Sådan investerer du i aktier

Vil du også leve som Leonardo DiCaprio i hitfilmen The Wolf of Wall Street?

Mindre kan vist også gøre det. Hovedpersonens flamboyante livstil og lemfældige omgang med loven er – selvom det skaber en meget underholdende film – trods alt ikke værd af anbefale til andre.

En ting kan du dog tage med fra filmen. Der er penge at tjene på aktiemarkedet og mange af slagsen for de, der gør det rigtig godt. Før du begynder på investeringer i alverdens forskellige virksomheder, bør du dog sætte dig godt ind i emnet. Det er bestemt ikke alle, der tjener penge på aktier. Det kræver indsigt, fornuft og tålmodighed. Og selvom du er i besiddelse af alle tre ting, er der stadig en risiko.

Nedenfor kan du lære meget mere om aktier og aktiemarkedet og få svar på mange af de spørgsmål, som opstår, når overvejelserne om investeringer i aktier begynder at spire i dit hoved.

Hvad er aktier?

Først og fremmest er det vigtigt at vide, hvad aktier er. Aktier er kort fortalt investeringer i andele af virksomheder. Det betyder, at du ved at investere i aktier faktisk køber en del af virksomheden. Hvilke rettigheder denne form for ejerskab giver dig, kan du læse mere om i afsnittet: Ønsker du medbestemmelse. Prisen eller værdien af en aktie er bestemt af markedets udbud og efterspørgsel. Det betyder, at priserne på aktier falder og stiger over tid.

Vil du tjene penge på aktier, skal du med andre ord investere i en aktie, hvis værdi du forventer vil stige. Netop derfor kræver succesfuld aktiehandel ofte en del indsigt, hvis ikke du forlader dig på dit heldige væsen. Aktiens pris varierer som følge af virksomhedens præstationer, markedets udvikling og så videre. Hvis virksomheden eksempelvis vinder en stor ordre, vil værdien typisk stige, mens nye konkurrenter på markedet kan udløse et fald.

Hvad er et aktieselskab?

Du kan ikke købe aktier i alle virksomheder. Det kræver, at virksomheden er registreret som et aktieselskab. Det vil sige de virksomheder, hvis navn bliver efterfulgt af bogstaverne A/S. Ejerne af aktieselskabet kaldes aktionærer fordi, selskabet netop er ejet af de, der har investeret i virksomhedens aktier. Bemærk yderligere at aktieselskabet skal være børsnoteret for at alle kan købe aktier i selskabet. Når et selskab er børsnoteret, så betyder det at aktierne handles på børsen. Dermed kan ejerskab over selskabet skifte over tid ved at du eller andre køber og sælger aktierne.

Et aktieselskab kan også være ejet af én person eller flere investorer, men uden at selskabet er børsnoteret. Dermed kan du ikke umiddelbart købe andele i selskabet. Ønsker du at købe aktier i sådan et selskab, så skal du kontakte de nuværende ejere af aktierne i selskabet.

Aktierne bliver udstedt den dag, virksomheden bliver stiftet som et aktieselskab. Er det et selskab som bliver børsnoteret, så kan antallet af aktier blive bestemt af efterspørgslen. Efterspørgslen på en aktie styres af investorernes forventninger til aktien, samt hvilken noteringskurs der vælges. Noteringskursen er startprisen på en aktie. Denne kurs kan senere handles op eller ned. Selskabets selskabskapital udgøres af antallet af solgte aktier ganget med noteringskursen.

Selskabskapitalen i et aktieselskab skal som minimum lyde på 500.000 kroner. Dette kan lyde af meget, men er det et børsnoteret aktieselskab, så vil selskabskapitalen ofte være meget højere. Når man sætter et mindste antal solgte aktier ved noteringen, så vil det ofte give en langt højere selskabskapital. Ved børsnoteringer sørger man ofte for at få tilsagn fra tilstrækkeligt mange investorer, så minimumstegningen af aktierne allerede på forhånd er sikret. Er det en meget populær aktie, så vil alle aktier ofte blive tegnet. Er efterspørgslen større end dette, så vil kursen stige øjeblikkeligt når aktien kommer på børsen. Denne stigning vil ikke give selskabet flere penge. Stigningen vil udelukkende gå til de investorer, der har fået aktierne til noteringskurs.

Inden en børsindtroduktion vil der være en tegningsperiode. I denne periode kan man give tilsagn om at købe aktier til noteringskursen. Har man gjort dette og aktien viser sig at være uhyre populær, så kan man tjene mange penge allerede den første dag, hvor aktien handles på børsen. Har man givet tilsagn om at købe aktier til noteringskursen, og efterspørgslen i stedet viser sig at være meget lunken eller decideret kold, så vil aktien allerede på førstedagen falde, og dermed kan man på bare én dag tabe en masse penge.

Udover kravet om de 500.000 kroner i selskabskapital følger også en række administrative krav, når et firma vil på aktiemarkedet. Ved stiftelsen skal der udarbejdes et stiftelsesdokument samt vedtægter. Derudover er det påkrævet, at et aktieselskab skal ledes af en direktion og en bestyrelse. Hvert år skal der udarbejdes en årsrapport, og den har tit stor betydning for aktiernes værdi. En vigtig pointe ved aktiehandel er, at du som aktionær blot hæfter for den kapital, du har indskudt i firmaet. Sagt på en anden måde mister du kun det, som du har investeret, hvis selskabet går konkurs.

Ønsker du medbestemmelse?

Som nævnt køber du en andel af selskabet, når du køber en aktie, og det kan give dig en indflydelse på virksomhedens fremtidige beslutninger. Når jeg skriver kan, er det fordi, det afhænger af, hvilken type aktie du køber. Der er nemlig forskellige aktieklasser, du kan investere i – ofte er de opdelt i A- og B-aktier.

Hvad er forskellen på A- og B-aktier?

Når du køber en aktie fra en aktieklasse, har du samme rettigheder som de øvrige, der har investeret i aktier i netop den klasse. Det vil sige, at køber du B-aktier, er du ligestillet med de andre indehavere af B-aktier, og det samme gør sig gældende med A-aktier.

Forskellen på A- og B-aktier ligger typisk i den indflydelse, du får i virksomheden. Mange tror fejlagtigt, at B-aktier som minimum skal udgøre 10% af stemmekraften for A-aktier, men sådan er det ikke. Misforståelsen er opstået som følge af en gammel lovgivning, som ikke gælder længere.

I dag må du efter selskabsloven lave deciderede stemmeløse aktieklasser, og det er ofte tilfældet ved B-aktier. Det betyder, at du ikke har stemmeret til generalforsamlingerne. B-aktier bruges til at bringe flere investorer ind i firmaet uden at dele ud af indflydelsen på virksomhedens drift.

B-aktier koster – til stor undring for nogle – tit mere end A-aktier. Prisforskellen sker, da A-aktierne som regel ikke er i det samme udbud som B-aktierne, og som læren om udbud og efterspørgsel fortæller os, har det en betydning for prisen.

Opsummerende kan det siges, at aktier generelt deles op i to kategorier: ordinære aktier og præferenceaktier, hvor ordinære aktier er dem, der giver dig ejerskab og krav på afkastet. Virksomheder med præferenceaktier, er typisk delt op i A- og B-klasser med forskellige rettigheder, som beskrevet ovenfor.

Hvordan køber du aktier?

Aktier bliver handlet på børsen. En børs er sted, hvor de der ønsker at købe aktier mødes med de, der ønsker at sælge. Traditionelt set har børser været fysiske steder, og de har gennem årene været hjemsted for utallige mennesker og megen dramatik. Har du ikke været på en børs, kender du ganske sikkert til det fra film, hvor de børshandlende ofte er set skildret som råbende og skubbende folk i jakkesæt.

Der har da også været meget drama på børsen i virkelighedens verden. Wall Street-krakket er den måske mest historiske begivenhed af alle, og det hele udsprang fra New York Stock Exchange, der netop er beliggende på Wall Street i New York. I dagens digitale tidsalder behøver du dog slet ikke at besøge en fysisk børs for at handle med aktier. En god ide er at kontakte din bank eller en internetbank, som kan hjælpe dig med at oprette en konto og et depot. Dette kan du så koble op til din netbank, så du selv er i stand til at sætte penge ind.

En internetbank vil typisk være billigere end en almindelig bank. Mange kan dog godt lide trygheden, der følger med en fysisk bank, og de vælger derfor den løsning. Ønsker du derimod at spare lidt penge, kan det anbefales at vælge en internetbank som Nordnet. Denne er af flere omgange kåret som den bedste børsmægler af Dansk Aktionærforening, hvilket er en blåstempling af tjenesten.

Konceptet fungerer principielt som en webshop, hvilket betyder, at de fleste ingen problemer skulle have med at finde ud af, hvordan siden fungerer. Ønsker du at besøge en fysisk børs, kan du finde en i København. Fondsbørsen ligger på Nikolaj Plads 6 i København K – se det på et kort lige her.

Er det farligt?

Som Keld fra Olsen Banden har lært os, bør vi altid stille os selv det spørgsmål, før vi kaster os ud i noget nyt. Og lad mig slå fast med det samme, at der er en risiko ved at handle med aktier. Som allerede beskrevet, mister du de penge, du har investeret, hvis virksomheden går konkurs, men du kan også opleve store tab, hvis den virksomhed, som du har satset på, pludselig klarer sig dårligt. På den måde kan børshandel godt minde lidt om at spille på heste.

Men det behøver slet ikke at gå galt for dig. Du er allerede kommet langt, hvis du har sat dig grundigt ind i risiciene, inden du går i gang. Aktiemarkedet har som mange andre instanser sin egen terminologi, og der sondres mellem to forskellige typer af risiko.

1. Den idiosynkratiske risiko

Denne vedrører risikoen ved den enkelte virksomhed eller branche, som du har valgt af investere i. Investerer du i et firma, er der eksempelvis en risiko for, at en af nøglearbejderne pludselig ikke kan arbejde mere. Dette vil måske påvirke virksomhedens aktiekurs, men formentlig vil de øvrige aktier gå fri.

2. Den aggregerede risiko

Denne type risiko, betegner risikoen for at flere aktier bliver ramt på samme tid. Naturkatastrofer, finanskriser og øvrige konjunktursvingninger er eksempler på farer, der hører under den aggregerede risiko.

Skal du betale skat af aktier?

Som det er tilfældet ved næsten alt andet i denne verden, skal du også huske at tænke på skattefar, når du handler på børsen. Du bliver beskattet af både gevinster og udbytter med 27 procent, hvis det drejer sig om mindre end cirka 49.000 kroner. Er beløbet højere skal du betale 42 procent. Vær dog opmærksom på, at du kun skal betale 42 procent af de penge, du tjener udover de første 49.000 kroner. Af dem skal du også i dette tilfælde blot betale de 27 procent. Du skal selv sørge for at indberette til SKAT på din selvangivelse. Dette gør du via TastSelv.

Du har også mulighed for at sikre dig et fradrag, hvis du har tabt penge på aktiemarkedet. Her skal du oplyse SKAT om de handler, som du har lavet, der har resulteret i tab. Dette gælder dog kun, hvis der er tale om udenlandsk handel. Har du derimod handlet på det danske marked, sker det hele automatisk.

Andre typer af investeringer

Investeringer bruges kort sagt til at aktivere dine penge, så de forhåbentlig kan vokse. Tidligere kunne du få gode renter i banken via en indlånskonto, og du kunne dermed tjene penge på dine opsparinger. I denne tid er det dog langt fra tilfældet. Renterne er efterhånden så lave, at du ofte vil tabe penge på at have dem til at stå i banken, og det har gjort investeringer som aktier endnu mere efterspurgte.

Du behøver dog ikke investere i aktier. Der er mange andre muligheder på markedet, som du kan vælge mellem alt efter, hvad der passer dig bedst. Nedenfor vil vi kort beskrive nogle af de mest populære valg.

1.     Ejendomsinvestering

Det kræver langt mindre end folk tror at blive ejendomsinvestor. Du behøver med andre ord ikke at være millionær for at få noget ud af denne type investering. En god ide er at købe en lejlighed i en af de store danske byer som København, Aarhus eller Aalborg. Her er det stadig muligt at finde gode lejligheder til en fair pris. Det gode ved en bolig i en af de større byer er, at efterspørgslen er utrolig stor, hvilket sikrer dig et fint og sikkert afkast hver måned fra eventuelle lejere, som du kan bruge til at betale af på dit lån.

2.     Obligationer

Handel med obligationer minder ganske meget om handel med aktier. Forskellen er at obligationer er et lån, som du udbyder. Alt afhængigt af hvem du låner penge til, er dette typisk en mere sikker investering end aktiehandel. Det betyder dog også at afkastet ofte ikke kan måle sig med aktier.

3.     Kunst

Kunst er en rigtig sjov og god måde at investere penge på. Jeg vil anbefale det til de, der interesserer sig for kunst, og som også derfor har en vis indsigt i, hvad der kan ende med at blive værdifuldt. Det gode ved denne form for investering er, at du har et flot kunstværk i dit hjem indtil den dag, du beslutter dig for at sælge det. Og en ting er sikkert: Et maleri pynter mere på endevæggen end en aktie.

4.    Biler

Nu tænker du nok dit. En bil er notorisk kendt for at miste en stor del af sin værdi, så snart du forlader forhandleren. Derfor er det heller ikke almindelige biler, som dette punkt vedrører. Der er et stort marked for gamle klassiske biler, så hvis du falder over et godt tilbud, kan det sagtens vise sig at være en god investering.

Gode råd

Opsummerende kan det siges, at der er mange gode grunde til at investere i aktier. Du skal investere i aktier fordi:

• Bankernes indlånsrente er lav, og du får derfor intet ud af at have penge stående på en bankkonto
• Det er let. Du kan gøre det via din bank eller en bank på nettet
• Der er mange penge at tjene. Der er endda nogle, der lever af det, de tjener på aktiemarkedet.
• Du kan få indflydelse. Ved køb af ordinære aktier får du stemmeret og dermed direkte indflydelse på fremtiden for den virksomhed, som du har investeret i.
• Du har ret til fradrag, hvis du taber. Hvis du taber, kan du trøste dig med et skattefradrag.

Afslutningsvis er det vigtigt at du noterer dig følgende, inden du kaster dig over verdens børser:

• Du skal betale skat af dine indtægter, og derfor bør du sætte dig grundigt ind i skattereglerne.
• Der er en risiko for at tabe alt eller dele af det, som du har investeret.
• Tænk langsigtet. Oftest vil du have gavn af stor tålmodighed, når du handler med aktier
• Vær fornuftig og sæt dig grundigt ind i den potentielle virksomhed og dens branche.