Beskæftigelsesfradrag

Det kan være lidt af en jungle at blive klog på de mange fradrag og afgifter, som du kan finde på din lønseddel og din selvangivelse.

Beskæftigelsesfradraget er blot et fradrag blandt mange, men når du har læst denne artikel lover vi dig, at du har helt styr på, hvordan beskæftigelsesfradraget fungerer.

I artiklen bliver du klogere på, hvad beskæftigelsesfradraget egentligt er for noget, og du kan se, hvor meget fradraget sparer dig for i 2022.

Hvad er et fradrag?

Først og fremmest skal du have styr på, hvad et fradrag er. Når du får din løn betaler du ikke skat af hele det beløb, du har optjent. Den del af din løn, som ikke er beskattet, kaldes et fradrag. Studerende og folk med almindelige lønmodtagerjob har forskellige personfradrag. Når det kommer til stykket, er der faktisk ganske mange udgifter, du kan trække fra i skat.

De fleste kender til kørselsfradrag, men kontingentet til din A-kasse, renter, donationer til velgørende organisationer og underholdningsbidrag kan du også trække fra i skat. Det kan virkelig betale sig at være opmærksom på de mange muligheder for fradrag, idet du betaler mindre i skat, jo højere dit fradrag er.

Langt hen ad vejen bliver du dog hjulpet godt på vej af det offentlige system, for de fleste fradrag bliver automatisk indberettet til skat. Men nogle gør ikke, og derfor er det vigtigt, at du altid kigger din forskudsopgørelse og årsopgørelse grundigt igennem. Har du for eksempel glemt at skrive en post som kørselsfradraget på din forskudsopgørelse, kan du tro, at du skal betale en masse penge tilbage i skat.

Samtidig skal du huske at have ordentlig dokumentation for de ordninger med fradrag, hvor du selv skal skrive tallene ind. I forhold til kørselsfradraget kan du gemme regninger fra benzintanken, så du kan dokumentere dine køreture, hvis SKAT vil se yderligere dokumentation for udgifterne til transport.

Hvad er beskæftigelsesfradrag?

Dette fradrag er et dem, der er nemmest at have med at gøre. Du får det nemlig automatisk, hvis du lever op til kravene for at kunne modtage fradraget. Hvis du betaler arbejdsmarkedsbidrag, hvilket ofte er markeret som AM-bidrag på din lønseddel, får du beskæftigelsesfradraget uden at skulle røre en finger. I langt de fleste tilfælde er betalingen af AM-bidraget også noget, du ikke selv skal aktivere, og derfor er det nemt at få de ekstra penge på kontoen, som beskæftigelsesfradraget i bund og grund er.

Som selvstændig erhvervsdrivende vil du også få en del af flødeskumskagen – altså beskæftigelsesfradraget – hvis du har overskud i din virksomhed og betaler AM-bidrag ligesom almindelige lønmodtagere. Beskæftigelsesfradraget er altså et gode for alle, der arbejder og tjener penge, som de betaler skat af. Fradraget får du automatisk hver måned, og det vil du kunne se på din lønseddel. Der er ikke noget i forbindelse med beskæftigelsesfradraget, som du selv skal tage stilling til. Det hele kører, som det skal, uden at du skal gøre andet end at nyde de ekstra penge, som beskæftigelsesfradraget giver dig hver måned.

Hvordan får du fradraget?

Udover du får beskæftigelsesfradraget automatisk, når du betaler AM-bidrag af din løn eller de penge, du tjener i din virksomhed, er der en række andre ting, der også giver dig mulighed for at få beskæftigelsesfradraget. Du får nemlig adgang til fradraget med alle typer af indkomst, som du betaler AM-bidrag af. Det betyder, at du får glæde af beskæftigelsesfradraget, når du har en eller flere af disse indtægter:

• Honorarer for eksempelvis bestyrelsesarbejde.
• Modtager du en bonus eller periodiske udgiftsgodtgørelser, hører disse beløb også til under beskæftigelsesfradraget.
• Almindelige feriepenge eller ferietillægget, der giver dig ret til ferie med løn, udløser også et fradrag.
• Hvis du er så heldig, at din arbejdsplads overøser dig med personalegoder som for eksempel fri telefon, firmabil eller kost og logi på virksomhedens regning, kan du også indkassere ekstra penge i form af beskæftigelsesfradrag. Hvor heldig har man lov at være?
• Indtægter fra udlandet tæller med som indkomst, der kan give dig fradrag, så længe du betaler AM-bidrag af beløbet.

SU og pension giver ikke beskæftigelsesfradrag

Det er dog ikke alle former for indkomst, som giver dig mulighed for at få beskæftigelsesfradraget. Hvis du modtager penge fra det offentlige, betaler du ikke AM-bidrag af beløbet, og derfor kan du ikke få fradraget. Men hvis du får andre indkomster samtidig med udbetalinger fra det offentlige, kan du i nogle tilfælde få beskæftigelsesfradrag. Det gælder, hvis du for eksempel er pensionist, men modtager et honorar for dit arbejde i lokalforeningens bestyrelse. Som hovedregel får du ikke beskæftigelsesfradrag, når du modtager disse økonomiske ydelser fra det offentlige:

• Du kan selvfølgelig stadig modtage beskæftigelsesfradrag, hvis du har et studiejob eller på anden måde tjener penge ud over din SU.
• Når du får kontanthjælp eller dagpenge, har du ikke ret til at modtage beskæftigelsesfradraget. Det siger næsten sig selv, at når du ikke er i arbejde, kan du ikke få gavn af et fradrag, der netop er en økonomisk støtte til dem, der er aktive på arbejdsmarkedet.
• Modtager du ydelser eller revalideringsydelse, vil du heller ikke få gavn af fradraget.
• Som pensionist eller efterlønner betaler du ikke AM-bidrag, og dermed er du ikke berettiget til at få gavn af beskæftigelsesfradraget. Når du kommer i pensionsalderen, har du med stor sandsynlighed haft mange år til at nyde godt af fradraget, men nu kan du i stedet læne dig tilbage og slappe af uden at tænke på diverse fradrag.

Sådan fungerer beskæftigelsesfradraget

Beskæftigelsesfradraget har eksisteret siden 2004, og formålet med det er at motivere danskerne til at få et arbejde og dermed tjene flere penge til samfundet. Fradraget fungerer stadig, men det kan være svært for dig at regne ud, hvad det helt konkret betyder. Fordi beskæftigelsesfradraget automatisk tikker ind på din konto, når du får din løn, kan det være svært at finde ud af, hvad fradraget egentligt går ud på.

I virkeligheden er der ikke så meget i det, for så længe du får en løn, som du betaler AM-bidrag af, vil du også modtage beskæftigelsesfradraget.

Dermed er der slet ikke så meget at bekymre sig om, og du kan blot læne dig tilbage og være glad for de ekstra penge, du kan få glæde af. Der er selvfølgelig et maksimalt beløb, du kan få i fradrag. Når du bor i Danmark, som er et velfærdssamfund, er der behov for at spytte nogle penge i den fælles sparegris, og derfor kan du ikke få hele din løn til dit eget forbrug.

Lønnen i Danmark er heldigvis også så god, at det er de færreste, der reelt har brug for flere penge end dem, som de kan tjene ved et almindeligt arbejde.

Så meget tjener du på beskæftigelsesfradraget i 2022

Generelt er beskæftigelsesfradraget steget, i takt med lønnen i Danmark er blevet højere. Oprindeligt kunne du regne med at få omkring 7.000 kr. i beskæftigelsesfradrag, og det tal er i dag helt oppe på 41.600 kr. I fremtiden vil fradraget også stige, fordi det skal følge den generelle lønstigning i Danmark.

Hele ideen med fradraget er at hjælpe dem, der arbejder 37 timer om ugen, og derfor nytter det ikke noget, hvis man kan få fradraget ved at arbejde på deltid. Hvad du som minimum skal tjene for at få fradraget stiger ikke nødvendigvis fra år til år, som du også kan se på tallene nedenunder.

Her kan du se, hvordan beskæftigelsesfradraget har udviklet sig i løbet af de sidste par år, og hvordan det vil komme til at se ud i fremtiden. Hvad du som minimum skal tjene for at få fradraget, stiger ikke hvert år, selvom procentsatsen bliver højere.

• I 2017 var beskæftigelsesfradraget på 8,75 %, og du kunne højst spare 30.000 kr., og du skulle tjene mindst 342.858 kr. for at få det fulde fradrag.
• I 2018 lå procenten for fradraget på 9,50 %, og minimumsbeløbet for at indkassere fradraget lå på 361.053 kr., og du kunne være heldig at spare helt op til 34.300 kr.
• I 2019 kunne du se frem til et fradrag på hele 10,10 %, der giver dig mulighed for at spare 35.400 kr. på et år. For at spare dette beløb skal du tjene 350.495 kr. eller mere i løbet af året. Med andre ord er beskæftigelsesfradraget virkelig en gulerod, der vil noget, og som i den grad kan mærkes på din private økonomi.
• I 2020 fik du et beskæftigelsesfradrag på op til 39.400 kr. i løbet af året. Det er en besparelse på 10,50 %, som du havde mulighed for at indkassere.
• I 2021 fik du et beskæftigelsesfradrag på op til 40.600 kr. i løbet af året.
• Her i 2022, kan du glæde dig over et beskæftigelsesfradrag, der sparer dig for op til 41.600 kr. i løbet af året med et beskæftigelsesfradrag på 10,65 procent.

Jobfradrag – hvad betyder det?

Når du betaler AM-bidrag af din løn eller har et økonomisk overskud i din virksomhed, får du også automatisk et jobfradrag. På mange måder fungerer det ligesom beskæftigelsesfradraget, selvom det ikke er lige så mange penge, du sparer gennem jobfradraget.

Det beregnes som en procentdel af det, du tjener i løbet af året, og også her er der en grænse for, hvad du maksimalt kan spare. Ligesom med beskæftigelsesfradraget skal du indkassere et bestemt beløb for at være kvalificeret til at modtage fradraget, og det hele foregår automatisk.

Du skal ikke søge om at modtage fradraget eller noget i den stil, for de penge, du sparer, kommer automatisk ind på din konto, når du får udbetalt din løn. Jobfradraget er meget mindre end beskæftigelsesfradraget, og derfor omtales det tit som beskæftigelsesfradrag.

Det kan være ret svært at kende forskel på de to, men det er nemmest at sige, at man ikke skal tjene lige så meget for at få glæde af jobfradraget. Dermed kan der være deltidsansatte, der nyder godt af jobfradraget, men ikke tjener nok til at være kvalificeret til beskæftigelsesfradraget. Men så længe du får flere penge ind på kontoen, er det svært at være andet end glad, ikke?

• I 2018 var jobfradraget på 2,50 % af din indkomst, maksimalt 1.400 kr., og beløbet skulle overstige 243.500 kr., før du kunne indkassere fradraget.
• I 2019 var jobfradraget på 3,75 % af din indkomst, maksimalt 2.100 kr., og beløbet skulle overstige 191.600 kr., før du kunne indkassere fradraget.
• I 2020 var jobfradraget på 4,50 % af din indkomst, maksimalt 2.600 kr., og beløbet skulle overstige 195.800 kr., før du kunne indkassere fradraget.
• I 2021 var jobfradraget på 4,50 % af din indkomst, maksimalt 2.600 kr., og beløbet skulle overstige 200.300 kr., før du kunne indkassere fradraget.
• I indeværende kalenderår 2022 skal du tjene mindst 202.700, før fradraget gælder for dig, og du kan spare op til 2.700 kr. i løbet af året. Jobfradraget er fortsat på 4,50 % af din indkomst

Satser for beskæftigelsesfradraget ændres

Hvor meget du kan få i beskæftigelsesfradrag, ændrer sig hvert år. Derfor kan det være en god ide at være opmærksom på satserne, så du bedre har styr på, hvor meget du kan regne med at tjene i løbet af året. Men i bund og grund kan du også sagtens lade være med at foretage dig noget i forbindelse med fradragene for beskæftigelse og job.

SKAT klarer alt det administrative for dig, så der er ingen papirer, du skal udfylde. Beløbet dukker op på din konto – uanset hvad – og for mange kan der gå lang tid, før de overhovedet opdager, at de modtager fradraget. Der sker ikke noget dramatisk, hvis du rammer loftet for, hvor meget du højst kan få i beskæftigelsesfradrag.

Du vil få fradraget, som du plejer. Det betyder bare, at du vil modtage det samme beløb i fradrag fremover. Rammer du loftet for beskæftigelsesfradraget, tjener du i øvrigt en ganske god løn, og det er da helt bestemt værd at glæde sig over. Året efter kan du tjene en smule mere gennem beskæftigelsesfradraget, og det kører selvfølgelig også helt automatisk hos SKAT.

Højere beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere

Når det kommer til beskæftigelsesfradraget, er der ens vilkår for alle. Næsten. Der er nemlig nogle få undtagelser for dem, der kan have svært ved at få økonomien til at gå op. Hvis du for eksempel er enlig forsørger, modtager du et forhøjet børnetilskud efter børnetilskudsloven, og derfor kan du indkassere op til 23.700 kr. mere i beskæftigelsesfradrag i 2022.

Du kan altså se frem til at spare en ganske stor sum i beskæftigelsesfradrag, der med garanti vil gøre det noget nemmere at få enderne til at nå sammen i en travl hverdag. Som enlig forsørger til et barn kan der være rigtig meget at holde styr på, og derfor kan du glæde dig over, at du ikke skal røre en finger for at få beskæftigelsesfradraget.

Det kører helt automatisk hos SKAT, og du skal ikke selv give besked, når du bliver enlig forsørger. Den besked får SKAT automatisk fra Udbetaling Danmark, og dermed kan det næsten ikke blive meget nemmere for dig. Når du bliver enlig forsørger, sender SKAT en ny forskudsopgørelse til dig, så du kan få et godt overblik over din økonomiske situation.

På den måde er beskæftigelsesfradraget med til at sikre langt bedre vilkår for dig, der er enlig forsørger, så økonomien ikke skal være en bekymring i din hverdag.

Ret din forskudsopgørelse

Hvis du pludselig oplever ændringer i din økonomi, hvad end det er lønforhøjelse, at du kommer på SU eller begynder at modtage dagpenge, er det en god ide at rette din forskudsopgørelse, så den passer til din aktuelle situation. Ændrer du ikke noget i din forskudsopgørelse, kan du risikere, at du skal betale en masse penge tilbage i dkst, når regnskabsåret er omme.

Ved at rette i din forskudsopgørelse, så snart der er ændringer, kan du slippe for ubehagelige overraskelser. Det har også en betydning, når det drejer sig om, hvor meget du kan spare i beskæftigelsesfradrag. Selvom udbetalingen af fradraget fungerer automatisk, når du får din løn hver måned, kan det være en fordel for dig, at du holder øje med, om det hele kører, som det skal.

Hvis du stopper på dit arbejde for at efteruddanne dig og derfor begynder at få SU, skal du ikke længere have beskæftigelsesfradrag. Får du det, vil du ende med at skulle betale det tilbage senere. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, hvis du på det tidspunkt for længst har brugt pengene og ikke lige har lidt ekstra på kistebunden, som du kan bruge til at betale tilbage med. Selvom det i store træk kører automatisk, er det ingen skade til, hvis du i ny og næ tjekker, at beskæftigelsesfradraget udbetales på den rigtige måde.

Regler for fleksjob og beskæftigelsesfradrag

Når du har et fleksjob, kan det være svært at nå op på det beløb, der udløser det almindelige beskæftigelsesfradrag. Som fleksjobber har du ikke så mange timer, og det skyldes ofte fysiske eller psykiske skavanker, der forhindrer dig i at have et fuldtidsarbejde. Der er ikke nogen særlige regler i forbindelse med at have et fleksjob og muligheden for at få beskæftigelsesfradrag.

Derfor er det for langt de fleste fleksjobbere ikke muligt at få fradraget. Hvis du har et fleksjob og alligevel vil spare penge gennem beskæftigelsesfradraget, skal du arbejde næsten lige så mange timer som en deltidsansat, og du skal desuden tjene en ret god løn. Det er selvfølgelig kun dejligt for dig, hvis du har mulighed for at benytte beskæftigelsesfradraget.

Hvis du ikke tjener nok til at opnå besparelser gennem fradraget for beskæftigelse, kan du med stor sandsynlighed få en besparelse gennem jobfradraget. Her skal du ikke tjene lige så meget, men besparelsen er også tilsvarende mindre. Derfor kan der altså være lidt at hente som fleksjobber. Fradragsordningen er lavet for at opfordre danskerne til at arbejde, og derfor er det meget naturligt, at de, der får mest ud af ordningen, er dem, der arbejder 37 timer.

Få styr på beskæftigelsesfradrag og barsel

Når du skal på barsel, er der en hel del ting, du skal være opmærksom på. Udover du selvfølgelig kan glæde dig over de store omvæltninger, der snart vil blive en del af dit liv, har din barsel stor betydning for din økonomi. For det meste vil du få fuld løn under en del af din barsel, mens du vil være på barselsdagpenge resten af tiden.

Her skal du være opmærksom på, at du selvfølgelig vil få beskæftigelsesfradrag, som du plejer, hvis du tjener nok til dette. Hvis din løn fra de resterende måneder når op på det beløb, du skal tjene i løbet af året for at modtage beskæftigelsesfradraget, vil alt fungere som normalt. I den tid, hvor du modtager barselsdagpenge, kan du ikke få beskæftigelsesfradrag.

Du betaler ikke AM-bidrag af dagpengene, og derfor er du ikke berettiget til at modtage fradraget. Det er i høj grad værd at være opmærksom på, så du ikke får et kæmpe skattesmæk senere, eller hvis du regner med at have et større rådighedsbeløb, end du reelt har. Men som med alt andet i forbindelse med beskæftigelsesfradraget skal du ikke selv indberette noget.

Det hele foregår automatisk, så det er kun for din egen skyld, at du skal være opmærksom på, at du måske ikke vil få beskæftigelsesfradrag i en periode.

Som selvstændig får du også beskæftigelsesfradrag

Når du har din egen virksomhed vil du også modtage beskæftigelsesfradrag, så længe du har overskud i din virksomhed. Det kan altså ikke lade sig gøre at starte en virksomhed, der reelt ikke producerer noget, og på den måde tjene på fradraget. For at kunne få glæde af fradraget skal du tjene penge, og når du er selvstændig, betyder det, at der skal være sorte tal på bundlinjen.

Som virksomhedsejer er beskæftigelsesfradraget en ren win-win-situation. Du skal nemlig ikke røre en finger, før beskæftigelsesfradraget påvirker din økonomi positivt. SKAT registrerer automatisk, når du kan modtage fradraget, og du skal ikke udfylde formularer eller godkende det på andre måder. Beskæftigelsesfradraget er med andre ord flere penge direkte i din lomme, og det er da svært ikke at blive i godt humør af.

Som virksomhedsejer er der ikke meget, der kommer til dig, uden at du selv skal gøre en indsats for det først, og derfor er beskæftigelsesfradraget helt fænomenalt. Hvor meget du kan få i fradrag, fungerer en smule anderledes, end når du er almindelig lønmodtager. Der er stadig et maksimalt beløb for, hvor meget du kan spare gennem fradraget, og procenten stiger hvert år.

Beskæftigelsesfradraget er en nem vej til flere penge

Så kort kan det siges. Du er jo alligevel på arbejde, og du er forhåbentlig forberedt på, at en del af din løn ryger direkte i fælleskassen, også kendt som SKAT. Det kan være trist at se, hvor meget der bliver trukket fra det oprindelige beløb, og det kan føles meget uretfærdigt. Med beskæftigelsesfradraget forsvinder en del af den følelse.

Du vil nok helst have alle pengene til dit eget forbrug, i hvert fald når du sidder en sen aften sidst på måneden og tjekker, hvor højt et beløb du kan forvente at se på din konto nogle få dage efter. Lige i øjeblikket føles det alt andet end rart, at du i princippet har tjent alle de penge, men ikke får noget ud af dem.

Beskæftigelsesfradraget giver dig nogle af de penge tilbage, og det er jo langtfra småpenge, der er tale om. Du kan nemt få råd til hele sommerferien, nogle aftener på din yndlingsrestaurant, en tur til frisøren, en reparation af bilen, et akvarelkursus, eller hvad du ellers går og sukker efter.

Beskæftigelsesfradraget giver dig råd til mere i hverdagen, og det bedste ved det hele er, at du ikke skal sidde i timelange telefonkøer eller svare på tilsyneladende meningsløse spørgeskemaer for at få pengene. De kommer helt af sig selv, og det eneste, som du skal gøre, er at glæde dig over de ekstra penge og bruge dem på noget, der gør din hverdag bedre.

Tjek fradraget på din lønseddel

Hvis du gerne vil vide, hvor meget du typisk indkasserer gennem beskæftigelsesfradraget, kan du se det på din lønseddel. Er du i tvivl om, hvilket beløb der er tale om, kan du tage fat i regnskabsafdelingen i den virksomhed, du arbejder i. Det samme gælder, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det hele er korrekt indberettet.

Hvis der er fejl i udbetalingen, bør du tage kontakt til SKAT. Da hele processen kører automatisk, bliver fejlene dog hurtigt rettet, så du i sidste ende modtager det rigtige beløb i beskæftigelsesfradrag. De situationer, hvor du med fordel kan holde dig orienteret om, hvad du tjener på beskæftigelsesfradraget, er, når du ved, at du snart vil miste fradraget.

Det er typisk i forbindelse med barsel, eller hvis du snart skal gå på pension. Langt det meste af tiden er der dog ikke nogen særlig grund til at holde øje med satserne for beskæftigelsesfradraget, da du per automatik vil få det beløb udbetalt, som du har krav på.

Vær opmærksom på andre fradrag

I det hele taget er det en god ide at være godt orienteret om de forskellige fradrag, som du har mulighed for at drage nytte af. Det danske skattesystem kan være ganske kringlet at finde ud af, men det er sjældent en dårlig ide at bruge nogle timer på at forstå de mange regler. Det fradrag, som de fleste kender til, er kørselsfradraget.

Hvis du har langt til arbejde, kender du med garanti kørselsfradraget i forvejen. Det er en nem måde at spare lidt penge på, så det bedre kan betale sig for dig at bruge mange penge på benzin eller månedskort til offentlig transport. Grunden til kørselsfradraget er velkendt blandt dem, det er relevant for, er, at der er så mange mennesker, som kører på arbejde.

Derimod er der en del andre fradrag, som også kan påvirke din økonomi på en positiv måde. Skal du for eksempel have dit hus sat i stand, kan du spare mange penge gennem håndværkerfradraget. Sådan er der mange andre ordninger, som kan hjælpe dig med at få mere ud af de penge, du tjener. Du skal endelig ikke holde dig tilbage, når det drejer sig om at drage nytte af de forskellige fradragsordninger, for de er skabt alene med det formål at give dig bedre økonomiske vilkår.

En automatisk besparelse

Det burde efterhånden stå klart, at beskæftigelsesfradraget nok er det fradrag af alle, som er nemmest at have med at gøre. Du skal ikke dokumentere alt muligt, som er sket for flere måneder siden, og i det hele taget behøver du ikke løfte en finger. Og alligevel tikker der hver måned et beløb ind på kontoen, som du kan bruge til lige det, du gerne vil.

Når dine forhold ændrer sig, behøver du ikke bruge lang tid i et besværligt selvbetjeningssystem for til sidst at finde ud af, at du fra næste måned får færre penge at gøre godt med. Når det kommer til beskæftigelsesfradraget, fungerer systemet hos SKAT glimrende, og du får besked, hvis noget ændrer sig i forbindelse med dine udbetalinger.

Set i det lys er beskæftigelsesfradraget en god ordning, der virkelig gør det mere fordelagtigt at have et fuldtidsarbejde. Noget af det, der virkelig kan være demotiverende, er, når du ikke føler, at du får den løn, du har arbejdet hårdt for, men med beskæftigelsesfradraget er der for en gangs skyld noget, der giver dig flere penge på kontoen.

Beskæftigelsesfradraget giver lige vilkår

Endnu en fordel ved beskæftigelsesfradraget – det lader til at være en uudtømmelig liste – er, at der er lige vilkår for alle. Hvis du får en almindelig løn fra et fuldtidsjob, vil du også modtage fradraget – ligesom alle dine kollegaer vil. Det er kun, hvis du er enlig forsørger, at du modtager mere i beskæftigelsesfradrag end gennemsnittet, men det er der vist heller ikke nogen, der ikke kan se det fornuftige i.

Beskæftigelsesfradraget gør det økonomisk attraktivt for voksne danskere at arbejde 37 timer, så man er sikker på, at det ikke er udsigten til en lav løn, der holder folk hjemme. I modsætning til mange andre ting på din lønseddel, som kan virke mere eller mindre tilfældige, er beskæftigelsesfradraget det samme for alle.

Selvom lønmodtagere har gode vilkår i Danmark i modsætning til mange andre lande, kan der stadig være lønforskelle baseret på anciennitet, alder, køn og den årlige lønforhandling. Den ulighed gør beskæftigelsesfradraget op med. At der er et maksimalt beløb, du kan spare gennem fradraget, er desuden med til at pege på, at det er selve det at have et arbejde, og ikke hvor meget du tjener, der er det vigtigste.

Beskæftigelsesfradrag til deltidsansatte?

Det kan virke mærkeligt for mange, at beskæftigelsesfradraget kun gælder for dem, der når at tjene et bestemt beløb hvert år. På den måde er der en masse mennesker, som for eksempel arbejder på deltid eller har et fleksjob, som ikke får nytte af fradraget. Det er de færreste voksne mennesker, som kan lide deres arbejde så lidt, at de vælger at gå på deltid.

Hvis du ikke bryder dig om dit arbejde, vil du sikkert kigge dig om efter et nyt arbejde. Derfor kan du nok godt regne ud, at de fleste af de personer, der ikke arbejder på 37 timer, har en ganske reel grund til at arbejde mindre. Måske har du været nødt til at gå på deltid, fordi din ægtefælle arbejder meget, og du skal nå at hente og bringe børnene hver dag.

Er du for nylig blevet opereret i knæet, kan det være en fordel at starte med færre timer på arbejdet, så du er sikker på, at du ikke overbelaster kroppen. Der kan være mange grunde, for eksempel fysiske eller psykiske diagnoser, der er årsag til, at nogle arbejder på deltid og ikke kan overskue mere. Derfor er det ret ærgerligt, at beskæftigelsesfradraget ikke gælder alle, der har et job.

Beskæftigelsesfradraget er godt for mange

Selvom beskæftigelsesfradraget er en stor hjælp for dem, der modtager det, kan det signalere over for fleksjobbere og deltidsansatte, at deres arbejdskraft ikke er værdsat. De arbejder lige så hårdt som alle andre i de timer, de er på arbejde, så hvorfor gives der ikke økonomisk støtte til det?

Sat lidt på spidsen kan man sige, at det ofte er dem, der ikke arbejder 37 timer, der har brug for at tjene lidt ekstra, fordi de – uden at ville det – er forhindret i at have et fuldtidsarbejde. I stedet for at opfordre folk til at arbejde det, som de kan, kan beskæftigelsesfradraget få deltidsansatte og dem, der har fleksjobs, til at have mindre lyst til at arbejde.

Samfundet har selvfølgelig brug for, at så mange som muligt arbejder så længe, de kan, men det opnår man ikke ved at pege fingre ad dem, der ikke har mulighed for at arbejde lige så meget.

Der er altså ikke kun plusser, men også nogle minusser ved beskæftigelsesfradraget. For dig, der lever op til de simple krav i forbindelse med fradraget, skal du selvfølgelig bare glæde dig over at modtage det hver måned, når du får din løn.

Find fradragets aktuelle satser

Beskæftigelsesfradraget har mange fordele. Det er nemt at finde ud af, fordi du ikke selv skal udfylde besværlige formularer eller bruge alt for meget tid i telefonkø hos SKAT. Du får pengene uden at løfte en finger – altså du skal selvfølgelig arbejde og tjene mere end det minimumsbeløb, du kan læse om på hjemmesiden hos SKAT. Beløbet ændrer sig hvert år.

Ligesom den procentsats, du har mulighed for at spare, forhøjes til din fordel hvert år. Når dine økonomiske forhold ændrer sig, vil SKAT automatisk finde ud af det, uanset om der er tale om barsel, at du kommer på dagpenge, går på pension, starter din egen virksomhed op, bliver enlig forsørger, eller hvad der ellers måtte ske.

For mange mennesker er beskæftigelsesfradraget dermed et ubetinget gode, hvor man får mere ud af sin månedsløn. Hvis du er interesseret i at se det konkrete beløb, som du i år har mulighed for at spare, hvis du tjener nok til at indkassere det maksimale beskæftigelsesfradrag, kan du finde det hos SKAT – tjek deres hjemmeside.

Her kan du læse mere

I denne artikel har du forhåbentlig fundet alle de informationer, du har haft brug for, når det gælder beskæftigelsesfradraget. Her kan du både læse om, hvem der modtager fradraget hver måned, og hvor meget du selv kan se frem til at spare. Du kan læse om, hvad fradraget tidligere har været på, og hvordan det vil udvikle sig de næste par år.

Hvis du er i tvivl om, hvordan beskæftigelsesfradraget påvirker din økonomiske situation, kan du læse mere om nogle af de vilkår, der kan have betydning for, om du har ret til at få beskæftigelsesfradrag. Det gælder for eksempel, hvis du går på barsel, bliver enlig forsørger eller pludselig skal modtage offentlig forsørgelse.

Uanset hvordan din økonomi udvikler sig, behøver du dog ikke indberette noget. Det hele foregår automatisk, så hvis du ikke har noget problem med overraskelser, kan du sagtens bare lade være med at gøre noget. Hvis du vil have nogle konkrete råd og vejledning til, hvordan diverse forhold vil påvirke din økonomi, herunder muligheden for at gøre brug af beskæftigelsesfradraget, kan du spørge økonomichefen på din arbejdsplads til råds.

SKAT har som sagt en hjemmeside, hvor du kan finde alle de konkrete love og regler, men det kan være kompliceret at finde rundt i, så du skal have god tålmodighed.

Læs mere om skatter, fradrag og afgifter i vores sektion om skat.