Tidligere var kapitalpensionen en af de mest populære måder at spare op til pensionisttilværelsen. Men tilbage i 2013 kom der nye regler, der betød, at kapitalpensionen faldt bort. Det betyder, at du ikke længere kan tegne en ny kapitalpension. Men hvad betyder det for dig, der har en kapitalpension? Og skal du beholde den eller lægge den om? Bliv klogere her.
Med kapitalpensionen kunne du tidligere spare op til én stor udbetaling, når du gik på pension. Men siden 2013 har der ikke været fradrag på indbetalinger til den. Og da du betaler 40% i afgift på udbetalingen, var det ensbetydende med kapitalpensionens død.
I stedet må du spare op til din pension på en ratepension, livrente eller en alderspension. Alderspensionen er afløseren for kapitalpensionen, men den er alligevel markant anderledes på flere forskellige punkter.
I denne artikel tager vi dig med igennem pensionsjunglen, og ser på, hvad du skal gøre med din kapitalpension, hvis du stadig har en. Vi kigger også på alternativerne, og hvilke fordele og ulemper, der er.
Hvad er kapitalpension?
En kapitalpension er en pensionsordning, der udbetales som ét samlet beløb, når du når pensionsalderen. Tidligere var kapitalpensionen meget brugt, som et supplement til ratepensionen, der udbetales i månedlige rater.
På den måde var det muligt at få et stort beløb udbetalt i starten af pensionisttilværelsen fra kapitalpensionen, samt løbende udbetalinger fra din ratepension.
Udbetalingen af kapitalpensionen kan bruges til at forsøde pensionisttilværelsen med eksempelvis rejser eller en ny bil. Den kan også bruges til udbetaling af resterende gæld i hus, bil eller andet, der ellers vil være med til at gøre dine månedlige udgifter højere.
Og så kan den selvfølgelig også bruges til at indgå i dit privatforbrug ved overgangen fra tilværelsen som lønmodtager og til pensionist.
Nye regler for kapitalpension
I 2013 blev reglerne lavet om, så der ikke længere gives fradrag for indbetalinger til kapitalpension. Derfor er det ikke længere muligt at oprette en ny kapitalpension. Men har du en eksisterende kapitalpension, kan du beholde opsparingen, du kan bare ikke indbetale mere på den.
Medmindre du står lige på tærsklen til at gå på pension, anbefaler vi at omlægge kapitalpensionen til en aldersopsparing, der er kapitalpensionens afløser.
Kapitalpension hvad nu?
Siden de nye regler for kapitalpensionen blev vedtaget og trådte i kraft i 2013, er det ikke længere muligt at oprette en kapitalpension. Du får heller ikke længere fradrag for indbetalinger. Men hvad skal du så gøre med din kapitalpension?
Indtil 2015 var der mulighed for at omlægge kapitalpensioner til aldersopsparing og få en afgiftsrabat på 2,7%. Det vil sige, at du kun skulle betale 37,3% i afgift af kapitalpensionen, i stedet for 40%. Denne ordning gælder dog ikke mere.
Hvis du stadig har en kapitalpension, bør du stadig overveje muligheden for at omlægge til enten en alderspension eller eksempelvis en ratepension eller livrente. Ved omlægning af kapitalpension i dag betaler du 40% afgift af opsparingen.
Skal jeg konvertere min kapitalpension til aldersopsparing?
Det bedste tidspunkt at gøre dette på, var frem til og med 2015, da der dengang blev givet en afgiftsrabat på 2.7% ved omlægning af kapitalpension til aldersopsparing. Men har du stadig en kapitalpension, er det også stadig muligt at omlægge den. Og i de fleste tilfælde giver det også mening at gøre det.
Fordelen ved at omlægge den er, at du får samlet din opsparing ét sted, i stedet for at have pensionsopsparinger flere steder. Ved omlægningen kommer du til at betale de 40% statsafgift, som du også skulle have betalt ved udbetalingen alligevel. Men det giver dig ikke nogen økonomisk fordel, om du gør det nu eller senere.
Nogle spekulerer i, om det er en fordel at beholde opsparingen, fordi renterne af det højere beløb på kapitalpensionen giver en højere opsparing. Men da du alligevel skal betale 40% i afgift ved udbetalingen af kapitalpensionen, ender du på det samme.
Hvad er forskellen på kapitalpension og aldersopsparing?
Aldersopsparingen er afløseren for kapitalpensionen, og der er flere forskelle på de to pensionstyper.
Den første – og nok største – forskel vedrører indbetalingerne. På kapitalpensionen kunne du i 2012 indbetale op til 46.000 kr. og få fuldt fradrag for indbetalingerne. Reglerne her er ændret væsentligt på aldersopsparingen.
På aldersopsparingen kan du kun indbetale 8.800 kr. om året (tal gældende for 2023). Og du får ingen fradrag for indbetalingerne. Til gengæld betaler du heller ingen skat eller afgift, når opsparingen udbetales. Samtidig har du mulighed for at indbetale et langt større beløb de sidste år, før du går på pension.
Fra 7 år før du når din folkepensionsalder, kan du nemlig indbetale op til 56.900 kr. årligt (2023-tal). Det kan du blive ved med, indtil du påbegynder udbetalingen af en fradragsberettiget pensionsordning, som en ratepension eller livrente.
Den anden store forskel, er udbetalingen. Som vi allerede har været inde på, betaler du ingen skat eller afgift ved udbetalingen af en aldersopsparing. Det skyldes, at din skat allerede er betalt, da du ikke får fradrag for indbetalingerne.
Hverken kapitalpension eller aldersopsparing modregnes i Efterløn eller Folkepensionstillægget ved udbetaling.
Hvornår kan min kapitalpension udbetales?
En kapitalpension kan tidligst udbetales, når du når din pensionsudbetalingsalder. Alderen er afhængig af, hvornår du er født, er du eksempelvis født i 1953, kan du gå på pension som 65-årig. Er du født i 1970, må du vente til du bliver 69 år, før du når pensionsalderen. Læs her mere om folkepension.
Kapitalpensionen skal senest være udbetalt 20 år efter, du når din folkepensionsalder.
Kan jeg få udbetalt kapitalpension før tid?
Tidligere var det ikke muligt at få udbetalt sin kapitalpension før tid, medmindre du blev alvorligt syg. Men efter nedlæggelsen af kapitalpensionen, kan du hæve din kapitalpension, hvis du eksempelvis vil lægge den om til en anden pensionstype.
Hvis du hæver kapitalpensionen for at omlægge den til eksempelvis en aldersopsparing, betaler du 40% i statsafgift.
Du kan også vælge at hæve den helt og trække pengene ud til dig selv. Gør du det, betaler du i stedet en afgift på 52%.
Udbetaling af kapitalpension ved død
Hvis du dør før udbetalingen af din kapitalpension udbetales din opsparing til dine efterladte. Hvis din kapitalpension udbetales i flere rater, og du dør inden alle rater er udbetalt, vil de resterende rater blive udbetalt på samme måde.
Udbetalingen pålægges afgift på 40%.
Hvordan udbetales kapitalpension?
Kapitalpensionen udbetales som udgangspunkt som et engangsbeløb. Du kan dog ofte vælge at dele udbetalingen ud over flere ydelser.
Hvor meget må jeg indsætte på min kapitalpension?
Du kan ikke længere indbetale til kapitalpensioner. Det gælder, efter der trådte nye regler i kraft fra 2013, hvor fradrag for indbetalinger bortfaldt fuldstændigt.
Den bedste alternative løsning, er en aldersopsparing. Det er afløseren for kapitalpensionen, og den giver dig også opsparingen som én stor udbetaling. Der gælder dog helt andre regler omkring ind- og udbetalinger på en aldersopsparing, end der gjorde på kapitalpensionen.
Der er blandt andet ingen fradrag på indbetalingerne til en aldersopsparing. Reglerne er beskrevet mere dybdegående i afsnittet “Hvad er forskellen på kapitalpension og aldersopsparing?” i denne artikel, samt i den selvstændige artikel om aldersopsparing.
Skat af kapitalpension
Da du har fået fradrag for dine indbetalinger, sker der også en beskatning af kapitalpensionen, når den skal udbetales. Det betyder, at du betaler 40% afgift ved udbetalingen af din kapitalpension.
Der er ikke længere åbent for indbetalinger til kapitalpensioner. Og dermed er der selvfølgelig heller ingen fradrag. Tidligere var der fuldt fradrag op til indbetalingsloftet, der lå på 46.000 kr. i 2012.
Sker der modregning af kapitalpension i Folkepension og Efterløn?
Hvis du har en likvid formue, sker der en modregning i den Efterløn du får udbetalt, eller i Folkepensionstillægget, hvis du er gået på Folkepension. Den likvide formue dækker eksempelvis over indestående i pengeinstitutter, kursværdi af aktier og obligationer, kontantbeholdning og pantebreve.
Derfor er spørgsmålet i virkeligheden: Er kapitalpension likvid formue? Svaret er nej. Og derfor sker der heller ikke en modregning i Efterlønnen og Folkepensionstillægget, når du får udbetalt din kapitalpension.
Det betyder også, at hvis du har mulighed for at leve af udbetalingen fra din kapitalpension i en periode, er det en fordel at udbetale den, og så vente med at påbegynde udbetalinger fra eksempelvis ratepension eller livrentepension. Så kan du nemlig modtage Folkepension og Folkepensionstillæg i den periode, uden at der sker en modregning i Folkepensionstillægget.
På den måde får du udbetalt Efterløn eller Folkepension med fuldt tillæg. Samtidig betyder det også, at hvis du har en livrente, så medfører udskydelsen af opstarten, at du får mere udbetalt pr. måned, når udbetalingen starter.
Læs her mere om Efterløn og Folkepension.
Læs her mere om livrente.
Hvad er forskellen på kapitalpension og ratepension?
Forskellen på kapitalpension og ratepension ligger især i udbetalingen. Med kapitalpensionen får du som udgangspunkt hele din opsparing udbetalt på én gang. Som en supplerende engangsydelse.
En ratepension fungerer anderledes. Den udbetales i stedet i månedlige rater over en forudbestemt årrække. Den samlede opsparing fordeles ligeligt ud på det antal måneder, den skal udbetales over. På den måde fungerer ratepensionen mere som et månedligt tilskud til din Folkepension. Det kan være en god økonomisk hjælp til overgangen fra lønmodtager til pensionist.
Det er ofte også muligt at opdele udbetalingen af en kapitalpension over mere end én rate. Men der er stadig tale om få rater, og ikke som en fast månedlig udbetaling som ved ratepensionen, der løber over 10-30 år.
Læs her mere om ratepension.
Forskel i modregning
En anden væsentlig forskel omkring udbetalingen af de to pensionstyper er modregning i Efterløn og Folkepensionstillægget. Udbetalinger fra en kapitalpension tæller ikke med i dine indtægter, og modregnes dermed ikke, hvis du får Efterløn eller Folkepensionens tillæg.
Det modsatte gør sig gældende for en ratepension. Her tæller udbetalingerne med i dine årlige indtægter som pensionist.
Nuværende ordninger
Sidst, men ikke mindst, er det selvfølgelig også en væsentlig forskel, at kapitalpensionen lukkede ned fra 2013. Afløseren for kapitalpensionen hedder en aldersopsparing. Det er den eneste mulighed i dag for at spare op til en pension med én samlet udbetaling.
Ratepensionen derimod, lever i bedste velgående. Du kan stadig oprette og indbetale til denne løsning. Ratepensionen giver mulighed for årlige indbetalinger på op til 60.900 kr. i 2023 med fuldt fradrag.
Hvad er forskellen på kapitalpension og livrente?
En livrente minder på mange måder om en ratepension, og derfor er den også forskellig fra en kapitalpension på mange af de samme punkter.
Ét af de steder, hvor den dog skiller sig ud fra både kapitalpension og ratepension er, at den faktisk er mere en forsikring end en pension. Livrenten løber nemlig resten af dit liv, når du begynder udbetalingerne. Uanset hvor længe du lever.
Det betyder, at du får udbetalt månedlige ydelser, som med ratepensionen. Men i modsætning til både ratepensionen og kapitalpensionen, så stopper udbetalingerne ikke, når din opsparing er væk. Til gengæld udbetales den resterende opsparing som udgangspunkt heller ikke, hvis du dør, før du har fået hele opsparingen udbetalt. Det beløb går i stedet til solidarisk dækning af udbetalinger til dem, der lever længere.
Så livrenten er den eneste pensionstype, hvor du faktisk kan få mere udbetalt, end du har sparet op i gennem livet. Men du risikerer samtidig også, at du ikke får alt det udbetalt, som har sparet op.
Læs her mere om livrente.
Fradrag uden loft
En anden vigtig forskel ved livrenten er, at du kan få fuldt fradrag for alt, hvad du sætter ind på opsparingen. Der er altså ikke noget fradragsloft, som der er ved ratepensionen, og som der var ved kapitalpensionen, da den var aktuel.
Det gælder, hvis indbetalingerne til livrenten foregår via din arbejdsgiver eller via en indbetalingsaftale, der løber over minimum 10 år, hvis der er tale om en privattegnet livrente.
Læs mere her
Kapitalpension er en arbejdsmarkedspension. Læs her mere om arbejdsmarkedspensioner. Læs også om livrente, aldersopsparing og ratepension, der er andre typer af arbejdsmarkedspensioner.
Vi anbefaler dig også at læse vores overordnede guide til pension.
Som supplement til arbejdsmarkedspensioner, så kan det være relevant at læse om ATP, førtidspension og folkepension. Disse pensioner hører alle 3 i kategorien offentlige pensioner.