Lån penge nu. Få et kviklån eller forbrugslån nemt og hurtigt
Sti til denne side: Lånekassen / Penge / Skift bank og spar penge
Opdateret
Skift bank og spar penge
En stor del af vores verden er centreret om bankerne. De passer på vores penge, uanset om det drejer sig om løn, opsparinger eller pension. De hjælper os med lån, når vi køber fast ejendom, og de kan også være behjælpelige med forsikringer og investeringer. Men bankerne er også en benhård forretning, der skal aflevere regnskab og levere resultater. Derfor konkurrerer de med hinanden om vores gunst, og det kan vi lige så godt udnytte.
Det betyder nemlig, at der er penge at spare ved at skifte bank. Der er efterhånden så mange muligheder at vælge mellem, at de fleste kan opnå en gevinst ved at søge nye græsgange. Denne artikel er til dig, der går med overvejelserne om at drage fordel af at melde dig ind i en ny bank.
Her vil vi henvise til Konkurrence og Forbrugerstyrelsens undersøgelse fra 2013.
24.000 kr. om året vil en gennemsnitlig dansk familie spare på at skifte fra markedets dyreste bank til den billigste. En gennemsnitlig dansk familie er i undersøgelsen defineret som to voksne med to børn, der har en årlig indkomst mellem 500 og 700 tusinde kr.
Det er naturligvis individuelt, hvor mange penge du står til at vinde, men undersøgelsen viser altså, at der er væsentlige prisforskelle på markedet. Derudover viste denne undersøgelse ligeledes, at vi danskere skifter bank meget sjældent.
Overvej alle muligheder – der er mange
Som nævnt er der rigtig mange forskellige muligheder for dig, der søger ny bank. Derfor kan det også være svært at finde den mest fordelagtige løsning blandt skoven af muligheder. Heldigvis er der efter digitaliserings indtog i verden kommet mange forskellige løsninger på det problem.
Flere forskellige hjemmesider – som blandt andet denne – har specialiseret sig i at sammenligne forskellige banker og bankløsninger, så du får nemmere ved at se, hvilken bank der matcher dine specifikke behov.
Hvordan skal du sammenligne bankerne?
Når du skal finde den rette bank, skal du altid starte med at kigge på dit eget behov. Du skal eksempelvis have afklaret dine behov for lån, investeringer, opsparing osv. Det er nemlig disse parametre, som du skal bruge til at sammenligne de forskellige bankløsninger. Et andet vigtigt fokuspunkt, hvis du eksempelvis kigger på lånemuligheder, er ÅOP. Det står for årlige omkostninger i procent og ved at kigge på det, kan du sammenligne de omkostninger, der er ved at tage lån i de forskellige banker.
ÅOP tager blandt andet højde for gebyrer, provision, renter m.m. Kort sagt alle omkostninger, der er ved et givent lån. Det giver dig et klart overblik over lånets kvalitet. Sørg desuden altid for at indhente flere forskellige tilbud, inden du bestemmer dig. Som i de fleste øvrige tilfælde får du ikke noget ud af at vælge det første og det bedste. Det er også langt lettere at sammenligne, efter du har siddet ved forhandlingsbordet med kandidaterne.
Hvad hvis du bor i en lille by?
Selvom mulighederne er mange, er det bestemt ikke alle, der har lige let ved at besøge forskellige banker. De seneste år har der været megen centralisering inden for bankverdenen, hvilket sagt på en anden måde har betydet flere filiallukninger. Derfor oplever mange – især i de mindre byer – at have flere kilometer til nærmeste bank, og i de tilfælde vælger de fleste naturligt nok den, der så ligger tættest på.
Det er også med god grund, da mange godt kan lide den tryghed, man får ved at have banken tæt på. I dagens digitale alder er det dog bestemt ikke nødvendigt at bo nær sin bank. Meget kan klares hjemmefra via telefon og computer, og de færreste besøger alligevel sin bank jævnligt. Derfor behøver du ikke lade geografien begrænse dig.
Kan du føle dig sikker?
Det er utroligt vigtigt, at du kan føle, at dine penge er sikre i din bank. Alle tænker på skrækhistorierne fra finanskrisen, hvor flere banker måtte lukke. Det efterlod flere danskere i en rigtig ubehagelig situation – en situation, som kan ødelægge en hel familie. Derfor er nogle betænkelige ved at vælge mindre banker, men som udgangspunkt bør du ikke tro, at dine penge er i større risiko der end i de større.
Det væsentlige er ikke størrelsen på banken, men dens måde at drive forretning på. Mindre banker kan være langt sundere økonomisk end større, ligesom det omvendte selvfølgelig også kan være tilfældet. Dog er der banker, der er så store, at du burde være lidt mere sikker end hos de øvrige steder. Går en af landets allerstørste banker eksempelvis konkurs, vil det have katastrofale følger for landets økonomiske situation, og derfor vil staten antageligt gå ind og hjælpe.
Bemærk samtidigt at du altid er sikret af “Garantifonden for Indskydere og Investorer”. Denne garanti er lovbestemt og finansieres af bankerne i fællesskab. Garantien dækker 100.000 euro pr. person pr. bank. Har du fælles konto med din ægtefælle i banken, så er I altså dækket af 200.000 euro. Dette svarer til knap 1,5 mio. kr.
Skift bank uden at betale kassen
De færreste ved, at det er muligt at skifte bank uden at skulle betale en eneste krone for at oprette lån, pensionsopsparinger og kassekrediter i den nye bank. Det afhænger naturligvis af den individuelles situation, og det er da også langt fra alle, der slipper så let. Men har du gode forhandlingskort på hånden, er det værd at forsøge. Det er faktisk den vigtigste pointe, at mange ting er til forhandling, når du skifter bank.
Derfor er det også vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i dine øvrige muligheder, hvis du skal skaffe dig den bedst mulige løsning. Her kan det for nogen være en god ide at søge professionel rådgivning. Umiddelbart koster det heller ikke noget at lukke indlånskontoen i den gamle bank. Banken kan dog tage sig betalt for overførsel af værdipapirer og omlægning af lån, men det er meget individuelt. Det er nemlig bestemt af dine aktiviteter i den gamle bank.
Få styr på det praktiske
Der er selvfølgelig nogle praktiske ting, der skal gøres, hvis du ønsker at skifte til en ny bank. Her kan du ofte få din nye bank til at hjælpe. Eksempelvis skal de ting, du har tilkoblet betalingsservice, flyttes, mens du også skal informere din arbejdsgiver om dine nye konti, således du kan få løn. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp skal de relevante offentlige instanser naturligvis også have det at vide. Ellers risikerer du at stå uden penge, når næste måned starter.
Den nye bank skal have flyttet alle dine betalingsoverførsler inden for syv hverdage (også kaldet bankdage). Det tager ofte længere tid at flytte ting som pensionsopsparinger, lån og værdipapirer. Dog vil du alligevel relativt hurtigt og nemt være klar til at fortsætte hverdagen med din nye bank.
Banken skal også se dig an
Du er ikke den eneste, der gør sit hjemmearbejde og ser muligheder og begrænsninger ved et forestående banksamarbejde. Din bank skal også se dig an, og vurdere, om du er en god kunde for netop deres forretning. Dette betyder dog ikke, at banken vælger dig fra, hvis du ikke er rig nok. Det er langt vigtigere for dem, at din økonomi er sund. Det vurderer de ud fra parametre som din løn, dit job, din gæld, din opsparing og dit rådighedsbeløb.
Mange danskere har gæld, så frygt ikke at blive afvist på grund af det. Banken kigger i stedet på, om du er i stand til at afdrage på gælden på en tilfredsstillende måde. Grunden til at dit job er interessant, er fordi banken også ser på din mulighed for at tjene flere penge i fremtiden. Ligesom du kan investere i aktier i banken, kan du sagtens være en investering for dem.
Alternative løsninger
Banken, som vi kender den i dag, har været en fast institution igennem hele vores liv. Du kan dog også vælge at kigge mod mere alternative løsninger end den traditionelle bank, som alle kender så godt. Det kan du også ende med at tjene penge på. Renterne i de almindelige banker er i disse tider så lave, at du groft sagt ikke får noget nævneværdigt ud af at have penge stående.
Det kan du ændre ved at skifte til en af de udenlandske muligheder, der for alvor har budt sig til på det danske marked. Her er Santander Consumer Bank og Bank Norwegian eksempler, der begge presser de danske banker hårdt. Du kan især vinde stort på indlånsrenten, hvis du vælger en af disse.
Kan jeg nøjes med en bank?
Langt de fleste er kun tilknyttet en enkelt bank, og det er også ofte den bedste løsning. På den måde har du samlet din økonomi ét sted, og det giver både overblik og ro. Altså så længe banken leverer et tilfredsstillende stykke arbejde, så du kan føle dig tryg og i gode hænder.
Men for nogen kan det faktisk være fordelagtigt at være kunde i flere banker. Således kan du dele dine bankopgaver op, så du vælger den bank, der giver det bedste tilbud til hver opgave. Du kan eksempelvis have din opsparing det sted med den bedste rente, mens du tager et lån i en anden bank. Dog vil mange banker give dig en vis bonus for at samle alle dine aktiver, og så skal du have kuglerammen frem og regne på, hvad der bedst kan betale sig.
Lån andre steder end i banken
Nogle, der skifter bank, gør det, fordi de er vrede på deres tidligere bank. De kan eksempelvis have nægtet dem et lån eller tilbudt dem en dårlig lånepakke. Du behøver dog ikke at skifte bank, hvis du eksempelvis er utilfreds med lånebetingelserne i forbindelse med et bilkøb, eller hvis du gerne vil købe en cykel eller noget elektronik. Bilforhandlerne eksempelvis tilbyder nemlig selv finansieringsordninger, således at du slipper for at skulle stå skoleret i den almindelige bank. Læs her om billån.
Ofte er de billån som forhandlerne udbyder lavet i samarbejde med de låneudbydere, som vi også har her på siden. Find disse under forbrugslån. Det kan derfor være svært på forhånd at vide om tilbuddet hos bilforhandleren er bedre eller dårligere, end hvad du ellers kan opnå. Vores bedste forslag er derfor at få et tilbud fra bilforhandleren, samt at ansøge om tilbud fra dine bedste muligheder for forbrugslån her fra siden. Derefter sammenligner du tilbuddene og vælger det tilbud der er bedst for dig.
Mange forretninger tilbyder desuden rentefrie lån på varer som netop cykler og elektronik. Fordelen for forhandlerne er, at de skaber noget salg, som de ellers ikke ville have opnået, mens din fordel er, at du ikke taber penge på dit lån. På den måde er det en win-win-situation, hvor kun bankerne taber.
Køb på afbetaling er også muligt i rigtig mange online butikker. I stedet for betale med dankort vælger du simpelthen Klarna som betalingsmetode og får derefter vist din pris. Dermed slipper du for den dyre udgift nu, og kan sprede betalingen ud over mange måneder.
Slutteligt i dette afsnit skal naturligvis nævnes forbrugslån og kviklån. Her kan du låne øjeblikkeligt uden at skulle i banken først. Undersøg dine muligheder og ansøg gerne flere steder. En ansøgning hos en af låneudbyderne er nemlig udelukkende en forespørgsel på et lånetilbud, og altså IKKE en bindende ansøgning. Du kender først din endelig pris, når du modtager dit lånetilbud. Undersøg derfor først hvilke lån der relevante for dig. Ansøg om lånene og vent på at der kommer tilbud. Flere lån giver dig svar straks eller som minimum indenfor 1 time. Hold nu tilbuddene op imod hinanden og vælg det tilbud der er bedst for dig.
Har du kun behov for maksimum 4.000 kr. og kan du betale tilbage indenfor 30 dage, så kan du desuden flere steder opnå gratis lån.
Sæt lån i udbud
Ønsker du et nyt lån, men ikke ønsker at kigge på bankernes alternativer, som beskrevet herover, så kan du i stedet sætte sætte dit lån i udbud. Det betyder at du laver en hurtig ansøgning ét sted. Sammenligningstjenesten sørger derefter for, at indhente tilbud fra flere forskellige banker. Du bliver derefter præsenteret for lånemulighederne. Dette er udelukkende en ansøgning om et lånetilbud. Det er dermed helt uforpligtende og du behøver ikke at tage i mod nogle af tilbuddene, hvis du ikke ønsker det.
Husk på – forhandling er nøglen til økonomisk gevinst
Hvad end du vil skifte bank eller sikre dig en bedre aftale i den gamle, er der én ting, der går igen. Forhandling. Vi har nævnt det flere gange i denne artikel, men sandheden er, at du ganske enkelt ikke kommer uden om at forhandle, hvis du vil have en god aftale med din bank. Det er vigtigt at huske på, at banken er en forretning, og bankmanden er en sælger.
Populært siges det, at bankerne elsker de dovne kunder, for de gider ikke at komme og brokke sig. Dermed sker der ingen løbende genforhandling af dine aftaler, og du ender med at betale mere, end du behøver. Det kan være svært at forhandle, men det utrolig vigtigt at forsøge.
Opsamling og fremtidsperspektiv
Konklusionen er, at det er nemmere, end du tror at skifte til en bank, der giver dig et bedre tilbud. Det tjener du penge på. Som nævnt er der dog en lang række ting, du bør overveje og sætte dig ind i, så du er klædt på til at træffe den helt rigtigt beslutning.
Ser vi ud i fremtiden, er der kun grund til at tro, at markedet vil blive endnu mere konkurrencepræget, og det betyder flere gevinster for os som forbrugere. De store udenlandske banker har som nævnt allerede kæmpet sig til plads på det danske marked, og den type af banker kommer vi formentlig til at se flere af.
Hvorfor er der ikke flere, der skifter bank?
Hører du også blandt dem, der har haft den samme bank i mere en 10 år? Flere danskere har aldrig prøvet at skifte bank, også selvom de ville få en økonomisk gevinst ved at gøre det. Det er der flere grunde til, og vil kort beskrive tre af dem nedenfor.
1. Vi bryder os ikke om forandringer
Når folk opfordrer andre til at skifte bank, møder de ofte tøven fra modtageren. Det gør de, fordi det for mange ikke er en naturlig del af livet, at du blot kan skifte bank, når du lyster. Selvom forandring kan fryde, kan det også være skræmmende – og især når det drejer sig om varetagelsen af ens hårdt tjente penge. Vi mennesker er vane- og tryghedsnarkomaner. Det er derfor, vi ofte spiser de samme steder hver gang, holder den samme type sammenkomster og drikker kaffe fra det samme mærke.
2. Vi er dovne
En anden grund, til at vi ikke skifter bank, er, at vi er dovne. Den konklusion blev udledt fra en større undersøgelse foretaget af A&B Analyse i 2015. Heri svarede hele 56% af de adspurgte, at de ikke skiftede bank, fordi det krævede energi og tid. Dette svarede de på trods af at mere end 26.4% sagde, at de troede, at de ville få mere udbytte i en anden bank. 35% var i tvivl.
3. Vi ved ikke nok om det
Det er svært, er det ikke? Mange tror fejlagtigt, at det er lige så kompliceret at skifte bank, som det kan være sætte sig ind i aktier og obligationer. Det vidner om, at bankerne, der søger nye kunder, har en kommunikativ udfordring, som skal løses.
Hvad gør du nu?
Er du inspireret af dette indlæg og ønsker at undersøge om du kan spare penge ved at skifte bank? Så kan du følge denne procedure:
Tag kontakt med din nuværende bank og bed dem om at gennemgå dine bankforretninger. Bed dem om at komme med den bedst mulige pakke for dig. Fortæl dem samtidigt at du agter at undersøge markedet og ikke nødvendigvis bliver hos dem. På den måde kan du ikke bare spare penge på at skifte bank. Du kan også spare penge i din nuværende bank.
Tag kontakt til andre banker. Hvilke du vælger er helt op til dig selv. Alle de danske banker er omfattet af “Garantifonden for Indskydere og Investorer”. Har du ikke mere end 100.000 euro stående i banken, så skal du altså ikke frygte en konkurs. Du kan udelukkende koncentrere dig om at få det bedste tilbud.
Find her vores oversigt over danske banker.
Når du har tilbud fra flere banker, så skal du holde tilbuddene op imod hinanden og finde ud af hvilken bank der er bedst for dig. Måske har din nuværende bank oppet sig så meget, at du kan blive her med en langt bedre aftale.
Husk desuden at du ikke nødvendigvis behøver at lave alle dine bankforretninger i samme bank. Har du eksempelvis behov for et forbrugslån, så er det værd at spørge i din bank, men undersøg også dine andre muligheder, som f.eks. her på siden. Får du 0% i indlånsrente i din bank, så kan det være at du skal flytte en smule af dit indestående til en anden bank, hvor du kan opnå en rente. Har du behov for en ny forsikring, så vil din bank med garanti være behjælpelig, men det er ikke altid den billigste løsning. Så husk også at se dig for i fremtiden, også efter at du har skiftet bank.
Vil du hjælpe os? Anmeld Lånekassen på Google - Vi er dybt taknemmelige for din hjælp. Gode anmeldelser giver os motivation til at lave godt indhold og gåpåmod til at hjælpe dig og andre brugere i kommentarerne. Anmeld Lånekassen her
Skriv et svar