Skandia er en stor svensk finanskoncern, som operer på såvel det svenske som det danske og norske marked. Skandia som koncern arbejder inden for både bank, forsikring og formueforvaltning. Skandia Pension i Danmark specialiserer sig i pensionsopsparinger, investeringer og sundhedsforsikringer. Virksomheden har samlet set omkring 2.500 medarbejdere, der hver dag hjælper Skandias flere end 2.000.000 kunder.
Koncernen blev stiftet i Sverige helt tilbage i 1855 og altså derfor over 160 års erfaring, viden og kompetencer som ballast i arbejdet med forsikringer og investeringer. I 2000 blev Norge tilføjet til Skandias liste over markeder, mens Danmark fulgte trop i 2001. Skandia i Danmark hjælper både privatpersoner samt små- og mellemstore virksomheder med sundhedsforsikringer og pensionsopsparinger, og forretningen rummer aktiver for ca. 30 mia. kroner.
Indholdsfortegnelse
- 1 Hvem kan blive medlem af Skandia Pension?
- 2 Hvad tilbyder Skandia?
- 3 Skandia pensionsopsparing
- 4 Skandia Livscyklus
- 5 Skandia Match
- 6 Skandia Basic
- 7 Skandia Safe
- 8 Skandia Link
- 9 Omkostningsmåler
- 10 Skandia forsikringer
- 11 Forsikring ved tab af erhvervsevne
- 12 Forsikring ved kritisk sygdom
- 13 Forsikring ved død
- 14 Skandia sundhed
- 15 Sundhedsforsikring
- 16 LifeBalance
- 17 Adresse og kontaktinformationer
- 18 Læs mere her
Hvem kan blive medlem af Skandia Pension?
Alle kan som udgangspunkt blive medlemmer af Skandia Pension. Selvom Skandia i høj grad tilbyder samlede ordninger og pakker til virksomheder, så de kan tilbyde deres medarbejdere fornuftige løsninger, så kan privatpersoner også sagtens komme indenfor.
Hvis din arbejdsplads ikke tilbyder pensionsordninger hos Skandia, og du selv vil melde dig ind som privatperson, skal du naturligvis blot betale det af egen lomme. Hvis din arbejdsgiver i forvejen indbetaler til pension hos et andet selskab, skal du snakke med din chef om mulighederne for at overgå til Skandia.
Hvis du også ønsker at tegne forsikringer gennem Skandia, skal du betale for disse ved siden af din pensionsopsparing.
Hvad tilbyder Skandia?
Skandia tilbyder først og fremmest pensionsordninger bestående af en række forskellige opsparinger. Derudover har Skandia et stort fokus på sundhed og trivsel på de danske arbejdspladser i folks liv generelt.
Dette betyder, at du som kunde også har adgang til dels sundheds- og livsforsikringer samt en lang række brugbare værktøjer, hjælp og rådgivning, så du kan skabe og ikke mindst opretholde et sundt liv for dig selv og dine medarbejdere.
Skandia pensionsopsparing
Skandia tilbyder en række pensionsopsparinger til dig, som ønsker at gøre alderdommen en smule mere interessant rent økonomisk. Folkepensionen rækker sjældent særlig langt – især ikke, hvis du drømmer om en aktiv tilværelse, når du træder tilbage fra arbejdsmarkedet.
Derfor kan du supplere på en pension på forskellig vis, og Skandia har en håndfuld forskellige produkter at vælge imellem. Du kan også sammensætte din pensionsopsparing rimelig frit ud fra din risikoprofil, ønsker om afkast eller sikkerhed samt din nuværende økonomi.
I de følgende afsnit ser vi nærmere på Skandias 5 overordnede pensionsopsparinger, så du er klædt bedre på til at dykke mere ned i hver enkel og evt. vælge den løsning, der passer dig bedst. Du er ikke begrænset til kun at vælge en pensionsopsparing – har du behov for at mixe og matche lidt mellem fx engangsudbetalinger og varige udbetalinger, så kan du sagtens sammensætte sådan en pakke.
Du kan tale med din egen pensionsrådgiver fra Skandia både før og under selve opsparingsperioden. Får du lyst til at skifte til et andet produkt hen ad vejen, så ligger dette dig også frit for, og det koster ingenting at skifte over til en anden løsning.
Skandia Livscyklus
Herunder kan du se hovedpunkterne i Skandia Livscyklus pensionsopsparing:
- Type af afkast: Løbende afkast
- Hvem investerer: Skandia
- Investeringsmåde: Aktiv forvaltning
- Risikoprofil: Lav til ekstra høj
- Automatisk nedjustering af risiko over tid: Ja
Skandia Livscyklus er en opsparingsmulighed for dig, som gerne vil kunne sætte din egen risikoprofil, men som samtidig ikke ønsker at bruge for meget tid på dels selv at holde øje med dine investeringer, dels ikke ønsker at skulle justere risikoen ned løbende.
Livscyklus er stort set at automatisk foretagende, hvor Skandias investeringseksperter står for dine investeringer. På samme vis sørger Skandia løbende for, at din risikoprofil justeres nedad til mere sikre investeringer, efterhånden som du nærmer dig pensionsalderen.
Dette er en god idé, hvis du ikke har behov for at risikere for mange af dine penge, når du nærmer dig pensionen, da det kan være svært at nå at indhente det tabte i de sidste par år. Du kan dog sagtens bruge en højere risikoprofil tidligere i livet, indtil det bliver nedtrappet automatisk.
Du kan vælge mellem 4 forskellige risikoprofiler til din Skandia Livscyklus pensionsopsparing; hhv. lav, mellem, høj og ekstra høj.
Fordele ved Skandia Livscyklus:
- Gode afkastmuligheder
- Løbende optimering af porteføljen
- Strategi, der tager udgangspunkt i dit pensionstidspunkt
- Automatisk nedjustering af risiko
- Passiv pensionsordning
Skandia Match
Herunder kan du se hovedpunkterne i Skandia Match pensionsopsparing:
- Type af afkast: Løbende afkast
- Hvem investerer: Skandia
- Investeringsmåde: Aktiv forvaltning
- Risikoprofil: Lav til ekstra høj
- Automatisk nedjustering af risiko over tid: Nej
Skandia Match er en overvejelse værd for dig, som ønsker, at Skandia løbende skal tage sig af sine investeringer og dermed stå for selve forvaltningen af pengene. Du kan også her fuldstændig selv vælge, hvordan din risikoprofil skal se ud, ud fra 7 forskellige niveauer.
Skandia Match er derudover anderledes fra Livscyklus på den måde, at risikoen ikke automatisk nedtrappes, efterhånden som du kommer nærmere på pensionsalderen. Hvis du ønsker at ned- eller opjustere risikovilligheden, skal du selv aktivt tage stilling til dette. Skandia anbefaler selv, at du tager stilling til din risikovillighed minimum hvert andet år, så din opsparing hele tiden passer til dig og din økonomi.
De 7 forskellige niveauer for risikovillighed varierer således, at den laveste risiko er udgjort primært af investeringer i obligationer og i mindre grad i aktier og alternative investeringer. I den anden ende finder vi så niveauet med den højeste risikovillighed, hvor aktierne udgør klart størstedelen af dine investeringer.
Niveauerne hedder hhv. Match 1, Match 2, Match 3, Match 4, Match 5, Match 6 og Match 7. Match 1 indebærer mindst risiko med ca. 25% investering i aktier, mens Match 7 har den højeste risiko med ca. 90% investering i aktier.
Fordele ved Skandia Match:
- Personlig risikoprofil, som matcher din risikovillighed
- Professionelle eksperter tager sig af din pension
- Løbende forbedringer af dine investeringer
- Gratis og frit skift af din risikoprofil efter behov
Skandia Basic
Herunder kan du se hovedpunkterne i Skandia Basic pensionsopsparing:
- Type af afkast: Løbende afkast
- Hvem investerer: Skandia
- Investeringsmåde: Passiv forvaltning
- Risikoprofil: Lav til ekstra høj
- Automatisk nedjustering af risiko over tid: Nej
Skandia Basic passer godt til dig, som ønsker at vælge din egen risikoprofil, og som ønsker, at Skandias investeringseksperter skal stå for dine investeringer, men som samtidig ønsker at holde dine investeringsomkostninger i bund.
Dette betyder i praksis, at Skandias investeringseksperter stadig varetager ansvaret for investeringerne for dig, men pengene bliver investeret i indeksfonde eller tilsvarende indeksinvesteringer. Det giver lavere omkostninger for dig og Skandia, da investeringerne automatisk vil følge sammensætningen i både de obligations- og aktieindeks, som udvælges.
Når du investerer i en Basic opsparing, så investerer du generelt set i aktier, obligationer, kredit, alternative investeringer og danske kroner. Du har 4 forskellige risikoprofiler at vælge imellem, hvis du sætter dine penge i en Basic pensionsopsparing; hhv. Basic 1, Basic 2, Basic 3 og Basic 4.
Basic 1 er den mindst risikofyldte profil, hvor du investerer mest i obligationer, mens Basic 4 er den mest risikofyldte, hvor pengene primært sættes i aktier og slet ikke i obligationer.
Fordele ved Skandia Basic:
- Lave investeringsomkostninger
- Fire forskellige profiler at vælge imellem mht. risiko
- Professionelle eksterper, som løbende fastholder dit risikoniveau
- Gratis skift mellem risikoprofiler efter behov
Skandia Safe
Herunder kan du se hovedpunkterne i Skandia Safe pensionsopsparing:
- Type af afkast: Løbende afkast
- Hvem investerer: Skandia
- Investeringsmåde: Aktiv/passiv forvaltning
- Risikoprofil: Minimumsbeløb ved pension
- Automatisk nedjustering af risiko over tid: Nej
Skandia Safe er en pensionsopsparing til dig, som ønsker mest mulig sikkerhed omkring dine penge. Skandia Safe fungerer på den måde, at du som minimum får udbetalt et beløb svarende til det, du løbende har indbetalt på din pensionsopsparing.
Størstedelen af dine investeringsmidler bliver sat i obligationer, mens en mindre del investeres i aktier. Når aktiemarkedet har kronede dage, vil dit afkast selvfølgelige stige, og Skandias pensionseksperter sørger hvert år for at flytte ca. 2/3 af dit aktieafkast over i den sikre pulje. Dermed kan dit minimumsbeløb stige løbende, uden at du skal være nervøs for at miste din investering.
Det er klart, at muligheder for afkast følger risiko – derfor vil du formentlig heller ikke kunne opnå lige så store afkast med en Skandia Safe pensionsordning, som de øvrige ordninger kan tilbyde. Til gengæld skal du ikke bekymre dig på samme måde, da du som nævnt er sikret minimum dine egne indbetalinger, når du når din pensionsalder.
Fordele ved Skandia Safe:
- Sikkerhed for en minimumsopsparing på det pensionstidspunkt, du har aftalt med Skandia
- Løbende, årlig forhøjelse af dit sikrede beløb på opsparingen, såfremt finansmarkederne har opsving og din investering giver afkast
- Tager højde for dit pensionstidspunkt og minimerer risiko løbende
- Skandias investeringseksperter tager sig af din opsparing
- Du kan følge udviklingen via Mit Skandia, når du er kunde
Skandia Link
Herunder kan du se hovedpunkterne i Skandia Link pensionsopsparing:
- Type af afkast: Løbende afkast
- Hvem investerer: Dig selv
- Investeringsmåde: Du vælger selv
- Risikoprofil: Du vælger selv
- Automatisk nedjustering af risiko over tid: Nej
Skandia Link er den femte og sidste af Skandias pensionsordninger og henvender sig til dig, som har lyst til og mod på at stå for dine investeringer helt selv. Du kan selvfølgelig altid får rådgivning af Skandias investeringseksperter, men som udgangspunkt håndterer du selv fordelingen af dine investeringer ud fra din egen strategi og risikoprofil.
Skandia Link giver dig mulighed for løbende at investere dine penge i over 55 forskellige fonde, som Skandia engagerer sig i og stiller til rådighed for dig. Du får en personlig investeringsside, der hedder Skandia LinkBørsen – herfra kan du selv sammensætte din komplette portefølje baseret på de mange forskellige fonde med aktier, obligationer og alternative investeringer, som Skandias formueforvaltere og investeringseksperter finder til dig.
Skandia anbefaler, at du som minimum tjekker din risikoprofil igennem og optimerer dine investeringer hver 3. måned. På den måde er du bedst sikret i forhold til fordelingen af investeringer mellem aktier og obligationer alt efter, hvordan kurserne bevæger sig, samt hvordan din risikoprofil ser ud på det givne tidspunkt.
Fordele ved Skandia Link:
- Du kan selv sammensætte porteføljen ud fra mere end 55 forskellige fonde med både aktier, obligationer og alternative investeringer
- Du kan handle direkte med en lang række fonde på Skandia LinkBørsen – din personlige investeringsside
- Du har mulighed for løbende at følge udviklingen i kurserne på fondene i Skandia Link
- Du kan sammenligne fondenes historiske afkast i Skandia Link
Omkostningsmåler
Skandia stiller en række værktøjer og redskaber til rådighed for dig, som du kan bruge til at optimere og vurdere dine opsparinger.
Skandias omkostningsmåler er et smart og gratis værktøj, du kan benytte dig af direkte på deres egen hjemmeside. Måleren er en beregner, som hjælper dig med at kaste lys over de omkostninger, du kommer til at have som kunde med en pensionsopsparing hos Skandia.
Der er altid omkostninger ved at investere – fx administrationsomkostninger, hvis du vil have Skandias investeringseksperter til at håndtere din opsparing. Derfor kan du bruge omkostningsmåleren til at se, hvor høje udgifter du får til omkostningerne, baseret på hvilken opsparingsform du vælger, hvor stor din nuværende opsparing er osv.
Du kan indstille følgende parametre, som hjælper dig til at se de forskellige årlige omkostninger og afkast før og efter skat mv.:
- Din alder
- Pensionsalder
- Årlig indbetaling
- Nuværende opsparing
- Pensionsordning/produkt
- Privatpension/firmapension
- Fordelen mellem aktier og obligationer
Ud fra dine valgte parametre udregner måleren nøjagtigt dit årlige afkast og ikke mindst din omkostninger. På den måde kan du justere op og ned i de enkelte parametre for at finde ud af, hvordan du skal sammensætte din pensionsordning for at få mest muligt ud af den.
Du kan selvfølgelig altid kontakte Skandias rådgivere for at få hjælp til at matche pensionen og investeringerne således, at de passer til dine økonomi og dine behov.
Skandia forsikringer
Foruden pensionsordninger tilbyder Skandia også en række sundheds- og livsforsikringer til sine kunder. Skandia yder generel hjælp og rådgivning til dig som privatperson eller arbejdsgiver, når du eller en af dine kolleger oplever sygdom eller skader tæt på. Det betyder i praksis, at du kan få personlig rådgivning til at komme på ret køl igen, komme i gang med genoptræning, eller hvad du måtte have behov for.
Hvad angår forsikringerne, så har du mulighed for at vælge mellem 4 forskellige, som vi dækker i de følgende afsnit herunder. Hvis du allerede har en pensionsordning hos Skandia eller overveje at oprette en pensionsordning, så vil du typisk også have en forsikring, der dækker dig ved tab af arbejdsevne eller kritisk sygdom. Derudover har du som regel også en forsikring, som dækker dine nærmeste, hvis du dør og derfor ikke kan forsøge dem længere.
Vi kigger nærmere på hver enkel af de 4 overordnede forsikringer herunder, og ellers finder du flere informationer om vilkår og priser på Skandias egen hjemmeside.
Forsikring ved tab af erhvervsevne
Hvis du går hen og bliver alvorlig eller pådrager dig skader, som går så meget ud over din arbejdsevne, at du ikke kan varetage dit job som normalt, så kan denne forsikring gå ind og hjælpe dig økonomisk.
Det kan være forskelligt, hvordan forsikringen og også udbetalingen er skruet sammen – det styrer du selv via Mit Skandia.
Forsikring ved tab af erhvervsevne kan typisk bestå af følgende elementer:
- En månedlig udbetaling på 40, 60 eller 80% af din månedsløn
- En engangsudbetaling, også kaldet invalidesum
- Fritagelse for indbetalinger til din pensionsordning, hvormed Skandia overtager indbetalingerne i perioden, så det ikke går ud over din pensionsopsparing
Hvis din arbejdsgiver allerede samarbejder med Skandia pension, og hvis du tilmed har en pensionsordning hos Skandia, så kan du spørge din arbejdsgiver eller Skandias kunderådgivere om dine muligheder for forsikring.
Forsikring ved kritisk sygdom
Forsikring ved kritisk sygdom fra Skandia går ind og dækker dig økonomisk, hvis du på et tidspunkt i dit liv pådrager dig en af en lang række alvorlige, kritiske sygdomme, som forhindrer dig i at forsøge dig selv og din familie.
Listen over sygdomme, som er dækket af forsikringen, er forholdsvis lang, så vi anbefaler, at du ser nærmere på den på Skandias egen hjemmeside.
Men nogle af væsentligste sygdomme, du er dækket mod, er fx følgende:
- Kræft
- Blodpropper
- Hjerneblødninger
- kroniske sygdomme
Fælles for alle sygdommene er, at de lynhurtigt kan vende hele din og din families livssituation på hovedet. Derfor er det i udgangspunktet en rigtig fornuftig idé at være dækket ind økonomisk, så denne del af livet ikke også bliver en bekymring, mens du eksempelvis gennemgår en kræftbehandling eller kæmper dig tilbage efter en eller flere blodpropper.
Forsikring ved død
Selvom det aldrig er rart at forestille sig, så kan døden ramme os alle, før vi venter det. Ikke desto mindre er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal ske med dine nærmeste rent økonomisk, hvis du lige pludselig ikke længere er der til at forsøge dem.
Med en forsikring ved død kan du sikre både dine børn, ægtefælle eller andre personer i tilfælde af, at du dør. Du kan sammensætte forsikringen på forskellig vis og dermed tilpasse den således, at den dækker dine efterladtes behov mest optimalt.
Overordnet set kan du sikre dine påførende på 3 følgende måder:
- Børnepension – Børnepensionen sikrer et fast beløb via en årlig udbetaling til dine børn, som fx kan bruges på uddannelse, til at flytte hjemmefra eller noget helt tredje. Den dækker typisk, indtil barnet fylder 21 år.
- Livsforsikring – Livsforsikringen sikrer enten en engangsudbetaling eller løbende udbetalinger til dine pårørende, hvis du dør. Du kan sammensætte forsikringen ud fra, hvad der er mest hensigtsmæssigt rent skattemæssigt, eller ud fra, hvordan din familie er sammensat, hvordan din pension ser ud mv. Kontakt din Skandia rådgiver for at høre nærmere om, hvilke muligheder du har.
- Gruppelivsforsikring – Den sidste mulighed er en gruppelivsforsikring, som adskiller sig fra livsforsikringen ved, at den ikke er individuel. Den sikrer dine efterladte et engangsbeløb, hvis du dør. Den er som regel billigere at bruge, end hvis du tegner individuelle livsforsikringer til alle dine pårørende, som du ønsker forsikret.
Du kan se mere om betingelser og vilkår for de enkelte forsikringer på Skandias hjemmeside.
Skandia sundhed
Skandia er først og fremmest et pensionsselskab – de lægger dog også enormt fokus på deres kunders generelle sundhed og trivsel i hverdagen og hele livet igennem.
Derfor finder du også på Skandias hjemmeside en lang række gode artikler, guides og videoer, som hjælper dig med alt fra bedre søvn og behandling af stress til et generelt godt arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen.
Du har også mulighed for at kontakte Skandias rådgivere, herunder uddannede socialrådgivere og coaches, som kan hjælpe dig videre i din personlige situation, hvad enten du er sygemeldt, føler, at noget er på vej, eller hvis du har brug for at høre om dine muligheder generelt.
Sundhedsforsikring
Via Skandias sundhedssektion kan du også tegne en række sundhedsforsikringer, som kan hjælpe dig gennem livet, hvis du f.eks. har behov for en fysioterapeut til genoptræning, et samtaleforløb med en psykolog eller lignende.
Du kan vælge mellem 4 overordnede sundhedsforsikringer, som passer til forskellige behov og steder i livet:
- Lifeline Standard – Lifeline Standard giver dig tryghed i dit behandlingsforløb, og du kan gøre brug af fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer efter behov. Skandia hjælper dig igennem forløbet og henviser også gerne til erfarne eksperter på området, medmindre du selv har bestemte ønsker til behandlere.
- Lifeline Plus – Med Lifeline Plus er du yderligere dækket og kan få ekstra specialbehandlinger efter behov. Skandias uddannede sygeplejersker og fysioterapeuter kan hjælpe dig med at tilrettelægge det optimale behandlingsforløb. Lifeline Plus giver dig adgang til fx fysioterapeuter, kiropraktorer, zoneterapeuter, akupunktører eller psykologer.
LifeBalance
Som en ekstra feature tilbyder Skandia Sundhed et digitalt program til dig, som ønsker at ændre tankemønstre og vaner til det bedre. Programmet hedder LifeBalance, og med det har du mulighed for at ændre dine dårlige vaner inden for fx rygning, kost, stress eller noget helt fjerde.
Hvis du har pensionsopsparing eller forsikring hos Skandia, så kan du bruge deres effektive sundhedstest og tilhørende sundhedsprogrammer. Der er 6 forskellige programmer, som hver især fokuserer på et bestemt område af din sundhed.
Du kan altid tage en gratis og hurtig sundhedstest på Skandias hjemmeside – den såkaldte QuickTest. Testen giver dig et overordnet billede af din sundhed lige nu, samt hvordan du eventuelt kan forbedre den. Ønsker du mere detaljerede programmer og forslag til forbedringer af dine vaner og tankemønstre, så kan du gå i krig med LifeBalance programmerne.
Adresse og kontaktinformationer
Skandia
Kay Fiskers Plads 9
2300 København S
Tlf: 70 10 01 17
email: Kontaktside
Læs mere her
Find her vores overordnede artikel om pension
Find her vores artikler om førtidspension, folkepension og ATP Livslang Pension.
Læs desuden om livrente, ratepension, kapitalpension og aldersopsparing.
Find her vores oversigt over pensionsselskaber