Sampension er et af Danmarks største livsforsikring– og pensionsselskaber, med mere end 260 milliarder under forvaltning.
Sampension er grundlagt i 1945 som Kommunernes Pensionsforsikring A/S, som en pensionskasse for netop kommunalt ansatte. Sampension har desuden igennem årene overtaget flere andre pensionskasser: StK:Pension, Grafisk Pension, Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger samt MP Pension.
Siden 2014 har Sampension også tilbudt pension og forsikring til private kunder. Det begyndte ved – noget overraskende – at det store IT selskab KMD valgte Sampension frem for konkurrenter som Nordea og PFA pension. I dag tilbyder Sampension altså skræddersyede pension- og forsikringsløsninger til alle, også mindre virksomheder. Sampension markedsfører sig selv som et pensionsselskab, der på grund af de mange kunder, kan holde omkostningerne lave og afkastet højt.
Sampension er ejet af en række faglige organisationer:
- HK
- KL
- Offentligt Ansattes Organisationer
- Dansk Metal
- Danske Regioner
- Tandlægeforeningen
Derudover ejer 41 danske kommuner i fællesskab en andel svarende til godt 25%.
Er du kunde hos Sampension eller overvejer du at blive det, så læs med videre. Her får du svar på dine spørgsmål om hvad du får af pension- og forsikring hos Sampension.
Hvad tilbyder Sampension?
Sampension tilbyder forsikring og pension, samt udlejning af ejendomme. Sampension har både arbejdsmarkedspensioner aftalt igennem overenskomst og private forsikringsordninger. Du kan se hvilken pension og forsikring du har ved at logge ind på ”Din Pension” på https://www.sampension.dk/Forside/log-ind. I de næste afsnit får du en gennemgang af de enkelte tilbud fra Sampension.
Pension og forsikring
Sampension har to slags pension- og forsikringsprodukter:
Disse produkter dækker over både pension og forsikring.
Pension
Som pensionskunde hos Sampension kan du vælge mellem to overordnede ordninger:
Er du tjenestemandansat har Sampension også nogle tilbud i form af:
- Tjenestemandsforsikring
Forsikring
Med i din pensionspakke hos Sampension får du en række forsikringer der sikrer dig og din familie hvis uheldet er ude med sygdom og død.
Andre tilbud
Pension
Udbetalingsformer
Din pensionsopsparing hos Sampension indeholder som udgangspunkt:
- Livsvarig alderspension
- Ratepension
Den livsvarige alderspension kaldes også livrente og består af en fast udbetaling hver måned indtil du dør. Den kan ikke arves af dine efterladte. En ratepension udbetales i rater over 10 år og kan arves af dine efterladte. Du kan læse mere om udbetaling af pension her.
Valgpension
1/3 af dine pensionsindbetalinger går til opsparing til din valgpension, hvor du selv vælger hvordan pengene skal udbetales. Her kan du vælge mellem:
- Livsvarig alderspension (ekstra indbetaling)
- Ophørende alderspension
- Aldersforsikring
Du kan vælge at din valgpension skal bruges til ekstra indbetalinger til din livsvarige alderspension. Så vil du få et højere beløb udbetalt hver måned når du går på pension.
Du kan også vælge at spare op til en ophørende alderspension. Det er en fast månedlig udbetaling der udbetales over typisk 10 år, altså ligesom med en ratepension. Forskellen er at dine efterladte ikke kan arve din ophørende alderspension, men du får en højere udbetaling pr. måned end ved en ratepension.
En aldersforsikring kaldes også aldersopsparing og er en fast sum du får udbetalt når du går på pension. Udbetalingen er skattefri, men du bliver omvendt beskattet af dine indbetalinger. Den svarer til den tidligere kapitalpension.
Pensionsordninger hos Sampension
- 3 i 1 Livspension
- 3 i 1 Opsparing
3 i 1 Livspension
De fleste kunder hos Sampension har en 3 i 1 Livspension. Det er et pensionsprodukt der består af 3 dele:
- Basispension
- Valgpension
- Linkpension
Basispension består af en livrente og en ratepension, samt en række forsikringer ved sygdom og død, herunder kritisk sygdom, livsforsikring og tab af erhvervsevne.
Valgpension udgør 1/3 af dine pensionsindbetalinger og kan bruges til at skræddersy din pensionsordning. Det kan for eksempel være til at sikre dine efterladte bedre når du dør eller ved at du får en fast sum udbetalt når du går på pension.
Linkpension er en frivillig del af din pensionsopsparing. Her kan du vælge at investere en del af din opsparing i investeringsfonde.
3 i 1 Opsparing
3 i 1 Opsparing er en pensionsordning med markedsrente til dig der er ansat på særlig vilkår. Det vil sige:
- Du er ansat i fleksjob
- Du er ansat i job med offentligt tilskud pga. dit helbred
- Du er tilkendt offentlig førtidspension
- Der er rejst en sag om tilkendelse af offentlig førtidspension
- Du er tilkendt dækning ved tab af erhvervsevne fra en pensionsordning i Sampension
Når du har en 3 i 1 Opsparing vil dine pensionsindbetalinger gå til en ratepension med udbetaling over 10 år.
Du vil normalt ikke kunne få en livsforsikring, hvis du er en del af 3 i 1 Opsparing. Hvis du er ansat i staten kan du dog være dækket af en gruppelivsforsikring.
Investeringsformer
Du kan vælge mellem 3 slags investeringsformer i din pensionsopsparing:
- Depotrente
- Markedsrente
- Linkpension
Depotrente
Hvis du har en af følgende pensionsordninger vil din opsparing blive forrentet med depotrente:
- 3 i 1 Pension
- 3 i 1 Opsparing med gennemsnitsrente
- Fleksibel ordning
- Kollektiv ordning
Depotrente kaldes også gennemsnitsrente eller garantirente og består af en fast rente du får hvert år. I øjeblikket er gennemsnitsrenten liger over 5% om året. Depotrenten fastsættes år for år. Du kan se den nuværende rente hos Sampension.
Hvis du har depotrente er du garanteret et fast afkast hvert år. Det giver dig en øget sikkerhed og overblik over din pensionsopsparing. Men du vil også typisk få et lavere afkast en hvis du havde en markedsrente. Det skyldes at Sampension kun kan investere i sikre aktiver, når de skal garantere en rente. Med depotrente får du samme afkast uanset om du har kort eller lang tid til du skal på pension.
Hvis du har en pensionsordning med depotrente har du mulighed for at skifte til markedsrente.
Markedsrente
Har du en 3 i 1 Livspension eller en 3 i 1 Opsparing, har du markedsrente. Din pensionsopsparing investeres på markedet og du får det afkast som markedet giver. Typisk vil en stor del af din pension blive investeret i aktier, som historisk set har givet højere afkast end obligationer, men større udsving fra år til år. Større risiko, men også større mulighed for gevinst.
Det betyder at du i de gode år kan få store afkast, men at du i de dårlige år risikerer dårlige afkast eller endda negative afkast. Selv om dit afkast altså kan svinge fra år til år vil du på længere sigt kunne forvente et bedre afkast end depotrente. Men det betyder selvfølgelig ikke så meget, hvis du snart skal på pension. Her vil du ikke kunne tåle et negativt udsving.
Derfor bliver dine penge investeret efter hvad Sampension kalder årgangspuljer i en livscyklus. Det betyder at din opsparing har en risikoprofil, der svarer til din alder. Hvis du har lang tid til du skal på pension, er det en fordel at have mange aktier, for så får du over længere tid det største afkast. Men hvis du snart skal på pension, er det bedre at have sikre aktiver, som fx obligationer, så du undgår usikkerhed og udsving.
Du har dog altid mulighed for selv at bestemme, hvor stor en risiko du vil tage indenfor din årgangspulje: lav, moderat og høj risiko.
Desuden har du mulighed for at investere den valgfrie del af din pension selv. Det kalder Sampension for Linkpension.
Linkpension
Linkpension er en frivillig pensionsordning, hvor du selv bestemmer hvilke investeringsfonde din opsparing skal investeres i.
- Du kan vælge mellem 24 investeringsfonde og 6 puljer.
- Du kan bruge din valgpension til at investere for
- Du kan også indbetale privat eller gennem din arbejdsgiver
Sampension har flere sider på deres website om Linkpension, men desværre er det ret tungt at læse.
Kort fortalt giver Linkpension dig muligheden for at investere i investeringsforeninger og fonde, både fra Sampension selv og fra eksterne fonde.
Det kan for eksempel være en investeringsforening med fokus på aktier i Emerging Markets eller en ejendomspulje i Danmark. Du vælger selv og tager selv ansvar for både profit og tab. Til din hjælp kan du se fondsdata fra institutter som Morningstar. Her kan du finde tidligere performance, risiko og rating.
Du kan vælge Linkpension til de samme typer pensionsudbetalinger som ellers. Det vil sige:
- Alderssum
- Ratepensions
- Livrente
Opsparingsbonus
Sampension fastsætter satser for risiko, rente og omkostninger for hver forsikring- og pensionsordning. Hvis det viser sig at disse satser er sat for højt i forhold til hvad det reelt har koster, får du denne forskel udbetalt som bonus.
Tjenestemandsforsikring
Hvis du er tjenestemandsansat har du muligvis forsikringer hos Sampension, men ikke pension. Når du er tjenestemand er det nemlig din arbejdsgiver direkte der har ansvaret for din pension. Du kan dog sagtens have for eksempel livsforsikring og kritisk sygdom hos Sampension. Tjek siden om tjenestemands ordninger her.
Forsikring
Har du 3 i 1 Livspension eller 3 i 1 Pension hos Sampension har du en række forsikringer der sikrer dig og din familie mod sygdom, ulykke og død. Hvis du har 3 i 1 Opsparing kan du normalt ikke få de samme forsikringer. Men der kan være situationer hvor du kan beholde dine tidligere forsikringer, fx hvis du er i fleksjob. Log ind på ”Din Pension” hos Sampension for at se hvordan du er dækket. Eller kontakt din arbejdsgiver og spørg.
Livsforsikring, kritisk sygdom og tabt erhvervsevne
Din pensionsordning indeholder 3 forsikringer der dækker dig og din familie, hvis du skulle komme ud for en ulykke, blive syg eller dø:
- Livsforsikring
- Kritisk sygdom
- Tab af erhvervsevne
Livsforsikring
- Sikkerhed for dine efterladte hvis du dør
- Dækning op til 4.000.000 kr
- Børnerente på 1000kr om måneden
Har du styr på hvordan din familie og dine børn er sikret hvis du dør? Hvis du har livsforsikring hos Sampension er din familie sikret hvis det værste skulle ske. Livsforsikring fra Sampension giver en kontant skattefri udbetaling til dine efterladte og du har selv mulighed for at vælge hvor meget og til hvem.
Du er som udgangspunkt forsikret for 600.000kr, men du har muligheden for at sætte summen ned til 400.000kr eller op til 4.000.000kr.
Du kan maksimalt forsikre dig selv for 800% af din løn, 8 gange din årsløn. Du har altså mulighed for at sikre din families levestandard, uanset hvad der måtte ske.
Har du børn under 21 år får de desuden udbetalt 1000 kr om måneden.
Har du en ratepension hos Sampension vil dine efterladte også arve denne. Hvis du dør inden du går på pension vil din pensionsopsparing blive udbetalt. Ellers vil din ratepension blive udbetalt månedligt som normalt til dine efterladte. Har du andre typer pensionsudbetalinger, fx livrente, vil den normalt ikke kunne arves. Du kan dog købe en forsikring der gør at din ægtefælle kan overtage din livrente.
Kritisk Sygdom
- 100.000kr op til 400.000 kr i kontant udbetaling ved kritisk sygdom
- Bestem selv hvor meget du vil forsikres for
- Tryghed og sikkerhed i en svær tid
Sygdom er en del af livet, men nogle sygdomme rammer hårdere end andre. Kritiske sygdomme er sygdomme der enten er terminale, altså dødelige, eller som har store konsekvenser for livskvaliteten. Alle der har haft sygdom inde på livet ved at det trækker store veksler på familien. Med en forsikring mod kritisk sygdom er du dækket op til 400.000 kr, hvis du skulle blive ramt af en kritisk sygdom. Summen udbetales når du får diagnosen og er uafhængig af offentlige ydelser.
Hvilke sygdomme er dækket?
Forsikringen dækker en lang række sygdomme. Følgende overordnede sygdomme er dækket:
- Kræft
- Blodprop i hjertet
- Bypass-operation og ballonudvidelse af kranspulsåren
- Hjerteklapkirurgi
- Hjerneblødning og blodprop i hjernen
- Svulster i hjernen og rygmarven
- Dissemineret sklerose
- Motorneuron sygdomme
- Muskel- og nervesygdomme
- HIV og AIDS
- Kronisk nyresvigt
- Organtransplantation
- Parkinsons sygdom
- Blindhed
- Døvhed
- Aorta sygdom
- Følger efter hjerne- og hjernehindebetændelse
- Følger efter borreliainfektion
- Større forbrændinger
- Indoperation af ICD-enhed (hjertestøder)
- Kronisk hjertesvigt
Tab af erhvervsevne
- 80% af din løn hvis du mister din erhvervsevne
Alle kan blive ramt af sygdom eller komme ud for en ulykke, der gør de ikke længere kan arbejde i en kortere eller længere periode. Det kan være en svær periode, især hvis du er afhængig af offentlige ydelser. Med en forsikring mod tab af erhvervsevne er du dækket op til 80% af din løn. Det kan være både midlertidigt eller hvis du ender på førtidspension. I fald du får tilkendt førtidspension får du en ekstra udbetaling oveni.
Du kan ansøge om erstatning for tab af erhvervsevne når:
- Du har mistet mindst 50% af din erhvervsevne
- Du har mistet mindst 2/3 af din erhvervsevne
Størrelsen af din udbetaling afhænger af hvor stort dit tab af erhvervsevne er.
Afhængig af hvilken type forsikring (privat eller arbejdsmarked), du har kan din erstatning bestå af:
- Månedlig pension
- Engangsbeløb
- Præmiefritagelse
Du kan se hvordan du er dækket under ”Din Pension”.
Sundhedsforsikring
Sampension har både firmapension og arbejdsmarkedspension. Er du offentlig ansat på arbejdsmarkedspension har du normalt ikke en ”almindelig” sundhedsforsikring, som vi kender det fra det private arbejdsmarked.
Har du firmapension kan du få hjælp til:
- Behandling
- Forebyggelse
- Rådgivning
Er du dækket gennem en firmapension er det individuelt om du har en sundhedsforsikring. Sampension har ikke selv en sundhedsforsikring, så hvis du er dækket privat er det oftest med et andet firma. Tjek hvordan du er dækket på ”Din Pension” eller kontakt din arbejdsgiver.
Du kan altid kontakte Sampensions sundhedscenter, uanset om du har en arbejdsmarkedspension eller en firmaordning. Her kan du få rådgivning og hjælp til behandling, enten privat hvis du har sundhedsforsikring, eller til det offentlige system, hvis du ikke har.
Andre tilbud
Lejligheder
Sampension ejer og driver en række udlejningsejendomme i hele landet. Kunder hos Sampension har fortrinsret til venteliste. Du kan skrive dig op til en bolig på http://findbolig.nu/sampension
Boliger:
- Ballerup – Egebuen, Egebjerg Bygade
- Birkerød – Sjælsø Vænge
- Birkerød – Ved Viadukten, Kajerødvej
- Frederiksberg – Hoffmeyersvej
- Gentofte – Bernstorffsvej 135
- Herning – Torvet, Nygade
- København – Bassinhusene
- København SV – Mozartsvej
- København Ø – Strandvejen 22-32
- København Ø – Strandvejen 87-89
- Lyngby – Rørdams Have
- Lyngby – Søpark
- Odense – Filosofhaven
- Roskilde – Vissenbjerg Have
- Slagelse – Smedegården
- Valby – Bærhaven
- Vanløse – Bogholder Alle, Kastanie Alle
- Vejle – Grejsåparken
- Virum – Havneby, Kongevejen
- Værløse – Skovhaven
- Aalborg – Aagades Passage
- Aarhus – Lundingsparken
Adresse og kontaktinformationer
Sampension
Tuborg Havnevej 14
2900 Hellerup
Tlf: 77 33 18 77
email: Kontaktside
Læs mere her
Find her vores overordnede artikel om pension
Find her vores artikler om førtidspension, folkepension og ATP Livslang Pension.
Læs desuden om livrente, ratepension, kapitalpension og aldersopsparing.