Med mindre du har en helt naturlig omgang med emnet i hverdagen, kan det godt være rigtig svært at finde ud af, hvad A-indkomst, B-indkomst, A-skat og B-skat egentlig dækker over. Ligesom med så mange andre områder, hvor der er noget økonomi inde over, kan det altså rigtig godt betale sig at blive klogere på emnet – bare en lille smule. Det betaler sig for dig i sidste ende.
Derfor sætter vi her fokus netop på forskellen mellem A-indkomst og B-indkomst, ligesom vi også ser på, hvordan A-skat og B-skat passer ind i billedet.
Læs derfor med her, og bliv meget klogere på, hvordan A-indkomst, B-indkomst, A-skat og B-skat hænger sammen. Er du den grundige type, kan du passende læse med hele vejen. Trænger du mere til at få besvaret de overordnede spørgsmål om emnet, kan du følge de overskrifter nedenfor, som er mest relevante for dig.
Vi starter imidlertid helt fra toppen med en kort introduktion af det danske skattesystem, og det er også her, vi kommer med nogle helt konkrete eksempler. Eksemplerne kommer blandt andet omkring forskellene på at være selvstændig og almindelig lønmodtager. Inden vi bliver helt konkrete og ser nærmere på A- og B-indkomst, A-skat og B-skat, introducerer vi dig også for de helt grundlæggende linjer, der er i den danske skattepolitik. Skattepolitikken er nemlig ikke noget, som bare ér – stort set alle politiske partier har forskellige holdninger til den, og derfor synes vi, det er på sin plads med en kort introduktion.
I bunden af hvert afsnit om henholdsvis A-indkomst, B-indkomst, A-skat og B-skat kommer en kort opsummering i punktform, og dem kan du altså også bruge til at orientere dig i, hvis du ikke vil læse hele smøren.
Skattens historie og udvikling
Idéen om at betale skat har eksisteret længe her i landet. Skillelinjen, når man taler om skatteregler, ligger imidlertid i 1903. Før det var der forskellige skatteregler afhængig af, om man havde bopæl i byen eller på landet. Der var dog et stærkt ønske om, at skatten skulle fordeles mere ligeligt, og derfor indførte man loven om indkomst- og formuebeskatning i 1903. Denne over 100 år gamle lov er stadig den, der danner grundlag for vores måde at betale skat på i dag.
Allerede i 1903 var det danske skattesystem progressivt, og det kommer vi yderligere ind på senere også. Det betød den gang, at man som maksimum betalte 2,5 procent af sin indkomst.
Det system, som skatten følger nu, hvor man betaler skat i forbindelse med, at man får sin løn udbetalt, hedder kildeskatten. Kildeskatten blev indført tilbage i 1969, og inden da fungerede det således, at man fik hele sin løn udbetalt hver måned og så betalte skatten bagudrettet.
Når snakken falder på forskellene mellem et land som USA og så Danmark, er skattesystemet som regel noget af det første, man dvæler ved. For rigtig mange mennesker er skatten et synonym for sikkerhed og mulighed for hjælp i svære tider. For andre er det primært en offentlig instans, som snupper ens hårdt tjente penge. Uanset hvilken side man tilhører, er det altså ikke nyt, at Danmark fungerer således, og denne måde at gøre samfund på har kørt mere eller mindre succesfuldt i mange år – også længe før skillelinjen i 1903. Før da var metoderne blot mere primitive og forskelligartede, men de var der.
Skattepolitik
Vi tager her udgangspunkt i den siddende regerings skattepolitik. Undervejs vil det blive tydeligt, at dette blot er én blandt mange måder at anskue hele spørgsmålet om skattepolitik på.
Det står blandt andet regeringen på sinde at sænke skatten for de familier, som har små arbejdsindkomster. De mener, at det bliver for svært at forsørge sig selv for familier med små lønindkomster. Desuden skal gevinsten ved lavtlønnet arbejde blive større, så der i fremtiden ikke bliver mange af de jobs, som ingen vil have, fordi de giver for lidt.
I bund og grund arbejder regeringen for, at det i højere grad skal kunne betale sig at arbejde frem for at være på kontanthjælp eller deslige.
Et andet fokus ses hos Alternativet, som i høj grad har bæredygtighed som deres kernefokus – også når det kommer til skattepolitikken. De vil gerne komme den stigende ulighed til livs – både mellem rig og fattig og land og by. Derfor mener de, at der skal sættes ind på skatteområdet.
Vi kunne have skrevet side op og side ned om skattepolitik, skattens udvikling og historie, men det skåner vi dig for i dag. Vi har blot en tro på, at har du en basal forståelse for skatten, så har du langt bedre forudsætninger for at forstå forskellene mellem A-indkomst og B-indkomst samt A-skat og B-skat.
Indkomster og skat – kort fortalt
Med ét enkelt ord kan man beskrive det danske skattesystem som progressivt. Det betyder kort og godt, at jo flere penge du tjener, jo mere skal du betale i skat. Et gennemsnitligt skøn viser, at folk med høje lønninger betaler mellem 39-43 procent i skat, mens folk med normale og lave lønninger betaler mellem 32-38 procent i skat.
Har du et job, kalder vi dig her for almindelig lønmodtager. Er du almindelig lønmodtager, betaler du din skat løbende gennem året, og det foregår via dine lønsedler uden megen aktivitet fra dig selv. Dette kaldes A-skat. Er du selvstændig, og driver du måske en enkeltmandsvirksomhed, så betaler du det, der hedder B-skat. Det foregår i særlige rater over betalingsåret, og du starter året med at lave et skøn af din indkomst i din forskudsopgørelse. Eventuelle ubalancer udjævnes i slutningen af betalingsåret i form af årsopgørelsen, hvor du enten får penge tilbage eller opkræves yderligere.
Det var den helt korte introduktion til det skattesystem, som du garanteret kendte en hel masse til i forvejen. Nu går vi hurtigt videre til et par overordnede eksempler på, hvornår A-skat og B-skat træder i kraft, og derefter dykker vi endnu mere ned i termerne.
Opklarende eksempler
Denne artikel er til for at gøre dig meget klogere på, hvad A-indkomst, B-indkomst, A-skat og B-skat er, og derfor tillader vi os at skære det hele lidt ud i pap for dig. Blot så vi er sikre på, at du har mulighed for at få det hele med. Du er til hver en tid velkommen til at springe videre til næste relevante overskrift. Dog anbefaler vi dig selvfølgelig at læse dem alle igennem, med mindre du kan sige ”Det ved jeg da godt!” til de enkelte afsnit.
Den almindelige lønmodtager
Har du et helt almindeligt job, hvor du får en mere eller mindre fast løn hver måned, så er der umiddelbart ikke de helt store ben i det for dig. I dette tilfælde karakteriseres din indkomst nemlig som en A-indkomst, og du skal af den betale A-skat. Du betaler skatten automatisk gennem din lønseddel, og der er i det hele taget ikke ret meget, du skal gøre selv.
En ting, vi dog altid anbefaler alle at gøre, er at kigge sin lønseddel igennem hver måned. Vi er alle mennesker, og der kan ske fejl – også på din lønseddel. Kig den derfor igennem hver gang og sikr dig, at den ser nogenlunde tilforladelig ud. Så er du på den sikre side.
Er du eksempelvis studerende, og modtager du SU, foregår tingene på samme måde som beskrevet ovenfor.
Lønmodtageren med et bijob
Nu stiger vi lige et niveau i graderne og bliver lidt mere komplicerede. Vi ser på eksemplet med lønmodtageren, der har et bijob. Det kan være dig, som arbejder fuld tid, men som har en klumme i en avis hver uge. Det kan også være dig, som har et fast job, men står for lyden på Smukfest hver sommer ved siden af. Det kan i det hele taget være dig, som har ét job, men som ind imellem supplerer det med noget andet – uanset hvor fast det er.
Hører du til denne kategori, har du således både en A-indkomst og en B-indkomst, og du skal også betale både A-skat og B-skat. Din faste indkomst fra dit faste job udgør din A-indkomst, og de penge, som dit bijob giver, er din B-indkomst. Dem skal du naturligvis betale B-skat af. Læs med videre i artiklen for yderligere uddybning af dette skel.
Den selvstændige erhvervsdrivende eller indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed
Er du én af de efterhånden mange danskere, der enten arbejder freelance eller driver en enkeltmandsvirksomhed, hører du til den gruppe, som udelukkende har en B-indkomst, og som dermed kun betaler B-skat. For dig er der lidt flere ben i denne skatte-fisk end for dem, der udelukkende har en A-indkomst.
Når man taler B-skat i forbindelse med en enkeltmandsvirksomhed, taler man om, at man betaler skat af det overskud, virksomheden genererer. Der hører en del arbejde med til denne måde at arbejde på, og det handler både om momsregnskab – hvis du altså er momsregistreret – og naturligvis din selvangivelse i slutningen af regnskabsåret. Her angiver du det overskud, du har haft i løbet af året. Har du derimod haft underskud, angiver du også det, men så skal du ikke betale skat.
Den bogføring, som altså hører sammen med det at drive enkeltmandsfirma, kan godt være lidt tung at sidde med selv, ligesom du også let kan komme til at lave fejl. Vil du være på den helt sikre side, kan du med fordel hyre professionel hjælp til denne post.
Det var den indledende introduktion til det skattesystem, vi har her i landet. På nuværende tidspunkt føler du dig forhåbentligt rustet til at læse videre og blive endnu klogere på A-indkomst, B-indkomst, A-skat og B-skat.
Bliver du i tvivl om noget undervejs, kan du altid gå enten frem eller tilbage i artiklen og genlæse de vigtige passager.
Den helt korte introduktion
Inden vi giver jer den lange forklaring, kommer den helt korte først. Helt grundlæggende dækker A-indkomsten over den vigtigste – og ofte den største – af dine indtægter, og det er denne indtægt, som du også betaler A-skat af. Du betaler typisk din A-skat af din lønindkomst, SU eller dagpenge. B-indkomsten er indkomster, som du optjener mere ujævnt i løbet af året. Disse indkomster ses typisk i form af renteindtægter, honorarer eller overskud fra virksomheder og lignende. B-skatten er mindre automatisk og mere håndholdt end A-skatten, og det kommer vi nærmere ind på nedenfor.
I disse tider er der rigtig mange mennesker i forskellige fagområder, som enten arbejder freelance, eller som har stykket sit arbejdsliv sammen med flere deltidsjobs. Inden din første lønudbetaling på denne type jobs skal du altid angive, om lønnen skal udbetales som A-indkomst eller B-indkomst. Hvordan ved jeg, hvilken indtægt der skal angives som A-indkomst eller B-indkomst, tænker du måske. En god tommelfingerregel er, at din største og faste indtægt som udgangspunkt altid skal være A-indkomsten, og de mindre og mere ujævne indtægter skal dermed registreres som B-indkomst.
Opsummering:
- A-indkomst: Din vigtigste, største og faste indtægt. Det er også den, du betaler A-skat af.
- B-indkomst: Indkomster, som du optjener i løbet af året – ofte mere ujævne. Du skal selv holde øje med B-skatten af disse indtægter, og dem angiver du i din forskudsopgørelse.
A-indkomst
Lad os dykke lidt dybere ned i denne A-indkomst. Hvad dækker den helt præcist over, og hvordan fungerer det? Vi forsøger at svare på de oftest stillede spørgsmål på området lige her.
Som vi også var inde på ovenfor, dækker betegnelsen A-indkomst over den vigtigste af dine indtægter, og det er også denne indtægt, du betaler din A-skat af. A-indkomsten udgøres typisk af lønindkomst, SU, pension, dagpenge, lejeindtægter, kapitalindkomst og deslige. Det betyder, at din A-indkomst ofte udbetales af din arbejdsgiver, pensionskasse eller offentlige myndigheder af forskellig art.
Du skal selv sørge for at indberette din forventelige A-indkomst til SKAT, og det er på det grundlag, at A-skatten beregnes – nærmere betegnet beregnes den ud fra forventet indtægt, trækprocent og skattekortfradrag.
Vil du gerne være helt sikker på, at du trækkes rigtigt i SKAT – og det vil du gerne, for ellers kan du stå i en rigtig dum situation i slutningen af regnskabsåret – så skal du være meget opmærksom på, at det er dit eget ansvar at ændre din selvangivelse løbende. Sidder du i den samme faste stilling, som du har gjort i de seneste 10 år, så skal du som udgangspunkt ikke ændre noget. Men hver gang din indtægt eller din situation ændrer sig, skal du huske at ændre tallene i din selvangivelse. Det betyder også, at du skal holde tallene ajour, når du går fra at være hjemmeboende til udeboende. Og det betyder, at du skal ændre tallene, når du går fra at få SU til dagpenge, og naturligvis også når du går fra dagpenge til en fast indtægt. På samme måde skal du ændre dine tal, når du går på pension. Har du honorararbejde ved siden af dit faste arbejde, skal du også angive det. Det foregår dog som en del af B-indkomsten, og derfor vender vi tilbage til det senere.
Opsummering:
- Din A-indkomst er din vigtigste indtægtskilde. Har du flere, vil din A-indkomst ofte være den største og mest faste indtægt.
- A-indkomsten udbetales typisk af din arbejdsgiver, pensionskasse eller offentlige myndigheder som eksempelvis jobcentret eller A-kassen.
- Det er af din A-indkomst,du betaler A-skat.
- Du skal selv holde din selvangivelse ajour, hvis din A-indkomst ændres.
B-indkomst
Lad os gå videre til B-indkomsten, og den kan godt være lidt mere langhåret. Først og fremmest skal det siges, at det ikke er alle, som overhovedet har en B-indkomst. Har du kun én indtægt og ét job, er det slet ikke sikkert, at du skal beskæftige dig med B-indkomster. Det kan dog stadig være en god idé at kende forskellen på A-indkomst og B-indkomst, og derfor anbefaler vi dig naturligvis at læse med videre uanset hvad.
Som den opmærksomme læser garanteret har fanget på dette tidspunkt, dækker B-indkomster over skattepligtige indkomster, der optjenes ujævnt i løbet af året. De mest hyppige typer af B-indkomster er honorarer, overskud fra virksomheder og renteindtægter. Det kræver lidt mere arbejde at holde styr på B-indkomsterne sammenlignet med A-indkomsten. Det skyldes først og fremmest, at B-indkomsten er mere foranderlig, og at der måske heller ikke er ret meget system i, hvornår den udbetales, og hvor meget der udbetales.
En B-indkomst er også en, hvor der ikke er trukket skat eller AM-bidrag, når du får pengene udbetalt. Det skal du selv sørge for at gøre.
Grænse for B-indkomst
Har du en B-indkomst – eksempelvis hvis du arbejder som freelancer eller har et bijob ved siden af dit primære job – så skal du være opmærksom på, at der findes en grænse. Grænsen er ikke for, hvor meget du må tjene i din B-indkomst, men det omhandler skillelinjen mellem at være momsregistreret eller ej. Ligger din B-indkomst på over 50.000 kroner om året, skal du momsregistreres. Ligger den derimod under, er du ikke nødsaget til at betale moms.
Er du i tvivl om noget angående denne grænse, er det en rigtig god idé at tage fat i SKAT med det samme. Vi anbefaler, at din kontakt til SKAT er skriftlig; både så du har nemmere ved at huske, hvad de egentlig svarer, og så du kan binde dem op på deres svar.
Opsummering:
- B-indkomst optjenes ujævnt over året.
- B-indkomsten dækker typisk over honorarer, renteindtægter og overskud fra virksomheder.
- Husk at være opmærksom på grænsen for, hvornår du skal være momsregistreret, og hvornår du ikke skal.
- Du betaler B-skat af B-indkomsten, og dette kan du læse mere om i det følgende.
Forskellene mellem A-indkomst og B-indkomst
For overblikkets skyld har vi inddelt dette afsnit i tre underafsnit, så det bliver så let for dig at navigere i som muligt. Afsnittene hedder Kroner og ører, Udbetaler og Skat, og herunder finder du en beskrivelse af de væsentligste forskelle mellem A-indkomst og B-indkomst. I slutningen af afsnittet finder du naturligvis en opsummering som sædvanligt.
Kroner og ører
Nu hvor vi har kridtet banen op og fået styr på de væsentligste forskelle mellem A-indkomst og B-indkomst, vil vi for god ordens skyld genopfriske de allervigtigste forskelle mellem de to ting.
Har du to forskellige lønindtægter fra to forskellige arbejdsgivere, skal du vælge, hvilken én af dem der skal udgøre din A-indkomst, og hvilken der skal udgøre din B-indkomst. Til dette valg er det en god idé at tage udgangspunkt i, hvilken af indtægterne der er størst og/eller fast. Hvis de begge er faste, kan du blot tage udgangspunkt i, hvilken én der er størst. Du kan tænke A-indkomsten som den primære indkomst – har du det i baghovedet, kan det nogle gange være nemmere at angive, hvordan de forskellige indtægter bedst muligt kan karakteriseres.
Udbetaler
En anden væsentlig forskel mellem din A-indkomst og din B-indkomst er, hvem der udbetaler dig dine penge. De penge, som udgør din A-indkomst, udbetales af din primære arbejdsgiver, SU- eller pensionskontoret, jobcentret eller lignende. Udbetalingen er fast, og du får typisk mere eller mindre præcis det samme hver måned.
Dem, som står bag udbetalingen af din B-indkomst, kan i højere grad variere. Arbejder du freelance, vil udbetaleren være din midlertidige arbejdsgiver, og er der tale om overskud fra virksomheder, vil udbetaleren naturligvis være virksomhedens chef – det kan både være dig selv eller enhver anden.
Skat
Den sidste forskel, som vi gerne vil belyse, er den skattemæssige del af henholdsvis A- og B-indkomsten. Hele skattedelen på dette område har vi ikke været så meget inde på endnu, men det kommer. Den helt korte version er, at den skattemæssige forskel på henholdsvis A-indkomst og B-indkomst er, at du betaler A-skat af A-indkomsten og B-skat af B-indkomsten. A-skatten trækkes automatisk, mens B-skatten er noget, du selv skal sørge for at betale. Dette kommer vi meget mere ind på om lidt.
Opsummering:
Vi opdelte de væsentlige forskelle mellem A-indkomst og B-indkomst i tre kategorier, og de var:
- Kroner og ører: En af de absolut største forskelle mellem A-indkomst og B-indkomst er selve indkomsten i kroner og ører. Her mener vi både selve beløbets størrelse – det er nemlig tit det, som afgør, om du angiver den ene eller den anden indtægt som henholdsvis A- og B-indkomst – og hvor fast denne indtægt er.
- Udbetaler: En anden forskel mellem de to ting er, hvem der udbetaler pengene i første omgang. Det er typisk enten din arbejdsgiver, A-kasse eller pensionskasse, som udbetaler din A-indkomst, mens udbetaler af B-indkomsten kan være midlertidige arbejdsgivere, virksomheder, du har samarbejdet med, eller lignende.
- Skat: Den sidste forskel vi var inde over, var den skat, du betaler af dine indkomster. Du betaler A-skat af din A-indkomst og B-skat af din B-indkomst.
A-skat
Lad os se lidt nærmere på det her med skatten, for det er unægteligt en stor del af spørgsmålet om A- og B-indkomst.
Vi starter med A-skatten, og den er på mange måder også den mest overskuelige. Her i landet har vi et skattesystem, som i bund og grund handler om, at jo højere ens indtægt er, des højere vil din trækprocent være. Og jo højere en trækprocent, des mere skal du reelt betale i skat.
A-skatten er den primære skat, og den trækkes helt naturligt fra din A-indkomst. Af den grund afhænger din A-skat helt og holdent af, hvad du tjener på årlig basis.
Idet A-skat og B-skat i så høj grad er to sider af samme sag, venter vi med opsummeringen af A-skatten, til vi har været omkring B-skatten også.
B-skat
Lige før var vi inde på, at A-skatten er helt automatisk, og du skal med andre ord ikke foretage dig noget selv. Sagen ser dog helt anderledes ud, når vi kommer til B-skatten. Du skal nemlig selv sørge for at betale skat af din B-indkomst, og det foregår via en manuel indberetning til SKAT i form af det indbetalingskort, som kommer sammen med forskudsopgørelsen. Normalt betaler du din B-skat i op til 10 rater, som ligger i løbet af den gældende indkomstår.
Det allervigtigste at pointere, når det handler om B-skat og B-indkomst, er, at B-skatten ikke er trukket fra din B-indkomst, når du får pengene ind på din konto. Det betyder rent praktisk, at du selv skal huske at skrive det ind i forskudsopgørelsen, så du ikke får et stort skattesmæk i slutningen af indkomståret.
Fælles opsummering:
- A-skatten er den automatiske skat. Når du får løn – i form af A-indkomst – ind på din konto, er der allerede trukket både skat og AM-bidrag. Det er på mange måder penge, du aldrig rigtig ser.
- A-skatten er ikke ens for alle – den afhænger derimod af, hvad du tjener. Jo mere du tjener, des mere betaler du i skat.
- B-skatten betaler du af din B-indkomst, og den skal du selv sørge for at indberette til skat
- Du kan betale din B-skat i op til 10 rater på ét indkomstår
Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl om noget?
Nu er vi efterhånden ved at være igennem den største del af forklaringen om, hvad henholdsvis A-indkomst, B-indkomst, A-skat og B-skat egentlig er. Skulle du stadig sidde og være i tvivl om et eller andet på dette område, er der heldigvis flere ting, du kan stille op. Uanset hvor forvirret du end må føle dig, så skal du altid huske, at rigtig, rigtig mange danskere på en eller anden måde skal tage stilling til A-indkomst, B-indkomst, A-skat og B-skat. Du er med andre ord aldrig alene, og hjælpen er nær.
Kontakt SKAT
Dette kunne umiddelbart godt lyde som ét af de der råd, som ikke rigtigt er et råd, fordi det er så grundlæggende. Alligevel fortjener det en plads her i artiklen, fordi man faktisk ikke tænker på SKAT som nogen, man kan kontakte for hjælp. Men det kan man altså, og det vil vi i høj grad anbefale dig.
Uanset hvad så er SKAT immervæk dem, der ved mest om dette område, og derfor får du garanteret også de bedste svar ved at kontakte dem. Det kan dog også ske, at de svar, du får, er så tilpas kringlede og detaljerige, at du ikke forstår dem til fulde. Af den grund har vi et par andre råd til dig, som er i tvivl om noget – de kommer nedenfor.
Du kan både ringe og skrive til SKAT, og afhængig af hvad din henvendelse drejer sig om, er der forskellige fordele og ulemper ved begge metoder. Har du blot et hurtigt og enkelt spørgsmål, kan det i mange tilfælde godt betale sig at gribe telefonen og ringe til SKAT. Du får hurtigt svar, og du kan hurtigt komme videre.
Er dit spørgsmål mere kompliceret, eller kan det give anledning til uenighed eller tvivl, anbefaler vi dig at skrive en mail til dem i stedet for. Det gør vi af den simple årsag, at det altid er godt at have ting på skrift; særligt hvis du skal kunne bruge SKATs svar som dokumentation senere hen. Det kan også bare være, at du for din egen forståelses skyld helst vil have svaret på skrift, hvilket også er fuldt forståeligt.
Snak med en kollega i samme situation
Den næste mulighed, som vi vil præsentere for dig, og som du kan gøre brug af, hvis du bliver i tvivl om noget om A-indkomst, B-indkomst, A-skat eller B-skat, er at snakke med en kollega eller bekendt, der står i samme situation som dig selv. Igen – det giver måske sig selv, men for mange mennesker er pengespørgsmål noget, man tøver med at involvere sine kollegaer i. Det behøver det dog slet ikke at være, og særligt ikke når det gælder spørgsmål om A-indkomst og B-indkomst. Det kan nemlig godt være svært at gennemskue og hvorfor så ikke trække på hinandens viden?
En helt klar fordel ved at spørge en kollega eller en bekendt i samme situation er, at deres svar ofte vil være på et mere forståeligt niveau sammenlignet med det svar, du får af selve SKAT. Når du sidder med et spørgsmål om, hvad du skal karakterisere som henholdsvis A- og B-indkomst, så er det ofte lige præcis dét, du vil have svar på – ikke nødvendig alle de mange regler, som ligger til grund for det.
Spørg din arbejdsgiver
Det sidste sted, du med fordel kan henvende dig, er hos din arbejdsgiver. Han eller hun udbetaler løn til mange andre end dig hver måned, og det skulle være meget uheldigt, hvis der ikke er én med en situation, der ligner din.
Din arbejdsgiver vil i mange tilfælde kunne vejlede dig i, hvad man typisk karakteriserer som henholdsvis A- og B-indkomst, og derfor giver det rigtig god mening at forhøre dig her.
Et samfund med plads til diversitet
Har du læst med helt indtil nu, har du garanteret lagt mærke til, at hele feltet, der hedder ”A-indkomst, B-indkomst, A-skat og B-skat” er kompliceret, og at du er nødt til at sætte dig bare en lille smule ind i stoffet, før du kan navigere deri. Hvor man som nybegynder ser et kompliceret felt, ser vi i højere grad et felt, der giver plads til diversitet, og som helt konkret giver dig mulighed for at gøre, hvad du vil og ikke mindst arbejde, som du vil.
Skattesystemet, som vi har beskrevet i denne artikel, afspejler et land og et samfund, hvor det enkelte menneske arbejder på vidt forskellige måder. Der er ganske vist rigtig, rigtig mange mennesker, som vi i denne sammenhæng kalder for almindelige lønmodtagere. Det vil sige mennesker, der har et fast 8-16-job, og som har fri, når de går hjem. Antallet af dem, som har indrettet deres arbejdsliv på en anden måde, er dog i høj grad også stigende. I dag er der mange mennesker, som har et patchwork-lignende arbejdsliv. Med det mener vi et arbejdsliv, som er stykket sammen af forskellige elementer, men som i sin helhed udgør netop det; en helhed.
Der er ligeledes mange, som opgiver 8-16-jobbet for at blive selvstændige og udleve den drøm, de altid har haft. Har du blot en grundlæggende forståelse for A-indkomst og B-indkomst samt A-skat og B-skat, skal du i hvert fald ikke frygte den skattemæssige del af din drøm.
Er du eksempelvis lige sprunget ud som selvstændig, og vil du gerne sikre dig, at du kommer rigtigt omkring hele skattesituationen, kan du med stor fordel betale dig fra en smule professionel hjælp. Der er mange rådgivere og bureauer, som kan være behjælpelige med at komme godt fra start som selvstændig erhvervsdrivende, og lige præcis på skatteområdet er en god start altid en fordel.
Vi håber, at du er blevet klogere undervejs i artiklen. Både på selve A- og B-indkomsten samt A-skat og B-skat og de forhold, som knytter sig hertil, men også på nogle af de mange tanker, som leder frem til det skattesystem, vi har i dag.
Læs mere om skatter, fradrag og afgifter i vores sektion om skat.