værd. Denne moms og told skal du betale uanset familiære forhold. Først betaler du moms og told og derefter beregnes evt. afgifter efter reglerne beskrevet i denne artikel.
Gaver fra arbejdsgiver (herunder firmajulegaver)
Som nævnt i ovenstående afsnit, så vil pengegaver fra din arbejdsgiver altid være 100% skattepligtigt. Det er derfor vigtigt at julegaver fra din arbejdsgiver er en tingsgave til en værdi af max 1.300 kr. i 2023. Dette er inkl. moms. Bemærk i denne forbindelse at gavekort ikke betragtes som en tingsgave, men som en pengegave. Din arbejdsgiver må derfor ikke give dig et gavekort, hvis du ønsker at modtage gaven skattefrit.
Bemærk her at de 1.300 kr. er samlet for alle gaver modtaget i løbet af året. Får du gaver flere gange på et år, og disse til sammen har en værdi af mere end 1.300 kr., så beskattes du af hele beløbet. Der er dog her en særlig regel for firmajulegaver under 900 kr., som ikke bliver beskattet selvom du samlet ryger over de 1.300 kr. for hele året.
Eksempler:
- Du får kun én gave i løbet af året af din arbejdsgiver og denne har en værdi af maksimalt 1.300 kr.
Resultat: Dette er skattefrit - Du får flere gaver i løbet af året af din arbejdsgiver, men alle gaverne har til sammen en værdi af maksimalt 1.300 kr.
Resultat: Dette er skattefrit - Du får en julegave af din arbejdsgiver til en værdi af 950 kr. og samlet gaver i løbet af året af din arbejdsgiver for mere end 1.300 kr.
Resultat: Du skal betale skat af alle gaver. - Du får en julegave af din arbejdsgiver til en værdi af maksimalt 900 kr. og samlet gaver i løbet af året af din arbejdsgiver for mere end 1.300 kr.
Resultat: Din julegave er skattefri, men du skal betale skat af alle andre gaver.
Regler for firmajulegaver – Opsummeret:
- Firmajulegaver for samlet under 900 kr. vil altid være skattefrie
- Får du ikke andre gaver fra din arbejdsgiver i løbet af løbet året – så kan du få en firmajulegave på op til 1.300 kr. skattefrit
- Gaverne skal altid være tingsgaver. Penge og gavekort vil altid være skattepligtige uanset beløb.
Lån
Lån hører egentlig ikke hjemme i en artikel om pengegaver, da et lån ikke er en gave. Vi har dog ofte fået spørgsmål om netop lån og beskatning, så derfor vil vi alligevel gennemgå reglerne.
Hvis du låner penge, så er du ikke blevet rigere, da du skylder pengene væk. Dette gælder uanset om du tager et kviklån eller et forbrugslån, eller om du låner pengene af en god ven eller familie. Du vil derfor aldrig blive beskattet af et lån.
Dog vil der ofte være renter på lån.
- Når du har en renteudgift, så kan du få fradrag for denne i din skat.
- Hvis du låner penge ud og har en renteindtægt, så bliver du beskattet af denne indtægt.
Slutteligt skal det nævnes omkring lån, at hvis du får frigivet et lån (dvs. hvis lånet bliver ophævet, uden at du har betalt pengene tilbage), så svarer dette til en pengegave. Du har altså fået de penge du før skyldte og dette vil du blive beskattet af på lige fod med andre pengegaver, som beskrevet i denne artikel.
Beskatning af pengegaver
Når man bliver beskattet af en pengegave betaler man enten gaveafgift eller indkomstskat. Gaver mellem ægtefæller og gaver fra nært beslægtede familiemedlemmer under 71.500 kr. i 2023 er afgiftsfrie. Overskrider pengegaven dette beløb, skal der betales en gaveafgift på 15 % af alt herover. Det samme gælder ved pengegaver til svigerbørn – her betales der dog 15 % af alt, der overstiger 25.000 kr. (2023) Find her blanketten til indberetning af gaveafgift.

Pengegaver til andre end den nærmeste familie bliver normalt indkomstbeskattet. Dette gælder også pengegaver mellem søskende, da en søster eller bror ikke betragtes som ens nærmeste familie i en afgiftsretlig sammenhæng.
Arveregler
Når en person med formue dør i Danmark, så vil formuen blive arvet. Desuden skal der oftes betales nogle arveafgifter. Hvem der kan arve, og hvor meget skat der skal betales, vil vi beskrive i de følgende 2 sektioner.
Hvem arver?
Ved at skrive et testamente, så kan du selv styre hvem der skal arve din formue, når du dør. Dog skal minimum en fjerdedel af din formue gå til dine tvangsarvinger (ægtefælle og livsarvinger). Har du ikke skrevet testamente, så vil hele din arv gå til tvangsarvingerne.
Hvis du selv vil styre hvem der skal arve dig, så bør du få skrevet et testamente.
Som udgangspunkt, dvs. hvis du ikke har skrevet testamente, så vil din arv blive fordelt således:
- Har du både ægtefælle og børn, så vil de dele hele arven. 50% til ægtefællen og 50% til deling mellem børnene.
- Har du ikke ægtefælle, så går hele arven til dine livsarvinger. Livsarvinger er dine børn og deres efterkommere.
- Har du en ægtefælle, men ingen livsarvinger, så går hele arven til din ægtefælle.
- Hvis du hverken har livsarvinger eller ægtefælle, så bliver arven fordelt mellem øvrig familie. Den præcise fordeling vil vi ikke komme yderligere ind på her.
- Hvis der ikke er nogle arvinger og du ikke har skrevet testamente, så vil din arv gå til staten.
Arveafgifter
Alt efter hvem der arver, så skal der oftest betales arveafgift til staten.
Her kan du se størrelsen på afgifterne:
- Arv til ægtefælle er afgiftsfri
- Arv til nærmeste familie er afgiftsfri op til 321.700 kr. i 2023 (295.300 kr. i 2019, 301.900 kr. i 2020 og 308.800 kr. i 2021 og 312.500 kr. i 2022). Beløb over dette skal man betale 15% boafgift af.
- Arv til alle andre beskattes først med 15% i boafgift og derefter med yderligere 25%. Den samlede beskatning for andre end nærmeste familie lyder altså på 36,25%
Hvor meget må jeg modtage fra en nær ven, pengegave som ikke skal beskattes.
Hej Pia
Det er svært at svare nøjagtigt på. Landsskatteretten har i 1984 anset et legat (en gave) på 700 kr. som undtaget fra beskatning. Se hertil SKATs juridiske vejledning: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1947452&vId=211712.
Fremskriver man værdien af gaven kan man give en gave på omtrent 1.500 kr. i dag. Dette er dog næppe et korrekt svar eftersom gavens størrelse, som skal være knyttet til en lejlighed (fødselsdag, jul, bryllup), afhænger af det konkrete forhold.
Venlig hilsen Frederik
Hvis jeg vil forære en ven 1 million hvad er afgiften så
Hej Tine
Din ven bliver indkomstbeskattet af beløbet. Jeg kan ikke vide hvor meget han/hun betaler i skat, men hvis du forærer en hel million, så vil i hvert fald en del af beløbet blive ramt af topskat.
Mvh
Erik
Hej
Kan min bror give ca. 50.000 kr som gave uden at det bliver beskattet?
Hvis han ikke kan, ellers kan han kan overføre pengene til min mor og derfra til mig som julegave?
Mvh
Ala
Hej Ala
Nej, din bror kan ikke forære dig 50.000 kr. skattefrit.
Hvis han forærer jeres mor 50.000 kr. og hun senere forærer dig 50.000 kr., så er det skattefrit.
Mvh
Erik
Hej Pia
Det må blive 0 kr.
Som artiklen skriver: “Pengegaver til andre end den nærmeste familie bliver normalt indkomstbeskattet.”
mvh
Erik – Lånekassen
Hej Erik
Det er næppe korrekt. Mindre lejlighedsgaver (fødselsdags- jule og bryllupsgaver) kan gives til venner skattefrit. Se hertil SKATs juridiske vejledning. http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1947452&vId=211712 .
Venlig hilsen Frederik
Der er jeg ikke enig Frederik
Jeg mener at teksten i artiklen beskriver det meget godt. Pengegaver er skattepligtige (herunder også gavekort mv.), mens man frit kan give en tingsgave til en værdi af max 1.100 kr.
Det springene punkt mht. SKAT er altså om det er en tingsgave eller om det er en pengegave.
Mvh
Erik
Men er konklusionen at GIVER må give en gave af lige meget hvilken størrelse til et ikke-nært familiemedlem, (eller en nær ven) hvor det så er MODTAGER, der indkomstbeskattes?
(Og GIVER har ingen informationspligt over for skattevæsenet?)
Men hvis der er tale om en nærmere familierelation, så er det GIVER der skal indberette beløbet og sørge for dets indbetaling?
Hej Marcel
Det er i praksis korrekt.
Modtager skal altid angive gaven på sin selvangivelse, hvis der mangler at blive betalt skat af gaven.
Er der tale om nærmere familierelation, så kan man vælge at benytte blanketten fra SKAT til anmeldelse af gaveafgift. Dermed slipper man med 15% i skat, så det vil være dumt ikke at benytte denne mulighed. Blanketten skal underskrives af både giver og modtager.
Afgiften bliver mindst, hvis giver betaler afgiften fra start, da de 15% beregnes af det beløb der overføres til modtager.
Eksempel hvor det afgiftspligtige beløb er på 115.000 kr.:
– Hvis giver betaler skatten, så kan der overføres 100.000 kr. til modtager og 15.000 kr. til SKAT.
– Hvis de 115.000 kr. overføres til modtager, så skal modtager betale 15% af 115.000 kr. = 17.250 kr. i skat.
Derfor vil det være en klar fordel, hvis giver betaler gaveafgiften samtidigt med anmeldelsen.
Mvh
Erik
Kan hver af mine forældre give mig, som søn, en pengegave på kr. 62.900 hver = 125.800 / år?
eller kan jeg “kun” modtage kr. 62.900 ialt uden beskatning eller det bliver trukket fra ved bodeling.
“har boet sammen med på samme folkeregisteradresse i de sidste to år” forstår ikke helt denne?
Hej John
Det er 62.900,- fra begge, så dine forældre kan give dig 125.800,- i alt.
Den sætning du refererer til er personer du ikke er i direkte familie med. Du kan altså få pengegaver fra din nærmeste familie. Du kan også få pengegaver fra personer som du ikke er i familie med, men kun “personer, som man har boet sammen med på samme folkeregisteradresse i de sidste to år”.
Mvh
Erik
Hej Erik
Mine søster og jeg har i 2015 og 2016 modtaget maksimum pengegaven fra en forælder. Vi er klar over at de er skattefri, men skal det opgivet til skat ? og i så fald af os eller vores forældre, og kan det i så fald gøres nu år senere?
Mvh Jesper
Hej Jesper
Så længe beløbet er under grænsen for skat, så skal gaverne ikke indberettes til SKAT.
Mvh
Erik
Hej Erik jeg bor i en ejendom hvor man kan til købe ekstra kælderrum og har nu fået et kælderrum kvit og frit af en ældrebebore værdi 28000kr det skal tinglyses skal jeg betale skat af det ?
Mvh Madsen
Hej Madsen
Ja, det skal du betale skat af.
Mvh
Erik
Jeg giver min datter 1000 kr om måneden kan jeg trække det fra i skat i hvis i hvilket felt gør jeg det ? På forhånd tak .
Hej Keld
Du kan ikke trække noget fra i skat, men din datter skal heller ikke betale skat af gaven, da gaven ikke er større. Du kan maksimalt give 62.900,- på et år til din datter, uden at hun skal betale skat. Giver du mere end det, så bliver I dobbeltbeskattet. Dvs. først betaler du skat af din løn og derefter skal din datter betale skat af gaven.
Mvh
Erik
Min mor har mulighed for i år at give de maksimale afgiftsfrie pengegaver til børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Da nogle af børnebørnene/oldebørnene er meget små, kan det virke som mange penge at give dem. Kan de give nogle af disse til forældre eller bedsteforældre afgiftsfrit?
Det er jeg næsten sikker på at hun ikke kan. Men jeg vil tro at hun kan give pengene på en “låst” bankkonto. Dvs. en bankkonto hvor modtageren først kan hæve indestående efter et bestemt tidsrum, f.eks. når personen er fyldt 18 år. Det er dog ikke et emne vi har mødt i vores research til denne artikel, så I bør spørge SKAT for at få et mere nøjagtigt svar.
Mvh
Erik
Opfølgende spørgsmål om gaver til små børnebørn…
Vi skal snart have et barn og min far vil give en pengegave til hans barnebarn. Gaven skal bruges til babyen f.eks., barnevogn osv.
Kan han bare (skattefri) overføre pengene til min konto, som jeg så kan bruge for barnets skyld? Eller skal det oprettes et bestemt konto i mit barns navn?
(Min far har allerede givet mig en pengegave på det maks. beløb for 2019.)
Hej C. Justesen
Det vil være et tolkningsspørgsmål om ting til babyen rent faktisk er en gave til barnet eller en gave til forældrene, da barnevogn mv. jo er noget som man ville købe alligevel. I skal derfor have fat i SKAT for at få afklaret det spørgsmål. Hvis SKAT vurderer at det er OK, så kan pengene fint overføres til din konto.
Alternativt kan I oprette en spærret konto for barnet, som barnet først har adgang til som 18 årig. Her er barnet myndigt og det er ikke længere jer som forældre der har det økonomiske ansvar. I det tilfælde vil det være helt klart, at pengene er til barnet, og dermed er det skattefrit, så længe beløbet er under den skattefri grænse.
Mvh
Erik
Kan min bror og svigerinde
Og min børn give mig penge gaver.
Og hvor meget.
Venlig Kaja.
Hej Kaja
Dine børn er at betegne som “nærmeste familie” og de kan derfor hver give dig op til 62.900 kr. skattefrit i 2017.
Din bror og svigerinde er IKKE “nærmeste familie” i afgiftsretlig henseende. Derfor gælder reglerne som beskrevet i: https://www.laanekassen.dk/pengegaver/#Pengegaver_fra_andre_end_den_naermeste_familie
Dvs. at du kan få en tingsgave på op til 1.100 kr. inkl. moms skattefrit. En tingsgave må ikke være kontanter eller gavekort eller lignende.
Mvh
Erik
Kan min bror og svigerinde give penge gaver til mig og kan mine børn også det.
Se ovenstående svar.
Hej.
Jeg vil modtage en pengepenge fra min afdødes kærestes bror. Når jeg modtager denne pengegave hvordan vil proceduren være og hvor mange % skal jeg betale til skat.
Med venlig hilsen fra Annette
Hej Anette
Du skal betale normal indkomstskat af disse penge. Angiv beløbet som b-indkomst på din selvangivelse, så sørger SKAT for at trække den korrekte skat. Din skatteprocent er lig din skatteprocent ved dit normale arbejde.
Mvh
Erik
Hejsa
Har jeg forstået det rigtigt at begge forældre må hver især give 62900 kr i skattefri gave til børn om året ?????
Gælder dette også selvom de har fælles bankkonto pengene kommer fra ???
Mvh
Erik Nielsen
Hej Erik
Det er korrekt. Det er skattefrit fra begge forældre og det har ingen betydning hvilken konto pengene udbetales fra.
Mvh
Erik
Hej.
Kan børn under 18 år give afgiftsfrie pengegaver til deres forældre?
VH
Susanne
Hej Susanne
Jeg har forsøgt at søge information om dette, og det bedste svar jeg kan finde er fra Advokatavisen:
http://www.advokatavisen.dk/flx/artikler/kan-jeg-faa-pengene-tilbage-fra-boernene-193/
Konklusionen er at du ikke kan få store gaver fra dine børn under 18 år, uanset om I betaler afgift eller ej. Når dine børn er under 18 år, så er du deres værge. Som værge skal du forvalte dine børns penge på en ansvarlig måde, og gaver til dig selv vil ikke være at betragte som ansvarligt. Det vil ifølge den nævnte hjemmeside hos Advokatavisen kræve Statsforvaltningens samtykke.
Mvh
Erik
Hvis man ved 25 års jubilæum får gratiale på 8000 kr af arbejdsgiver, bliver det så beskattet som indkomst skat?
Hej Henning
Det må blive et ja. Alle pengegaver fra arbejdsgiver er skattepligtige uanset om det er jubilæum eller anden situation.
Mvh
Erik
Hej Erik!
Det er da vist ikke helt rigtigt, for der er en grænse på 8.000 som ikke beskattes når det er en 25 års jubilæumsgave.
Hilsen
Niels
Hej Niels og Henning
Det beklager jeg. Jeg har lige tjekket op på det, og Niels har helt ret.
I det specielle tilfælde med et jubilæumsgratiale er der skattefrihed op til 8.000 kr.
Dette gælder for jubilæum på 25 år, 35 år, eller et større jubilæum der er deleligt med 5. Dvs. ved 40 år, 45 år, 50 år osv.
Yderligere gælder det at de 8.000 kr. fortsat er skattefrie, hvis man får et jubilæumsgratiale der er højere end de 8.000 kr. Så hvis du får 10.000 kr. i jubilæumsgratiale, så vil de 8.000 kr. være skattefrie og de 2.000 kr. være skattepligtige.
Begge dele er en stor forskel ift. andre gaver fra arbejdsgiver. Normalt gælder det:
– at pengegaver er skattepligtige uanset beløb, mens en tingsgave kan være skattefri alt efter værdien af gaven.
– at hele gaven bliver skattepligtig hvis den er over den skattefrie værdi.
Bemærk fortsat at rådende her er vejledende. Der kan være fejl, men jeg og de andre skribenter her på siden, vil altid forsøge at vejlede så korrekt som muligt.
Mvh
Erik
Tak for svar
Hejsa
Hvis jeg låner 20.000kr ud og skal have de 20.000kr tilbage fra en en konto uden for EU, skal jeg så betale skat af de 20.000kr, når de sendes tilbage igen?
Hej Casper
Dit spørgsmål har intet med artiklens emne at gøre. Hvis du låner penge ud, så har det intet med gaver at gøre.
Min umiddelbare tanke omkring dit spørgsmål er, at det ikke har betydning hvilken konto pengene kommer fra, når du får pengene retur. Men jeg formoder at du skal kunne dokumentere, at der har været tale om et lån, hvad vilkårene har været, hvem der har lånt pengene osv. Her må du dog have fat i SKAT for at få et helt korrekt svar.
Mvh
Erik
Hej
Er ting, som man betaler for sine børn også at betragte som gaver fx tøj, it, lommepenge, osv?
Skal man trække de sammenlagte beløb fra de 62.900 kr., som man må give skattefrit/år?
Og skal jule-, fødseldags- og lejlighedsgaver (konfirmation, student, udlært) også fratrækkes?
På forhånd tak for svaret og tak for en god service 🙂
/Majbritt
Hej Majbritt og tak for dine spørgsmål
Jeg tænker ikke at disse regler er noget du skal tænke over i hverdagen. Dvs. hvis du har børn der bor hjemme og du løbende giver dem småting på normalt niveau, så skal du ikke tænke over reglerne. Man kan også diskutere om f.eks. tøj overhovedet er en gave, da du skal forsørge dine børn og dermed sørge for at de har tøj og mad og en god tandbørste osv. Jeg har ikke kunne finde noget konkret omkring beløbsgrænser for smågaver som f.eks. julegaver, men er flere steder stødt på, at hvis niveauet af en gave ikke er over normalt julegaveniveau, så skal du ikke tænke på skat.
Store gaver som f.eks. en bærbar computer til 20.000 kr. eller lignende vil jeg dog tro skal tælles med, også selvom det er en lejlighedsgave til f.eks. konfirmation eller udlært. Det har jeg dog ikke kunne finde konkret svar på.
Bemærk at mit svar udelukkende er ud fra research. Jeg har ikke en juridisk baggrund og rådene her er udelukkende vejledende. Vil du være sikker, så kontakt SKAT for et bindende svar. Skriv gerne om det konkrete svar her i kommentarerne.
Mvh
Erik
Hej
Hvad er regler med penge gaver fra børn der bor i udland. Hvor meget må man som pensionered så få?
Hej Maria
Der gælder samme regler. Det har ingen betydning om personen bor i udlandet. Beløbet er 62.900 kr. i 2017.
Mvh
Erik
Hej
Du skriver længere oppe i tråden, at der gælder samme regler iforhold til pengegaver, som man modtager fra sine forældre, som bor i Vietnam eller i DK.
Jeg er bare faldet over det her på skat hjemmeside “https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234816&ik_navn=transport” der står at hvis man modtager pengegaver fra et ikke EU land, at man skal betoldes og betale moms af gaven. Gælder det også pengegaver fra ens forældre, eller er det kun fra personer som ikke hører ind under nærmeste familie?
Et andet spørgsmål.
Du skriver, at begge forældre må give en pengegave på 64.300 kr. om året. Så jeg altså får samlet 128.600 fra mine forældre skattefrit. Må de godt være gift, og bo sammen? skat skriver nemlig: “To forældre kan derfor samlet (I giver begge en gave) give hvert barn 128 600 kr. skattefrit. Det er en betingelse, at gaven reelt ydes fra hver ægtefælles bodel. ” hvad menes der med det?
Hej Kristensen
Tak for at gøre opmærksom på reglerne for moms og told på gaver fra lande uden for EU. Som jeg forstår reglerne, så skal du altid betale moms og told efter disse regler, uanset hvem gaven kommer fra. Efter at have betalt denne moms og told, så vil du blive beskattet efter de regler der beskrives i denne artikel. Dvs. ikke yderligere skatter, hvis pengegaven er fra nærmeste familie og under grænsen. Men, skal du betale skat af gaven, så skal du først betale moms og told og derefter dansk skat.
Man må gerne være gift og bo sammen. Som jeg forstår ovenstående, så er det møntet på ægtefæller der ikke har fællesøkonomi. Her skal gaven reelt komme fra hver person. Hvis man har fællesøkonomi (som man normalt har, når man er gift) så kan gaven ikke andet end at komme ligeligt fra hver ægtefælles bodel.
Mvh
Erik
Hej,
Hvis jeg gerne vil give et større beløb til min søster, (men under det skattepligtige beløb, ca. 62000kr), kunne jeg lovligt give dem til mine forældre, så det bliver deres penge og herefter vil de give deres datter 62.000kr?
Mvh Fie
Hej Fie
Det vil jeg mene at du fint kan. Du kan dog ikke bestemme at pengene skal gives videre til din søster. Dvs. at der ikke må være den betingelse, når du giver pengene til dine forældre. Men hvis dine forældre vælger at forære din søster det samme beløb, som du har foræret til dem, så vil der ikke være noget problem i det.
Mvh
Erik
Hej. Hvor meget kan jeg modtage fra min mor, som bor i Vietnam?
Med venlig hilsen
Khang Le
Hej Khang Le
Du kan modtage 62.900 kr. skattefrit i 2017. Det har ingen betydning at din mor ikke bor i Danmark.
Mvh
Erik
Men der skal svares told og moms – hvilket du også skriver i et svar oven over. Det kommer imidlertid som en overraskelse for mange, og bør derfor også nævnes her.
Må jeg give min svigersøn en pengegave på 60.000 uden at der skal betales afgift ?
Hej Torben
Det må du ikke. Grænsen hedder 22.000 kr. i 2017, når der er tale om svigersøn eller svigerdatter. Er du gift, så må din ægtefælle dog også give 22.000 kr. skattefrit.
I 2018 er beløbet på 22.500 kr.
Du kan altså ikke give det fulde beløb skattefrit på én gang. Men vi skriver jo snart 2018, så du kunne vælge at give noget af beløbet i år, og resten næste år.
Mvh
Erik
Hvis jeg skal modtage en pengegave fra begge mine forældre, ialt 125.800 må de så blive trukket kun fra min far’s konto?
Hej Randi
Det er ligegyldigt hvor pengene kommer fra, så længe de ejer halvdelen af pengene hver.
Dvs. hvis de er gift og dermed har fælles økonomi, så er det ligegyldigt hvem af dem der betaler pengene.
Men hvis de ikke har fælles økonomi, og din far betaler det hele, så har din far enten givet dig 62.900 kr. mere end du kan få skattefrit, eller han har foræret din mor 62.900 kr., som der er afgift på.
Mvh
Erik
Må jeg betale min mors/fars eller venners gæld ud?
Hej Thomas
Hvis du betaler andres gæld ud, så svarer det til at pågældende får en pengegave af dig på netop dette beløb. Du må give begge dine forældre gaver på 64.300 kr. i 2018. Så hvis gælden er mindre end dette, så kan du godt betale deres gæld. Du kan ikke betale venners gæld ud, da de ikke hører under “nærmeste familie” og derfor ikke kan modtage en pengegave skattefrit.
Mvh
Erik
Hvis der i forbindelse med en rund fødselsdag bliver holdt et stort arrangement i det firma, man arbejder i (eller er medejer af), og kun modtager pengegaver (under 1000 kr. per person eller firma), er man så skattepligtig af det samlede beløb, der modtages ?
Mvh
Charlotte V. Christensen
Hej Charlotte
Her skal du have fat i Skat for at få et bindende svar.
Reglerne ift. gaver fra arbejdsgiver er klare. Grænsen på maksimalt 1.100 kr. gælder nemlig samlet for alle arbejdsgivere. Hvis du f.eks. har et bijob og derfor 2 arbejdsgivere, og de begge giver dig gaver for 600 kr., så vil det være skattepligtigt, da du når over den samlede grænse på 1.100 kr. Derudover skriver du pengegaver, og pengegaver fra din arbejdsgiver vil altid være skattepligtige uanset beløb.
Omvendt skal du ikke betale skat af din fødselsdagsgave fra tante Olga, der forærer dig en ny kaffekande.
Umiddelbart tænker jeg at dit tilfælde er et sted herimellem. Jeg kan derfor ikke give dig et bedre svar end, at det skal afklares hos Skat. Du må meget gerne poste svaret her, når du har et svar fra Skat.
Mvh
Erik
Hvor mange penge må jeg give min afdøde mands børn (vi var ikke gift med har boet sammen i 23 år)
Hej Gitte
Som udgangspunkt, så tror jeg ikke at du må give dem penge skattefrit, da I ikke var gift. Men jeg vil foreslå dig at spørge Skat. Da I har boet sammen i 23 år, så kan din afdøde mands børn måske godt regnes for “nærmeste familie”, men det er kun Skat der kan svare på det. I beskrivelsen af reglerne på området, så tæller de ikke som “nærmeste familie” og kan derfor ikke modtage pengegaver skattefrit.
Mvh
Erik
Hej.
Min søster og jeg har mistet vores mor og skal arve. Vi har lovet, at hendes barnebarn( min datter) skal ha 50000kr af os begge. Men der er ikke skrevet noget. Mit beløb, er der ingen skat af, men hvad med mosterens, når der har været en mundtlig aftale?
Mvh Bettina
Hej Bettina
Både du og din søster, samt dit barn hører i kategorien nærmeste familie ift. din mor. Arv på mindre end 289.000 kr. i 2018 til nærmeste familie er afgiftsfri. Arv på mere end 289.000 kr. i 2018 til nærmeste familie bliver beskattet med 15%.
En gave fra din søster til din datter på 50.000 kr. bliver dog indkomstbeskattet, da de to ikke er i nærmeste familie til hinanden.
Spørgsmålet er derfor om din datter arver direkte fra din mor, eller om din søster arver og derefter giver din datter en pengegave. Hvis det sidste er tilfældet, så skal din datter betale indkomstskat af gaven.
Mvh
Erik
Nu bliver jeg så lidt forvirret. Hvad hvis jeg fx har en god ven, der ikke er i familie med mig, men gerne vil give mig en pengegave i anledning af en intern mærkedag, hvor meget må jeg så modtage som gave? Altså hvor der ikke er tale om en fødselsdag, bryllup eller lign, men blot en dag, der betyder noget for mig fx årsdagen for hvornår vi mødtes eller som belønning hvis jeg har gået x antal måneder uden en privat afhængighed? Skal jeg så indberette det til skat hvis det er et beløb helt ned til 500kr?
Og et andet scenarie, hvis jeg fx vil hjælpe en ven økonomisk, som sidder hårdt i det, skal vedkommende så virkelig betale skat af det hvis jeg fx vælger at forære ham en plovmand? Eller hvad hvis jeg i stedet vælger at gå ned og handle indkøbsvarer for en tusse og så forærer dem til min ven? Skal hand indberette til skat at han har fået for 1000kr broccoli og havregryn?
Hej Vera
Du må gerne give en passende lejlighedsgave. Dvs. det behøver ikke at være fødselsdag eller lignende. Det kan fint være en intern mærkedag eller bare en værtindegave. Jeg skrivende “passende” uden at angive beløb, da der netop ikke er en officiel beløbsgrænse. Det er en vurderingssag. Giver du en gave der er væsentligt større end hvad du normalt vil give i samme anledning, så er den skattepligtig.
Hvis du giver en ven en gave uden anledning, så skal personen betale skat. Dette uanset om det er 500 kr. i kontanter, eller om pengene først er vekslet til dagligvarer.
Bemærk at vores råd altid er vejledende og baseret på den research vi har lavet ift. artiklens emne. For et bindende svar, så bør du kontakte SKAT.
Mvh
Erik
Hej
Jeg vil gerne give mine tre børn den tilladte årlige gave på godt 60.000 kr.
Jeg har ikke kontanter…. kun fast ejendom.
Hvis jeg opretter et gældsbrev i den faste ejendom på det tilladte beløb.
Hvordan sikrer jeg mig så at skat accepterer det … ser det ?
Hej Kurt
Skat behøver ikke nødvendigvis at se det. Dvs. at du ikke skal indberette, så længe du er under beløbsgrænsen. Men sørg for at have den rette dokumentation med underskrifter og datoer. Så har du altid dette til evt. fremtidig brug, hvis Skat ønsker at se det.
Læs evt. mere om gældsbreve her:
https://www.laanekassen.dk/hvad-er-et-gaeldsbrev/
Mvh
Erik
Hej
Hvis jeg gerne vil give min mor 500.000
Kan det så laves som et lån der tilbagebetales årligt med fx summen sf den skattefri gave (64.000) ? Og på dne måde undgå at betale skat og afgift af noget der allerede er beskattet en gang?
Hej Susanne
Det er ikke lovligt at aftale det sådan på forhånd. Men det er lovligt at låne din mor 500.000 kr., og det er lovligt at give hende den skattefrie gave hvert år, hvis det besluttes påny hvert år, at du ønsker at give denne gave. Men det må ikke aftales på forhånd, at du giver gaver hvert år i en årrække.
Når din mor får gaver af dig, så må hun naturligvis gerne bruge gaven til at afdrage på gælden.
Mvh
Erik
Hvor meget må jeg give i gave til min moster og kusine?
mhv
Kenny
Hej Kenny
Du kan ikke give penge skattefrit til din moster og kusine. De beløb du giver til dem bliver indkomstbeskattet.
Mvh
Erik
Så med andre ord 1100kr
mvh
Kenny
Nej, desværre. Det er fra første krone. De 1.100 kr. der nævnes i artiklen er medarbejdergaver fra virksomhed til ansat.
Det er der ligger i det, min kusine studere i England, og sidder hård i det, min moster plejer at hjælpe hende, men er desværre blevet arbejdsløs, som hun sidder også hårdt i det, jeg kunne godt tænke mig at gøre deres liv lidt lettere og give dem en gave hver, men min moster mener ikke at de må modtage en gave fra mig, uden de skal betale skat, jeg tænker at det ikke kan være rigtigt at man ikke kan hjælpe sin familie, hvor ligger grænsen for hvor stor en gave må være uden den skal in-berettes til skat?
mvh Kenny
Hej Kenny
Jeg forstår til fulde at du vil hjælpe. Men skattemæssigt er der desværre ikke noget at gøre. Du kan ikke give pengegaver skattefrit til hverken din moster eller kusine.
Mvh
Erik
.Min mor har givet mine børn en pengegave altså 64300,00 hver i år i februar måned, men nu er hun død og jeg arver penge så vil min mand og jeg gerne give dem pengegaver altså så min mand giver hver af vores piger 64300,00 og jeg gør det ligeså altså 128600,00 til hver det må man jo godt men så er mit spørgsmål så har de jo fået 3 gange 64300,00 på et år må man det uden at betale afgift?det er jo ikke fra samme person eller fra samme budget der er min mors og så vores
med venlig hilsen Bodil
Hej Bodil
Det kan I sagtens. Hvis du har arvet et stort beløb fra din mor, så skal du betale nogle arveafgifter af dette. Men det tænker jeg at du allerede har styr på, da det ikke er det du spørger om. Til det helt konkrete spørgsmål, så er der ingen problemer her. Det afgiftsfrie beløb er fra én person til én person. Så dit barn kan sagtens modtage 3 x 64.300 kr., så længe det er fra 3 forskellige personer, som alle er nærmeste familie.
Mvh
Erik
Kan søskende give pengegave på over 64300 kroner f.eks 500000 og betale 15%
i skat. De opfylder jo kriteriet nærmeste familie.
Hej Jørgen
Søskende kan ikke give afgiftsfrie pengegaver til hinanden. Søskende betragtes ikke som ens nærmeste familie i en afgiftsretlig sammenhæng. Så søskende kan heller ikke give pengegaver op til 64.300 kr.
Mvh
Erik
Kan jeg som giver til en ven komme til at hæfte for gaveafgiften, hvis vennen ikke selv betaler?
Har i 2017 ydet støtte i h.h.v. kontanter og naturalier for ialt kr. 62.500,-
Har konstateret, at giver hæfter for gaveafgiften, hvis modtager ikke betaler, men gælder dette også, ved MIT eksempel, hvor gavebeløbet (efter MIN opfattelse) jo “bare” skal opgives som skattepligtig indkomst hos modtager?
M.v.h
H.C.
Hej H.C.
Når det er en ven, som du har givet gaven til, så skal der ikke betales gaveafgift. Som du selv nævner, så skal vennen betale indkomstskat af gaven. Derfor hæfter du ikke for afgifter, da der ikke er nogle afgifter. Beløbet skal angives på selvangivelsen og SKAT sørger for at opkræve skatten.
Hvis der var tale om et familiemedlem, hvor der skulle betales gaveafgift, så er det som udgangspunkt modtageren der hæfter for afgiften. Der er dog dobbelt hæftelse, så hvis modtageren ikke kan betale, så hæfter giveren. Det vil dog altid være mest fordelagtigt skattemæssigt at giveren betaler afgiften. Dette gælder dog udelukkende når der rent faktisk er tale om gaveafgift, og det er ikke tilfældet i jeres situation.
Mvh
Erik
Tusind tak for hurtigt svar, endda i en week-end.
Jeg var selv kommet til samme konklusion, men nu føler jeg mig på sikker grund..
Spørgsmålet har nemlig reel aktualitet.
M.v.h.
H.C.
Hej – vil gerne give mine børn 100.000 i et engangsbeløb. Hvis jeg deler det over 2 år kan det jo lade sig gøre jfr. ovenstående. Men kan de få alle pengene på en gang og så “beskatte” det over 2 år. Og skal jeg / de skrive det ind på selvangivelsen ?? (hvem checker bankoverførslen) 🙂
Tak
Hej Kim
Du må ikke give dine børn hele beløbet på én gang. Du kan kun beslutte fra år til år, at du vil give en gave. Du kan altså godt give halvdelen af beløbet i december og den anden halvdel i januar. Men det må ikke være besluttet allerede i december, at du giver den anden halvdel. Den beslutning kan du først tage januar.
De skal ikke skrive det ind på selvangivelsen, og der er som udgangspunkt ingen der tjekker bankoverførslen. Det er dog fint at lave et dokument der beskriver gaven, så I har dokumentation hvis SKAT spørger til børnenes pengebeholdning. Men som udgangspunkt bliver det ikke checket.
Mvh
Erik
Hvordan forholder det sig det sig, hvis man hver måned giver det ene af sine 3 børn 10.000,- til f.eks hjælp til huslejen mm.
Skal der så betales arveafgift af det beløb der overstiger 64.300,- (2018 afgiftsfrit beløb)?
Og er det nødvendigt at lave et gave brev ?
Hvad hvis man i flere år har hjulpet sit barn uden at oprette et gave brev – hvordan forholder sig man så overfor SKAT – samt evt andre arvinger? Vil dette beløb blive fratrukket dette barns andel af arven (der er lavet testamente), når giveren en gang dør?
Hej Henrik
Ja, I skal betale arveafgift af det beløb der overstiger 64.300,-
Det er ikke nødvendigt med et gavebrev, men det kan være fint som dokumentation.
Har du tidligere givet dit barn større beløb end det afgiftsfrie beløb, så bør du betale afgiften nu.
Det er gaver du giver nu, mens du er i live, og derfor har det ikke indflydelse på arv. Du bestemmer selv hvem du vil give gaver (så længe du betaler de rette afgifter). Du kan godt skrive ind i et testamente, at en arving skal have mindre arv pga. tidligere gaver, men det sker ikke som udgangspunkt.
Mvh
Erik
Hej Erik.
Tak for grundige og oplysende informationer her på siden.
Min svenske kæreste er bosiddende i Danmark. Hans svenske mor og bror bor i Sverige. SPØRGSMÅL VEDR. PENGEGAVE: Hvis min kærestes mor vælger at give begge sønner en pengegave, hvordan står min kæreste så? Hvilket ‘skattesystem’ gælder for hans vedkommende – svensk eller dansk? Det er nemlig sådan, at ved ARV efter en svensk bosiddende forældres bortgang, så gælder de svenske skatteregler (dvs. minus arveafgift) OGSÅ for min kæreste. Men hvordan forholder det sig ift. pengegaver?
Med venlig hilsen
Sidse
Kære Erik.
Tak for oplysende informationer her på siden.
Min svenske kæreste er bosiddende her i DK. Hans svenske mor og bror bor i Sverige.
Hvilket skattesystem – det svenske eller danske – gælder for min kæreste, hvis hans mor vil give en pengegave?
Det er nemlig sådan, at ved arv så gælder det svenske system (dvs. minus arveafgift) OGSÅ for kæreste. Så længe afdøde og dennes aktiver var i Sverige.
Men hvordan forholder det sig ift. pengegaver?
Tak for svar.
Med venlig hilsen
Sidse Holte
Hej Sidse
Som jeg forstår dit spørgsmål, så er hverken moren eller din kæreste danske statsborgere. Hvis det er korrekt forstået, så kan jeg ikke tro andet end, at det er de svenske regler der gælder.
Mvh
Erik
Hej Erik
Min nevø skal giftes og ønsker sig pengegaver af alle gæsterne (til bryllupsrejsen)
og der kan indsættes et beløb på en dertil oprettet konto
Skal brudeparret betale skat af disse penge?
Mvh
Anni
Hej Anni
Det skal de som udgangspunkt ikke. Passende gaver til eksempelvis bryllup er skattefrit. Hvis de får ekstraordinært store gaver, så kan det dog være en anden sag. Der er ingen fast beløbsgrænse, men hvis SKAT vurderer at det ikke er en passende størrelse ift. normale gaver, så kan de blive skattepligtige.
Så mit svar må være, at så længe gaverne ikke bliver større end “normale” bryllupsgaver, så er pengegaverne skattefrie.
Mvh
Erik
Tusind tak for hurtigt svar
Anni
Hej
Min ægtefælle døde iår. Jeg har ingen børn, men han har 2.
Børnene underskrev erklæring om, at jeg kan sidde i uskiftet bo.
Yderligere havde vi inden at min mand døde, lavet et fælles testamente, hvor han gjorde sine børn arveløse, og istedet for insatte jeg så begge hans børn, som mine arvinger. Testamentet kan ikke ændres på det punkt. Min mands børn betragter jeg som mine egne ( de er voksne)
men vi har aldrig boet sammen. Mit spørgsmål er nu, hvor mange penge må jeg give børnene – uden at de skal beskattes + hvor meget skal de betale i skat, når jeg ikke er her mere?
Hej Lene
Dine stedbørn hører under nærmeste familie og derfor kan du give 64.300 kr. afgiftsfrit i 2018. Efter dette beløb, så er afgiften for stedbørn på 36,25%
Når du dør og de arver, så kan de modtage 289.000 kr. afgiftsfrit ift. 2018-satsen. Denne sats ændrer sig fra år til år, så når du engang dør, så er satsen sandsynligvis højere. Beløb over dette skal man betale 15% boafgift af, når der er tale om nærmeste familie.
Arv til andre end nærmeste familie beskattes med 36,25%
Mvh
Erik
Hej Erik,
Må mine forældre (som bor i Belgien) give mig deres gamle bil? Den har vist en værdi på ca. 50.000 – 60.000 kr. (Jeg er klar over at der skal betales skat til at importere bilen, men skal jeg betale skat på selve ‘gaven’ – dvs bilen)?
Mvh,
Sarah
Hej Sarah
Begge dine forældre må give dig en pengegave på 64.300 kr. i 2018.
Hvis bilen er ligeligt fra begge dine forældre, så må bilen have en værdi af 128.600 kr. uden at du skal betale gaveafgift. Dette er værdien af bilen efter at den er importeret, dvs. inkl. div. bilafgifter.
Mvh
Erik
Hej
Min far, som bor i Norge, vil give mig en pengegave på 25000 dkr.
Men er det et problem, at han bor i Norge, når han vil give en pengegave til mig, som bor i Danmark?
Jeg er født og opvokset i Norge, men har boet i Danmark siden jeg var 13 og er blevet dansk statsborger.
Skal jeg så betale told og moms af de 25000 dkr??
Hej Geir
Får du en gave fra en anden privatperson fra et land uden for EU, så skal du betale moms og told, når gaven er mere end 360 kroner værd. Denne moms og told skal du betale uanset familiære forhold. Først betaler du moms og told og derefter beregnes evt. afgifter efter reglerne beskrevet i denne artikel.
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234816&ik_navn=transport
Da du er dansk statsborger, så skal du ikke betale yderligere gaveafgift, når du modtager 25.000 kr. fra din far.
Mvh
Erik
Har snakket med skat idag og da det er en ren pengeoverførsel, er der ikke told og moms på og han må, som i selv skriver, give 64300 i år.
Men tak for hjælpen
Hej Erik
Jeg har ven som jeg ville låne nogle penge. Lad os sige 5000kr
Skal dette oplyses til skat af nogle af os ? Eller er der en grænse før der skal betales skat.
For så kunne jeg evt låne ham 1000 pr mdr
Hej Michael
Man skal ikke betale skat af lån. Hvis din ven får pengene som en gave, så skal der betales skat, men så længe der er tale om et lån, så skal der ikke betales skat.
I kan evt. oprette et gældsbrev som dokumentation for lånet/gælden, men det er ikke et krav.
https://www.laanekassen.dk/hvad-er-et-gaeldsbrev/
Mvh
Erik
Hej, I skriver om gaver fra forældre til børn men ikke omvendt.
Kan det skattefrit lade sig gøre at give sine forældre pengegave?
Og kan det lade sig gøre at låne penge fra sine forældre på et rente og afdragsfrit anfordringsgældsbrev?
Vh
Allan
Hej Allan
– Kan det skattefrit lade sig gøre at give sine forældre pengegave?
Ja, det kan man sagtens. Vi beskriver det allerede da vi nævner at det gælder nærmeste familie, og at nærmeste familie er defineret som “børn, stedbørn, børns ægtefæller, børnebørn, oldebørn, forældre, stedforældre, bedsteforældre og personer, som man har boet sammen med på samme folkeregisteradresse i de sidste to år.”
– Og kan det lade sig gøre at låne penge fra sine forældre på et rente og afdragsfrit anfordringsgældsbrev?
Ja, det må man gerne. På det nuværende meget lave renteniveau, så er det intet problem. Hvis renterne stiger kraftigt, så kan der måske komme et skattespørgsmål ind over. Dvs. at rentefriheden betragtes som en gave, og besparelsen ift. markedsrenten skal tælle som en pengegave.
Mvh
Erik
Hvor på selvangivelsen angiver jeg gave fra mine forældres – de 64.300 kr skattefrie kroner…
og hvor angiver mine forældre deres gave til børn??
Hvis mine forældre har fælleseje og min far giver gave med tekst på overførslen” fra far” og min mor gør det samme “fra mor” – gælder det så som gave fra hver, og jeg kan skattefri modtage de 128,600 kr – eller skal de have adskildt økonomi ( de er gift og har fælles eje)
Hej Ryan
Hverken du eller dine forældre skal angive gaven, så længe I er under grænsen. Det er en fin ide at oprette et gavebrev som dokumentation, men det er intet krav.
Får du mere end det skattefrie beløb, så skal I lave en anmeldelse af gaveafgift:
https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=81254
Det er billigst skattemæssigt at det er giveren der anmelder og betaler gaveafgiften.
Dine forældre kan bare overføre det samlede beløb på 128.600 kr. De behøver ikke at gøre de i 2 overførsler.
Mvh
Erik
Hej Erik
vi er et ægtepar som gerne vil give vores børn en gyldig skattefrit arv på 67.ooo,oo.
vores spørgsmål er, når 2 af vores børn er førtidspensionister vil der der blive trukket noget fra i deres førtidspension.
Hej K B Marsner
Da førtidspension ikke er afhængig af formue, så tænker jeg ikke at en pengegave fra jer vil få betydning for deres førtidspension.
Vil I være helt sikre, så bør I dog kontakte SKAT for et bindende svar.
Mvh
Erik
Hej Erik.
Min mor vil gerne give mig og mine søskende et arveforskud, der er størrer end beløbsgrænsen. Så skal vi selvfølgelige betale arveafgift på 15%. Det indberetter vi selv, men skal vores mor også indberette det?
Mvh Lisbeth.
Hej Lisbeth
Det er kun jer selv eller jeres mor der skal indberette. Det er dog billigst, hvis det er jeres mor der indberetter.
Forklaring:
Hvis jeres mor vil give jer 115 kr., så kan hun give jer en gave på 100 kr. og betale 15 kr. i afgift. I modtager dermed 100 kr.
Hun kan også give jer de 115 kr., og I skal så betale 15% af de 115 kr. i afgift = 17,25 kr. I har dermed reelt modtaget 97,75 kr.
Så hvis jeres mor indberetter og betaler afgiften, så slipper I med den laveste afgift.
Mvh
Erik
Tusind tak for svar. Nu dukkede der lige et spørgsmål mere op.
Kan man nægte at modtage arveforskud?
Mvh Lisbeth
Det aner jeg ikke, Lisbeth. Men jeg kan heller ikke komme i tanke om nogen situation, hvor det ville give mening?
Mvh
Erik
Det kan jeg godt forstå, men dette er også en meget speciel situation, – desværre.
Men tak fordi du tog dig tid.
Mvh Lisbeth
Jeg tænker at du bør kontakte en advokat, hvis du ønsker et endeligt svar på spørgsmålet. Min viden begrænser sig til min research omkring emnet, mens en advokat har mere special viden, og derfor bør kunne svare.
Mvh
Erik
Hvis min mor giver mig en årlig gave svarende til det afgiftsfrie beløb på 64.000 kr., må hun så ikke give mig lejligheds pengegaver (jul og fødselsdag) det samme år?
Hej Mette
Det må hun godt, hvis det er “normal” størrelse. Der findes intet specifikt beløb for normal størrelse af lejlighedsgaver, så det vil være et skøn. Men holder I jer indenfor rimelighedens grænser, så er der intet problem i lejlighedsgaver, selvom man allerede har modtaget det maksimale afgiftsfrie beløb for pengegaver.
Mvh
Erik
Hej
Min biologiske farmor døde før jeg blev født, min biologiske farfar giftede sig herefter påny med ny kvinde som jeg altid har regnet for at være min “farmor” idet jeg jo aldrig har kendt til andet og hun har regnet mig for barnebarn. Min farfar er nu død og min “farmor” er tilbage og ønsker at give penge til 1) undertegnede, samt 2) min fars bror (min far døde da jeg var barn) samt 3) min “farmors” nevø (hendes bror er død og har et barn). Min “farmor” har ikke selv fået nogle børn i sit liv.
Hvem er at regne for hvad ift. en årlig skattefri penge gave (nærmeste familie at regne) ?
Min “farmor” ønsker at give os tre nævnte et ligestort pengebeløb inden udgangen af 2018.
Mvh
Hej Christian
1) Som udgangspunkt er du ikke i nærmeste familie, og kan derfor ikke modtage penge afgiftsfrit. Om du evt. kan blive betragtet som barnebarn alligevel, da din farfar og “farmor” blev gift, kan jeg ikke svare helt sikkert på, så her må du spørge SKAT.
2) Din fars bror hører i kategorien stedbørn, og derfor kan han arve 64.300 kr. i 2018 uden at skulle betale afgift.
3) Din “farmors” nevø er ikke i nærmeste familie, og kan derfor ikke modtage penge afgiftsfrit.
Mvh
Erik
Hej hvor meget vil jeg blive beskattet af en penge gave fra en ven på 75.000 kr når jeg indberetter det til skat?
Hej Jannie
Du skal betale normal indkomstskat.
Mvh
Erik
hej, hvis børn ikke er gift, men samlevende gennem rigtig mange år, kan man så uden problemer give 22.500 til “svigerbørnene”? Og hvid barn/samboende har fælles konto er det så korrekt at sætte både gave til eget barn og samboende ind på samme konto?
Hej Lone
Som jeg forstår reglerne, så skal de være gift for at du kan give en afgiftsfri gave.
Det gør egentligt dit andet spørgsmål overflødigt, men jeg vil svare på det alligevel ift. hvis de var gift. I det tilfælde ville det være helt fint at indsætte det samlede beløb på deres fælleskonto.
Mvh
Erik
Hej Erik.
Jeg er enebarn, og min far hensidder i uskiftet bo efter min afdøde mor (død for 20 år siden). Min far har netop solgt sit hus, og dermed kommet til likvide midler. Han vil gerne give mig – og for den sags skyld min mand – det maksimale han må hhv. kr. 64.300 og kr. 22.500 i 2018. Spørgsmålet er om han må give det samme fra min mor, eftersom boet er uskiftet. Hvis min mor stadig var i live, måtte de jo godt hver give de omtalte beløb.
Mvh. Jette
Hej Jette
Det er korrekt at han kan give hhv. kr. 64.300 og kr. 22.500 i 2018 på egne vegne.
Som jeg forstår reglerne, så kan han ikke give et beløb på vegne af din afdøde mor. Det kunne han heller ikke hvis hun var i live. Hun skulle selv give beløbet. Det kan hun selvsagt ikke, når hun er død.
Mvh
Erik
Hej
Hvis min far giver mig og hver af mine tre børn det årlige max beløb i gave….må mine børn så hver give mig max beløbet i gave efterfølgende ? og spiller deres alder nogen rolle ? Har en på 20 og to på 17.
DN
Hej Dorthe
Ja, børnene må gerne vælge at give deres forælder en gave efterfølgende. Dog har jeg ikke kunnet finde informationer omkring mindreårige, der giver gaver. Jeg ved altså ikke om det kan give problemer, at to af dine børn ikke er myndige. Her må du have fat i Skat for at få et endeligt svar.
Mvh
Erik
Hej,
Min søns mor døde for 6 år siden, og får i den forbindelse ca. 18.000,- udbetalt om året i livspension. Disse står på en konto hvor jeg står som værge. Nu vil imidlertid gerne flytte pengene over på en højrentekonto, men dette skal jeg gøre i mit navn da min søn kun er 17 år.
Vil jeg få problemer med at udbetale/overdrage pengene til ham skattemæssigt? Jeg tænker på om det vil blive opfattet som en pengegave?
Hilsen Per
Hej Per
I skal ikke flytte ejerskab af pengene. Dvs. din søn skal ikke forære dig pengene, hvorefter du forærer dem tilbage senere.
Din søn må gerne låne dig pengene, hvorefter du sætter dem ind på en højrente konto, mens du låner pengene. En sådan aftale kan godt være mundtlig. Jeg vil dog anbefale et gældsbrev, hvis I vil have alle formalia på plads. I gældsbrevet skriver I samme rente på jeres interne lån, som du får på højrentekontoen.
Mvh
Erik
Hej
Ang pengegaver fra forældre til børn, er det så pr. kalender år eller pr. 12 mdr at man må give de gaver?
Hvis jeg f.eks fik det omtalte maksimumsbeløb fra min mor i starten af november 2018, må hun så give mig det igen til januar 2019, eller skal man vente 12 mdr til det igen bliver november 2019?
Hej Sofie
Det er pr. kalenderår. Så du kan sagtens eksempelvis få en gave både i slutningen af december og i starten af januar.
Mvh
Erik
fra 1.1 .2018 der er ingen loft
i ægtefælles gaver, i skal rette på oplysninger oppe på siden.
Hej Lucy
Alle pengegaver mellem ægtefæller er afgiftsfri.
Kan du forklare hvor du mener, at vi skriver noget andet?
Mvh
Erik
Hej
Hvis en fremmed af venlighed giver mig 15kr til en kop kaffe, skal det så indberettiges som b-indkomst? Og hvad hvis flere fremmede hver især gør det samme?
Mvh. Peter
Hej Peter
Hvis en gave er af beskeden værdi, så skal du ikke betale skat. Der er ingen fast grænse. Det er en ren vurderingssag. Er man i tvivl, så kan man spørge SKAT.
Hvis der kommer 1.000 mennesker, der hver giver dig 15 kr., så har du samlet fået 15.000 kr., og dem skal du betale skat af. Det er altså det samlede beløb, og ikke af betydning, at gaverne kommer fra forskellige personer.
Hvis du får pengene som følge af en ulykke eller alvorlig sygdom, og der derfor er lavet en indsamling, så vil pengene i visse tilfælde være skattefri. I det tilfælde kan man spørge SKAT og få afklaret skattespørgsmålet her.
Mvh
Erik
Hej Erik
Min far har på vegne af sig selv og min mor overført pengegaver indenfor den afgiftsfrie grænse i over 10 år til mig og min søster via min fars netbank , men det fremgår ikke af titlen på bankoversførslerne at det er pengegaver, blot “overførsel”. Er det et problem? Og bør titlen i fremtiden lyde “pengegave + år” ?
Desuden har vi ikke lavet noget gavebrev, men mine forældre har fællesøkonomi, men hver deres konto.
På forhånd tak for svar (og tak for din gode service i det hele taget!)
Dbh, Mads
Hej Mads
Det betyder ikke noget hvad der står i teksten ved overførsel. Når de har fællesøkonomi, så er det også ligegyldigt, hvem der overfører pengene. Så det er helt fint, som det har kørt hidtil.
Mvh
Erik
Hej Erik
Mange tak for prompte svar!
Et lille opfølgende spørgsmål: hvordan dokumenteres bedst at man har fællesøkonomi som ægtepar? Jeg ved ikke andet end at min far engang har fortalt mig at det har de.
Dbh, Mads
Hej Mads
Når man bliver gift, så har man helt automatisk fællesøkonomi. Med mindre man laver ægtepagt eller særeje, der beskriver det anderledes.
Mvh
Erik
Hej Erik
Tak for godt svar.
Jeg har et skatteteknisk spørgsmål.
I hvilket skatte år tæller pengegaver fra forældre?
Beløbet, som fx er 50,000 kr, hæves med valør dato på forældres konto d. 30/12-17, men figurerer først på børnenes konto d, 2/1 -18.
Er det så gave for året 2017 eller 2018, skatteteknisk?
God jul og godt nytår
MvH
Christian
Hej Christian
Det er den dato hvor pengene overføres. Så hvis 30/12-17 er bankdag og der overføres indenfor bankernes normale åbningstid, så gælder overførslen for 2017. At den modtagne bank først vælger at vise dig beløbet i 2018, har ingen betydning. Det er den dato hvor pengene flyttes der tæller.
Mvh
Erik
Spørgsmål:
Mine forældre vil give mine søskende og vores ægtefæller max gavebeløb. Må de overføre både mit og min mands beløb til min konto, hvorefter jeg overfører hans del til ham. Vi har hver vores konti, men elkers fællesøkonomi.
Hej Mette
Hvis I har fællesøkonomi, så er det ikke noget problem.
Mvh
Erik
Hej Christian !
Med fare for at gentage et spørgsmål der allerede er besvaret, så syntes jeg ikke at kunne finde svar på præcis det jeg søger.
Så :
Min kæreste har studeret og boet i Danmark de sidste 5 år.
I den periode har hun modtaget løbende pengegaver fra hendes far og mor i Brasilien.
Beløbene er sendt fra en konto, registreret i farens navn .
Skat kræver nu 15% afgift af beløb over de respektive beløbsgrænser for de år der er på tale : 2015 – 2016 – og 2017.
Mit spørgsmål er så , da begge forældre har mulighed for at skattefrit overføre de ca 62.000 – hvordan forklarer vi så skat at overførelserne kommer fra en fælleskonto, så der i praksis kan modtages 124.000 fra samme konto før de 15% gaveskat træder i kraft.
Er det bare et spørgsmål om at informere SKAT om det forhold , eller kræver reglerne at beløbene kommer fra forskellige konti – registeret i hver af forældrenes navn?
Håber at det gir mening – og du kan nå at svare inden D. 3/1 hvor deadline for indsigelser forlægger.
Mange Hilsner
Henrik Storland
Hej Henrik
I skal bare forklare SKAT at beløbene kommer fra både faren og moren. Men er du sikker på at de 15% skyldes, at beløbet er over grænsen? Pengebeløb fra lande uden for EU tillægges moms og told inden evt. andre afgifter beregnes. Måske er det denne moms og told der er tale om?
Se mere her:
https://www.laanekassen.dk/pengegaver/#Pengegaver_fra_udlandet
Mvh
Erik
Hej!
Min mor bor i et EU land. Hun statsborger i det pågældende land. Jeg og mine to børn (det ene er voksen, det andet mindreårig) bor i Danmark og vi er danske statsborgere. Jeg er skilt. Min mor vil gerne give sin ejerlejlighed i gave til mig og mine børn (hun vil fortsætte med at bo i den som lejer). Jeg tænker vi får enten en 1/3 hver eller jeg får 1/2 og de får 1/2 til deling (dvs en 1/4 hver).
Den har en værdi på ca 500.000,- kr.
Hvordan er det med beskatning af sådan en gave?
På forhånd mange tak for svar.
Hej Lina
Både du og dine børn kan modtage 65.700 kr. skattefrit i 2019. Resten af beløbet skal dine børn betale 36,25% i skat af, og du skal betale 15% i skat.
Alternativt kan I købe lejligheden af din mor og samtidigt låne købsbeløbet af din mor. Din mor kan så evt. vælge at give jer en pengegave årligt, og den pengegave kan I evt. bruge på at betale gælden af. Det må dog ikke være aftalt på forhånd at din mor skal give gaver fast. Det skal være en beslutning hun tager fra år til år.
Men uanset hvilken løsning I vælger, så vil jeg anbefale at I benytter en advokat, som kan rådgive jer yderligere. Jeg kender ikke til reglerne for køb af lejligheder i udlandet, men mon ikke der er forskelligt papirarbejde der skal udføres og måske også afgifter.
Mvh
Erik
I 2018 måtte man skattefrit give nærtstående slægtninge 64.300 kr. Er det det samlede beløb, man må give væk på ét år – eller må man eksempelvis godt forære 2 x 64.300 kr. – altså 64.300 kr. hver til to børn? Jeg synes, reglerne er uklare.
Hej Ulla
Reglerne er ganske klare, men vi har måske ikke forklaret det godt nok. I 2019 er beløbet 65.700 kr., og det er pr. barn. Både faren og moren må give 65.700 kr. pr. barn. Så hvert barn kan modtage 131.400 kr. i 2019, hvis begge forældre giver den maksimale afgiftsfrie gave.
Mvh
Erik
Hej.
Min mand og jeg er gift og har fælleseje. Vi vil gerne hjælpe min forældre økonomisk og give dem en pengegave. Kan vi hver give dem 65.700 altså 2 x 131.400kr skattefrit eller hvordan skal det forstås, eftersom mine forældre jo er min mands svigerforældre, som jo ikke defineres som nærmeste familie?
mvh Vita
Hej Vita
I kan kun give 2 x 65.700 kr., da svigerforældre IKKE er nærmeste familie.
Men du kan godt give 65.700 kr. til hver af dine forældre.
Mvh
Erik
Hej Erik
Betragtes en eks-ægtefælle som “nærmeste familie”? I forhold til “penge-gaver”?
Vi var sammen i 13 år og gift i 7 år og har to børn sammen. Vi ejer stadig vores tidligere fælles hjem sammen, og har en del fælles økonomi omkring dette.
Da jeg dog tjener noget mere end hende, har vi aftalt et hustrubidrag på kr. 4.100 pr. mdr. (dvs. 49.200,- pr. år)
Jeg kan få skattefradrag for dette beløb, men hun skal jo betale skat af det. Så det går vel lige op?
Men kan jeg i virkeligheden ikke bare give hende pengene hver måned? Uden at involvere SKAT i denne faste pengeoverførsel, når den ikke er større? Og vi har jo alligevel en del fællesøkonomi stadigvæk vedr. huset, så vi kunne vel egentlig bare “skrue lidt på”, hvor meget, vi hver især indbetaler til “husets fælleskonto”?
På forhånd tak for hjælpen
Hej Ben
En eks-ægtefælle betragtes ikke som nærmeste familie, og du kan derfor ikke forære penge skattefrit.
De øvrige spørgsmål kan jeg desværre ikke svare på. Her skal du enten have fat i en revisor eller SKAT.
Mvh
Erik
Hej.
Jeg har mistet min samleverske, vi boede sammen i næsten 6 år før hun døde, vi var ikke gift.
Vi havde den aftale at hvis hun gik bort skulle hendes børn arve hende og hvis jeg gik bort skulle mit barn arve mit.
Nu hvor det er blevet virkelighed har vi så fundet ud af at hendes pensioner går til mig da vi har haft samme adr. I over 2 år, da jeg er en ærlig person og ikke vil snyde børnene.
Så mit spørgsmål er så, hvor meget må jeg gi dem afgiftfrit om året ,
Eller hvor meget skal de af med i afgift hvis de vælger at få hele beløbet på en gang. Børnene er 21 og 25 år og har ikke boet hos os.
Ib nøhr nielsen
Hej Ib
Du kan desværre ikke give afgiftsfrie gaver, da din tidligere samleverskes børn ikke hører under din nærmeste familie.
Spørgsmålet er om arven må omlægges, så det ikke er dig der arver, men i stedet børnene. Jeg kender ikke reglerne for det, så her må I have fat i en advokat.
Hvis børnene kan arve direkte fra moren, så kan de hver især få 295.300 kr. afgiftsfrit. Resten af beløbet skal de betale 15% boafgift af.
Mvh
Erik
Hej Erik,
Min kone er kineser og vi får hvert år sendt penge fra hendes forældre i Kina op til gavegrænsen ved bankoverførsel fra Kina til Danmark.
Skal jeg forstå det sådan at vi burde betalt moms af dette beløb?
Eller gælder beskatningen ikke for min kone da hun er kinesisk statsborger?
Hej Jørgen
Ja, det er korrekt at der skal betales moms:
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234816&ik_navn=transport
Mvh
Erik
Hej Erik,
Mine forældre som bor i Bosnien vil gerne give et arveforskud til mig om min kone der svarer til beløbsgrænsen (65.700 + 23.000).
Jeg forstår at vi skal betale moms af det beløb, men er i tvivl om hvilken dokumentation jeg skal fremlægge for SKAT/myndighederne. Det er dejligt nemt med LegalDesk, men mine forældre har aldrig boet i DK og har ikke dansk NemID, som buges i deres gavebrev.
Har du et andet forslag for, hvordan vi kan sikre dokumentation?
Dbh. Goran
Hej Goran
Der er ingen deciderede krav om dokumentation for pengegaver under det afgiftsfrie beløb. Man derfor er det selvfølgelig alligevel en god ide at have. Måske kan man printe dokumenterne fra LegalDesk og selv skrive Bosnisk personnummer og underskrift?
Mht. momsen på gaver fra udlandet, så har vi desværre ikke anden viden end den information SKAT skriver på deres URL omkring “Gaver sendt fra lande uden for EU”: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234816&ik_navn=transport
Her henviser de til at ringe til Toldvejledningen på telefon 72 22 12 02
Mvh
Erik
Hej. Min mor sidder i uskiftet bo, da min far gik bort for en del år siden efterhånden. De har to børn sammen, min søster og mig. Hvor går grænsen for hvad min mor må forære mig af pengegaver uden at min søster skal have samme beløb? Altså hvor meget må hun give før det bliver anset som mislighold af arven. Og må min mor f.eks. forære mig en gammel bil uden det er ulovligt? Hvis min søster nu godkender det.
Synes det er nogle latterlige regler der er i det her land
Mvh mig
Hej Søren
Jeg kan desværre ikke rådgive om uskiftet bo. Hvis vi ser bort fra uskiftet bo, så kan din mor gøre som hun vil. Dvs. at det står hende fuldstændig frit at give gaver til hvem hun vil, uden at andre har ret til noget. Men når det kommer til uskiftet bo, så er reglerne ikke helt så frie. Jeg har dog ikke lavet nok research omkring uskiftet bo, at jeg kan rådgive om den del.
Mvh
Erik
Hej
Hvad er reglerne med pengegaver hvis man vil give sine forældre penge ?
Vh. Henriette
Hej Henriette
Hvis du er fyldt 18 år og dermed myndig, så kan du give op til 65.700 kr. skattefrit til hver forælder i 2019.
Mvh
Erik
Hej Erik, hvis min udenlandske kone, med opholdstilladelse i Danmark modtager en million kr. fra hendes forældre som bor i udlandet. Er det så ikke forældrene som bliver beskattet i deres hjemland? Eller skal min kone betale skat af alt over 2 x 65.700kr?
Hvis pengene bliver udbetalt af en udenlandsk familiefond, som min kone har ejerskab i, vil det så anses som en gave eller som min kones egne penge?
Hej Johnny
Der skal betales skat i Danmark af alt over 2 x 65.700 kr. Det kan så godt være en fordel at forældrene betaler denne skat, som forklaret her: https://www.laanekassen.dk/pengegaver/#comment-1104
Derudover kan der være andre afgifter ved at modtage gaver fra udlandet, som beskrevet her: https://www.laanekassen.dk/pengegaver/#Pengegaver_fra_udlandet
Jeg kender ikke reglerne ift. en udenlandsk familiefond. Jeg vil tro at der er mange ting man skal være opmærksom på her. Derfor vil jeg foreslå, at du kontakter en advokat til at besvare den del.
Mvh
Erik
Hej Erik, der står mange steder at begge forældre har mulighed for at give en årlig skattefri pengegave, men hvad hvis den ene forældre er død?
I mit tilfælde har jeg kun min mor tilbage, som jo selvsagt må give mig 65.700 DKK skattefrit, er det så bare ærgerligt at min far ikke er her mere til at give den samme sum – fra i øvrigt præcis samme pulje af penge? Kan min mor “overtage” den sum, som han kunne give, så det stadig bliver en total på 131.400 DKK?
På forhånd tak.
Hej Marlene
Hvis din far er død, så er det kun din mor der kan give 65.700 kr. skattefrit.
Mvh
Erik
Min samlever og jeg går fra hinanden efter 4 års samliv. Vi er ikke gift. Hun er mor til mine 2 børn og jeg ønsker at støtte hende økonomisk så hun tilnærmelsvis kan opretholde den levestandard vi har været vant til. Må jeg give min tidligere samlever skattefri gaver op til et vist beløb når hun nu er mor til vores to fælles børn?
Hej Jesper
Det kan du ikke. Men du kan give skattefrie gaver til dine børn. Dette giver ikke direkte din tidligere samlever flere penge, men det kan måske spare hende for nogle udgifter. En pengegave til et barn kan godt bruges til eksempelvis tøj til barnet eller lignende scenarier, hvor pengene bruges direkte på barnet.
Mvh
Erik
Tak, skal barnet have sin egen konto til beløbet eller kan jeg overfører det til moderen?
I praksis kan det vel være svært at dokumentere, at pengene er brugt på ting til barnet?
Hvis moren har forældremyndighed over barnet, så kan du fint overføre til moren. I praksis er det moren der styrer barnets penge, og der er ingen krav om, at et barn skal have sin egen bankkonto. Der er ingen dokumentationskrav og i teorien kan pengene bruges på hvad som helst. Men når man har forældremyndigheden over et barn, så skal man forvalte barnets penge i barnets interesse. Hvis man bruger nogle af barnets penge på sig selv, så vil der opstå tvivl om det har været i barnets interesse.
Man må gerne give en skattefri gave til sine forældre. Men dette gælder ikke, hvis man ikke er myndig og forældrene har forældremyndigheden over en. Det blev afklaret i en kontakt med SKAT beskrevet i kommentarerne her: https://www.laanekassen.dk/hvad-er-et-gaeldsbrev/#comment-3760
Mvh
Erik
Tak Erik
Hej Erik,
Jeg har et spørgsmål til skattefri pengegaver.
Min far er netop død og min mor sidder tilbage med flere penge end hun sandsynligvis kan nå at dele ud ved blot at give min bror og jeg + vore respektive koner det årligt tilladte beløb.
Da min bror og jeg med min mors velsignelse, ønsker at få udbetalt “arven” hurtigst mulig og undgå en arveafgift, så er spørgsmålet: kan man speede den proces op ved f.eks at min mor også giver det tilladte max beløb årligt til mine 2 voksne børn ( 2 x 65700 ) hvorefter børnene “videresender” pengene til mig, da de jo godt må give deres forældre 65.700 ?
Vh Tim K
Hej Tim
Det bliver både et ja og nej.
Hun må gerne forære dine børn gaver og de må også godt efterfølgende forære dig gaver. MEN det må ikke være aftalt på forhånd, at de skal sende beløbet videre til dig. En gave er uden forbehold. Dine børn skal derfor selv aktivt tage stilling til om de vil give dig en gave.
Mvh
Erik
Min onkel er Italiensk og bosiddende i Rom, men dansk statsborger.
Han er rig og har altid givet dyre gaver til ca. 5000kr/stk til jul, fødselsdag mm og lidt større til særlige anledninger.
Er der noget galt i det?
Hej Lene
Det lyder skønt. Der er intet galt i det, men I skal betale skat af gaverne, eftersom en onkel ikke er nærmeste familie: https://www.laanekassen.dk/pengegaver/#Hvem_er_den_naermeste_familie
Mvh
Erik
Hej ,
Hvis min ægtefælles faster fra England låner os nogle penge omkring de 50000 og skriver på bankoverførslen at det er et lån, vil det være nok ? Eller skal man lave et dokument der beviser det er et lån ? Og skal denne være underskrevet af begge parter ?
Tjekker skat bankoverførsler af denne slags ? Hvordan opdager de det ?
Det er et lån der skal betales tilbage men er der virkelig stor chance for at skat tjekker det ??
Hej Sara
En mundtlig aftale er også gældende. Men jeg vil alligevel anbefale et underskrevet dokument. Det er altid godt at have dokumentationen på plads.
SKAT holder ikke øje med din bankkonto. Men alle banker indberetter automatisk til SKAT ift. selvangivelse. F.eks. renter og indestående.
Mvh
Erik
Hej Erik,
Tak for dit svar.
Indberetter banker løbende eller en gang årligt til SKAT?
Er det så bedre at hæve pengene for at undgå at blive spurgt ?
Jeg ved godt man bare kan lave dokumentet , men dEn anden part er i England og er en ældre dame så jeg føler det er besværligt.
Kan det ikke være at SKAT bare tænker det er nogle penge jeg har sparet op nå banken indberetter indestående ?
Citat: “Indberetter banker løbende eller en gang årligt til SKAT?”
Det ved jeg ikke. Mit gæt er at bankerne stiller et system til rådighed, så SKAT selv kan bede om en opgørelse, når de ønsker det.
Citat: “Er det så bedre at hæve pengene for at undgå at blive spurgt?”
Nej, det er aldrig en god ide at skjule noget. Skriv alt ned om lånet og opbevar det selv, så har I data klar hvis SKAT spørger.
Citat: “Kan det ikke være at SKAT bare tænker det er nogle penge jeg har sparet op nå banken indberetter indestående?”
Jo, det kan sagtens være. SKAT vil normalt ikke spørge til noget som helst med mindre de har mistanke om fejl.
Mvh
Erik
Hej Erik
Hvis jeg er boligejer (villa) og gerne vil have min mor boende gratis hos mig, og hun så sender mig lad os antage 100.000 kr, dvs. ca 35.000 bliver beskattet med 15%, så jeg ialt modtager de ca 95.800 kr ud af 100.000 kr. Er dette lovligt ? eller vil skat mene dette ville være bedrageri da hun ikke har nogle lejeudgift, men istedet sender mig pengegaver?
Hej Jakob
Det må I ikke. Jeg kender ikke reglerne for leje, så den del kan jeg ikke hjælpe med. Her kan du evt. spørge SKAT direkte for at få vejledning. Men en pengegave skal netop være en gave. Dvs. den må ikke gives betinget af noget andet, og dermed som en slags betaling.
Mvh
Erik
Min mand gik bort i 2018. Hvor meget må jeg give min svigermor i pengegave?
Hej Charlotte
Du kan ikke give en skattefri gave til din svigermor.
Mvh
Erik
Hej Lånekassen/Erik
Hvis min udenlandske kone ønsker at sende pengegaver til sin søster i udlandet (ikke-EU), hvordan er skattereglerne så? Så vidt jeg kan se, er dette scenarie ikke nævnt ovenfor. Er der en beløbsgrænse? Skal hun beskattes i Danmark af denne overførsel?
På forhånd mange tak.
MVH Martin
Hej Martin
Vi har kun beskrevet reglerne for pengegaver modtaget i Danmark. Når det er den anden vej rundt, hvor der gives penge fra Danmark til en person i udlandet, så afhænger det af reglerne i det land. Hun skal altså ikke beskattes i Danmark, men det er sandsynligt at der kommer skat og evt. afgifter i det land hvor pengene modtages.
Mvh
Erik
Hej Erik !
Jeg vil gerne give min nieces datter (hun er 4 år) et pengebeløb, som er over min grænsen for gaver. Som jeg forstår det er hun skattepligtig af beløbet.
Af gode grunde har hun jo intet skattekort !
Hvordan klares det – eller er det i realiteten mig, der skal indberette og betale de 15% ?
Eller kan beløbet indsættes på en spærret konto indtil hun fylder 18, som du har nævnt i andre svar ?
MVH
Kai
Hej Kai
Der skal betales skat og det har ingen betydning om det er på en spærret konto eller ej. Det er ikke indkomstskat og derfor har det ingen betydning om hun har et skattekort. Det biligste er hvis du betaler skatten, men det er valgfrit om det er dig eller hende der betaler skatten. Du finder blanketten til betaling af skat her: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=81254
Mvh
Erik
Hej
Gavesatsen er i 2019 på 65.700 kr. fra ens forældre. Hvis jeg nu modtager 69.000 fra min mor, som overstiger satsen på de 65.700 kr, men overfører 50.000 kr. samme år tilbage til min mor. Gælder det så stadigvæk som at jeg har modtaget 69.000 kr. og skal betale gaveafgift af det resterende beløb af 65.700 kr., eller bliver de 50.00 kr så modregnet så det tæller som at jeg “kun” har modtaget 14.000 kr. fra min mor?
Hej Mikkel
Hvis du reelt har fået en gave på 69.000 kr., så skal du betale afgift af den sidste del. Dette gælder også selvom du senere giver din mor en gave.
Men spørgsmålet er om du virkelig har fået denne gave, når du senere betaler en ny gave tilbage til din mor? Det lyder nærmere som et lån. Hvis de 50.000 kr. har været et lån, så skal der ikke betales afgift.
Mvh
Erik
Hej,
Hvor mange gange årligt må min mand give pengegaver til vores søn? et månedligt beløb, 5 gange årligt eller ? (så længe det er under beløbsgrænsen)
Mvh Elisabeth
Hej Elisabeth
Beløbsgrænsen er en samlet grænse for hele året. Det betyder ikke noget om beløbet gives på én gang eller over flere gange.
Mvh
Erik
Hej Erik
I forhold til spørgsmålet om, hvem der er “nærmeste familie” prøver jeg at finde ud af, om min svigerforældre må give skattefrie gaver til min datter, men som ikke er min mands datter? Altså min mands steddatter, og mine svigerforældres stedbarnebarn. Vi er gift, man hun er ikke adopteret.
Hej Nana
Som jeg forstår reglerne, så kan de ikke give skattefrie gaver. Men du kan spørge SKAT direkte, hvis du vil være helt sikker.
Mvh
Erik
Hvis begge forældre hver især vil give det maksimale beløb i gave til deres søn/datter, altså 2 x 65.000 (2019) hvordan skal det “bevises” hvem der har givet, forældrene har fælles økonomi, og fælles konto, men en af dem står nok som “ejer” af kontoen i banken. Kan de bare overføre de 2 x 65.000 som gave fra dem hver især, eller skal det ske fra en konto de står som ejer af hver især?
Hej Paul-Erik Hansen
Hvis de har fællesøkonomi, så kan de bare overføre 2 x 65.700 kr. = 131.400 kr. Det behøver ikke at være splittet op, og det er ikke vigtigt hvem der står som ejer på kontoen. Når de har fællesøkonomi, så er de begge ejere uanset hvem der er anført som ejer på kontoen.
Mvh
Erik
Hej Erik . Må en forælder der er pensioneret må hun/han go gi gave til sin søn/datter det årlig tilladte beløb ca 65000 uden at blive beskattet for det ?
Mvh Uzuner
Hej Uzuner
Ja 🙂
Mvh
Erik
Tak for respons
Rigtig go dag
Hejsa Erik hvis jeg modtager et beløb på ca 40 / 50,000 fra en ven hvad skal jeg så betale i skat ???
Hej Preben
Du skal betale normal indkomstskat af hele beløbet.
Mvh
Erik
Hej,
Kan min søster give min registrerede samlever 40.000 kr. uden afgifter?
“Det er skattefrit at give og modtage lejlighedsgaver og reklamegaver af beskeden værdi ved bryllup, konfirmation, barnedåb, jul, fødselsdag, fratrædelse eller jubilæum. Hvis gaven er større, end hvad der er almindeligvis passende, skal der betales skat af den. Der er ingen faste grænser for, hvad der er en almindelig gave, og hvornår den bliver så stor, at man skal betale skat.”
Er det usandsynligt?
Nej det kan hun ikke. Det er mest sandsynligt at 40.000 kr. ikke vil blive betragtet som “almindeligvis passende” for en lejlighedsgave.
Mvh
Erik
Hej Erik
Jeg har skimmet nogle af dine gode og rigtige svar om gaveafgift, som sandsynligvis er overraskende for mange. Du skriver et par steder, at der betales told og moms af (penge?) gaver fra lande udenfor EU. Der skal betales told og moms af ting, men ikke af rene pengeoverførsler, som “kun” beskattes efter de anførte danske gaveregler.
Venlig hilsen
Niels
Hej Niels
Det har du fuldstændig ret i, og jeg beklager misinformationen. Jeg har nu rettet artiklen.
Oprindeligt skrev vi ikke at der var moms/told på pengegaver, men en kommentar i august 2018 gjorde os opmærksom på en URL hos Skat, hvor Skat beskrev at det også gjaldt pengegaver. Informationerne er dog rettet nu hos Skat, og det har sandsynligvis aldrig været gældende, men udelukkende en fejl i teksten hos Skat. Den fejl har jeg så desværre videregivet her på siden. Det beklager jeg, og jeg takker for, at du gjorde opmærksom på fejlen. Den er nu rettet i artiklen.
Mvh
Erik
Vi er et ægtepar bosiddende på Færøerne. Vi har to børn plus at jeg har et barn sammen med en dansk kvinde bosiddende i DK.
Fælles barn nummer 1 er enlig, og bosiddende i Danmark.
Fælles barn nummer 2 er bosiddende i Danmark, ugift, men har to børn med sin samlever (samboer).
Barn nummer 3 er bosiddende i Danmark, gift og har tre børn samman med sin ægtemand.
Vi ønsker at give vores børn en pengegave på kr. 270.000 hver. (inklusive til barn nummer tre)
Må jeg og min kone, hver især, give barn nummer 1 kr. 65.700 hver, i alt kr. 131.400, og så betale resten op til kr. 270.000 i 2020 (i forventning om at beløbet stiger i 2020).
Må jeg og min kone, hver især, give barn nummer 2 kr. 65.700 hver, i alt kr. 131.400, og derudover betale betale resten op til kr. 270.000 til hver af deres to børn (vores børnebørn?)
Må jeg og min kone, hver især, give barn nummer 3 kr. 65.700 hver, i alt kr. 131.400, og derudover betale betale resten op til kr. 270.000 til hver af deres tre børn (mine børnebørn?)
Hej HH
Ja, det kan I godt.
Bemærk dog at gaver ikke må besluttes på forskud. Så I må ikke beslutte nu, at I giver et beløb til barn1 i 2020. Men når I er kommet ind i 2020, så må I godt beslutte det.
Bemærk desuden at gaver til børnebørn også reelt skal være til børnebørnene. Det må ikke være et skalkeskjul for, at de skal give pengene videre til deres forældre.
Mvh
Erik
Godaften.
vis jeg som søn modtager 50.000 kr. i gave fra min mor på et kalenderår, er der så noget jeg skal gøre i forhold til min selvangivelse hos skat, og bliver det betragtet som en form for indkomst?
Mvh. Christian.
Hej Christian
Så længe du ikke modtager andre gaver (dvs. samlet set ikke kommer over grænsen på 67.100 kr. i 2020), så skal du ikke gøre noget, og det tæller ikke som indkomst.
Mvh
Erik
Oki, Mange tak for hurtigt svar 🙂
Skulle bare være sikker på ikke at ha gjort noget forkert.
Hej Erik.
Fantastisk at du svarer på alle vores spørgsmål. Tusinde tak!
Jeg har fået 1000 kr. af en veninde bare fordi hun er sød og min økonomi er stram.
Dvs. der er ingen anledning.
Hvilken rubrik i forskudsopgørelsen skal jeg skrive dem ind i?
Eller er det først når årsopgørelsen skal udfyldes at det skal angives, og i så fald, hvilket felt?
Venlig hilsen Camilla
Hej Camilla
Du skal skrive det ind i årsopgørelsen i rubrik 20.
Mvh
Erik
Hej Erik
Hvis jeg har boet sammen med min bror i mere end 2 år er reglen om nærmeste familie så opfyldt?
Altså. Kan vi så give hinanden gaver skattefrit ligesom, hvis det var til vores forældre?
Hej Jesper
Ja, det kan I godt 🙂
Mvh
Erik
Hej 🙂
Jeg har to spørgsmål:
1) Beløbet, som en forældre må overføre til sit barn, er det 67.100 pr. kalenderår – eller er det et år frem fra sidste overførsel?
Altså hvis jeg overførte 67.100 1. juli 2019, så skal jeg vente med næste overførsel til 1. juli 2020? eller kan jeg gøre det fra årsskiftet?
2) Kan overførslen godt fordeles over flere måneder? Og i så fald, er der så noget, man skal være opmærksom på ift. spørgsmål 1?
Vh Nanna
Hej Nanna
– Det er pr. kalenderår. Så du må gerne overføre i december og så igen allerede i januar året efter.
– Du bestemmer selv om det er på én gang eller over flere gange. Det er det samlede beløb pr. kalenderår der tæller.
Mvh
Erik
Tak for god/nyttig info!
Jeg har et teoretisk spørgsmål, håber du kan hjælpe.
Lad os antage at långiver, som er udlænding, er en ven af låntager. Låntager bruger pengene, hun har lånt til at købe et hus. Efter et stykke tid flytter långiver ind i huset og de bliver et år senere gift.
Under normale omstændigheder kan en ægtefælle give en gave af en hvilken som helt størrelse uden at der skal betales skat af den, korrekt?
Vil det også gælde i dette tilfælde? Kan den nygifte rive gældsbrevet i stykker og leve lykkeligt videre?
Hej Dorthea
Det kan svares ganske kort med et “ja”.
Det er der intet problem i.
Mvh
Erik
Hej.
Min moster på 80 år, har lige solgt sit sommerhus og vil derfor give min søster og mig nogle penge. Hvormange penge må hun give os og skal vi betale skat af dem?
På forhånd tak.
Mange hilsner fra Dorthe.
Hej Dorthe
Hun må give så meget hun vil, og hele beløbet bliver beskattet.
Mvh
Erik
Hvis mine forældre begge giver mig en pengegave på 67.100 kr, så kan de gøre det uden at der skal betales afgift. Teknisk har mine forældre fælles konto, dvs løn, pension, nemkonto og betalingskort er en og samme konto. I banken er kontoen dog registreret i min fars navn. Er det et problem, hvis der overføres 2 x 67.100 kr til mig i forhold til SKAT fra denne fælles konto? Skal SKAT have dokumentation for at dette er en fælles konto, eller ?
Hej Martin
Hvis de er gift og har fællesøkonomi, så er der intet problem i, at det er samme konto.
Mvh
Erik
Hej.
Jeg er lidt forvirret, hvornår skal man betale 15% og hvornår skal man betale indkomstskat af en pengegave fra en ven i udlandet?
Mvh Merete
Hej Merete
Du skal altid betale indkomstskat af en pengegave fra en ven. Venner hører ikke under nærmeste familie og derfor er det indkomstskat.
Mvh
Erik
Hvordan er reglerne hvornår man igen kan give den skattefri gave (pengeoverførelse 65.700kr).
Er det hvert kalenderår? Sagt på den måde, at hvis jeg nu give en skattefri gave på 65.700kr december 2020 til min søn. Kan jeg så igen give en skattefri gave i jan 2021 på 65.700kr?
mvh Sammy
Ja, det er pr. kalenderår.
Så du kan godt give både i december 2020 og i januar 2021.
Mvh
Erik
Hej,
Er søskende også en del af nær familie? Jeg vil gerne give en pengegave på 50.000kr til min lillebror.
Mvh Mathilde
Hej Mathile
Citat fra artiklen:
“Pengegaver til andre end den nærmeste familie bliver normalt indkomstbeskattet. Dette gælder også pengegaver mellem søskende, da en søster eller bror ikke betragtes som ens nærmeste familie i en afgiftsretlig sammenhæng.”
Mvh
Erik
JEg er ugift og har ingen børn. Hvor meget må jeg overskrive til mine nevøer uden de skal betale skat og lign.hvert år ?
Hej Helene
Du kan ikke overføre penge til dine nevøer uden at de skal betale skat.
Mvh
Erik
Hvor stor en pengegave må jeg give min lillesøster ( hun er min biologiske datter, der er adopteret af mine forældre ) uden, der skal betales gaveafgift af den ?
Hej Ditte
Det ved jeg desværre ikke. Hun er jo i virkeligheden din datter, og du må give 68.700 kr. skattefrit til din datter. Men når hun er adopteret af dine forældre, så vil det måske have indflydelse, og derfor bør du kontakte SKAT for at få et bindende svar fra dem. Hvis hun ikke længere betragtes som din datter, men i stedet som din lillesøster, så kan du ikke give skattefrie gaver. Jeg tror og håber dog, at du gerne må, da hun er din biologiske datter. Men kontakt SKAT for at få det endeligt afklaret.
Mvh
Erik
Hej,
Der er stillet mange spørgsmål og svar gennem årene, men jeg har ikke kunnet finde et entydigt svar på :
– hvor stort et beløb må jeg modtage fra min onkel før der skal betales skat af beløbet ?
– det skal nævnes at jeg er nærmeste slægtning.
Hej Jens
Du kan ikke modtage skattefrie gaver fra din onkel.
Mvh
Erik
Hej! Jeg har fået 5000 euro af mine forældre, som bor i Holland. Selv mener jeg at det så er skattefrit, da det er nærmeste familie, men skal man indberette gaven et sted, eller melde det når man laver årsrapport over sit firma, selv om det er skattefrit? vh martine
Hej Martine
Det er skattefrit, og der er ikke krav om indberetning, når du ikke er over den skattefri grænse.
Jeg er i tvivl om hvorfor du nævner “årsrapport over sit firma”? Jeg formoder at du har fået gaven privat, og det dermed ikke har noget med dit firma at gøre.
Mvh
Erik
Hej Erik. Tak for dit svar. Det er rigtigt at jeg har fået gaven privat, men jeg kan huske, at man når man skal skrive alle oplysninger om hele året ned til sit firma, så spørger de også indtil det med om man f.eks. har givet noget til et godt formål, om man har fået børnepenge etc. Hvorfor tager de det med i regnskabet, altså børnepenge, når det jo også er privat? Hilsen, Martine
Hej Martine
Børnepenge har heller ikke noget med dit firma at gøre. Men ud fra hvad du skriver, så gætter jeg på, at du har en enkeltmandsvirksomhed, hvor der ikke er direkte opsplitning mellem privatøkonomien og virksomhedsøkonomien. Her er det din private selvangivelse der bliver til en udvidet selvangivelse, hvor du også oplyser om økonomien for din virksomhed. Du selvangiver altså til SKAT både privat og for virksomheden på én gang, og derfor vil du også udfylde private ting som børnepenge på samme tid som udgifter/indtægter for din virksomhed.
Mvh
Erik
Hej igen- tak for dit svar. Det er rigtigt at vi har en enkeltmandsvirksomhed. Men skal mit arvebeløb så oplyses, eller behøves det ikke når det er under grænsen?
Vh martine
Det skal ikke oplyses, når det er under grænsen 🙂
Mvh
Erik
Tusind tak for svar- hvor er det fantastisk med sådan noget hjælp!
Hej.
Jeg er gift og vi har 2 børn under 18.
Min kone har overført 100.000 til barn n1 og 100.000 til barn n2 fra hendes konto og ikke fra vores fælles konto.
Er det et problem?
Skal vi hæve pengene og overføre det igen fra vores fælles konto til børnene?
Kan man hæve pengene fra børnenes konto hvis vi skal bruge det for at betale store afgifter som bilreparation og derefter overføre det igen når jeg har råd?
Takker!
Hej Linus
Hvis I har fællesøkonomi, så er det helt fint at din kone har overført hele beløbet.
Har I ikke fællesøkonomi, så er det reelt set heller ikke forbudt, hvis hele beløbet kommer fra din kones konto, da du kunne have overført penge til din kone inden dette. Men i tilfældet hvor I ikke har fællesøkonomi, så er det dog anbefalelsesværdigt, at I overfører fra hver jeres konto.
I kan ikke ændre på gavens størrelse efterfølgende. I kan godt give mere, men man kan ikke trække en gave tilbage. Til gengæld kan man godt låne penge af hinanden. Så hvis I har behov for penge til bilreparation eller lignende, så må børnene gerne låne jer penge, som I efterfølgende betaler tilbage. Dette har dog ikke noget med pengegaven at gøre.
Mvh
Erik
Tak for dit svar. Jeg har yderligere 2 spørgsmål.
Hvor meget må vores børn under 18 år forære hver forældre om året?
Hvis de låner os pengene, skal der bruges et officielt dokument, eller blot en hjemmelavet kontrakt?
Børn må give deres forældre 68.700 kr. skattefrit i 2021. (Samme beløb som den anden vej)
En hjemmelavet kontrakt er fin. Reelt set er en mundtlig aftale også gældende. Men det anbefales at lave et underskrevet dokument for netop at have noget dokumentation ved tvivlsspørgsmål i fremtiden.
Mvh
Erik
Hvis jeg har en faster der gerne vil give mig et større beløb, hører hun under nært stående familie medlem, min far lever stadigvæk, eller hvilke regler er der for det?
Hej Hanne
Nej, hun er ikke nærmeste familie.
Du kan her læse hvem der er nærmeste familie: https://www.laanekassen.dk/pengegaver/#Hvem_er_den_naermeste_familie
Mvh
Erik
Hej, vis jeg bor hjemme men mine forældre kræver 2000 overførst til der konto hver måned som en form for husleje, skal de så betale skat af det? det jo kun 24,000 kr om året og det tæller vel som en pengegave er det korrekt?
Hej Mikkel
Lige som dine forældre hver i sær kan give dig 69.500 kr. i skattefri pengegave i 2022, så kan du også gøre det den anden vej. Så ja, det vil være skattefrit.
Mvh
Erik
Hejsa
Hvis en nær ven/bonus bedste til vores børn, vil låne os til udbetalingen på et hus. Må han så det? Og er der noget vi skal være opmærksomme på ?
Feks. Er det så bedst at udbetalingen betales direkte fra hans konto til banken, eller bør han overføre dem til os først, så vi selv skal overfører udbetalingen til banken?
Med Venlig hilsen
L
Hej Lykke
Hvis han låner jer pengene tæt på markedsvilkår, så er der intet problem i det. Men hvis I får et lån der er alt for fordelagtigt ift. markedsvilkår, så vil fordelen være at betragte som en gave, og I vil blive beskattet ift. denne gave. Der er ikke nogle faste regler for at fastsætte markedsvilkår eller hvor meget lånet må afvige fra markedsvilkårene, så det vil bero på et skøn. I kan derfor spørge SKAT, hvis I vil være sikre. Men et lån der ikke er markant bedre end hvad I ellers ville kunne få, det vil være helt OK.
Mvh
Erik
Det er et lån hvor der ikke kommer renter på. Altså ikke et lån han tjener noget på. Det er udelukkende fordi han ønsker at hjælpe med udbetalingen.
Hvis nu han feks. Låner os 100.000kr og vi afdrager med 2500kr i måneden, ville det så være lovligt? Og i såfald skal der så laves noget papir på det, eller må vi gerne bare ordne det internt ?
Mvh
L
Det er netop de manglende renter der gør, at det kan blive betragtet som et for fordelagtigt lån, og dermed en gave. Hvis I skulle tage et andet lån, så ville der jo komme renter på. Vi har fortsat relativt lave renter, så jeg vil tro at fordelen ikke vurderes som markant, og derfor være OK. Men du kan ikke bruge min vurdering. Hvis du vil have en mere pålidelig vurdering, så skal du spørge SKAT eller evt. en revisor.
Det vil altid være en fordel at skrive låneaftalen ned på skrift. En mundtlig aftale er lige så gældende, men en skriftlig aftale er langt bedre til senere, at bevise hvad lånet har været og vilkår mv. Men det er som udgangspunkt udelukkende et internt dokument, så I skal ikke involvere SKAT eller andre. Men det giver mening at beholde dokumentationen, hvis der senere spørges ind til beløbet. Hvor kommer pengene fra? Var det et lån eller en gave osv. Så giver det mening at have en skriftlig låneaftale, som I kan vise frem.
Mvh
Erik
Hvis han nu feks. Låner os 100.000kr og vi afdrager med 2500kr i måneden, tænker du så at det ville være lovligt?
Er en interne aftale ham og os imellem fint nok, Eller SKAL man have involveret slat eller andet i det?
Skat og afgifter m.m.
Min far har i 2021 og 2022 overført gaver til hans datter (mig) samt mine 3 børn (hans børnebørn). Beløbene er under de afgiftsfri grænse, ca. 68.000,-
Børnebørnene er hhv. 15, 17 og 20. Min far har ønsket jeg forvaltede deres midler, så de blev brugt på noget fornuftigt, derfor har han overført pengene til deres konti som gaver, og jeg har overført de 3 beløb til en samlet opsparings/forvaltningskonto med tilhørende regnskab for hver af de 3 børn. Alle børn har været indforstået med denne tilgang, også hende over 18.
Pengene bliver så løbende givet som hhv. tilskud til kørekort, studieture, indskud til lejlighed m.m. – så det er til børnenes bedste.
Er dog nu blevet i tvivl. Vil skat kunne opfatte det som om jeg har modtaget 4xgaver da alle pengene er endt på en konto eget af mig? og i så fald kan jeg gøre det godt igen, hvis der er sket en fejl?
Det er helt fint. Men hvis I vil være sikre på, at der ikke kan opstå tvivl, så lav et dokument, hvor I skriver hvem der er givet gaver til hvornår og med de præcise beløb, hvorefter din far skriver under på dokumentet. Det er reelt ikke nødvendigt, men skulle SKAT spørge til beløbene, så er det nemmere at forklare sammenhængen, hvis I allerede har et dokument der beskriver forholdene.
Mvh
Erik
Hej
Jeg skriver da jeg har et spørgsmål i forbindelse med at min morfar arver nogle penge og gerne vil overføre halvdelen af sin arv til mig, dette beløb vil overstige de 69.500 der kan overføres skattefrit. Gælder det også til børnebørn? Herudover vil jeg høre, hvordan vi får overført pengene, således at jeg får mest muligt ud af dem, i det jeg kan se at der for alle andre end børn og nærtstående familie medlemmer vil blive opkrævet 36,73% mener jeg det var i SKAT. Kan man overføre dem som en pengegave således at jeg kun skal betale 15% i SKAT eller hvordan klares det bedst muligt? Vi tænker i hvert fald at hvis skatte procenten er den samme uanset, kunne det muligvis give mening at overføre det skattefrie beløb først af en omgang også efterfølgende det resterende, således at det ikke er hele beløbet der skal beskattiges? Jeg håber at i kan gøre mig klogere på dette.
Med venlig hilsen
Barnebarnet 🙂
Hej Rikke
Da du hører under nærmeste familie, så er de 69.500 kr. i 2022 er afgiftsfrie. Større beløb skal du betale 15% i gaveafgift af. Det angiver du via SKAT: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=81254
Din morfar kunne også vælge kun at give dig det afgiftsfrie beløb i 2022, og så igen i 2023 at give dig det afgiftsfrie beløb osv.
Mvh
Erik
Jeg glemte den sidste del af dit spørgsmål. Det er aldrig hele beløbet, der skal betales gaveafgift af. De første 69.500 kr. i 2022 er afgiftsfrie, så det er altid kun beløbet herover der skal betales afgift af.
Hej,
Hvis jeg får en gave indenfor de afgiftsfrie 69.500 kr., fra hver af mine forældre, tæller det så med som indkomst, ift. SU? Og påvirker det dermed ens rettighed til at få SU, fx. skal man tilbagebetale SU’en?
Med venlig hilsen,
Marie Jensen
Hej Marie
Med 99,9% procent sandsynlighed, så tæller det ikke med, når du er under det afgiftsfrie beløb.
Dette er baseret på følgende:
https://www.su.dk/su/su-betingelser/saa-meget-maa-du-tjene-fribeloeb/saadan-beregner-du-din-indkomst/
Her står der at “Har du fået en arv, som Skattestyrelsen ikke regner med i dit skattegrundlag, tæller den ikke med i din egenindkomst”.
Når det gælder for arv, så må man formode at der gælder samme regler for pengegaver.
Spørg SKAT hvis du vil fra de 99,9% sikkerhed og op til 100% sikker 🙂
Mvh
Erik