Bundskat, mellemskat og topskat. Hvad er bundskat? Hvad er topskat? Og hvor høj er topskatten i Danmark i dag? Topskattegrænsen før AM-bidrag ændrer sig hvert år. Ofte er det minimale ændringer, men det kan betyde, at du i fremtiden skal betale topskat.
Topskat er den største skattesats, vi har i Danmark. I 2023 er marginalskattesatsen ved topskat på ca. 52 procent. Og der er omkring 500.000 danskere, som betaler topskat. Selvom det er en stor del af den personlige indkomst, der går til resten af samfundet, har det god indvirkning i et samfundsmæssigt perspektiv. I hvert fald hvis du spørger Socialdemokratiet om topskat. Et andet svar får du, hvis du spørger Liberal Alliance om topskat.
Hvis du ligger på grænsen til at skulle betale topskat, kan du gøre enkelte indsatser for at undgå topskat. Du kan blandt andet tage din pensionsordning i spil. Og desuden kan særlige fradrag påvirke, om din indkomst kommer under topskattegrænsen.
Hvis du er gift og skal betale topskat, skal du desuden være klar over de regler og krav, der er gældende. For som reglerne er i dag, er det både en stor fordel, men det kan også være en ulempe.
Hvad er topskat?
I Danmark har vi et indkomstskattesystem. Indkomstskat er meget groft sagt en beskatning af din indkomst. Indkomstskatten er den del af de samlede skatter og afgifter, som beregnes hvert år. Både private personer, selskaber og virksomheder skal betale indkomstskat.
Når vi snakker om indkomstskat, skelner vi mellem to forskellige skattesatser. I Danmark har vi bundskat og topskat. Topskatten er derfor en del af det indkomstskattesystem, som vi har i Danmark. Topskatten blev indført ved skattereformen i 1994 og skulle afløse et tidligere skattesystem. Indtil 2010 fandtes der også en mellemskat, men den blev i dette år ophævet.
Det danske skattesystem er progressivt. Det vil sige, at skatten af den sidst tjente krone er højere end skatten af den først tjente krone. Og det er det, man har forsøgt at overføre til skattesystemet med bundskat og topskat.
Derudover indebærer skattesystemet, at alle i Danmark har et personfradrag.
Hvis du ikke har en større indkomst end dit personfradrag, skal du ikke betale indkomstskat.
Personfradraget er i 2023 på 48.000 kr. om året. For unge under 18 år er personfradraget 38.400 kr. Det er også det, der måske bedre er kendt som frikort.
Hvis din indkomst er højere end dit personfradrag, skal du betale kommuneskat og bundskat. Afhængigt af størrelsen på din indkomst kan du komme til at betale yderligere skat end bundskatten. Og det er det, som vi kender som mellemskat og topskat.
Hvornår skal man betale topskat?
Du har formentlig hørt ordet topskat tidligere. Det er langt fra alle danskere, som betaler topskat. Topskatten har til formål at skabe et så lige dansk samfund som muligt. Det vil sige, at de, som har mest, også skal give mest. Og omvendt skal de, der har mindst, også give mindst.
Topskatten er altså en ekstra beskatning udover den skat, man som dansk statsborger i forvejen skal betale.
Når vi snakker topskat, begynder mange af de samme spørgsmål at stille sig:
- Hvor meget skal jeg tjene for at betale topskat?
- Hvornår skal jeg betale topskat?
- Hvor meget er topskat i dag?
- Hvad er grænsen for topskat?
Alt dette samt beregning af topskatten kommer vi ind på her.
Både i 2022 og i de forgangne år har der været en masse diskussioner om, hvorvidt topskatten bør sænkes eller hæves. De forskellige politiske partier forsøger med hver sin holdning at argumentere for, hvordan en ændring i topskatten kan medvirke til et endnu bedre Danmark
Her er topskattegrænsen i 2023
Hvor meget skal jeg tjene for at betale topskat? Det er nok et af de mest stillede spørgsmål i forbindelse med beskatning af indkomst. Og det er helt naturligt.
Topskat skal betales, hvis du har en indkomst, der overstiger 618.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. (552.500 kr. i 2022)
Det vil sige, at svaret, på hvornår du skal betale topskat, er, når du har en årlig indkomst over 618.000 kr. Dette svarer til en månedsløn på 51.500 kr. Igen er beløbet efter arbejdsmarkedsbidrag.
Topskatten har siden 2017 været stigende. I 2009 var topskattegrænsen før AM-bidrag 430.000 kr. I 2017 var grænsen for topskat 479.600 kr., og i 2018 var grænsen 498.900 kr, og i 2019 var grænsen 513.400 kr. De kontinuerlige stigninger skyldes førnævnte skattereform, der blev indgået i 2012. Denne medfører nemlig en årlig procentregulering af topskattegrænsen.
Den maksimale beskatning af den personlige indkomst inklusive arbejdsmarkedsbidrag udgør stadig 56,5 procent.
Topskatteprocenten er isoleret set efter arbejdsmarkedsbidrag i 2023 56,6 procent.
Lad os være helt konkrete i ovenstående tal om, hvad du må tjene, inden du skal betale topskat i 2023:
- Topskattegrænsen efter AM-bidrag er 618.000 kr. om året.
- Topskatten er 56,6 procent efter AM-bidrag.
AM-bidrag står for arbejdsmarkedsbidrag. Det er en skat på otte procent, der pålægges al arbejdsindkomst i Danmark. Her får du ingen fradrag eller skattefrie renter. Det er altså noget, som alle danskere skal betale.
Skattegrænserne i Danmark
Som nævnt har vi i Danmark i alt to skattegrænser i vores indkomstskattesystem. Det er bundskat og topskat. Og nu ved vi, at spørgsmål som, hvad er bundskat, og hvem betaler bundskat, kan stilles. Desuden har vi engang haft mellemskat, men denne blev afskaffet i 2010.
I 2023 ligger bundskatten på 12,09 procent af din personlige indkomst før AM-bidraget. Og husk, at bundskat er det, du skal betale, når din indkomst overstiger dit personfradrag. Det er altså den laveste indkomstskat, som du kan betale. Sammenlignet med topskatten, der har en topskatteprocent på 56,5 procent, er der stor forskel.
I 2023 blev det forventet, at 89 procent af alle skattepligtige i Danmark skulle betale bundskat. Derfor er svaret, på hvem der betaler bundskat, langt størstedelen af den danske befolkning.
Hvordan beregnes topskat?
Når indkomstskatterne i Danmark skal beregnes, gøres det ud fra de forskellige skatter, som skal indgå i den samlede beskatning. Vi ved, at det er forvirrende.
Derfor får du her et overblik over de forskellige skatter, og hvad der indgår. Meget groft således du får et overblik og en ide om, hvad det er, der er den store forskel.
- Laveste skat: Kommuneskat, sundhedsbidrag, bundskat.
- Højeste skat: Kommuneskat, sundhedsbidrag, bundskat og topskat.
Her er det tydeligt, at der er progressiv skat i Danmark. Der bliver beskattet langt mere af den sidst tjente krone sammenlignet med den første.
Trækprocenten for borgere, der betaler topskat og kirkeskat, ligger oftest på 53 procent. For borgere der betaler bundskat og ikke kirkeskat, ligger trækprocenten oftest på 37 procent. Og derfor er den samlede skatteprocent meget høj.
Sundhedsbidraget har i 2018 ligget på en procent, men blev i 2019 afskaffet. Derfor skal du ikke længere medregne sundhedsbidraget.
Hvor mange betaler topskat i Danmark i 2023?
I Danmark er det omkring en halv million danskere, som betaler topskat.
I løbet af de seneste 10 år er antallet af topskatteydere halveret. Dette skyldes til dels politiske tiltag og reformer. Topskatten er ad flere omgange blevet hævet. Og det har påvirket de personer, som betaler topskatten.
De personer, som betaler topskat, kan sættes i tydelig relation med deres erhverv. Det er nemlig inden for bestemte erhverv, at man kan se, hvem af danskerne der har størst tendens til at betale topskat. I 2022 betalte under to procent af pædagogerne og næsten 70 procent af lægerne topskat.
Blandt læger er det i 2023 omkring 70 procent, der betaler topskat. Det svarer til ca. 11.300 læger. For ingeniører er det 56 procent, hvilket svarer til 27.000 personer. Og for advokater og andre inden for det juridiske felt er det 42 procent.
Derfor hænger de fordomme, som de fleste danskere typisk har, godt sammen med virkeligheden. For man forestiller sig, at der er langt flest personer med en videregående uddannelse, som betaler denne skat. Og det er eksempelvis læger, advokater og ingeniører, som er blandt topskatteyderne. Og det er helt korrekt, når man ser på ovenstående analyse.
Men der er dog også en række faglærte jobs, som er med i gruppen af topskatteydere. I 2023 er det blandt andet lastbilchauffører, VVS’ere og smede. Her er det op til hver tiende, som betaler topskat. I disse tilfælde skal det formentlig medregnes, at disse personer har et særligt ansvar. Det kan være i forbindelse med ledelse eller lignende.
Kan man undgå topskat?
Hvis du gerne vil undgå at skulle betale topskat i 2023, kan du gøre flere ting. Først og fremmest er det din indkomst, som har medvirket til topskatten. Denne kan du ikke gøre så meget ved – og hvorfor skulle du det?
For at slippe for topskatten kan du overveje at indbetale til en ratepension. I 2023 må du maksimalt indbetale 60.900 kr. om året til denne pensionsopsparing. Når du sætter penge ind på din ratepension, vil du få fradrag. Og ofte vil disse fradrag kunne afhjælpe situationen med topskat.
Men hvis du virkelig gerne vil gøre noget for at undgå topskat i 2023, kan du indbetale til en livrente. En livrente er en livslang forsikring, som er forklædt som pension. Det vil sige, at du får pensionsydelser, så længe du er levende. Hvis du lever længe, får du mere, end du har indbetalt. Og omvendt hvis du lever kortere, får du mindre.
Når du sætter penge ind på en livrenteopsparing, får du fuldt fradrag. Det vil sige cirka 51 procent. Den største fordel ved denne løsning er, at du må indsætte så meget, du vil. Hvis du indbetaler 100.000 kr., som er ramt af topskatten, får du en umiddelbar skattebesparelse på 56.900 kr. Og dermed kan du undgå at skulle betale topskat.
Det eneste, du skal være opmærksom på, er, at der er forskellige regler, alt efter om du indbetaler via din arbejdsgiver, eller om du tegner din livrenteopsparing privat.
Det bedste er at se på fradrag i topskat
Du skal være opmærksom på skat ved udbetaling af pension. Og derfor kan den bedste løsning for at undgå topskat være at se på dine fradrag.
Du kan med fordel vælge at se på dit beskæftigelsesfradrag. Dette fradrag er et fradrag, der omfatter alle danske borgere, der er i beskæftigelse, og som dermed betaler arbejdsmarkedsbidrag. Beskæftigelsesfradrag beregnes automatisk via din løn og ligger i 2023 på 10,65 procent. Beskæftigelsesfradraget kan højest være på 45.600 kr. i 2023.
Derudover skal du være opmærksom på servicefradrag ved topskat. Servicefradrag indebærer eksempelvis håndværkerfradraget. Det er muligt at få håndværkerfradrag ved bestemte ydelser, der bliver udført i dit hjem. Eller i din fritidsbolig. Håndværkerfradraget ved topskat kan medføre, at du kommer under topskattegrænsen.
Overvej den grønne check
Den grønne check kan være endnu en hjælp til at undgå at betale topskat. Den grønne check blev indført i 2010 som et skattefrit nedslag i den beregnede indkomst. Det vil også sige, at den grønne check er afhængig af din indkomst.
Derfor er den grønne check særligt anvendelig, hvis du ligger på grænsen til at skulle betale topskat. I Danmark gives kompensationen kun til fuldt skattepligtige borgere – som desuden er fyldt 18 år.
I 2023 får du som pensionist 875 kr. i grøn check og andre personer over 18 år får 525 kr.
Hvis du har børn, kan du desuden få et yderligere fradrag, som du kan trække fra. Som pensionist kan du trække 200 kr. fra pr. barn, og for andre over 18 år kan du trække 120 kr. fra pr. barn. Det gælder dog kun ved maksimalt to børn. Du kan læse meget mere om den grønne check her og se, hvor meget du kan få i fradrag ved topskat.
Skatteregler ved topskat
Når du skal betale topskat, er det vigtigt, at du forstår den bagvedliggende beskatning. I Danmark skal du både betale:
- Personlig indkomstskat.
- Statslig indkomstskat.
- Kommunal indkomstskat.
Den personlige skat dækker arbejdsmarkedsbidraget på otte procent. Den statslige indkomstskat regnes ud fra din arbejdsindkomst og overførselsindkomster fra det offentlige. Under den statslige indkomstskat betaler du også en kapital indkomst.
Det er den statslige indkomstskat, der skelner mellem bundskat og topskat.
Den kommunale indkomstskat ligger i 2023 i intervallet 22,5 procent til 27,8 procent af den skattepligtige indkomst. Herunder skal kirkeskatten på godt en procent også medregnes. Hvis du har investeringer i aktier eller obligationer, er der også aktieudbytter og aktieavancer, som skal medregnes. Særligt hvis du får udbetalt gevinster i forbindelse med dine investeringer.
Marginalskatteregler – lær det at kende
I Danmark har vi desuden en marginalskat. Det er den forøgelse i beskatningen, du skal betale af en øget indtægt. Det bliver desuden ofte udtrykt som ’skatten på den sidst tjente krone’. Marginalskat udregnes oftest i forbindelse med personlig indkomstbeskatning. Og normal angives den som en procentsats, som kaldes marginalskatteprocenten.
Marginalskatten har størst betydning for den skatteyder, som øger sin indtægt. Og det vil oftest være i forbindelse med betaling af topskatten.
Personer, der betaler topskat, skal derfor betale en højere marginalskat end personer, der betaler bundskat.
I Danmark i 2023 er marginalskatten 55,9 procent. Det svarer til, at når du tjener 100 kr. ekstra, skal du betale 55,9 kr. i indkomstskat. Og dermed kan du beholde 44,1 kr.
Hvad er det skrå skatteloft?
I Danmark har vi et skatteloft. Dette kaldes også det skrå skatteloft, som skal sikre at den statslige og kommunale skat ikke overstiger en bestemt procentsats. I 2019 var det skrå skatteloft sat til 51,97 procent af den personlige indkomst. I 2020 og 2021 var det steget til 51,98 procent. I 2022 og 2023, samt de kommende år er det skrå skatteloft på 52,07 procent.
Det skrå skatteloft betyder, at hvis summen af de statslige og kommunale skatteprocenter udgør mere end 52,07 procent, nedsættes satsen for beregning af topskatten. Satsen nedsættes med forskellen mellem summen af skatteprocenterne (de statslige og kommunale) og de 52,07 procent.
Sambeskatning af topskat som ægtefæller
Bundskattegrundlaget udgør den personlige indkomst. Det vil sige, at ægtefællers skat som udgangspunkt udregnes på samme måde som enlige skattepligtige. Hver ægtefælles skal beskattes på baggrund af sin egen indkomst – uafhængigt af den anden.
Men der er dog en undtagelse, som kommer frem ved elementer af sambeskatning. Dette er både en fordel og en ulempe ved ægteskab og topskat.
Undtagelsen af beskatning som enlige er, at I som et gift par vil have en sambeskatning. Det vil sige, at der automatisk sker en sammenlægning af ægtefællernes kapitalindkomst, når topskatten beregnes.
Og det gælder både i tilfælde af positiv og negativ nettokapitalindkomst. Her kan den ene ægtefælle overføre uudnyttet bundfradrag imellem sig. Dette sker ved hjælp af beregning af aktieindkomst.
Det vil sige, at hvis din ægtefalle har en negativ nettokapitalindkomst, bliver dette beløb modregnet i din positive nettoindkomst. Dermed kommer du til dels til at hæfte for din ægtefælles negative økonomi. Men hvis begge parter har positiv kapitalindkomst, er det naturligvis en fordel.
Dog skal du være opmærksom på ulempen ved sambeskatning af topskat. Hvis begge parter har en positiv kapitalindkomst, kan den ene part blive beskattet højere end som enlig. Dette kan skyldes, at den ene part har en højere indtægt. Og dermed bliver beskattet som topskat, mens den anden part betaler bundskat.
Vi ved, at det er en jungle at finde ud af. Derfor skal du altid kontakte din bankrådgiver ved tvivl.
Skal jeg betale topskat på pension?
Mens du stadig er på arbejdsmarkedet, kan det være en god ide at overveje indbetalinger til din pensionsordning. Som nævnt kan det være medvirkende til at nedbringe din topskat. Og desuden vil du komme godt fra start med din pensionsopsparing – som du senere kan få stor gavn af.
Hvis du betaler topskat, bør du overveje ratepension. Ratepension og topskat kan styrke hinanden, således du får mest ud af dine penge. I hvert fald set fra et skattemæssigt synspunkt. Du kan med fordel sætte dine penge til side, mens du betaler topskat. Og når din indtægt ikke længere er stor og du kun skal betale bundskab, kan du få udbetalt det, du satte til side.
Når du indbetaler til din pension, skal du være opmærksom på, at du skal betale skat, når din pension udbetales. Derfor kan det siges, at skatten i forvejen er reguleret.
Vi anbefaler, at du tager kontakt til din private bankrådgiver, som kan guide dig til det rette valg. Hver situation er nemlig forskellig, hvorfor din pensionsindbetaling og skattebetaling, ikke nødvendigvis er den samme som din nabo.
Betal gennem din arbejdsgiver eller privat pension?
Du kan enten indbetale til din pension gennem din arbejdsgiver eller gennem en privattegnet pension. Når du indbetaler pension gennem din arbejdsgiver, vil det ofte være en pensionsordning, der giver dig fordele i forbindelse med dit erhverv.
Afhængig af om du vælger at indbetale gennem din arbejdsgiver eller en privat pension, skal du være opmærksom på fradragene. Der kan være store forskelle på de fradrag, som du kan få alt efter, hvad du vælger.
Hvis du vælger at tegne en privat ratepension, kan du få fuldt fradrag for dine penge. Hvis du eksempelvis indsætter 50.900 kr. vil du få fuldt fradrag af hele beløbet.
Hvis du derimod vælger at indbetale gennem din arbejdsgiver, kan du ikke få yderligere fradrag. Dette gælder, selvom du ligeledes indbetaler 50.900 kr. Det giver ikke mulighed for, at du kan få yderligere fradrag.
Selvom det er nemmere at indsætte sin pensionsindbetaling gennem din arbejdsgiver, kan du få mere ud af en privat. Dog skal du selv komme på banen og have styr på din topskat ved pensionsindbetaling.
Politiske partier om topskat
Hvis der er noget, som kan dele vandene på Christiansborg, så er det topskat. Det har været et særligt omdiskuteret politisk emne. Og det er til stadighed i dag. Og formentlig vil det blive ved i samme dur i de kommende år.
Grundet de mange forskellige meninger forstår vi godt, hvis du ikke kan finde ud af, hvem der mener hvad. Og da det er et særligt vigtigt område, mener vi, at du bør have en ide om partiernes holdninger.
Her kan du læse om en indfasning af visse skatteparametre i 2019 til 2025. Det gælder blandt andet bundskab, topskat og skatteloft. Selvom du er en almindelig dansk statsborger, kan det være en god ide at vide, hvordan fremtiden i et skattemæssigt synspunkt, ser ud.
Liberal Alliance om topskat
Liberal Alliance, LA, er meget tydelig i sin holdning om topskat. Afskaf topskatten. Punktum. Liberal Alliance om topskatten mener, at alt for mange danskere betaler topskat. Og topskatten er i virkeligheden kun en ekstra beskatning på flid og hårdt arbejde. Liberal Alliance mener, at de der arbejder hårdt og tjener mest også bør få en fordel. De bør belønnes og opmuntres.
I et samfundsperspektiv mener LA, at topskatten er en væksthæmmende faktor. De mener, at skatten er med til at gøre det mindre attraktivt med en lang videregående uddannelse. Og i det hele taget at tage en ekstra vagt på arbejde, da det kan gøre forskellen i en mindre eller høj beskatning.
Slutteligt mener LA, at det for mange kan fjerne attraktiviteten på at søge et vellønnet arbejde. For hvorfor arbejde så hårdt, hvis du alligevel skal betale halvdelen til resten af samfundet?
Der er altså ingen tvivl om, hvad LA mener om dette politiske emne.
Socialdemokratiet om topskat
Helt modsat Liberal Alliance står Socialdemokratiet. Socialdemokratiet ønsker topskatten bevaret. Og dermed ønsker de ikke at tænke topskatteprocenten. Dette skyldes, at partiet ønsker at prioritere en nær velfærd, hvor uligheden forsøges at gøres så lille som muligt.
Socialdemokratiet ønsker ikke at give mere til dem, der i forvejen har mere. Partiet mener, at det er med til at skabe større ulighed. Og derfor skal topskatten ikke fjernes, men derimod bevares. Enten som den er eller med enkelte topskattestigninger.
I forbindelse med generelle skattelettelser, kan det ske ved de danskere, som kunne bruge et større rådighedsbeløb. Men det er svært kun at holde på et sådant niveau. Ligeledes er det svært udelukkende at øge skatten for de rigeste i Danmark, da det vil påvirke hele samfundet. Du kan læse mere som Socialdemokratiets holdning til topskatten her.
Læs mere om skat her
Skatten fylder meget i stort set alle danskeres privatøkonomi. Derfor finder du her på Lånekassen en hel sektion om skat.
Relateret til topskatten kan du bl.a. læse om: