Lånekassen

Lån penge nu. Få et kviklån eller forbrugslån nemt og hurtigt

  • Nyheder
  • Lånetyper
    • Banklån
    • Billån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
    • Samlelån
    • Kviklån
    • Studielån
  • Låneberegnere
    • Boliglån
    • Banklån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
  • Udbydere
    • Banker
    • Realkredit
    • Pension
    • Forsikring
    • Forbrugslån
    • Kviklån
  • Privatøkonomi
    • Abonnementer
    • A-kasse
    • Betalingskort
    • Budgetskemaer
    • Forsikring
    • Pension
    • Skat
    • Valutakurser
Sti til denne side: Lånekassen / Pension / Pensionsselskaber i Danmark / Lærernes Pension

Lærernes Pension

Lærernes Pension (LP) er et pensionsselskab for lærere ansat på alle typer skoler i Danmark. Selskabet har mere end 170.000 medlemmer og administrerer en samlet portefølje på mere end 93 milliarder kroner. Lærernes Pension er et forholdsvis ungt pensionsselskab, som blev oprettet i 1993, da mange lærere gik fra tjenestemands ansættelse til almindelig overenskomst.

Siden har selskabet haft som formål at være blandt de bedste pensionsselskaber. Idegrundlaget for Lærernes Pension er tryghed, god service, fokus på lave omkostninger, en forsvarlig investeringsstrategi, åbenhed og troværdighed og professionel ansvarlighed.

Lærernes Pension er ejet af arbejdsmarkedets parter, det vil sige lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer.

I tillæg til pensionsselskabet ejer Lærernes Pension også et ejendomsselskab, som medlemmerne af pensionskassen kan skrive sig op til.

Er du kunde hos Lærernes Pension eller vil du gerne være det, så kan du læse mere videre i artiklen.

Hvad tilbyder Lærernes Pension?

Lærernes Pension tilbyder pension og forsikring, samt ejendomsudlejning. Hvis du allerede er kunde hos Lærernes Pension kan du logge på med NemID og se hvordan du er dækket.

Pension

Lærernes Pension tilbyder 3 slags pensionsopsparing:

  • Lærerpension
  • Tillægspension
  • PlusPension

Du kan få din pension udbetalt på 3 forskellige måder:

  • Ratepension
  • Livrente
  • Aldersopsparing

Du kan læse mere om forskellen på ratepension, livrente og aldersopsparing her.

Forsikringer

Med til din pensionsordning hører en række forsikringer. De fleste medlemmer har en samlet pakke af forsikringer der dækker dig mod sygdom, ulykke og dødsfald:

Livsforsikring og tabt erhvervsevne

  • Forenede Gruppeliv Livsforsikring
  • Forenede Gruppeliv Kritisk Sygdom
  • Tab af Erhvervsevne

Sundhedsforsikring

  • Støtte ved sygdom

Andre tilbud

  • Boliger

Pension

Udbetalingsformer

  • Aldersopsparing
  • Ratepension
  • Livrente

Med en pensionsopsparing hos Lærernes Pension sparer du som udgangspunkt op til en livsvarig alderspension og en alderssum. Det er en såkaldt livsrente, der giver et fast beløb udbetalt hver måned, så længe du lever. Hvis du sparer mere op privat, kan du vælge at få pengene udbetalt enten som en engangsudbetaling (aldersopsparing), som månedlige udbetalinger over 10 år (ratepension) eller som ekstra udbetaling til din livsvarige alderspension. Du kan læse mere om mulighederne i næste afsnit.

LærerPension

De fleste medlemmer hos Lærernes Pension er omfattet af LærerPension ordningen. Her får du forsikring og pension i en pakke. Du kan læse mere om hvilke forsikringer du har under punktet ”Forsikringer”.

Du sparer normalt op til en alderssum og livsvarig aldersopsparing. Nogle medlemmer har også en ratepension. Du kan se hvilken pensionsordning du har under ”Planlæg din pension” på Lærernes Pension website.

Med LærerPension har du også muligheden for at få noget af din pension udbetalt, hvis du går ned i tid, men fortsætter med at arbejde, når du har nået pensionsalderen.

Tillægspension

Tillægspension er for dig der er ansat som tjenestemand, men får et tillæg til din løn, som er pensionsberettiget. Der gælder samme regler for tillægspension som for almindelig pension og du kan være dækket med de samme forsikringer.

PlusPension

PlusPension er en privat pensionsopsparing for dig der vil spare ekstra op i forhold til din LærerPension. PlusPension er et rent pensionsprodukt og har ikke nogen forsikringer tilknyttet. Dog kan du få pensionen udbetalt før tid, hvis du bliver tilkendt førtidspension.

Gennemsnitsrente på din pensionsordning

  • Garanti for udbetalinger
  • Sikkerhed og stabilitet
  • En af markedets højeste depotrenter

Din pensionsordning hos Lærernes Pension administreres af dygtige analytikere. De udvælger hvad der investeres i og forvalter din opsparing, helt uden du skal løfte en finger. Dit afkast på din pensionsopsparing består af en såkaldt depotrente.

Depotrente kaldes også gennemsnitsrente. Hvert år fastsætter Lærernes Pension en rente – depotrenten – som du får i afkast på din opsparing. Denne rente er en gennemsnitsrente af hvad Lærernes Pension kan få i afkast på markedet over flere år. Derfor kaldes det en gennemsnitsrente.

Det modsatte kaldes markedsrente og her ville du kun få det afkast som dine investeringer har givet på markedet. Det betyder så også at du kan risikere slet ikke at få noget afkast i dårlige år. Traditionelt har markedsrente givet bedre afkast end depotrente. Lærernes Pension har ikke nogen pensionsordninger med markedsrente, så hvis du vil have det, må du tegne en privat pensionsordning. De fleste private pensionsfirmaer tilbyder markedsrente i dag. Du kan se en oversigt over pensionsfirmaer her.

Så meget får du i afkast på din pensionsopsparing

Lærernes Pension har historisk set haft nogle flotte afkast på deres pensionsordninger. I 2016 fik firmaet over 11% i afkast. Ifølge Lærernes Pension, var de det eneste pensionsfirma der det år fik over 10% i afkast. Det betyder dog ikke at du ville få 11% i afkast det år, for med gennemsnitsrente lægges en del af afkastet til side til mindre gode år. Til sammenligning var depotrenten i 2017 på mere beskedne 4,75%.

En del af afkastet bliver brugt til at dække omkostninger til ansatte og andre udgifter. Altså ligesom i alle andre virksomheder. Derudover bliver en del lagt til side til medlemskapital og fælleskassen

Fælleskassen er, som den lyder, en fælles kasse for medlemmer, hvor en del af afkastet gemmes. Når der er gode år på markedet bliver en del af overskuddet lagt til side. Når der er dårlige år på markedet tager man så noget fra kassen og lægger til afkastet. På den måde kan man udjævne udsvingene i pensionsafkastet fra år til år. Dog kan du godt få mere i afkast et år end et andet. Depotrenten fastsættes nemlig kun fra år til år, så der kan sagtens være udsving. Du får dog helt sikkert et mere stabilt afkast end hvis du havde en markedsrente.

Du har ingen indflydelse på hvordan dine penge bliver investeret hos Lærernes Pension, heller ikke hvis du har PlusPension. Hvis du gerne selv vil have indflydelse på dine investeringer, kan du vælge en af de mange private pensionsopsparinger med valgmuligheder.

Forsikring

De fleste medlemmer hos Lærernes Pension har en række forsikring med i pakken. Du kan se hvilke forsikringer du har under ”Dine Forsikringer”. De fleste af disse forsikringer er ikke direkte en del af Lærernes Pension, men derimod fra Forenede Gruppeliv.

Livsforsikring

Med en livsforsikring fra Forenede Gruppeliv og Lærernes Pension er din familie sikret hvis du pludselig dør.

Din pension hos Lærernes Pension kan i de fleste tilfælde blive udbetalt til dine efterladte. Hvordan det foregår, afhænger af hvilken ordning du har.

Hvis du er tjenestemand er din ægtefælle berettiget til Ægtefællepension, der svarer til 71% af pensionen. Desuden er dine børn berettiget til børnepension, der udgør ca. 20000 kr om året indtil det fyldte 21 år.

Hvis du har en almindelig overenskomst har din ægtefælle også ret til noget af din pension, i hvert fald i de flest tilfælde. Se dine pensionsbetingelser for detaljer.

Livsforsikring hos Forenede Gruppeliv

Hvis du er månedslønnet betaler du i forbindelse med din pension også til en livsforsikring hos Forenede Gruppeliv. Forsikringen udbetaler 370.000 kr ved dødsfald, samt 30.000 kr til hvert barn under 21 år.

Kritisk Sygdom

Hvis du bliver ramt af en alvorlig sygdom, vil du med en forsikring mod kritisk sygdom, få udbetalt et engangsbeløb på 100.000 kr. Du bestemmer selv hvad pengene skal bruges til. Det kan være til ekstra behandling på privathospital eller noget helt andet. En kritisk sygdom dækker de fleste invaliderende og dødelige sygdomme, men også andre sygdomme der giver nedsat funktion, for eksempel blindhed.

Du kan se præcis hvilke sygdomme der er dækket under forsikringsbetingelserne hos Forenede Gruppeliv, der administrerer forsikringen.

Sygdomme der er dækket:

  • Kræft (med en del undtagelser)
  • Blodprop i hjertet
  • Bypass-operation og ballonudvidelse
  • Hjerteklapkirurgi
  • Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
  • Hjerneoperation
  • Svulster i hjerne og rygmarv
  • Dissemineret sklerose
  • Motorisk nervecellesygdom
  • Muskel- og nervesygdomme (specifikke)
  • HIV som følge af smitte på arbejde
  • AIDS
  • Kronisk Nyresvigt
  • Organtransplantation
  • Parkinsons
  • Blindhed
  • Døvhed
  • Større forbrændinger
  • Hjertesvigt

Mulighed for flere udbetalinger

Hvis du bliver ramt af flere dækkede sygdomme, kan du få udbetaling flere gange. Dog kun hvis der er gået mindst 6 måneder siden sidste sygdom.

Særlig dækning for statsansatte

Hvis du er ansat i staten dækker kritisk sygdom også dine børn under 18 år.

Tab af erhvervsevne

Medlemmer af Lærernes Pension har mulighed for at få økonomisk støtte, hvis de kommer ud for sygdom eller ulykke og derfor mister noget af arbejdsevnen.

  • Midlertidig pension
  • Invalidepension

Både midlertidig pension og invalidepension giver et økonomisk tilskud til de offentlige ydelser, hvis du ikke længere kan arbejde.

Midlertidig pension er for medlemmer der har været syge i mindst 3 måneder og som ikke længere er ansat. Den midlertidige pension kan udbetales i op til 5 år, til medlemmer der får sygedagpenge, revalideringsydelse eller som er godkendt til et fleksjob og modtager ledighedsydelse.

Invalidepension udbetales til medlemmer, der har fået tilkendt offentlig førtidspension. Hvis du får tilkendt invalidepension får dine børn også tilkendt børnepension.

Hvis du bliver tilkendt midlertidig pension eller invalidepension vil du også få tilkendt bidragsfri dækning. Det betyder at dine pensionsindbetalinger overtages af Lærernes Pension, men du beholder retten til pension. Altså at du vil modtage pension når du når pensionsalderen, på samme vilkår som var du i arbejde hele tiden.

Sundhedsforsikring

Du har ikke som udgangspunkt nogen privat sundhedsforsikring som medlem af Lærernes Pension. Afhængig af din aftale kan du dog have ret til at få hjælp, for eksempel ved hurtig udredning ved et Falck Sundhedscenter. Hvis du gerne vil have en privat sundhedsforsikring kan du prøve at kontakte dit forsikringsselskab.

Andre tilbud

Boliger

Lærernes Pension administrerer mere end 500 boliger i hele landet og medlemmer får fortrinsret til dem:

  • Østeråparken – Aalborg
  • Amager Strandpark – København
  • Hekla Husene – København
  • Emiliedalen – Aarhus
  • Kalmarparken – Aarhus

Alle boliger bliver administreret af udlejningsfirmaet DEAS. Du skal derfor skrive dig op på venteliste for at komme i betragtning. Du kan også skrive dig op på interesseliste til kommende boliger. Medlemmer af Lærernes Pension har fortrinsret på ventelisten og det gælder også dine børn.

Sådan skriver du dig op

Gå ind på www.findbolig.nu og søg efter den bolig du ønsker. Du kan se navnene på ejendommene ovenover. Husk at sætte hak ved at du er medlem af Lærernes Pension, hvis du bliver spurgt om det. Hvis du er interesseret i en kommende bolig skal du sende en mail til [email protected] med følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Mailadresse
  • Om du er medlem af Lærernes Pension, barn af medlem, eller ikke-medlem
  • Samt hvilken ejendom, det handler om: Østeråparken, Aalborg, Nørresundby Havnefront, Nørresundby

Adresse og kontaktinformationer

Lærernes Pension
Tuborg Boulevard 3
2900 Hellerup

Tlf: 70 21 61 31

Besøg Lærernes Pension her

Læs mere her

Find her vores overordnede artikel om pension

Find her vores artikler om førtidspension, folkepension og ATP Livslang Pension. Læs desuden om livrente, ratepension, kapitalpension og aldersopsparing.

Find her vores oversigt over pensionsselskaber

  • Begrebsforklaringer
  • Sociale ydelser
  • Om Lånekassen
  • CSR
  • Presse
  • Finanstilsynet

Copyright © · Lånekassen, Østre Alle 6, Business Park Nord, 9530 Støvring     -     YouTube, LinkedIN, Facebook, Twitter        Lånekassen er et CO2 neutralt website
CVR: 29 53 76 66     Tlf.: 78 76 26 28    [email protected]    Kontakt    Cookiepolitik    Persondatapolitik    Betingelser
Lånekassen er et kommercielt site. Vi kan modtage provision ved henvisning til eksterne udbydere.