Lånekassen

Lån penge nu. Få et kviklån eller forbrugslån nemt og hurtigt

  • Nyheder
  • Lånetyper
    • Banklån
    • Billån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
    • Samlelån
    • Kviklån
    • Studielån
  • Låneberegnere
    • Boliglån
    • Banklån
    • Realkreditlån
    • Forbrugslån
  • Udbydere
    • Banker
    • Realkredit
    • Pension
    • Forsikring
    • Forbrugslån
    • Kviklån
  • Privatøkonomi
    • Abonnementer
    • A-kasse
    • Betalingskort
    • Budgetskemaer
    • Forsikring
    • Pension
    • Skat
    • Valutakurser
Sti til denne side: Lånekassen / Penge / Sådan laver du et godt budget

Opdateret 13/11-2019

Sådan laver du et godt budget

Er du træt af at ende i nul på din konto, eller måske endda i minus? Eller frygter du måske at det går i den forkerte retning med din økonomi i fremtiden? Så er det på tide at skabe et overblik over din økonomi. Uden et overblik, så ender det nemt i kaos, og du har reelt ingen anelse om du har råd til de ting du køber.

Står du overfor at skulle tage et lån, så er det meget vigtigt med sådan et overblik, så du ved at du kan betale lånet tilbage. Vil du tage et banklån, så skal du ofte overbevise banken om at det er en god ide at de låner dig penge. Tager du i stedet et forbrugslån eller et kviklån, så er du fri for alle forklaringerne, men har du ikke orden i økonomien, så risikerer du, at du ikke kan betale lånet tilbage. Derfor vil altid anbefale at lave et godt budget.

Læs også denne omfattende guide til budgetskemaer

Indholdsfortegnelse

  • 1 Hvorfor lave et budget?
  • 2 Hvilken type budget?
  • 3 Budgetskema
  • 4 Budgetter for enkeltstående begivenheder

Hvorfor lave et budget?

Et formål med at lave et budget, kan være at overbevise andre om din økonomi. Det kan være at du skal overbevise banken om et lån, og derfor skal du vise banken at dine indtægter godt kan bære dine udgifter. Men selvom du egentlig laver budgettet til ære for andre, så kan det godt betale sig at tage det seriøst. Hvis du laver et seriøst budget, så kan det også være en ganske god hjælp til dig selv.

Et budget til banken kan også være en hjælp til dig selv

 

Et andet formål er netop at hjælpe dig selv, hvilket som regel er det bedste formål, da det skaber størst motivation til at lave budgettet korrekt. Laver du et budget til dig selv, så kan du få overblik over din økonomi, og du kan undersøge om du har råd til en forandring i dit liv, som f.eks. en ny bil eller familie forøgelse.

Hvilken type budget?

Skal du lave budgettet for andre, som eksempelvis banken, så spørg modtageren hvordan de gerne vil have lavet budgettet. Måske har modtageren allerede en skabelon, som du kan bruge. Alternativt har de sandsynligvis nogle retningslinier, som du skal følge, eller i hvert fald lige så godt kan følge.

Tilpas budgettet efter modtageren

 

Skal du lave budgettet til dig selv, så er det super vigtigt at fastslå hvad du arbejder frem i mod. Måske hænger din økonomi i laser, og formålet er at finde ud af hvorfor, samt hvad du kan ændre, så det kommer til at gå bedre. Fremgangsmåden her vil være at tage en udskrift fra banken for de seneste 12 måneder eller lignende. Gennemgå alle poster og opsummer hvor mange indtægter du har, hvad du bruger dine penge på, hvilke udgifter der er vitale, hvilke der med nød kan skæres i, og hvilke udgifter der er ren luksus. Dette er et rent nødbudget, da eneste formål er at redde din økonomi. Hvilket også er et meget vigtigt formål. Alt besværet med dette nødbudget kan desuden sagtens bruges fremadrettet, når mere længerevarende budgetter skal lægges.

Få overblik med et budget
Få overblik med et budget

Er det ikke din aktuelle økonomi der skal reddes, så er formålet som regel en evt. kommende forandring i dit liv. Det kan være en negativ forandring, som en fyring, men ofte vil det være en positiv forandring, som du selv vælger. Formålet med budgettet er her at sikre at din ønskede forandring er bæredygtig. Derfor skal du tage udgangspunkt i det du ønsker. Dermed bliver det også meget sjovere at lave budgettet. Et budget kan godt være noget tørt at fremstille, men hvis du har fokus på det du vil opnå, så giver det hele mere positiv mening.

Er du f.eks. studerende og skal lægge budget på SU, så går du måske med tanker om et budget for at flytte hjemmefra. Dette er et lidt usædvanligt budget, da du ikke kan tage udgangspunkt i din nuværende økonomi. Som udeboende får du markant højere SU, så dine indtægter er ændrede. Som hjemmeboende har du sandsynligvis ikke haft mange udgifter, men det får du nu som udeboende. Det er derfor et super vigtigt budget at lave, så du er realistisk omkring hvad du har råd til. Den forhøjede SU kan godt virke som et kæmpe indtægtsboost, men når du først har betalt for mad, husleje, forsikringer og andre udgifter, så vil du opdage at der ikke er voldsomt mange penge tilbage. Lav derfor et realistisk budget, så du ikke bliver overrasket.

Et “flytte hjemmefra budget” er specielt, da der ikke er en tidligere økonomi at tage udgangspunkt i

 

For stort set alle andre budgetter, så giver det mening at tage udgangspunkt i din øjeblikkelige økonomi. Når du har dette overblik, så plot udgifter ind til den ønskede forandring. Måske er det en enkeltstående udgift, som du ønsker penge til. F.eks. et budget for bryllup, eller et budget for en rejse. Det kan også være en fast udgift, som et budget for ny bil. Viser udgiften sig ikke at være for stor, så kan du roligt give den gas. Er der ikke helt plads i budgettet med det samme, så må du gennemgå alle dine udgifter, som ikke er strengt nødvendige. Her må du vurdere hvad der er vigtigst for dig. Er det den nye bil, eller er det den gamle udgift, som du kunne tænke dig at beholde?

Budgetskema

Du kan selv lave et budgetskema fra bunden i excel eller lignende program. Du skal bare plotte alle udgifterne ind i regnearket, og holde de faktiske tal i sin egen kolonne. Du kan derefter lave en række i bunde der hedder “I alt” og sætte excel til automatisk at lægge alle de ovenstående rækker sammen, så du altid har en opdateret sum over alle udgifter. Det kan samtidigt være en god ide at gruppere dine udgifter i emner, så du ved præcist hvor meget du bruger på hvert emne. De helt overordnede emner kan være privatforbrug, bolig, familie, transport, lån og forsikringer. Herunder kan du så lave underkategorier som mad og dagligvarer, tøj, gaver, ferie osv.

Lav et godt budgetskema
Lav et godt budgetskema

Har du ikke mod på at lave dit eget budgetskema fra bunden, så hent her vores gratis budgetskemaer, som du kan frit kan afbenytte.

Budgetter for enkeltstående begivenheder

Er det en enkeltstående begivenhed, som du ønsker at finde plads til i dit budget, som for eksempel et bryllup eller en jordomsejling, så er det måske ikke kun på udgiftssiden, at du kan justere budgettet. I dette tilfælde kan du fint tage et forbrugslån. Dette kræver at der løbende er plads i budgettet til at betale lånet tilbage, selvom der ikke var plads til hele bryllupsudgiften på én gang.

Brug kun et lån til enkeltstående begivenheder, og ikke til faste udgifter

 

Men dette kan du kun gøre for enkeltstående begivenheder, og ikke for faste udgifter. Udgiften bliver samlet set ikke billigere af at du låner pengene. Så hvis du ikke har råd til den faste udgift i budgettet, så får du heller ikke råd via et lån. Er det en enkeltstående begivenhed, så husk fortsat at lægge et godt budget, så du ved hvor længe det tager at betale lånet tilbage. Derefter kan du vurdere om du vil gøre det nu, eller om du hellere vil spare op og betale kontant.

Læs her mere om:

  • Flytte-hjemmefra-budget
  • Budget til bryllup
  • Madbudget
  • Husholdningsbudget
  • Baby budget
  • Budget til jordomsejling
  • Budget til studerende
  • Budget til rejser
  • Budget hos bankerne

Hent her dine egne gratis budgetskemaer

Vil du hjælpe os?
Anmeld Lånekassen på Google - Vi er dybt taknemmelige for din hjælp.
Gode anmeldelser giver os motivation til at lave godt indhold og gåpåmod til at hjælpe dig og andre brugere i kommentarerne.
Anmeld Lånekassen her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Begrebsforklaringer
  • Sociale ydelser
  • Om Lånekassen
  • CSR
  • Presse
  • Finanstilsynet

Copyright © · Lånekassen, Østre Alle 6, Business Park Nord, 9530 Støvring     -     YouTube, LinkedIN, Facebook, Twitter        Lånekassen er et CO2 neutralt website
CVR: 29 53 76 66     Tlf.: 78 76 26 28    [email protected]    Kontakt    Cookiepolitik    Persondatapolitik    Betingelser
Lånekassen er et kommercielt site. Vi kan modtage provision ved henvisning til eksterne udbydere.