Har du styr på, hvad en ratepension er? I denne artikel bliver du klogere på, hvornår du skal vælge en ratepension. Vi sammenligner med alternative pensionsordninger og ser på, hvad ratepensionen betyder for din folkepension.
Når lønsedlen skiftes ud med Folkepensionen, oplever de fleste en nedgang i deres månedlige indtægt. Ratepensionen er en god måde at forhøje din faste månedlige indtægt på, når du bliver pensionist. Så undgår du et stort fald i dit rådighedsbeløb. På den måde kan du stadig leve et fuldt liv som pensionist med en sund økonomi.
Opsparingen på en ratepension udbetales nemlig løbende hver måned i op til 30 år efter din pensionsalder. Det giver dig sikkerhed for, at du har en fast indtægt i en årrække efter din pension. Men er ratepensionen altid den bedste løsning for dig? Det kigger vi på her.
Hvad er ratepension?
En ratepension er en pensionsopsparing, der udbetales i rater – deraf navnet. Det vil typisk sige, at der udbetales en rate hver måned. Fuldstændigt som hvis der var tale om en lønudbetaling.
Ratepensionen er altså et fast tillæg til din månedlige indtægt fra folkepensionen. Det er den mest udbredte pensionstype, og den kan være oprettet gennem din arbejdsgiver eller som en privat ratepension.
Du kan påbegynde indbetaling til en ratepension når som helst, hvis du er over 18 år og helt frem til 20 år efter, du har nået din folkepensionsalder.
Ratepensionen er en god måde at få en blød overgang fra livet på arbejdsmarkedet med fast løn til livet som pensionist.
Hvordan udbetales ratepension?
Udbetaling af ratepensionen foregår i månedlige betalinger over en periode på 10 til 30 år. Perioden fastsættes før udbetalingerne starter, og kan ikke ændres efterfølgende.
Udbetalingerne vil have samme størrelse hele vejen igennem forløbet. Og størrelsen af udbetalingerne beregnes ud fra din samlede opsparing på ratepensionen. Det samlede beløb fordeles ud på et antal udbetalinger, der svarer til den valgte løbetid.
Det betyder, at jo længere tid du vælger, udbetalingerne skal strække sig over, jo mindre får du udbetalt hver måned. Vælger du en udbetalingsperiode på 10 år, får du altså dobbelt så meget udbetalt om måneden, som hvis du vælger en udbetalingsperiode på 20 år.
Du får med andre ord det samme samlede beløb udbetalt i løbet af udbetalingsperioden. Det beløb, der svarer til den opsparing, du har lavet. Men du vælger selv, hvor lang perioden skal være.
Hvornår kan ratepension udbetales?
Der er trådt nye ratepension-regler i kraft, og de påvirker, hvornår din ratepension kan udbetales. Hvis din pension er oprettet før 1. januar 2018, kan udbetalingen tidligst starte 5 år før din folkepensionsalder.
Er pensionen oprettet efter 1. januar 2018, kan udbetalingen tidligst starte 3 år før du når din folkepensionsalder.
Er din ratepension oprettet inden 1. maj 2007, kan du dog få den udbetalt, fra du bliver 60 år uanset hvad.
Hvornår skal en ratepension senest være udbetalt?
Din ratepension skal være udbetalt senest i slutningen af det 30. år efter den tidligste alder, hvor du kunne få pensionen udbetalt. Det betyder:
- Er din ratepension oprettet før 1. maj 2007, så skal hele ratepensionen være udbetalt inden du fylder 91 år.
- Er din ratepension oprettet efter 1. maj 2007 og før 1. januar 2018, så skal hele ratepensionen seneste være udbetalt 25 år efter din folkepensionsalder.
- Er din ratepension oprettet efter 1. januar 2018, så skal hele ratepensionen seneste være udbetalt 27 år efter din folkepensionsalder.
Kan man hæve sin ratepension før tid?
Ja, det er muligt at lave samlet udbetaling af ratepension i utide. Hvis du ønsker at udbetale hele beløbet før tid, skal du dog være opmærksom på de gældende regler for udbetaling af ratepension før tid.
De pålægger dig nemlig at betale en afgift på 60 %, når ratepensionen hæves før tid.
Ratepension ved dødsfald
Hvis du dør inden hele din ratepension er udbetalt, udbetales resten til dine efterladte. Det gælder uanset, om du dør før eller efter udbetalingen er startet.
Udbetaling af ratepension ved død sker normalt enten ved at de månedlige rater udbetales som planlagt til dine nærmeste, eller som et engangsbeløb. Hvis udbetalingen sker som et engangsbeløb betales 40 % i statsafgift. Sker udbetalingen månedligt, beskattes den som almindelig personlig indkomst.
Hvem kan oprette en ratepension?
Alle kan oprette en ratepension. Den kan oprettes fra du er 18 år, og indtil 20 år efter du når din folkepensionsalder.
Den kan enten tegnes som en privattegnet ratepension, du selv opretter og indbetaler på, eller som en arbejdsgiverbetalt pension. I sidste fald foretages oprettelse af, og indbetaling på ratepensionen af din arbejdsgiver.
Når din arbejdsgiver har oprettet pensionen, sker indbetalingen normalt automatisk via lønnen.
Hvor meget må du indbetale på ratepension?
Du kan indbetale og få skattefradrag på op til 60.900 kr. om året, hvis du selv har oprettet pensionen.
Hvad kan jeg få i ratepension fradrag?
Loftet for indbetalinger på ratepension ligger som nævnt på 60.290 kr. for indkomståret 2022 (57.200 kr. i 2020 og 58.500 kr. i 2021 og 59.200 kr. i 2022). Beløbet justeres en smule hvert år. Det beløb gælder samlet set for alle dine ratepensioner og ophørende livrenter. Så selvom du har flere forskellige pensioner, kan du højst indbetale 59.200 kr. tilsammen på disse.
Du får fuldt fradrag for indbetalinger op til denne grænse. Det gælder også, hvis du betaler topskat. Det giver mulighed for en klar skattemæssig fordel, hvis din indtægt ligger over topskattegrænsen i indbetalingsperioden.
Udbetalingen af ratepensionen beskattes nemlig efter almindelig indkomstbeskatning. Og det betyder, at hvis din samlede årlige indtægt ved udbetalingen af din pension ligger under topskattegrænsen, betaler du kun bundskat af udbetalingerne. Men du har fået fradraget i topskatten og dermed sparet mere i skat ved indbetalingen, end du betaler ved udbetalingen.
Overstiger dine indbetalinger på ratepensionen indbetalingsloftet, anbefaler vi, at du i stedet indbetaler det overskydende på en livrentepension. På livrenten er der ikke loft over indbetalingerne, og du kan dermed få større fradrag for dine samlede pensionsindbetalinger.
Beskatning af ratepension
Skat af ratepension ved udbetaling beregnes efter de almindelige indkomstskatteregler, som du kender fra din løn. Dog betaler du ikke arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne.
Din skat af udbetalingerne afhænger af din samlede indkomst i det enkelte udbetalingsår. Din indkomst inkluderer blandt andet din Folkepension, Efterløn og andre indtægter du har. Din skat er ikke afhængig af, hvor meget du har tjent, mens du sparede op til pensionen.
Beskatning af pensionsafkast
Beskatning af det afkast du får på din ratepension – eksempelvis positivt afkast ved salg af aktier, eller fra obligationsrenter – sker med 15,3 % årligt.
Ratepension eller aldersopsparing?
Ratepension og aldersopsparing er forskellige på flere punkter. Og derfor er der nogle ting, du skal være opmærksom på, når du skal vælge mellem de to pensionstyper. Hvis du altså skal vælge, for de to typer udelukker ikke hinanden.
Aldersopsparing
Den store forskel på ratepension og aldersopsparing, der først springer i øjnene, er udbetalingen. Med ratepensionen udbetales den opsparede pension i rater hver måned i op til 30 år. Sådan er det ikke med aldersopsparingen. Den udbetales i stedet som et engangsbeløb, på et tidspunkt du selv vælger. På den måde minder aldersopsparingen mere om en kapitalpension.
En anden forskel på de to pensioner – og denne afholder desværre mange fra at lave aldersopsparingen – er, at du ikke får fradrag for indbetalingerne. Men det bør ikke holde dig fra at lave en aldersopsparing. For til gengæld betaler du nemlig hverken skat eller afgift af udbetalingerne.
Den store fordel ved aldersopsparingen er, at du har en formue, der ikke modregnes i folkepensionstillægget. Det gør andre pensionstyper, som eksempelvis ratepension eller livrentepension. Og det samme gør kapitalafkast ved eksempelvis salg af hus.
Alderspensionen er altså en mulighed for at få udbetalt din pension, uden at du får mindre udbetalt i folkepensionstillæg. Til gengæld får du ikke skattefradrag af dine indbetalinger på aldersopsparingen.
Du kan indbetale op til 5.300 kr. om året på aldersopsparingen. Det kan du fortsætte med indtil 20 år efter, du når din pensionsudbetalingsalder. Fra 5 år før du når din folkepensionsalder, har du desuden mulighed for at indbetale helt op til 50.200 kr. om året. Det kan du fortsætte med indtil, du begynder at modtage udbetaling af en fradragsberettiget pensionsordning. Det kan eksempelvis være en ratepension eller en livrentepension. Tallene her gælder for indkomståret 2020.
Ratepension
Fordelene ved en ratepension, frem for en aldersopsparing, er til dels, at den udbetales løbende. Udbetalingerne svarer altså mere til, at du fortsætter med at få løn hver måned, i stedet for at få det hele på én gang. Selvom størrelsen på de månedlige udbetalingerne efter al sandsynlighed er mindre end din løn var. De månedlige udbetalinger er en stor fordel, når det daglige budget skal gå op i din pensionisttilværelse.
Den anden helt store fordel er selvfølgelig, at du får fradrag for indbetalingerne op til fradragsloftet på 60.900 kr. om året (for 2023). Det giver dig en skattemæssig fordel i indbetalingsårene – specielt hvis du betaler topskat. Rammer du fradragsloftet på 60.900 kr., så kan du med fordel indbetale yderligere på en livrente, hvilket er fradragsberettiget uden beløbsgrænse.
Til gengæld er ulemperne ved ratepensionen, at udbetalingerne modregnes i folkepensionstillægget, og at du skal betale almindelig indkomstskat af udbetalingerne.
Den ene, den anden eller begge to
Som nævnt tidligere, er det som udgangspunkt ikke nødvendigt at vælge mellem de to pensionstyper. Hvis du kan klare indbetalingerne til både ratepension og aldersopsparing, er aldersopsparingen et fint engangstillæg til din pension.
Har du ikke råd til indbetaling på begge pensionstyper, så er ratepensionen oftest at foretrække, hvis du betaler topskat. Betaler du topskat nu og ikke topskat, når du går på pension, så har du en klar skattemæssig fordel ved ratepensionen. Betaler du ikke topskat, så får du ingen skattefordel ved at vælge ratepensionen. I det tilfælde kan du evt. vælge at indbetale de 5.300 kr. på aldersopsparingen, som er loftet for indbetalinger i 2020. Derefter kan du betale det ekstra beløb, som du har råd til, på en ratepension.
Ratepension eller livrente?
Forskellen på en livrente og en ratepension er, at livrenten er mere som en forsikring, der udbetales resten af dit liv, efter du går på pension. Uanset hvor længe du lever. På ratepensionen stopper udbetalingerne efter en årrække, som du selv kan fastsætte på forhånd. Men du er altså ikke garanteret, at den holder hele livet.
Så lyder det måske umiddelbart som om, der aldrig er grund til at vælge en ratepension frem for en livrentepension. Men det er slet ikke korrekt. Ratepensionen har nemlig andre fordele.
Højere udbetaling med ratepension
Med en livrente får du sikkerhed for en fast indtægt resten af livet. Men det kommer ikke uden en pris. Med en livrente får du som tommelfingerregel omkring 20% mindre udbetalt, hvis du sammenligner med en ratepension med en løbetid på 15 år. Sammenligner du med en ratepension med en løbetid på bare 10 år, så får du næsten 50% mindre udbetalt månedligt med en livrente.
Lever du længere end den forventede levetid på din livrente, får du altså mere udbetalt samlet set, end du har indbetalt. Men til gengæld får du hver måned væsentligt mindre udbetalt end med ratepensionen.
Resterende opsparing på livrente udbetales ikke ved død
Hvis du dør tidligere end din beregnede levealder, bliver den resterende opsparing ikke udbetalt til dine nærmeste. Opsparingen går i stedet til at dække udbetalingerne til andre pensionister med livrente, der lever længere. Med ratepensionen udbetales den resterende opsparing normalt til dine efterladte.
Selvom du tegner en garantiordning, der er et tilkøb til en livrente, bliver der normalt kun udbetalt, hvad der svarer til det, du skulle have haft til og med det 10. udbetalingsår, hvis du dør tidligere.
Kan jeg vælge både livrente og ratepension?
Du kan sagtens vælge både at have en livrente og en ratepension. På den måde får du en god blanding af fordelene ved begge pensioner.
Derudover er der en anden god grund til at vælge begge løsninger. Overstiger du indbetalingsloftet på din ratepension, er det en fordel at indbetale det resterende på en livrente i stedet. På livrenten er der nemlig ikke noget loft over, hvor meget du kan indbetale og få fradrag for årligt.
Læs mere her
Ratepension er en arbejdsmarkedspension. Læs her mere om arbejdsmarkedspensioner. Læs også om livrente, aldersopsparing og kapitalpension der er andre typer af arbejdsmarkedspensioner.
Vi anbefaler dig desuden at læse vores overordnede guide til pension.
Som supplement til arbejdsmarkedspensioner, så kan det være relevant at læse om ATP, førtidspension og folkepension. Disse pensioner hører alle 3 i kategorien offentlige pensioner.